{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.241 visninger | Oprettet:

Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl) {{forumTopicSubject}}

Nu er et stort, verdensomspændende studie om polare racer endelig publiceret:
https://academic.oup.com/gbe/article/16/9/evae190/7742946?fbclid=IwY2xjawFWDOFleHRuA2FlbQIxMQABHZdzWa1fyvV7PmkSWx1IpIJ69cIGyRuKAXsvkZ2AePlTZWb7knNO6gzixQ_aem_PfU3oP3LUkd3VCi55l5WzA&login=false

Konklusionen er alvorlig.
Halvdelen af hundene i løbslinjer i racen Siberian Husky er blandingshunde.
Indavlen i showlinjer er så stor, at bestanden ikke kan opretholde sig selv. De bliver sygere, fertiliteten falder osv. Helt klassiske indavlsproblemer.

Skulle der sidde nogen derude, som tænker "godt det ikke er min race", så er det på tide at vågne op.
Indavlsproblemet er det samme i rigtigt mange racer i dag. Manglende genetisk variation påvirker racerne ekstremt negativt. Den gennemsnitlige genetiske indavlsgrad ligger mellem 20-40% i de fleste racer! Det er vanvittigt meget for højt.
Det er tvingende nødvendigt at opdrætterne begynder at udvælge avlsdyr på en anden måde og at kennelklubberne begynder at tænke længere ud i fremtiden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl)
  • #1   17. sep Det er der sådan set forskere der har råbt op om i mange år efterhånden. I nogle racer/dele af racer er det noget man tænker over - og handler på - i andre ikke.
    Problemet med indavl der skaber dårlig frugtbarhed og høj sygelighed er 'sjovt nok' ofte noget der rammer virkelig populærer racer. I 'upopulærer' racer som mest købes af folk, der er passionerede omkring racen, er billedet faktisk et lidt andet. Ofte er disse racer ikke særlig hårdt ramt af arvelige sygdomme og nedsat fertilitet. Formegentlig noget med at man ikke kan sælges hvad som helst.
    Og ja, der vil givetvis ryge nogle racer som ganske enkelt ikke har en levedygtig genpulje. Medmindre vi mennesker gør som vi plejer og fikser det på enkeltindividniveau med diverse kunstgreb så lille FIdo stadig kan få lov at blive far eller mor fordi lille Fido har fået sine certer og er virkelig sød......


  • #2   17. sep Det er jo egentlig ret simpelt - vi kan ikke blive ved at have hermetisk lukkede stambøger i raceavlens hellige navn og samtidig have en bæredygtig genpulje.

    Men så længe krydsningsprojekter (og andre gorsøg på at åbne lidt op) mødes af afsky og foragt fra SÅ mange i kennelklubberne er raceavl på sigt dødsdømt.

    Hvad der IKKE er løsningen er selvfølgelig lyssky indkrydsning og svindel - det raceavlen netop kan er jo at give overblik og mulighed for at følge udviklingen i generationer, det skal vi ikke have ødelagt, der må bare ændres holdninger ift. hvad en racehund er.


  • #3   17. sep Ja, altså alle engelske bulldogs har de samme 5 ( eller er det 7?) hanner et sted i deres stamtavle...

  • #4   17. sep Jeg har virkelig svært ved at forstå, at kennelklubberne lader stå til, når man VED at der skal handles.
    Hvorfor trækker man først af på sagerne, når skaden ER sket? Hvorfor ikke forebygge eller tage tingene i opløbet?
    For 15 år siden var Siberian Husky en af de absolut sundeste. Racen var endnu ikke så typeopdelt, som man ser i dag, og tæverne fik store kuld. De kunne parre og føde selv.
    I dag er der kæmpe problemer med parring, fødsel og kuldstørrelse i mange linjer, og racen er helt og aldeles delt i typer.
    Det kunne så nemt have været undgået...


