{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Labrador retriever Simba - død. 27/05-06 1998

7.125 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Line
Kvinde | 28 år | Oprettet: 11. maj 2004


Labrador retriever Simba - død. 27/05-06

Fødselsår:
1998
Størrelse:
OBS: LÆS DETTE FØRST. Simba var den hund jeg voksede op med - min allerbedste ven og allierede i alle situationer. Hele hans profiltekst er skrevet da jeg var 14 år gammel, men jeg vil lade den stå til minde om, hvor meget han fyldte i mit 14-årige jegs liv.

-------------------------------------------------------------------------------------------



Simba var en dejlig, stor bamse med puls.
Temperament
Mere godmodig og dejlig hund kan ikke findes. Så simpelt er det... Han var den bedste og dejligste af alle. Men hvem synes ikke det om sin hund.. ;)
Tricks
Kun de grundliggende "sit, dæk, bliv, hop" osv. Han var førsteklasses familiehund, med én mission i livet - at gøre alle så glade som muligt.
Vi har været fire søskende der boede hjemme da vi fik ham, og der lærte han da et par tricks eller to.
Stævner
Ingen udstillinger eller prøver.
Stamtavle
Stamogsnavn: Pollux
Opdrætter: Jens og Grethe Knudsen - Kennel Lundemarken
Født: 08/04-1998

Mor: Line (aka "Sisse")
Far: Lindballes Lauda

Se resten her:http://www.hundeweb.dk/dkkhw/hw/openPage/hundeweb/index.html
Køn
Kastreret hanhund
Beskrivelse
Pollux var hans navn, dengang vi fik ham. Min søster og jeg havde længe plaget om at få en hund, men havde til sidst opgivet håbet.
Min fars kollega var labrador-opdrætter, og var en dag på besøg med sin hund og dens hvalp. Min søster og jeg legede utroligt meget med den lille Pollux, da mine forældre pludselig spurgte om vi var interesserede i at beholde ham. Begge vores øjne lyste op i glæde, og Pollox blev omdøbt til Simba. Hermed startede vores elskede liv med Simba.
Simba var den nemmeste hvalp man kan forestille sig. Det eneste der er gået tabt pga. ham, må have været et par kopper han har viftet af bordet, når hans hale logrede lystigt, så alle og enhver kunne se hvor tilfreds han var. Han var en hund man aldrig tog fejl af, hans øjne sagde alt. De udstrålede hans personlighed fra enden til anden. Han var altid glad og munter, og havde en kærlighed så stor for alt og alle. Simba var simpelthen så livsglad, og når han havde det allerbedst, var når han blev sluppet fri på Vesterlyng, når vi børn legede med ham - eller når han fik mad ;))
Simba var en hund der var elsket af alle, alle kunne lide ham, og alle forelskede sig i ham ved første øjekast. Jeg husker alle de gange han har ligget i min seng hos mig, når mine tårer har flydt over. Alle de gange han har logret og gøet når jeg kom hjem, ventet med længsel efter en lege- eller gåtur. Jeg husker alle de gange vi har gået lange ture sammen. Alle de gange han har været en fryd at se på når hans smukke, gyldne pels har svævet over Vesterlyng, i en glæde over hans velvære. Jeg husker hans blanke øjne, der altid viste hans følelser.
Men hvad jeg desværre husker allermest ligenu, var tirsdag eftermiddag hvor jeg blev ringet op af min mor, der fortalte at jeg hellere måtte komme hjem, for Simba havde det ikke så godt, og vi skulle til dyrlægen med ham. Jeg skyndte mig hjem til et syn af min lille, livsglade bamse der lå med smerter i hele kroppen. Han kunne ikke stå på sine ben, og så helt fortabt ud. Vi kørte ham til dyrlægen som måtte komme med den beklagelige nyhed, at vores elskede hund led af meget svær gigt i bagbenene, samt en lettere HD, så Simba måtte leve i ti dage med penicillin og smertestillende, hvilket gik super. Han fik det kanon godt, men ti dage blev det dog ikke. Det blev kun til 4 dage.
Lørdag morgen, d. 27/06-2006 vågnede jeg, og lagde mærke til at han lå og var lidt slatten, men tænkte ikke nærmere over det. Jeg gjorde mig klar til det jeg nu skulle, men han fik det værre og værre, og trak vejret hurtigt, som om han var stresset. Jeg tænkte at han nok havde smerter, så jeg gik ind og vækkede min mor, så vi kunne give ham hans smertestillende medicin. Han ville ikke spise det (det var tyggetabletter). Vi prøvede med dåsemad. Han ville heller ikke spise det, og det var meget sjældent at han ikke ville spise, og nej, det er ikke bare for sjov jeg siger det. Den hund var altædende.
Vi så at hans tandkød var helt hvidt og koldt, og min mor ringede så til dyrlægen, men deres telefon var i uorden. Min mor kørte derfor op til dyrlægen alene, for at høre hvad vi skulle gøre, mens jeg ventede derhjemme sammen med Simba. Kort efter ringer min mor med den værste opringning jeg længe har fået, ”Det er mor, skynd dig at vække far, der er noget helt galt med Simba.. Han har indre blødninger”. Jeg vækkede så min far, som skyndte sig at tage tøj på, og vi kørte op til dyrlægen.
Oppe hos dyrlægen var Simba fuldstændigt død at se på, han kunne ikke engang holde sit eget hoved, men lå bare helt slatten. Da de endelig fik tvunget ham op at stå, opdagede vi så at hans ene ben hang fuldstændigt, og dyrlægen måtte så konstatere, at han var blevet lam i højre forben.
Han tog så en bugprøve fra Simbas mave, som var helt fyldt med blod. Dyrlægen sagde at der ikke var noget at gøre, men hvis vi insisterede kraftigt ville han gerne operere den, men det var kun med minimal chance for at Simba ville vågne op fra narkosen igen, kun en lille chance for at han kunne blive kureret, og hvis han skulle leve videre, skulle han måske have amputeret det ene forben, og måtte derfor leve med kun ét raskt forben, og to slemt gigtplagede bagben.
Vi indså alle, at vi måtte tage den hårde beslutning, at sige farvel til vores elskede ven.
Kl. 09:00 lørdag formiddag åndede min elskede ven ud for sidste gang. Vi fik ham med hjem, hvor vi begravede ham, og han blev begravet sammen med sin højt elskede bamse. Mine to søstre, jeg selv, min svoger, min mor og far, min farmor og farfar, samledes ved ”begravelsen” og gav vores elskede og trofaste ven et sidste farvel.

Nu sidder jeg og kigger ud af vinduet på den grav, hvori min elskede hunds krop ligger. Det er så hårdt, jeg har aldrig prøvet at miste hverken dyr eller menneske før, og det bliver bestemt aldrig min favorit hobby.
Her sidder jeg så og danner en sø af tårer mens jeg krammer hans halsbånd, og der er ingen bamsehund til at tørre dem væk mere. Aldrig har jeg prøvet større smerte end den sorg jeg har nu. Han blev kun 8 år, og led kun de sidste fire dage af sit liv.


Tak Simba, for 8 dejlige år!
Kommentér på:
Labrador retriever Simba - død. 27/05-06
x