{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.071 visninger | Oprettet:

Opfølgning på Buddy's tilstand. (Phemphigus Vulgar {{forumTopicSubject}}

D. 29/5-11, oprettede jeg en tråd om min Buddy, som desværre har udviklet en meget alvorlig lidelse i sit lymfesystem. Hvor hans kirtler på siden af halsen hæver voldsomt op, huden om øjnene hæver op. Han får feber og virker generelt træt og umotiveret.
Siden da, er der sket en heftig udvikling, til det værre.
Han har fået små bullae (bumselignende blærer), omkring snude, mund, læber og hage. Rundt omkring Anus (endetarmsåbningen). Og rundt i kanten af hans forhud, hvilket generer ham virkeligt meget.
Lymfekirtlen på halsen, er så stor som en blomme og er øm.
Vi har siddet på nettet i timer og har været desperate for, at finde noget, der kunne gi' os en ide om, hvad dette ræsomme fænomen er.
Så idag, var vi hos dyrlægen, for tredie gang på en uge.
Buddy blev simpelt hen indlagt til div. blodprøver og undersøgelser.
Da vi hentede ham i eftermiddags, fik vi en meget videnskablig og grundig forklaring og en næsten tæt på---diagnose, som de ikke kan slå helt fast, før de får svar på alle prøver.
Det vi har med at gøre, skulle være en uhyre sjælden autoimmun lidelse hos hunde, som hedder: Phemphigus Vulgaris. Mennesker kan også have det---uden at det dog smitter.
Nu har vi læst og læst op på det her, ad alle de kanaler der er. Og det er med mere og mere tungt hjerte, at vi forstår, hvor alvorlig lidelsen er. Og hvor vanskelig den er at behandle.
Hvad værre er, er at den ser ud til at være af den kroniske art og kan have en tendens til at blive værre og værre, anfald, efter anfald.
Det er Buddy's eget immunsystem, der faktisk ikke "kan kende", sine egne celler. Og derfor reagerer, ved at prøve på at nedbryde---ja sig selv. Og dette går særligt ud over visse dele af hans hud, på de områder jeg tidligere beskrev. Så huden svulmer op i sådan nogle byldlignende udvækster, som nemt brister og gi'r adgang for bakterier. Og så har vi den sekundære biting, som kan gøre lidelsen endnu værre----infektioner.
Han er fra idag, sat på massiv behandling, med Prednisolon, samt antibiotika, mod infektionen, han allerede har.
Da sygdommen er kronisk, vil han højst sansynligt skulle have steroider ( evt. Prednisolon), resten af sit liv.
Alene det, gør at der er en ret høj dødelighed, hos hunde med denne lidelse, da de simpelt hen bli'r syge af bivirkningerne fra steroidbehandlingen og så vælger man i mange tilfælde, at aflive dyret. Det er dybt frustrerende og sørgelig læsning. Og jeg føler mig på forhånd helt nede i kulkælderen pga dette.
Ubehandlet vil han bare blive dårligere og dårligere. Der vil evt. komme sår og bylder over større partier af hans krop, hvilket vi for hver en pris, vil undgå. Så vi kører løs med Prednisolon og håber, at vi er så tidligt ude, at vi når at få slået dette "uvæsen" ned.
Han har jo haft det i Juni 2009. Men der nåede man ikke længere, end til at være af den opfattelse, at det var en stafylokokinfektion i lymfesystemet. Og efter 7-8 ugers kraftig behandling med forskelligt antibiotika, så det ud til at være overstået---for den gang.
Hvem kunne ane, hvad det var for en skrækkelig lidelse, der lå og lurede kronisk, nede i min lille smukke og vidunderlige hund?
Jeg vil ikke skrive mere om det nu. For vi er nødt til at afvente den endelige diagnose, fra dyrlægerne. Men de mener bestemt, at dette må være det der er tale om.
Jeg vil bare samtidig spørge, om der skulle være en eneste, her på HG, som har haft en hund med det her, eller kender til en.
Undskyld den lange smøre. Men da det kræver lidt forklaring, at beskrive denne ualmindelige og svære sygdom, så er det næsten nødvendigt.
Håber på at høre fra nogen, som har hørt om det før. Tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Opfølgning på Buddy's tilstand. (Phemphigus Vulgar
  • #2   4. jun 2011 Åh altså, det gør mig virkelig ondt.
    Toffi´s sygdom var ligeså en autoimmun, ikke-smitbar sygdom, prognosen var dåelig, men enkelte hunde overlever det. Derfor blev vi ved med at lade hende leve, set i bakspejlet måske for længe.
    Hun fik prednisolon i høje doser, med dertil hørende bivirkninger. Hver gang vi forsøgte at trappe ned, kom symptomerne på meningitis tilbage.

