Goddaw' Goddaw'

Hej med jer.
Tak fordi jeg må være med i jeres lille gruppe herinde.

Jeg hedder Julie, jeg er 20 år, hjemmeboende i Århus, arbejder pt., men regner med at begynde at studere bioteknologi i sensommeren. Jeg går og venter på min egen lejlighed hvor jeg kan have dyr - jeg har 3 ildere jeg skal have med mig. Siden sidste sommer har jeg spekuleret i, at når jeg fik mit eget sted og kom i gang med studierne igen, ville jeg gerne have min egen hund, såfremt tiden var til det. Jeg planlægger tidligst at skulle have hund om 1 års tid, da jeg vil være sikker på at uddannelsen er noget for mig og at hund og studier kan gå hånd i hånd.
Herhjemme har vi en eurasier der er fræk som bare fanden og har sin egen mening om tingene, hvilket jeg finder rigtig charmerende hos en hund. Inden vi fik ham, havde vi en Löwchen, som vi desværre måtte lade aflive grundet sygdom. Begge hunde har jeg stået for at træne, og jeg har gået til hundetræning i nogle år, men efter det sidste hold sluttede, har vi holdt pause i det fra holdtræningen og træner selv - Bacchus skal nemlig nok selv bestemme om han vil træne eller ej og hvornår det lige skal være. Han står i mine forældres navne, og de er også så glade for ham, at de ville være kede af hvis jeg tog ham med :o) Jeg er faldet pladask for de her små bulldozere og efter endelig at have mødt et par stykker for nylig, er jeg overbevist om at bullterrieren må være den ultimative sjoveste hund jeg nogensinde har oplevet. Ikke nok med at de har et skønt udseende, så tiltaler deres personlighed mig rigtig meget.
Noget helt andet er, at nu har jeg været på HG et stykke tid og følger med i forummet. Ofte støder jeg på diskussioner om hvorvidt unge kan tage vare på en hund eller ej, når de flytter hjemmefra. Jeg kan også læse i nogle tråde, at der er mange opdrættere der ikke sælger til unge under nogle-og-tyve-år. Jeg forstår udmærket opdrættere der har denne politik, men hvordan dælen kan man skille sig ud fra mængden, for jeg kan ikke forestille mig at det bare gælder om at råbe højst. Da bullterrieren er en meget krævende race, kunne jeg forestille mig at opdrættere af racen er ekstra opmærksomme på, hvem de sælger til, hvilket er forståeligt.

Det jeg egentlig vil frem til er, hvad kan jeg gøre for at vise at jeg tager dét at have dyr seriøst og at jeg virkelig vil det her?

Det blev lidt langt, undskyld