{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.191 visninger | Oprettet:

Hund kaster op hver nat {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Jeg skriver nu i håb om andre kan hjælpe, eller i har prøvet det før. Vi har en lille pekingeser malteser blanding på 10 måneder. Alt er gået super fint med ham, frisk og fræk lille hvalp. Men her for 3 uger siden begyndte han kaste mavesyre op om natten. Jeg har før haft en hund der engang imellem kastede galde op, hvis der gik for længe mellem måltider. Og det var det jeg tænkte det var.

Men problemet forsatte, hver nat, næsten samme tid, så brækkede han sig.

Afsted til dyrlæge, som sagde det var for meget mavesyre og jeg fik alminox udskrevet. Det hjalp bare ikke. Problemet fortsatte.

Nu ville han så slet intet spise. Jeg tænkte det var tørfoder, så prøvede en masse forskelligt. Intet. Så kogt kylling og ris, nej. Jeg har prøvet fisk, vil han heller ikke have.

Afsted til en anden dyrlæge, for den første havde åbenbart undervurderet vores hunds tilstand. Her fik han en kvalme stillende sprøjte. Noget penicillin på sprøjte og en et skud prednisol. Han skal også have 1/3 antepsin 3 gange pr dag.

Da vi kom hjem startede han med spise igen, også sit tørfoder. Der gik 2 nætter, hvor han ikke brækkede sig.

Men nu 3 natten, som er idag, der har han kastet op 3 gange. Først noget mad, og derefter skum/galde. Altid på samme tid om natten, altid samme sted, altid samme symptom før opkast.

Jeg kan høre han synker og synker og synker inden. Jeg tænker en slem reflux eller noget, som gør han brækker sig.

Han er jo helt splattet om dagen, og jeg er splattet fordi jeg ingen nattesøvn får.

Nu vil jeg til dyrlæge som det første imorgen igen igen. Men det er bare lidt tamt, at de ikke rigtig kan finde ud af hvad det her er. Jeg havde tænkt nyrer, men det er det ikke, er han blevet tjekket for.

Jeg har mega svært ved få ham til spise i forvejen, og nu er der endnu mere svært. Heldigvis er han ikke undervægtig, og han drikker også vand (hvilket han aldrig kaster op)

Jeg er godt klar over prednisol virker appetit forstærkende, og derfor spiste han. Men han fik fik også penicillin, så noget må jo have virket i de 2 dage han ikke kastede op.

Nogle der har en ide?

Dyrlæge mener han er gået i selvsving, altså stopper med spise og brækker sig endnu mere. I ved, det kommer til virke selvforstærkende.

Men jeg er bare ikke helt enig. Der ER noget andet galt. Det er ikke normalt det her.

Hov, vigtigt nævne. Han har på intet tidspunkt haft diarré. Hans afføring er super fin ??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund kaster op hver nat
  • #1   8. sep 2019 Jeg ville uden tvivl vælge et stort dyrehospital og få den tjekket der også klart fortælle mine bekymringer og hvad der er blevet gjort.. De kan bare noget andet og har flere muligheder for at undersøge plus de ofte kan vende forløbet med andre dyrlæger fra samme klinik dvs du får flere øjne på og større sandsynlighed for at problemet bliver løst.. Plus min personlige erfaring er at det oftest er der de svære sager nemmest løses..

    Kan så ikk forstå at hvis de mener det er mavesyre hvorfor de så ikk starter på omeprazol som har en kraftigere effekt.. Min Emma der både døjede med mave tarm (ibd) og derved mavesyre fungerede kun på omeprazol det andet var ikk stærkt nok.. Men altså det skal da uden tvivl undersøges til bunds.. Kan den ha et fremmedlegeme siddende? Ellers bør man måske overveje kikkerundersøgelse Når at fremmedlegeme er udelukket.. Men i den alder ville det være mit bedste gæt..


  • #2   8. sep 2019 Jeg ville også gå til en dyrehospital, og sætte dem grundigt ind i hundens sygehistorie. Skriv gerne ned i punktform, hvilke symptomer der er og hvad der allerede er prøvet.

    Reflux kunne bestemt være en mulighed, men der er også forskellige defekter i både halsen og tarmsystemet, som kunne være synderen. Så en kikkertundersøgelse til en start, og måske en scanning efterfølgende.