    Nu kan der ikke laves direkte sammenligning mellem Toffis og Buddys sygdomme, de er jo ikke de samme, men behandlingen med prednisolon kan jeg tale med om. Må jeg spørge hvor høje doser han skal have? For jeg kender til hunde som får mindre doser end Toffi fik, og som lever fint med det.

    Toffi fik ligesom Buddy også antibiotika, og det var ad flere omgange, den ene gang en hel måned. Det gjorde at hun fik sværere ved at trække vejret i de perioder, jeg fik nogle kinesiske urtepiller af Gudrun i Århus til at tage det væske, som var årsag til vejrtrækningsbesværet.


  • #4   4. jun 2011 Åhhh nej dog Tina, hold op det gør mig så ondt at læse, kunne jo ligesom fornemme på det du beskrev sidst han havde at det var slemt og nu endnu værre, nej det er slet ikke til at bære han skal have det sådan...

    Jeg føler sådan med dig Tina, håber VIRKELIG at de behandlinger kan hjælpe ham og han slipper uden bivirkninger... Det må være meget frustrerende at stå i den situation i gør...

    X alt hvad jeg kan for lille Buddy...Og KÆMPE kram til dig og Peder...

    Tænkte om du måske kunne ligge billeder ind af ham og de der bylder?? Og spørge i det åbne forum om nogen har set eller hørt om det, og evt har erfaringer?? Det er da et forsøg værd??


  • #6   4. jun 2011 Godmorgen til alle jer søde og medfølende hundeelskere.
    Lige en rettelse af overskriften. Sygdommen hedder i sin fulde længde: Phemphigus Vulgaris. Og man får mest ud af, at gå ind på de engelske sider og læse om det.
    Pia: Det at det er en kronisk lidelse, betyder ikke, at han vil have disse hævelser og blærer i huden konstant. Det betyder, at lidelsen ligger latent i hunden og går i udbrud ved den "rette påvirkning".
    Og det kan få det til at gå i udbrud, har vi fået forklaret igår---er UV-stråler smiley Rigtigt forbandet, når man ved, at Chierne er solelskere om en hals.
    Nu er han i akut-behandling. Og denne skulle gerne kunne slå de voldsomme hævelser ned. Kan faktisk allerede se lille bedring, siden igår.
    Derefter, er det nok uundgåeligt, at han skal på noget fast forebyggende, indenfor Kortikosteroider, for at undgå udbrud.
    Vivian: Nu ved jeg ikke hvad din stakkels lille Toffi fejlede. Men lige i denne meget akutte fase, af Buddy's sygdom, får han 5mg Prednisolon x 2 dgl. Når så vi har fået slået sygdommen ned (forhåbentlig), er det så meningen, at han skal over på en anden form for konstant steroid medicinering. Og da vores dyrlæger naturligvis helst vil undgå, at give ham alt det Prednisolon, der har alle disse forfærdelige bibvirkninger, så anbefaler de et relativt nyt middel (kendt i 7-8 år), som jeg ikke kan huske navnet på. Der er nemlig ingen kendte bivirkninger, der er nær så alvorlige, som de andre kortikosteroider har.
    Christina:Ja, vi blev ski også mere og mere modløse, da vi efterhånden fik læst op på denne pokkers uheldige og vanskeilgt behandlingsbare sygdom, med så dårlig prognose.
    Men så længe, at vi kan få det holdt nede og så længe Budsen er i godt humør og trives, så det er acceptabelt--for ham ( det skal ikke være for os), så agter vi at gøre alt, hvad der overhovedet kan gøres for ham.
    Vi har pokkerme ALTID haft de mest umulige og mærkelige lidelser, hos vore hunde og katte. Det sagde dyrlægen også igår. At selvfølgelig skulle netop vi, også belemres med et dyr, med sådan en uheldig lidelse. Vi har i alle årene rendt dyrlægen på dørene med dit og dat smiley
    Mette Marie: Vi er selvfølgelig også meget nedtrykte over den besked vi fik igår. Men nu smøger vi ærmerne op og går i krig---mod denne dumme lidelse. Den skal i hvert fald IKKE få bugt med min Buddy.
    Og jo, vi har taget nogle tydelige billeder, med VORES NYE KAMERA :o) og dem vil jeg lægge ind snarest.
    Frk. KC*: Jamen før vi har fået 100%'s bevis for at det er denne lidelse, har de nu ikke talt om, at vi skulle smøre det med noget. Vi har fået nogle kraftige øjndråber Spermadex, som vi drypper med, flere gange dagligt. Men jeg har da selv tænkt på, om ikke man på sigt, burde smøre, eller besprøjte ham med noget solfaktormedikament, så vi i det mindste minimerer uv-bestrålingen af huden.
    Men alt dette må vi aftale med vores knalddygtige dyrlæger. De er nemlig alle (4-5stk) ind over, da dette er temmeligt usædvanligt. Og vi er blevet gjort klart, at dette forløb kræver et tæt og langvarigt teamwork, dyrlæger og hundeejere imellem.
    Tusind tak for jeres hilsner og trøst. Vi håber og ber selv til alt det bedste. For vi elsker vores lille Buddy. Knus herfra.


