8 mdr tilbage! :( {{forumTopicSubject}}

Ja, det lyder måske af meget. Men når man har været igang i snart 1½ år uden synderlig fremgang, så får man altså sådan lidt klamme hænder ved tanken om hvor kort tid jeg har.

Viska har nemlig stadig sep.angst flere adfærdsbehandlere har været på og vi bliver for tiden også fulgt af en. flere medicamenter har været i brug uden effekt. Og timevis af træning, træning og atter træning bliver gang på gang sat tilbage til nulpunktet.

Lidt fremgang er der dog, det skal jeg selvfølgelig huske på. Hun kan nu passes af andre og være rigtig glad for det. Ja hun piver og trækker i snoren for at komme hen til sin torsdags-passer. Hun kan også være i et andet rum end mig i nu en hel arbejdsdag. Men problemet er, når hun ikke kan høre mig, og hun reagerer stadig på, når jeg åbner og lukker døren ud til. Vi træner og træner og jeg håber sådan det lykkes, for tanken om at hun til august skal være så ulykkelig, når jeg begynder på studiet igen, den er bare ikke til at holde ud. Og så er jeg ikke sikker på, at det er det rigtige for hende at blive hos os
Men kan bare heller ikke gå af med hende, det ville være jordens undergang for mig..


Vil egentlig ikke så meget med indlægget, bare af med lidt frustrationer. Og så vil jeg da altid meget gerne have solstrålehistorier!