    Jeg håber du finder ud af hvad der er galt smiley


  • #3   8. sep 2019 Enig med Pernille. Du skal opsøge specialister for, at forkorte udredningen, så den rigtige behandling kan iværksættes.

    Fodrer I på samme tidspunkt hver dag? For det kan forklare tidspunktet for opkasten om natten.

    At han synker kan selvf. være refluks. Men kvalme i sig selv giver mundvand, der skal synkes, og synkes, og synkes (min bil er fuld af det, da min hund bliver køresyg/får kvalme), og det kommer forud for opkast, ofte sammen med tykke kvalmeslimtråde fra mundvigene, så der skulle gerne kunne gives kvalmestillende, hvis muligt ...
    Jeg tror på, at opkast er et vigtigt symptom, som ikke bør dæmpes helt, før man kender årsagen ... Men hunden skal selvf. ikke lide mere end højst nødvendigt.

    Det er synd for din vov, jeg håber I hurtigt finder en årsag. Fremmedlegeme er oplagt, så det er vel allerede udelukket?


  • #5   8. sep 2019 Der må en kikkert derned. Det tyder på at der er noget med mekanikken..

  • #6   8. sep 2019 Jeg vil nemlig også foreslå kikkerten imorgen, har tænkt på det hele natten. Det er jeg også mest tryg ved. Så kan man da ihvertfald diagnosticere eller afkræfte en lidelse.

    Det er faktisk et større dyrehospital, det var derfor jeg skiftede fra det lille hospital. Jeg kan næsten ikke få større dyrehospital, end det jeg har nu ?? De kan det meste. Og der er ikke lige nogen bedre i miles omkreds. Samt, jeg er tryg ved dyrlægerne og vores lille hund elsker dem. Jeg ved bare han er i gode hænder.

    Vores hund bliver også frygtelig køresyg. Savler og savler, og kaster til sidst op. Jeg har prøvet alt, og nu har han sådan et sæde der er løftet, så han kan kigge ud. Men ligemeget har det hjulpet. Desværre er der en 25 min til dyre hospitalet.

    Umiddelbart er mit gæt, at det er lukke funktionen der er noget galt med hos ham. Og jeg er mega bange for, at der ikke kan gøres noget ved sådan noget. Han har underbid, og sluger ofte en del luft, når han drikker vand. Det er jo vanvittige "mande bøvser" den lille hund kan komme af med. Og altid lyder det som om, at der er en slags tilbageløb.

    10 måneder er altså alt alt alt for tidligt begynde fejle noget. Jeg er simpelthen så ked af det.


  • #7   8. sep 2019 Ligesom børn kan have reflux kan hvalpe måske? (Og måske vel især en blanding med meget kortnæsede racer?)

  • #8   8. sep 2019 Det mest mærkelige er jo, at mellem opkastninger er han frisk nok. Leger, melder sig til gå ture osv. Er med hvor det sker, og har også lige nu været ude i haven og lege med naboens kat. Og det er ikke mere end 20 min siden han har kastet op.

  • #9   8. sep 2019 Hunde kan sagtens have reflux.
    For nogle år tilbage blev der solgt en sealyhamhvalp fra Ungarn til Sverige. Da hanhvalpen var Ca 4 mdr, så begyndte den også at kaste op og det viste sig at den havde reflux.


  • #10   8. sep 2019 Miss switchie, det giver da meget fin mening hvis det er eeflux. Det er jo ikke en "sygdom", det er en fysisk deformitet, så hunden er jo ikke syg, og vil derfor opføre sig frisk og fint udover når den kaster op, hvilet selvfølgelig er super ubehageligt.

  • #11   8. sep 2019 Jeg tænker lidt i noget mavemundsforsnævring..

  • #12   8. sep 2019 jeg tænker også refluks ... ved mavemundsforsnævring, i hvert fald ved børn så kommer maden op når den kommer ned, og ikke flere timer senere ...

    hvis der har været meget mavesyre kan der også ske syreskader på spiserøret ... jeg har ikke andre bud end de andre at der må en kikkert ned ...

    har du prøvet at ændre spisetider ...


  • #13   8. sep 2019 Jeg var prøvet og gjort alt. Han er super kræsen, og når han kaster op, så er det ligegodt hvad jeg tilbyder ham, han vil ikke spise.

    Jeg tænker også meget på om det kunne være bracycephalt???
    Han er jo kortsnudet, men ikke kort snudet som pekingeser, der ligner han mere malteser.

