Surt opstød pga min egen fejl.:( {{forumTopicSubject}}

Advarer allerede nu om at det sikkert bliver en lang post, beklager, men skal lige have det ud af systemet. Håber I bærer over med mig
Er simpelthen så gal lige nu, så jeg er nødt til at spørge nogle til råds om, hvordan jeg håndterer det her i fremtiden..

Jeg har den dejligste lille Beaglehvalp Goose, som selvfølgelig er en lille smule forkælet, men ellers nem og veltilpas på alle måder.

Jeg har forsøgt at få ham til at stoppe med det værste biden/nappen i fingre/hænder og det har bare givet så store resultater og jeg har været såååå stolt af min vaps:)

Derudover har jeg en ellers rigtig sød kammerat, der har fundet ud af at jeg elsker min hund overalt på jorden. Det betyder så vist at han så tror, at jo mere han forkæler min hund, jo gladere bliver jeg..Bare det da var så vel.
Først er der en lang baggrundshistorie (Undskyld! )

Kammeraten ringer og spørger om han ikke må tage Goose med ud og løbe i skoven en aften og så komme og aflevere ham om morgenen, efter de har været på stranden også? Jeg tænker at det kunne faktisk været genialt godt for Goose, da 1.hunden er pjattet med ham, 2. jeg havde været sengeliggende et par dage pga sygdom, så lidt ekstra opmærksomhed og leg ville han sikkert elske. Så jeg sagde ja tak til det, gav kammeraten mad, legetøj, og alt hvad der er nødvendigt.
Fortalte ham bla nogle ting, jeg gerne ville bede om at han sørgede for. Blandt andet at Goose ikke hoppede op i seng eller sofa, ikke måtte tigge ved bordet, den slags ting.
( Min hund er pt og skal også fremover, med overalt, så lidt manerer må han gerne have )
Han siger ja til det hele, det er jo forståeligt nok.
Det første der sker, da de kommer hjem igen..er at Goose springer direkte op i sofaen. Kammeraten griner bare og siger "Hovsa, det må du altså ikke herhjemme."
Booom, jeg finder ud af at jeg er en kæmpetorsk allerede der, fordi jeg var så dum at tænke at min dejlige hund skulle have lov at lege, mens jeg var syg, kedelig og ude af stand til at give ham en masse opmærksomhed og leg.
Jeg spørger om hvad der ellers er foregået, hvis hunden har fået lov at være i hans sofa..
Goose fik slet ikke sit foder, han blev stoppet med engelske bøffer istedet for - det ville han da meget hellere have istedet for kedelig mad (!!!!Hva fa.....!!! )
Goose sov i sengen - det var da synd han skulle lægge i den kurv han havde med.
For pokker, jeg følte mig som en kæmpe idiot...men besluttede at aldrig nogensinde mere ville jeg synes at det var synd at Goose skulle være hjemme, næste gang jeg er syg. Jeg troede jeg havde gjort noget godt for ham, æv.

Det tog en uges tid at få senge-hopperiet pillet af ham igen, det med at tigge ved bordet forsvandt også, da han fandt ud af at der altså ikke vankede bøffer hos mig hehe

Efter den tur har jeg blandt andet haft hold i ryggen, og nærmest kravlede af sted m Goose, når vi var ude, men dælme om han skal ud nogen steder igen haha

Nå MEN, så kommer jeg så frem til det, der er problemet:
Efterfølgende når kammeraten så kommer på besøg, er det med lommen fuld af de smækdyre godbidder, som han simplelthen kædefodrer hunden med. UANSET hvad jeg siger til ham og har bedt ham pænt flere gange om at lade være. Han smågriner bare af mig og siger feks at han heller ikke har flere tilbage nu, men i næste øjeblik jeg måske henter kaffe, så vender jeg mig om og Goose står oppe i sofaen og guffer løs, mens kammeraten bare griner og siger :"Hovsa, det skulle din mor vist ikke have set, hva?"
Når jeg siger Nej, siger han :" jo jo, du må gerne!"

Goose og jeg har trænet så meget med Nej, ikke hoppe op af folk, og at komme af med det værste bideri/hapsen i fingre. Og han har virkelig været så dygtig:)
Men når der så sidder den her flinke fyr, der så opfordrer ham til alt det forbudte og så samtidigt giver godbidder for det!!" Jamen Goose vil jo så gerne, hvordan kan jeg sige nej til det?"

...For dælen Jeg er på randen af hysterisk tuderi, så rasende er jeg på mig selv Goose har arbejdet så meget og så er det ødelagt på en halv time (kammeraten blev næsten smidt ud af døren). Nu skal vi så starte igen. Stakkels hund.

Hvad er det, jeg skal gøre ? Jeg har bedt kammeraten om at lade være og han fortsætter. Enten skal jeg have et kæmpe hysterisk anfald på ham, når det at være høflig ikke virker eller bør jeg simpelthen takke nej, når han ringer og spørger om han må komme? Det sidste virker godt nok som det nemmeste og mest enkle løsning, så lige nu er det rent faktisk det, jeg hælder imod.
Synes jo det er synd for min hund, at han igen skal igennem en masse arbejde, fordi hans torskedumme ejer har været fjollet nok til at synes at en kop kaffe sammen med en ven er hyggeligt. Jeg saboterer jo min skønne hund:(
Det skal altså lige siges at der som regel ikke er problemer, når der er andre folk her eller vi er ude hos, der har jeg stort set altid Goose's opmærksomhed og han kan være den bedste hundeengel, der er

Har nogle af jer andre stået med samme problemer ? Og hvad har I gjort ?

Vil iøvrigt ellers gerne sige tak for de mange gode råd, der er at finde på det her forum! Det har virkeligt været med til at give mig en dejlig og skøn hundehvalp, altså når hans menneskemor ikke lige er en total torsk haha