  • #5   18. sep Svaret må vel være at bestyrelserne i både specialklubber og DKK samt langt de fleste opdrættere reelt ikke ved ret meget om avl og genetik. De tager reelt ikke sundhed og reproduktion seriøst nok. For langt de fleste betyder udstillingsresultater LANGT mere end noget andet. Og det er her de tjener deres penge. Sundhed, reproduktionsegenskaber og brugsresultater er ganske enkelt sekundært. Avlsdyr udvælgels ofte primært ud fra eksteriørresultater og ofte også at det nu lige er den tæve man har. Der mangler nogle helt objektive kåringer at holde sig til. Man indsamler fx ikke systematisk sundhedsstatus og reproduktionsegenskaber hos hunde. Jo, man kan få lavet nogle specifikke sundhedsundersøgelser for nogle racer som man kan få indberettet til DKK. Hundeavlen kunne med fordel lade sig inspirere af kvægavl. Alle dyr har indekser, der siger noget om hvor de ligger i forhold til gennemsnit og racens avlsmål på en hel masse parametre (både nogle tal man selv indberetter, men også indberetninger fra fx slagteriet med klassifikation af slagtekroppen, dyrskuer om point opnået osv). Indekstallene er ikke kun beregnet ud fra individet men også dens slægtninges præstationer. Sikkerheden på indekstallene stiger med antallet af indberettede resultater fra slægtninge og afkom.
    Hundeavl foregår for en stor dels vedkommende med hovedet under armen: man avler på dyr, der slås med fx allergi eller nervøsitet, folk forsøger at parre den samme tæve igen og igen selvom den går tom (2 forsøg og slut). Der er heller ikke nogen der kigger på kuldstørrelser. En tæve af stor race skal ikke have kuld med 3-4 hvalpe. Der skal være mindst 7-8 stykker. Er der mindre så skal hun ikke lave flere kuld. For mellemstore racer er det 5-7 og for de små er det 3-4-5 hvalpe. Små kuld er altså det samme som dårlig frugtbarhed.
    Hanner der ikke kan finde ud af parre skal ikke bruges i avlen. Hanner der parre 2 tæver uden at der kommer hvalpe skal selvfølgelig heller ikke forsøges brugt igen.
    En lidt overset sundhedsparameter er 'levealder'; en gammel hund har jo ihvertfald ikke været løbet ind i sygdom, der tog livet af den i utide. For racer med brugsresultater kan man også kigge på alder på hunde der deltager i prøver. Jo, små hunde lever som udgangspunkt længere end store hunde. Men store og mellemstore racer der almindeligvis kun bliver 5-7 år gamle er altså helt skævt. Jeg vil gerne kunne have min irer til han er 13-15 år gammel og min dober til hun er 11-12 år gammel. Det er hvad man burde kunne forvente af hunde i deres størrelser.
    Der findes racer (og opdrættere) hvor den slags er tages med i overvejelserne. Men det er desværre få-tallet og min erfaring er at man skal kigge efter dem i udlandet. Det bla. derfor jeg ikke har en Dobermann fra en dansk opdrætter; INGEN af dem tager ganske enkelt racens sundhed og brugsegenskaber seriøst.
    Man mangler nok også nogle veldefinerede avlsmål i racerne. Oftest er det eneste man har at holde sig til en eksteriørbeskrivelse, hvor der også lige står et par forblommede vendinger om temperament.
    Man kan ikke lægge det ud til køberne at skulle forbedre sundheden hos racehunde. Folk køber fx FB igen selvom den forrige døde i utide pga problemer med helbredet. Det er noget der skal komme fra opdrætterne og deres organisationer. Og ja, så er der racer, der er totalt doomed.


  • #6   19. sep Det er ikke kun hundene, der har de problemer. Da jeg startede som katteopdrætter, var 10-12% meget normalt. Men nu er vi ofte oppe i mellem 20 og 40%

    Jeg holder mig helst under 16%, men det bliver sværere og sværere, især efter at de har lukket genpuljen af polydactyle katte.


  • #7   19. sep Mette du rammer spot on. Hvor ville jeg dog ønske at hunde avlen var som du beskriver kvæg. Altså med fokus på langt mere end der hos mange er i dag. Større krav både til hvad der testes for, f.eks. Dna test (ikke kun for race, men også fordi man jo kan se nogle sygdomme osv). Og til om ens hund er god nok hele vejen rundt, også det mentale.

    Det ville også gøre det nemmere for mig som køber at finde det rigtige match, hvis der lå et indeks hvor jeg kunne få et godt overblik.


  • #8   19. sep Jeg ville ønske du kunne udbrede det du skriver her til hele verden, Mette.
    Det er jo super vigtigt for at vi om 20 år overhovedet har racer tilbage.

    Min race er på de sidste 20 år gået fra sund til fuldstændigt ødelagt. Så få generationer skal der til for at smadre en race.


