{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.328 visninger | Oprettet:

Hvalp der bider {{forumTopicSubject}}

Hejsa, vi har lige fået en hvalp her for en uge siden. Han er 9 uger gammel idag og rigtig dejlig og vi elsker ham alle meget højt.
Han er en golden retriever opdrættet til udstilling.
Jeg ved godt at hvalpe bider fordi de godt kan lide at udforske ting med munden og fordi deres tænder klør. Men han har sådan set alt det legetøj han vil have og der ligger tyggeben rundt omkring i huset han altid kan tage. Størstedelen af tiden er han ogs en drøm men noglegange kommer han bar rigtig meget oppe at køre og bider i os og hvis vi så siger nej og fjerner vores hænder begynder han bare at bide i vores tøj og han har bidt hul i 2 af mine trøjer nu. Vi prøver også det med ikke kigge, ikke tale og ikke røre hvor vi bare ignorerer ham totalt når han gør det men det hjælper heller ikke ;(
Er der nogle der kan se noget vi gør forkert eller komme med nogle tips til at han forstår at han ikke må bide i os men gerne i sit legetøj?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvalp der bider
  • #2   30. jul 2019 Hundehvalpe ødelægger trøjeærmer og bukseben, og det er normalt. Hundehvalpe er i virkeligheden små, nuttede krokodiller smiley

    Du skal vise ham hvordan han leger med sin ting, du skal lege med ham, du skal aktivere ham og så skal du lære ham hvad ordet “nej” betyder. Afsted til rigtig træning (ikke ringtræning), så I kan lære at træne ham og holde ham velstimuleret.


  • #4   30. jul 2019 Indlær kontakt.
    Indlær nej.
    Omdirriger energien til øvelser, problemløsning og legetøj.

    Et god instruktør på et hvalpehold hjælper jer med det.


  • #5   30. jul 2019 Som de andre skriver, det er helt normalt. Hvalpe bider hinanden. Den skal så lære ikke at bide jer. Det stopper først når den er fra 4 mdr af og frem .....alt efter hvor god i er til at lære den at finde sit legetøj istedet for.

    Min hvalp bed også , og mange af mine bluse ærmer var der hul i. Den bed også i ben , men det stoppede hurtigt. Det er normalt for den, så ikke være for hård i tonen, men bare sig nej, og stik den sit legetøj.


  • #6   30. jul 2019 Husk at det ikke nytter noget at sige nej, hvis hvalpen ikke ved hvad ordet betyder smiley Hvis den ikke har lært det, er det bare en lyd...

    Mine hunde har ikke bidt til de var 4 mdr., kun lige de første uger. Men jeg lærte dem også nej som det første. De har selvfølgelig bidt når vi har leget, men ikke bare umotiveret.


  • #7   31. jul 2019 Når den bider i hånden, så giv den hånden, det vil den synes er ubehageligt og forsøge at spytte ud.
    Og så indlæring af nej, det viser de dig på et hvalpekursus, som er et must.

    1-2 års træning giver dig god hund resten af dens tid.


  • #8   31. jul 2019 Hvordan træner i NEJ øvelsen?

  • #9   31. jul 2019 Gitte:

    Nej-øvelsen:

    Læg en virkelig lækker godbid på gulvet. Hund i snor. Gå et par meter væk fra godbidden, og få kontakt med hunden. Kort linen ind (omkring 1 meter), og gå forbi godbidden i en afstand så hunden lige præcis ikke kan nå godbidden (husk den kan strække både hals og krop). Ryk ikke i linen, men sig bare bestemt "nej" én gang når hunden vil have godbidden. Vent til hunden fjerner sin opmærksomhed fra godbidden, og så skal der belønnes med andre godbidder (og de skal være gode!), imens I sammen løber/hopper væk fra godbidden på gulvet.

    Pas på ikke at rykke i linen for at trække hunden væk, sige nej flere gange eller lignende.

    Gentag 8-10 gange, hvor I starter i et par meter fra godbidden hver gang. Til sidst vil hunden slet ikke kigge på godbidden på gulvet, men vil undgå den og i stedet få belønning ved dig. Så er øvelsen en succes og der skal virkelig belønnes:)

    Hunden må aldrig få godbidden der ligger på gulvet! Som godbid på gulv kan fx bruges et stykke lunt kød, et stort stykke pølse eller lign. Godbidderne der bruges til belønning, skal også være rigtig gode (små stykker pølse, frikadelle eller lign.). Husk at hunden synes at 4 bitte stykker pølse er meget federe end et stort stykke. Brug derfor mange, men små, godbidder i træning.

    Gentages et par gange hver dag i 4-5 dage, og skal derefter holdes ved lige et par gange om ugen.

    Nej-øvelsen er en ren opdragelse, altså et forbud. Og den skal kun bruges som forbud på ting der er virkelig vigtige (gø af fremmede, løbe efter biler, stjæle mad fra bordet).




  • #10   1. aug 2019 8-10 gange er lige voldsomt nok synes jeg, 3-4 gange max.

    Metoden jeg bruger er at lægge en godbid mellem forbenene på hunden, eller lidt længere fremme, hold hånden klar til at dække over godbid hvis den forsøger at tage den, sig NEJ og beløn ved øjenkontakt.

    Hvis han bider så giv et lille hvin fra dig, så er der stor chance for at han stopper, afled med noget af hans legetøj, en bideting.

    Hold kommandoerne som enkelt ord, ikke lange sætninger som, "kan du så sætte dig ned", men NEJ, NED, SIT, PLADS, DÆK, STÅ osv, men alt det lærer du på hvalpekursus og det videre forløb.

    Slut altid med en succes, lav noget hunden kan, giv ALDRIG godbid for ikke udført opgave.

    Fejlindlæring er noget gylle, så begynd først at lære hunden noget konkret når i ved hvordan øvelsen skal foregå.


  • #11   1. aug 2019 Allan, det er for at nå frem til at hunden vælger fra af sig selv smiley Pointen er at når man har lært hunden at den ikke må hoppe op ad bordet, spise hestepærer eller hvad ved jeg, vil den selv fravælge det. Jeg ville aldrig bruge din metode, og sådan er vi forskellige smiley

Kommentér på:
Hvalp der bider

Annonce