    Han snorker dog ikke, og hiver ikke efter vejret eller grynter, som nogle mops og fransk bulldog gør. Faktisk stormer den lille fyr rundt rundt og bliver ikke træt. Men man ved jo aldrig om der alligevel er en snert af det.

    Men ligegodt hvad, så skal han ordentlig udredes. Jeg har sygeforsikring på ham, så det bliver heldigvis ikke et spørgsmål om penge. Det giver godt nok en del tryghed.


  • #14   8. sep 2019 Men tak for svar allesammen, i er fantastiske.

    Man vil jo heller ikke virke klogere end dyrlægen. Men det kunne jo være, at man kunne springe direkte til kikkert, istedet for prøve alt muligt andet medicin og penicillin. Viser kikkert der er irritation, så er det nemmere behandle, end bare gætte og tage chancen på mere penicillin.


  • Anna K
    Anna K Tilmeldt:
    aug 2019

    Følger: 1 Svar: 1
    #15   11. sep 2019 Hejsa!
    Opkast (eller brækning) er i højere grad et normalt fænomen hos hunde end hos mennesker.. det behøver ikke at betyde, at den fejler noget.. Dog lyder det alligevel lidt voldsomt i jeres tilfælde..
    Prøv at læse artiklen her: https://omhundehvalpe.dk/min-hvalp-kaster-op/
    Der står blandt andet "Hvis der er tale om gentagne brækninger, så er der er udtryk for, at der er unormale tilstande i mavesækken eller tyndtarmen. Det kan evt. være bakterie gifte fra en skraldespand, planter, affald, rengøringsmidler, rester af maling m.m. "

    Kh Anna


  • #16   11. sep 2019 Hmm, samme hjemmeside brugt i to tråde, kunne være reklame.. ellers er personen bare meget glad for den hjemmeside..

  • #18   12. sep 2019 Jeg ved ikke i stadig følger med på denne tråd.

    Men vores hund overlevede ikke. Dyrlæger havde hele tiden fokuseret et forkert sted, også selvom jeg gang på gang har sagt, at jeg synes han havde dårlig ånde.

    Han havde dårlige nyrer. Medfødt. Så dårlige, at dyrlægen kun ser denne type 1 gang hver 2. år. Odds var NUL. Han ville dø i løbet af få dage, og da vi fik svar på blodprøven tog vi afsted og fik sagt et ordentlig farvel. Han havde langt under 20% tilbage af nyrer, så hans system var overbelastet.

    Vi er knuste. Fuldstændig. Det er den 3 hund jeg afliver pga sygdom. Først endokardiose på en lille chihuahua, dernæst en hund der kun blev 5 år som havde en hjernesvulst og nu vores lille søde dejlige kæreste lille hvalp på kun 10 måneder.

    Jeg har slet ingen ord for hvor ondt det gør.


  • #19   12. sep 2019 Åh nej, det er jeg ked af at høre smiley Masser af tanker og virtuelle kram til jer.

  • #20   12. sep 2019 Det gør mig forfærdelig ondt. Hvil i fred lille vaps.

  • #21   12. sep 2019 Tak ?? det trænger vi også til. Vi er helt vedsiden af os selv. Selv dyrlægen var i chok. Han har aldrig set så dårlig en blodprøve.

  • #22   12. sep 2019 Jeg har en datter på 11 år. Bertil var hendes bedste ven.

    Hun sagde til dyrlægen, at vi ønsker os en sund og rask hund, og om han kunne finde en til os i fremtiden. Men dyrlægen sagde, at det her vores hund fejlede er så sjælden en lidelse og aldrig har han set det gå så stærkt.

    Det kan være en slags defekthed i nyren.

    Og den der lugt vores hund havde ud af munden, det havde alle de 7 hvalpe i kuldet.

    Det var ikke den der lidt sødlige lugt hvalpe har. Men sådan en stærk/skarp lugt ud af munden. Måske sådan lidt ammoniak. Ej svært beskrive.


  • #23   12. sep 2019 Hvil i fred lille vaps smiley
    Har i talt med opdrætter omkring det?


  • #24   12. sep 2019 Åh det gør mig virkelig ondt smiley RIP lille vaps!

    Du burde måske fortælle det til opdrætteren som så kan sige det til de andre hvalpekøbere! De vil sikkert rigtigt gerne ha den info..