  • #9   20. sep Ja, det er skræmmende hvor hurtigt man kan ødelægge en hunderace.
    I kvægalv har man arbejdet med indekser i mange mange år. Her er der selvfølgelig også noget økonomi indvolveret i ønsket om at skabe sunde og holdbare dyr. Dyrlægen er simpelthen for dyr at have rendende i tide og utide - især når vi taler kødkvægracerne, der for størstedelens vedkommende holdes som hobby/fritidslandbrug på mindre besætninger med under 10 ammekøer. Men de store skal også passe på at ikke at bruge for mange penge på dyrlæge smiley
    Når jeg engang er en virkelig gammel kone der kun har Irsk Terrier (jeg er ikke sikker på at jeg skal have en dober når jeg engang nærmer mig de 100 år smiley ) så er jeg faktisk ret sikker på, at jeg stadig vil kunne få mig en Irsk Terrier, der ikke kommer til at fejle noget videre gennem sit lange liv (Clinton har slægtning på 15-17 år smiley ). Racen har aldrig nogensinde været populær og bliver det sikkert aldrig nogensinde. Det er sjældent en irer der bliver BIS eller står øverst på nogen som helst sejerskammel. Den er en race der har bestået forholdsvist ubemærket i 150 år med en lukket stambog og en ret lille genpulje (oprindelsen var en lille håndfuld hunde). Der har af en eller anden grund altid været fokus på at det skulle være sunde hunde, der kunne holde til at arbejde. De er ikke specialister og ikke flashy på nogen måde. De ser ud nu som de gjorde for over 100 år siden (bortset fra at halerne er længere smiley ). En almindeligt bygget, mellemstor, rødbrun lurvet udseende hund smiley
    "The poor man’s sentinel, the farmer’s friend, and the gentleman’s favorite."


    profilbillede
  • #10   20. sep Rent udseendemæssigt forstår jeg ikke en bønne af at den irske terrier ikke er mere populær. De er jo virkelig charmerende IMO. smiley


  • #11   20. sep Jo, men den ligner jo bare sådan en almindelig kedelige blandingshund med en lurvet pels smiley Den har ikke en eller anden 'speciel' farve, blå øjne eller sådan noget. Rent temperamentsmæssigt tiltaler den så heller ikke hundeejere som de er flest: Den kommer let i klammeri med andre hunde, jager katten, spiser ungernes hamster, gør hvad der passer den uanset hvordan man forsøger at opdrage og træne den og den kan ikke sådan rigtigt slippes løs nogen steder ...... smiley

  • #12   20. sep Og så har den skæg.. virkelig mange racer som ellers er forholdsvis nemme for en almindelig familie at have bliver valgt fra fordi skægget er "ulækkert"! smiley

  • #13   20. sep Jeg er ikke vild med ruhår. Følelsen af deres pels kan jeg slet ikke have.

  • #14   20. sep A-S, jeg elsker ruhårede hunde med skæg, de er da top charmerende. smiley

    Ærgerligt, at folk går glip af den måske rette hund, fordi den har skæg.


  • #15   20. sep Mette det er jo helt det samme ned mine 2 racer. Overvejende sunde racer, der absolut ikke er populære.

    En rigtig velholdt ruhåret pels (jacket) er simpelthen SÅ lækker.
    Ja og jeg et selvfølgelig til hunde med skæg smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 81 Emner: 22 Svar: 2.401
    #16   21. sep Super charmerende at se på - den irske smiley og hverken ruhår eller skæg generer mig det mindste, men en hund, der hidser sig op over andre hunde og ikke kan slippes løs, ville jeg aldrig gide have smiley

    En airdale gad jeg godt have - hvis jeg lige var 10-15 år yngre smiley


  • #17   23. sep @16: At hundeejere som de er flest ikke gider sådan en fætter er racens held smiley At en race bliver populær er nærmest per definition det samme som at sundheden ryger. Det kan forekomme helt ulogisk da en race med mange individer har en stor genpulje - tænker man. Men det der sker at rigtig mange opdrættere slækker på kravene til deres avlsdyr: Formegentligt fordi de kan sælge alt og derfor ikke behøves at gøre sig umage. Det gælder både dem der avler med stambøger og dem der ikke gør. Man vil ofte også paradoksalt nok se en stor grad af indavl selvom der jo egentlig bliver flere individer. Det man kalder den effektive avlspopulation kan stadig være ret lille; det er kun en lille del af tæverne der går i avl og de samme få hanhunde bliver brugt flittigt. Nogle gentager sågar parringer. Pludselig er en meget stor del af populationen i familie (halvsøskende, fætter/kusine, grandfætre/kusiner). Så ryger frugtbarheden også.
    Selvom en race antalsmæssigt er lille og genpuljen forholdsvis smal kan man godt holde racen sund og vital. Men det KRÆVER at flertallet af opdrætterne aktivt arbejder sammen på tværs af landegrænser og hele tiden tænker genpulje, genpulje og genpulje.
    Det må være virkelig 'sur røv' at være en af de opdrættere i en populær race, der faktisk tænker på racen og bekymrer sig seriøst om dens sundhed og vitalitet. Man kan bare være tilskuer til at en masse andre totalt smadre racen fordi de tænker uhyggeligt kortsigtet og basalt set intet aner om avl og genetik smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 81 Emner: 22 Svar: 2.401
    #18   23. sep Jeg er helt enig, Mette - og når andre eurasierejere/opdrættere har glædet sig en masse over, at eurasieren blev mere og mere populær, blev jeg mere bekymret end glad.