  • #8   4. jun 2011 Tak søde Mette. Men vi kan virkelig allerede se en smule "fald" i hævelserne, synes vi. Så forhåbentlig er den skrappe behandling, hurtig og effektiv. Så må vi diskutere med dyrlægerne, hvad vi gør på sigt.
    Knus dine fnullerter fra os her i Hårby.


  • #9   4. jun 2011 Toffi havde en form for meningitis. Hun fik 40 mg prednisolon som engangsbufferdosis som indsprøjtning, og så 4 mg. prednisolon daglig, som skulle trappes ned over et par måneder. Skal Buddy virkelig have 10 mg dagligt? Jeg fik at vide at normal dosis var ½ mg pr. kg. hund, så 4 mg var faktisk meget. Men det kan selvfølgelig være at det er en helt anden målestok, når det ikke er prednisolon han skal have, det er det nok:)

    Det lyder nemlig rigtigt godt at du kan få et præparat, som ikke har nær så mange bivirkninger, det tilbud fik vi desværre ikke fra Karlslunde.

    De bivirkninger vi så hos Toffi var: tisse meget, drikke meget, spise meget, forpustet vejrtrækning, indre varmefølelse, tynd mave i starten.

    Har du fået at vide om du kan vente de samme bivirkninger, blot i mindre omfang, eller mener din dyrlæge at Buddy helt slipper for disse bivirkninger?

    Jeg håber for jer at han snart er helt på højkant igen:)



  • #10   4. jun 2011 Vivian:
    Uh, det lyder dog også forfærdeligt, at din lille hund, skulle få sådan en grim sygdom. Og så skulle den endda ende så fatalt.
    Ja, jeg går ud fra, at dyrlægerne er sikre på, at 2x5mg Prednisolon om dagen, her i starten, er hvad der skal til, for at få bugt med hævelserne. Og han fik endda også en indsprøjtning med det igår hos dyrlægen.
    Men håbet bli'r større og større, for det har hjulpet så fint allerede, på de to dage. Hævelserne er svundet til det halve. Men jeg ved jo også, at vi godt kan risikere tilbagefald, når der skal nedtrappes. Det er der flere beskrevne tilfælde af.
    Men lige nu, er min lille dejlige dreng, ved at ligne sig selv igen. Og så må vi tage en dag ad gangen, her indtil vi ved præcis, hvad dyrlægerne planlægger for hans fremtidige behandling. Og jeg skal først have nærmere besked om omtalte middel, inden jeg ved, hvad bivirkninger der kan være. Men det skulle være minimalt i forhold til de gænse præparater.
    Og tak--jo vi holder også vejret og håber det bedste. Budsen er jo kun en ung mand på 2½ år. tak Vivian.


  • #11   5. jun 2011 Det lyder bare super med den medicin, jeg ønsker jer al mulig held og lykke og god bedring!
    HVIS du møder nogle bivirkninger, så skriv det endelig, eller drop ind i Hundens ve og vel, der fik jeg hjælp fra andre der brugte prednisolon:)


  • #12   5. jun 2011 Godmorgen Vivian. Og tak skal du have, for din søde interesse og deltagelse i Buddy's sygdom --og foråbentlige helbredelse.
    Bortset fra al den snak om sygdom, kan man jo ikke andet end glæde sig over, sådan en vidunderlig smuk sommermorgen, hvor der er fuld gang i alle fuglearter og deres afkom ikk'? :o))
    Du ska' dæleme ha' et par knus Vivian.
    Tina.


  • #13   5. jun 2011 Iihh kære Tina, hvor er det bare skrækkeligt hvad I skal hives igennem - Og ikke mindst for Buddy! :'o(
    Blev sku' så ked af det da jeg modtog den PB fra dig.. Øv..
    Håber og tror, at han kommer sig helt! Han er en fighter, ligesom sin søster!! Han skal nok klare det!!
    Håber bare ikke, at lille Shika har noget af dét liggende og ulme i kroppen? For kunne forestille mig, at det kunne blive en utrolig hård omgang for den lille krop hun render rundt med.. iihh, bliver jo helt urolig! :'o/
    Shika sender ihvertfald tonsvis af tanker afsted til bror B!

