Labrador retriever * R.I.P.* Amy 2001

3.846 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 53 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Labrador retriever * R.I.P.* Amy

Fødselsår:
2001
Størrelse:
Amy er en lille fin dame på ca. 50 cm.
Temperament
Hun har et rigtig godt sind, stille og rolig i hjemmet og meget kælen. Men når hun er med på jagt er hun som krudttønde med turbo og en flig af DAMP.
Tricks
Ja nu er hun jo ikke en cirkushund, men hun kan finde vildt uanset terræn, gå søg og så er hun som en speedbåd i vand, hun dykker også hvis det er nødvendigt.
Stævner
Nej, det tør hendes mor ikke hun får for mange nerver på og så går der kage i alt,
Stamtavle
Amy er registreret i DJR = Dansk Jagthunde Registrering.
Hendes far er: Sulbæks Alto
Hendes mor er: Miska Thyra
Køn
Ja HUN er rigtig køn
Beskrivelse
Jeg har i dag måtte tage afsked med min dejlige følgesvend. Amy blev ramt af kræft i blæren og i halsen. Jeg valgte operation fra pga. af hendes høje alder. Amy har haft et godt liv altid været glad og aktiv. Hun vil være savnet. i kan læse om forløbet her :

http://www.hundegalleri.dk/forum/Off-Topic/546629-vi_savner_amy


Amy er F.T. Labrador det står for Field Trial. Racen er som alm. Labrador dog lidt mindre og lettere af bygning, hvilket gør dem hurtigere...

Begrebet ”Formel I” indenfor labrador retrievere kan forklares med meget få ord.: Det er ganske simpelt en hund der er avlet på engelske/irske markprøvelinier.
Den almindelige opfattelse er, at det er en ny slags labrador der er kommet til indenfor de sidste 20 år, og at hvis en labrador er lille, spidssnudet og grim, er det en Formel I.
Ingen af delene er rigtig.
Den kan godt have mange fejl og afvigelser i forhold til racestandarden, men det kan labradorer af anden avl også. Den kan også være stor, og stadig være en “Formel I” hvis den har den afstamning der skal til.
I år 1954 importerede Carl Baron Iuel-Brockdorff, daværende formand for Dansk Retriever Klub, en labradortæve, Greatford Tale, efter F.T.Ch. Greatford Teal.
Denne hund var en Formel I af ypperste karat, ligesom mange andre af de importer der var i klubbens spæde start. Nok også fordi det var grever, baroner og godsejere der importerede dem til dem selv og deres skytter, og de kontakter de havde i England var fortrinsvis også til godsejere og gamekeepers i England. Betegnelsen ”Formel I” var blot ikke ”opfundet” på det tidspunkt.
I løbet af årene blev der importeret og avlet mange andre og meget forskellige avlslinier i Danmark, hvor langt de fleste importer var af udstillingslinier. De fleste danskere har dog altid lagt vægt på at det var fra linier man vidste kunne arbejde.
I 1976 blev Importeret 2 hanhunde, Staindrop Tarquin og -Tipler til Danmark, og så begyndte det at gå stærkt, årene efter kom Staindrop Saprine, Blackharn Brett, Swinbrook Boss, Sandringham Sidney, Hedenham Park Flint og mange, mange andre.
I den sidste del af ‘70erne og først i 80èrne mødtes mange af de personer der havde importeret engelske markprøve- og jagtlinier, de trænede sammen og afholdt prøver efter det engelske mønster, på helt privat basis. Til en af disse sessions var der en journalist med for at se hundene, og han blev så begejstret at han lavede en artikel til et jagtblad, Jagt og Fiskeri, og overskriften lød ”Er dette labradorens Formel I??” Og således opstod betegnelsen for den type labradors.

Oprindelse

Labradorens oprindelse fortaber sig lidt i det uvisse, men der er fremkommet indtil flere teorier i årenes løb. Det er dog sikkert, at racen kommer fra Labradorhalvøen, hvor de vandglade hunde hjalp fiskere med at hente fangster, der ellers ville gå til spilde i havet. Fugle, fisk, fiskeredskaber, ja hvad som helst blev villigt apporteret. De hjalp også med til at trække trosserne ind på land, når skibene skulle fortøjes og agerede trækhunde, når fangsten skulle bjærges. Det store mysterium er, hvordan denne ikke arktiske hund er kommet til disse nordlige egne.

En af teorierne er "St. Hubertusteorien". Denne teori går ud på, at engelske fiskere fra Devon på Englands vestkyst skulle have haft disse hunde med om bord på deres ture til Newfoundland, og på denne måde have ført racen derover.

En anden teori går ud på, at hunden kan være kommet med sømænd fra Portugal til Newfoundland. Teorien stammer fra Mrs. Roslin-Williams, som har set et billede af en hund, der ligner en typisk gul labrador i en bog. Denne hund kaldes i bogen Cane di castro Laboreiro. Castro Laboreiro er en by i Portugal, derfra teorien.
En tredie teori går ud på at en historiker, som var på ekspedition langs Newfoundlands kyst havde en Mastiff med.

Denne Mastiff skulle have været på land og have parret sig med vilde ulve, som var på Newfoundland, og Labradoren kunne være et resultat af denne krydsning.

Uanset hvad, blev labradoren godkendt som race i 1903 i England. Den første labrador blev registreret i Danmark i 1949



Desværre er Amy ramt af cancer i blæren. Men pt. har hun ikke de store gener af det, kun at det af og til kniber at holde på vandet og at hun pletbløder. Hun er stadig glad og livlig og har også en god appetit. Så jeg har enormt svært ved at tage det forbandede svære skridt til dyrlægen med hende for sidste gang...
Kommentér på:
Labrador retriever * R.I.P.* Amy
Annonce