  • #19   23. sep Da jeg for godt 20 år siden besluttede mig for, at min næste hund skulle være en Yorkshire Terrier meldte jeg mig ind i Dkk for at studere stamtavler.
    Det var ikke noget kønt syn.
    Indavl var mere reglen end undtagelsen.


    profilbillede
  • #20   23. sep Halvsøskendeparringer og en far-datter parring. Jamen, det er da virkelig flot smiley Og en 9 år gammel tæve der får et kuld smiley
    Men OK - idet mindste er der så en stamtavle hvor man kan se indavlen sort på hvidt.


  • #21   23. sep Netop Mette- det kan man bruge stamtavlen til smiley
    Men køn læsning er det ikke.
    Og jeg fandt mange, der var lige så slemme.
    Jeg håber, avlen er blevet bedre.
    Men!!!!
    Jeg er med i en FB gruppe for Yorkier, og der er det mere end reglen end undtagelsen, at de bliver opereret for løse knæled og taber deres tænder.


  • #22   23. sep Inge - og jeg kunne forestille mig, at man, som det er tilfældet ved f.eks. bulldogs, affærdiger det med "sådan er det jo bare, og det er faktisk ikke så slemt" e.l.?

    Det synes jeg jo ret hyppigt man ser - det er ikke svært at få øje på problemerne i andre racer, mens ens egen races problemer jo bare er småting. Og så er det svært at komme videre.

    Da jeg fik Reiki i sin tid, var der ret stort fokus på HD i racen, hvilket nogen opdrættere ikke var glade for, for "de har jo nærmest aldrig symptomer, selv ved meget dårlige hofter, så det betyder ikke så meget for dem, som det gør for nogen andre racer".


  • #23   23. sep Michelle - Sørgeligt og sk... synd for de opdrættere, der prøver at gøre noget.

  • #24   23. sep Jeg synes da også vi herinde har haft brugere som har været meget firkantede med at linjeavl absolut sagtens kunne fungere, og endda fremme racen, man "skal bare vide hvad man laver".
    Som om det ikke skulle være problematisk fordi man kender sine linjer...


  • #25   23. sep Jeg tror på linjeavl kan fungere, men ikke etisk, og her tænker jeg ikke på etikken i eks. en far/datter parring eller lignende, men etikken i størrelsen af det hundehold som er nødvendigt, hvis det skal fungere.

    For en del år siden var der en opdrætter af gravhunde i udlandet, som kørte ret stram linjeavl, så tæt at det kan betragtes som stærk indavl. Han lavede omkring 80 hvalpe om året og beholdt stort set alle selv, evalurede dem som 2-3 årige. Aflivede hovedparten, solgte nogle få og beholdt nogle få til videre avl og sørgede selvfølgelig også for at tage nyt blod ind i sit avlsprogram

    Nogle af hans linjer findes stadig herhjemme langt tilbage i stamtavlerne, og da man i sin tid begyndte at rygundersøge gravhunde var linjerne med hans hunde bag nogle af de sundeste, ligeledes fandtes ikke øjensygdommen PRA i linjerne og temperamentet var i top.

    Jeg er absolut ikke fortaler for den type avl, det er uetisk på mange parametre, men fungere kan det, dels pga. af mængden af hvalpe der produceres, det giver en ret stor erfaring i forhold til, hvad man kan forvente af en given parring og så er det jo dybt uetisk at aflive i hundredevis af hunde, bare for at sikre sin linje. Jeg kommer ikke til at nævne nogle navne der laves stadig hvalpe med samme kennelnavn, men en anden opdrætter og ingen skal hænges ud.


  • #26   24. sep Den stambog som vises her er jo ikke nødvendigvis linieavl. Det er rendyrket indavl det der. Linieavl behøves strengt taget ikke at være avl på tæt beslægtede individer. Det handler om at avle inden for en 'linie' i en race. Men jo selvfølgelig har en linie en hel del genetik til fælles og det kan ret nemt tippe over og blive decideret indavl..

Kommentér på:
Mere forskning om DNA (racehistorie og indavl)

Annonce