Dalmatiner Mille - R.I.P [ Himmelhund] 2001

3.672 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 50 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Dalmatiner Mille - R.I.P

Fødselsår:
2001
Størrelse:
Mellemstor
Hun er ca. 56 cm ved ryggen
Temperament
Hun har på en måde to personer..

Hjemme er hun rolig og kærlig.. Ligger bare og sover og tøfferl lidt rundt, og leger med en bold en gang i mellem :)

Ude på tur er hun ivrig og løber konstant. Det bedste hun ved er at være ude og løbe. Over for andre hunde skal hun også bestemme og gør lidt.. :)
Tricks
Hun kan lidt af hvert.. :)

Sæt dig
Læg dig
Stå på bagben
Gi' pote
På plads
Gi' begge poter
Have en godbid på snuden og vente med at tage den til jeg siger værsgo
"Søge", hvis man sige søge begynder hun at snuse.. :)
Stævner
Næh..
Hun er familiehund :)
Stamtavle
Hun har ikke stamtavle og er ikke blevet kåret eller noget..

Men ved da at hendes far hedder Buster
Hendes mor kan jeg ikke huske navnet på, men hun er desværre også død ):
Køn
MEGET køn :)

Ej hun er tæve..
Beskrivelse
Mille er en fantastisk hund. En lille krop, men en kæmpe personlighed!
Hun er speciel, helt sin egen.

Jeg VED at det ovenstående vil alle og en hver sige om deres egen hund, men jeg synes alligevel der er noget specielt over hende.

For mange virker hun som en ret asocial hund. Hvis hun ligger i sin kurv, og man sætter sig ved siden af for at kæle med hende, så rejser hun sig og går, indtil man selv er gået væk, hvorefter hun løber hen og lægger sig igen.
Der skal ikke meget til før hun ligger og ryster over hele kroppen.
Når hun får mad knurrer hun hvis man kommer for tæt på, og står ofte også og ryster med halen mellem benene.
Vi har haft hende siden hvalp, købte hende fra opdrætterne, og vi har aldrig gjort noget ondt ved hende! Aldrig!
Sådan er hendes personlighed bare, og det må man vel acceptere.

Den hund jeg lige har beskrevet lyder som en meget nervøs og usikker hund. Det er hun skam også, når hun er sådan.
Men hvis det er en fra familien og hun fx ligger på siden i sin kurv, kan man skubbe lidt til hende så hun kommer halvt om på ryggen, og så nyder hun at blive kløet på maven.
Og ude i haven kan hun da sagtens løbe frem og tilbage 5-10 gange fordi hun bliver så overgearet når hun er legesyg.
Hun elsker tennisbolde, men også kun når hun er i humør til det.

Denne hund jeg beskriver er en helt anden. Meget mere selvsikker, sød og social.

Når hun er ude at gå, er det nok der hun er mentalt stærkest. Der hopper hun lidt rundt osv.
Over for andre hunde er dog ret aggrassiv og magtkrævende. Lige meget for stor den anden hund er, vil hun vinde "kampen" og være "lederen". Dog er hun temmelig ligeglad med små hunde - dem regner hun ikke rigtig noget.
Indtil videre har jeg kun mødt én eneste hund som har sat hende på plads.

Jeg elsker den hund, jeg holder virkelig meget af hende. Hun deler ikke ligefrem ud af sin tillid til alle og en hver, hun stoler ikke en gang ordentlig på os i familien.
Dog elsker jeg hende meget højt alligevel <3

----------------------------------------------------

Hun er født d. 15. August 2001, så hun bliver snart 8 :) Hun har fødselsdag 3 dage efter mig :P

Som i nok kan se, er hun en dalmatiner med brune pletter, og grønne øjne. Hverken hende selv eller hendes foældre er kåret, men hun er altså ren race! :)

Milles bedsteven er nok vores dejlige "Garfield-kat", Kisser - en HAN-kat! :) Kisser er fr 1999, og var derfor 2 år gammel, da vi fik Mille. Og eftersom Kisser er "husets konge", fik Mille ikke lov til at bestemme meget da hun kom.
Derfor er det Kisser, som har magten :)

Beklager stavefejlene i teksten ^^ Det er skrevet meget hurtigt, kl. 11 om aftenen, midt i sommerferien, så bleklager :P

OBS! Vil lige gøre opmærksom på at ALLE billederne er taget af mig selv, og hvis jeg opdager nogle som har kopieret og brugt dem, vil det give bøder!

Skriv for mere info :)

- Tak :)
- Emma Lund

Skrevet torsdag d. 8/4-10
Igår var 2 tiden blev Mille så aflivet. Efter 6 dage i kurven, og ingen viden om hun nogensinde ville blive rask igen, har vi opgivet håbet, da det ikke er et værdigt hundeliv at ligge i kurven.
Min mor var torsdag d.1/4-10 ude at gå/løbe med hende. Noget tid efter de havde gået lagde min mor godt nok mærke til at halen hang - den plejer at stå lige op i vejret, men gjorde ikke noget videre ud af det.
Hun løb frit, og på et tidspunkt hylede hun rimelig højt, min mor troede hun havde fået stød, da hun var ved et hegn. Min mor tog hende så i snor, og 5-10 min efter begyndte Mille at miste fodfæste en gang i mellem med begge bagben. Det endte så med at hun tilsidst var totalt lam i begge bagben. Min mor blev nød til at binde hende til et træ, for derefter at løbe rundt til nogle forskellige huse/gårde for at låne en telefon - hun havde ikke mobil med, og der var self. ingen hjemme nu det var Skærtorsdag. Ved det 5. hus lånte hun så en mobil, og fik ringet efter min far. Han kom så i bil og hentede dem med hjem, og vi fik Mille vasket og så blev hun lagt i kurven. Vi ville se om hun ville få det bedre efter lidt tid, hvis det nu fx bare havde været stødet.
Næste dag var der ingen bedring og vi kørte ind til dyrlægen/dyrehospitalet. Der var ingen følelse i venstrebagben overhovedet - lidt i højre. Hun fik taget røntgenbillede, men intet specielt at se der.
Vi fandt ikke frem til nogen endelig diagnose - det kunne være en nerve i klemme/revet over, en diskus prolaps, en slag eller lign.
Vi kom hjem igen og fik af vide, at hvis hun stadig ingen følelse havde i venstre bagben dagen efter skulle vi nok overveje at aflive hende. Dagen efter havde hun det så lidt bedre, og vi troede hun ville klare det. De næste dage gik det stille frem af, men ikke særlig meget.
Og Mille er en hund der virkelig elsker at være ude og løbe, så det er ikke værdigt for hende at ligge sådan.
Hele tiden havde hun ikke rigtigt spist/drukket og havde ikke styr på afføringen.
Tirsdag virkede det som om hun selv havde mistet håbet - hendes øjne så trætte og matte ud.
Vi besluttede at tage hende til dyrlægen onsdag, få hende tjekket og så højst sandsynlig aflivet.
Det kunne lade sig gøre at hun kunne leve videre, men det ville måske betyde 3 uger mere i kurven, og det ville ikke være sikkert at hun blev rask.
Det var ikke værdigt for hende, så den eneste rigtige beslutning var at sige farvel til hende.

R.I.P Mille <3
Kommentér på:
Dalmatiner Mille - R.I.P
Annonce