Min "hvalp" kommer hjem. Hva nu? {{forumTopicSubject}}

Modtog den mest sørgelig besked den anden dag.


Hej Helene. Den her besked bliver skrevet meget vemodigt, med et grædende hjerte, og en tårer i mit øje, men jeg ser ingen anden udvej end at dele det med dig som den første foruden min familie. Jeg er desværre kommet i den meget triste situation at min datter Josephine som har fået konstateret muskelsvind lige efter vi fik Abby i december 2010 er blevet meget dårligere gående og skal have hjælp til næsten alt da hun nu også er blevet bruger af et korset 23 timer i døgnet, hvilket er meget hårdt både for mig og for hende, dvs. hun ikke længere kan gå med på de daglige ture med Abby hvilket hun virkelig holder af og hendes situation bliver desværre ikke bedre men værre hele tiden.Samtidig er jeg blevet alene heri december 2011 da Jimmi ikke længere magtede at hjælpe med noget som helst så jeg stod med alt alene alle tre børn og Abby så det forhold gik altså i stykker og han rejste. Ved siden af er jeg selv lige påbegyndt nyt job 25 timer om ugen her 1 marts som jeg lige med nød og næppe kan magte med den ryg jeg har men jeg er nød til det pga. økonomien som ikke er for god desværre. Jeg har svært ved at få min hverdag til at hænge sammen og har derfor måtte tage en tung svær beslutning hvilket drejer sig om Abby og vil derfor spørge dig til råds først, da min samvittighed ikke længere er til at hun skal være en del af vores familie, da jeg synes at det går for meget ud over hende da jeg ikke når de gå ture som hun mindst skal have om dagen og det gør ondt i mit hjerte. Er utrolig ked af at jeg er nød til at træffe den triste beslutning men det er bedst for Abby i det lange løb da jeg simpelthen er nød til at varetage de andre opgaver for min datter og selvfølgelig mit job som vi lever af og ærligt så kan jeg ikke være alle steder på en gang. Abby er en super dejlig hund og tro mig det er ikke med min gode vilje at jeg skal træffe det kedelige valg.. hedigvis ved jeg hun nok skal kunne falde til et andet sted hos nogen og gerne nogen der har børn da hun elsker børn..håber du kan være mig behjælpelig da jeg ikke kan se andre udveje for at gøre alle tilfredse. Du skal ikke ringe til mig da jeg ikke kan tale om det uden at blive ked af det så svar helst tilbage her PS. jeg har alligevel prøvet at give det hele en chance for alles skyld selvom jeg er alene om alt men nu her efter 3 måneder er min energi og min vilje til at klare det hele alene desværre opbrugt også fordi min ryg ikke magter alt det i længden,...ellers bukker jeg bare selv under og det kan jeg ikke overfor børnene. Håber du har nogen gode råd til hvad jeg videre gør...På forhånd tak og er skide ked af at jeg skal belemre dig med dette men du har måske en ide..


Jeg ved EJER har det meget hårdt så sagde selvfølgelig hun kan komme hjem. men nu er mit spørgsmål så.

Vil Nala acceptere sin nu teenager i sit hjem igen?
ved de husker hinanden. Abby er født 26 okt 2010.

Hvad gør man hvis ikke moren vil acceptere hende, er det så ansvarligt at finde hende et nyt hjem?