  • #25   13. sep 2019 Åh det er jeg virkelig ked af smiley
    Ja opdrætter skal vide det. Vi har en hvalpekøber som før de købte Tor fra os, havde en hvalp fra anden opdrætter. Denne blev akut aflivet 9 mdr gammel pga nyresvigt. Her kunne dyrlægen heller ikke læse værdierne. De var helt sindssyge.
    Må jeg spørge hvilken race det er?


  • #27   13. sep 2019 Louise, læste det var en pekingeser malteser blanding på 10 måneder

  • #28   13. sep 2019 Mange tanker til jer og et kram.

  • #30   13. sep 2019 Jeg har givet opdrætter besked, for det sagde dyrlægen jeg skulle gøre. Fremover vil de være OBS på præcis de hunde fra opdrætter.

    Men han havde været sundheds tjekket. Alt var iorden. Kærligt opdræt, godt foder, præget helt perfekt. Sundt sind. Så mor og far. Var på besøg 4 gange inden vi fik ham hjem, hvor hendes hjem stod åben. Hun sendte løbende billeder osv. Der var intet sætte finger på.

    Men når der så er sagt, så lugtede alle hvalpe faktisk ud af munden med præcis samme lugt. Så jeg tror, at hele kuldet er syge. Men ikke til vide.

    Jeg har talt med opdrætter og først blev hun jo pisse sur! Om jeg kun tænkte på penge.

    Og ja, det gør jeg faktisk. Han var kun 10 måneder, jeg gav ham det bedste hjem, de bedste dyrlæger, og den bedste farvel. Hvis hun vil sine hvalpe de bedste, så er man reel og ihvertfald refunderer halvdelen af beløbet. Eller i fremtiden tegner en avls forsikring, så man ikke skal stå og have problemer senere.

    Det sagde dyrlægen, og jeg har talt med forsikring idag.

    Men hvad kan vi gøre? Intet. Man gider jo ikke starte retssag for små penge.

    Vi kan så snakke om det kan anmeldes, for jeg ved der er hvalpe på den hund tit. Altså jeg ved af omveje der allerede er hvalpe igen ( og Bertil blev født 27 november 2018) og nye hvalpe er klar igen her i start oktober.

    Hun gik refundere halvdel af beløb, men jeg skal give hende tid til finde pengene.

    Jeg er SÅ sur. Det er så unfair det her.


  • #31   13. sep 2019 Åh, det gør mig virkelig ondt for både jer og stakkels Bertil, som jo må have haft det rædselsfuldt til sidst.

    Og øv for en opførsel fra opdrætterens side. Det var det sidste i havde brug for i den situation. Set fra opdrætterens side, har det helt sikkert været en ubehagelig oplysning at få, specielt hvis det er et kuld helsøskende, der ventes, men det er bare ikke nogen undskyldning.


  • #32   13. sep 2019 Æv. det var da en træls reaktion fra opdrætteren smiley Det er selvfølgelig en hård en at sluge, men det er trods alt jer, der lige har måtte aflive en hund på 10 måneder. Lidt mere medfølelse ville nok have været rart.

    Det er jo desværre også bare nogle gange risikoen, når man opdrætter. Engang imellem bliver hvalpe syge og så skal man af med penge. Og det er da træls, når hun åbenbart ikke har dem, men jeg kan 100 % godt forstå, at I gerne vil have pengene tilbage!

    Og så er det da i øvrigt ikke til at holde ud at tænke på, hvis resten af kuldet også er syge smiley


  • #33   13. sep 2019 I har så ret. Opdrætter ved jo godt inderst inde, at jeg har ret smiley Jeg ved hun har solgt hvalpe i hele Danmark.

    Vi ønsker os en lille dejlig blandings hvalp i fremtiden. Bertil var så lækker, sind som en pekingeser og krop og pels og energi som en malteser. En smuk lille lækker uldtot i alverdens farver, som jeg elskede stå og nusse og trimme/klippe.

    Inde i hovedet var han jo en hund vi ihvertfald skulle have haft rigtig mange dejlige år med.

    Jeg går hjemme til hverdag, så her er SÅ tomt.


  • #34   13. sep 2019 Puha, det er en trist og træls omgang, jeg håber opdrætteren får fingeren ud og tager ansvar hurtigt.
    Mange tanker!


Kommentér på:
Hund kaster op hver nat

Annonce