Sådan kan de også ende {{forumTopicSubject}}

Der er jo en del af jer herinde der har fulgt med i Joys og min færd fra snestorm i Sverige til hvalpene der blev født sidst i marts.

Jeg vil nu fortælle hvordan det er gået, for at prøve at give indsigt i de svære valg man som opdrætter må tage

Hvalpene blev født, med lidt besværligheder og hjælp fra dyrlæge, dog uden kejsersnit.

Hvalpene stortrives, vokser og alt går som det skal, frem til vi skal til sundhedsundersøgelse, da de var 7 uger, så kom chokket

2 hvalpe havde sundhedsskadeligt overbid, 1 manglede den ene testikel og 1 manglede begge og det ud af 8 hvalpe

Nå, det med testiklerne tager jeg ikke tungere end, de kan jo sagtens få et godt liv som familiehunde, så det skal jeg nok løse, overbidderne var straks værre

Afsted til Tandlægespecialisten i Måløv, konklusion: hjørnemælketænder skal ud og hvis kæben ikke retter sig skal blivende tænder også ud, samlet udgift for disse 2 operationer ca. 8.000

Da jeg tager 7.500 pr. hvalp, er det jo som hvalpekøber noget af en dårlig forretning, det kan selv jeg som er gået ud af 10. klasse se.

Jeg beslutter efter megen overvejelse at forære disse 2 hvalpe væk, mod at "køber" selv tager det fulde ansvar, og en uge gik uden at dette lykkedes, ikke specielt overraskende.

Igår tog jeg så kontakt til min dyrlæge og bestilte tid til aflivning idag kl. 15.20, den sværeste beslutning i mit liv.

På vej hjem deroppefra, gav jeg det en sidste chance og satte gang i flere telefonkæder for at se om jeg kunne komme af med dem.

Jeg fik flere opkald, men når de fik hele historien, var det ikke svært at høre at de bakkede af, forståeligt nok.

Kl. 21.30 får jeg et opkald fra en i sønderjylland, der arbejder på et dyrehospital, hun ville ihvertfald gerne ha den ene, jubiiiiii, så skulle jeg kun gå den tunge gang med en trods alt.

Kl. 22.30 ringede hun igen, hendes chef (dyrlæge) ville gerne ha den anden.

Jeg tror ikke i kan sætte jer ind i hvor lykkelig jeg er for ikke at skulle aflive disse dejlige hvalpe

Midt i alt dette har jeg jo desværre også måtte "deale" med hanhundejeren, der ikke har taget noget som helst ansvar, og det skal siges, det har været en meget dyr parring, den har kostet mig totalt ca. 20.000, fordi han bare var den rette hanhund til Joy

Og moralen i dette, til alle jer der mener at vi tjener styrtende med penge, tænk igen, jeg kunne sagtens fremlægge regnskab for dette kuld, og der er ikke en krone til mig, og jeg har virkelig overvejet om det er det hele værd