    Ved man noget om hvad det kommer af?
    Arveligt betinget? Forgiftning? Eller noget helt tredje...?
    Mere om der er noget jeg skal være særligt obs på mht. Shika?
    Det starter i hævelser, ik? Elller kom der andre tegn inden hævelserne?

    Men det glæder mig jo inderligt, at læse at det allerede nu går fremaf.
    Jeg følger med på denne tråd, og krydser arme og ben for at der kun kommer positive indlæg fra dig!
    For hulan da, hvor jeg krydser ALT!!!


  • #14   5. jun 2011 Go'morgen søde Ann-Sophie.
    Ja, hvis de holder fast ved denne diagnose, så er det rigtigt ØV. Og det tyder alt desværre på. Nu skal vi til dyrlægen imorgen igen og forhåbentlig ha' svar på nogle af de mange prøver, de har taget på lille Budsen.
    Egentlig tror jeg nu nok, at han skal komme over dette udbrud, som er en tak værre, endet han havde i Juni 2009. For det er jo det vi fik at vide i Fredags---at der er en tendens til, at udbruddene bli'r værre gang efter gang. Så det vi virkelig skal satse på er, at behandle så skånsomt som muligt, så der ikke kommer flere udbrud. Selv om det er fristende at helt stoppe med den grimme steroidbehandling, når sygdommen er nedkæmpet--og så håbe på at der går meget lang tid, før der kommer mere.
    Men da udbruddene bli'r værre fra gang til gang og med tiden kan være særdeles livstruende, så er det jo lige som at vælge mellem pest og kolera.
    Og selv om hævelserne er meget reducerede på bare to dage, så er Buddy meget alment påvirket af behandlingen. Han sover meget og er "stille", han er vanvittigt tørstig og tisser derved nærmest som "en hingst". Og hvem ved, hvordan det vil gå, når vi forhåbentlig meget snart nedtrapper behandlingen? Kommer det så igen, hmm?
    Alt dette må vi sammen med dyrlægerne afvente og se hvordan det vil udvikle sig.
    Jeg har da selv tænkt på, om lillesøster Shika, kunne være bærer af denne latente grimme sygdom. Men hun har jo aldrig vist nogle tegn til noget der bare ligner vel? Selv om hun vejer ca. 3kg mindre end sin bror, så er hun jo noget så sund og robust faktisk. Buddy har da både haft Patella luxation og nu disse to slemme Pemphigus-udbrud.
    Så jeg tror i hvert fald ikke, at du skal gå og frygte for noget i den retning.
    Og man er slet ikke sikker på, hvordan de får det. Der er mistanker om både: genetisk disposition, virus, allergisk reaktion på anden medicin. Og så ved man at UV-bestråling kan fremkalde, eller forværre et udbrud.
    Hvis du vil læse mere om denne lidelse, så skal du google: Pemphigus Vulgaris in dogs. Så er der temmelig mange beskrivelser på området. Ikke glædelig læsning, når man så ser, at dødeligheden tilsyneladende er høj :-(( Vi snakkes sweetie. Knus fra B1 + B2 og Tina.


  • #15   5. jun 2011 Hej Tina, hvor er jeg bare frygtelig ked af at læse om stakkels lille Buddy og den djævelske sygdom! smiley Stakkels Jer altså! Jeg vil følge med, nøje.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, da jeg slet ikke kan sætte mig ind i situationen, eller kender til sygdommen nærmere, men den lyder bare rigtig ond, og det er jeg bare rigtig ked af at læse!
    Jeg sender alle mine tanker til Jer, og ønsker det allerbedste for Jer! - stort trøste knus til Jer!


  • #16   5. jun 2011 Tak lille søde vordende mor:o)
    Jeg ved at I alle kan fornemme ens bekymring og også forstå den. vi elsker jo alle vores dejlige hunde og ønsker dem alle et godt og langt liv.
    knus fra B'erne og deres moaar.


  • #17   5. jun 2011 Ja, det kan du tro! Jeg synes altid det er svært at vidne til andres bekymring og sorg, man ved jo hvor dyrebare de er, de kære små!! Jeg holder øje, og håber på det aller bedste, til de allerbedste !! :o) Stort knus!

Kommentér på:
Opfølgning på Buddy's tilstand. (Phemphigus Vulgar

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce