Cavalier king charles spaniel Dina - R.I.P.den 22/11-10 [ Himmelhund] 2010

2.334 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 27 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Cavalier king charles spaniel Dina - R.I.P.den 22/11-10

Fødselsår:
2010
Størrelse:
9 uger: 2 kg, men tegner til at blive en stor pige.
12 uger: 2.5 kg.
Temperament
Blid, rolig, kærlig, forsigtig og meget kælen, men der kan godt gå en djævel i hende og så skal Chicco bare jagtes og nedlægges som et andet bytte.
Tricks
Sit
Giv pote
Bliv, venter derefter med at gå ind af døren til hun har fået tørret poter
Tis tis, tisser derefter
Nej, stopper det hun har gang i
Stævner
Ingen endnu.
Stamtavle
Far: Gigi cavalier Roberto
Mor: Bavnehøj's Arabella
Farfar: Camaro Vom Centwald
Farmor: Zita
Morfar: Campanards Hot Chili
Mormor: Bavnehøj's Patzy

De resterende grene på træet må komme senere.
Køn
Tæve
Beskrivelse
Nærmere beskrivelse komme når jeg lære Dina nærmere at kende. Men hun virker til at være en god tøs som er dygtig til at forstå hundesprog/signaler. Hun respektere på meget fin vis Chicco's grænser.

R.I.P. den 22-11-10:

Det er med stor sorg at jeg må meddele at min lille nye Dina alt for tidligt er gået over regnbuebroen og videre i hundehimlen.
Jeg var på aftenvagt igår og havde aftalt at min veninde skulle køre op og tage Dina ud og tisse. Hun ringer til mig, for at spørge mig om noget og mens jeg har hende i røret, kan jeg pludselig høre et hundeskrig der er så hjerteskærende at jeg begynder at ryste. Røret bliver lagt på, men kort efter bliver der ringet op igen. Min veninde siger at den er helt gal med Dina og at jeg er nød til at komme med det samme. Det der er sket er, at hendes franske bulldog, min Chicco og Dina har leget i sofaen og
pludselig er Dina faldet ned på gulvet og er landet forkert, hun skriger og vil ikke støtte på benet.
Jeg køre som død og helvede hjem og er løbende i telefonisk kontakt med min veninde, hvor jeg kan høre Dina skrige.
Da jeg kommer op, kan jeg se at den er gal, og får fat på min dyrlæge som siger at jeg skal komme med det samme.
Der bliver taget røntgen som viser at hun har et slemt brud i bindeleddet i albuen, et brud som han ikke mener de kan lave. Hun får smertestillinde og jeg tager hende med hjem igen, med aftale om at jeg kommer med hende dagen efter, hvor de vil tage flere røntgen og konferere med Karlslunde dyrehospitals ortopædkirurg.
Jeg ligger hele natten med det lille pus og kan ikke sove, da jeg ikke føler at jeg kan være i min krop af bare bekymring og tankemylder.
Jeg afleverer hende dagen efter og modtager så lidt senere den nedslående besked om at der ikke er noget at gøre. Bruddet er så kompliceret at det ikke kan laves og at hun aldrig ville kunne komme til at gå på benet igen samt at hun ville have kroniske smerter resten af sine dage.
Jeg tager derop, holder hende i mine arme og kysser hende farvel, hvorefter at hun drager afsted mod hundenhimlen.
Her er så tomt lige nu. Chicco har søgt hele lejligheden igennem efter hende og har nu lagt sig i hendes kurv.
Det gør så ondt.
Jeg elsker dig Dina og glæder mig til at vi mødes igen. Farvel puttefis, Dina tøs, lillepigen, tossefis, Mulle's hund. Vi, Chicco og jeg vil savne dig.
R.I.P.
Kommentér på:
Cavalier king charles spaniel Dina - R.I.P.den 22/11-10
Annonce