{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.574 visninger | Oprettet:

Min hund bider ud efter os {{forumTopicSubject}}

Vi købte i december 2016 en samojede hvalp. Vi har været så glade for vores hende, vores Mali, men nu opstår der flere og flere problemer som vi desværre ikke kan se nogen løsning på.

Det første 1,5 år af Malis liv havde vi rigtig mange problemer med hendes gøen. Hun stod hver aften i 1-2 timer og gøede af os - selvom hun havde fået mad, havde været ude på en lang tur, havde trænet med klikker og guffer osv.. Derudover gik vi i hvalpe-lege-stue 2 gange om ugen.

Vi brugte på det tidspunkt al den tid vi havde fra vi kom hjem til vi gik i seng, på at socialisere og sørge for at alle hendes behov var opfyldt, men det gjorde ingen forskel. Hun gøede bare. Uafbrudt. Det resulterede også i at vi simpelthen ikke kunne have gæster i den periode, da hun gøede af vores gæster samt af os. Med tiden blev det dog bedre, og hun stoppede med hendes gøen.

Som tiden er gået er hun på det sidste begyndt at vise en ubehagelig side frem. Vi fik for 8 måneder en lille datter, og siden da er det eskaleret. Vi har gjort absolut ALT for at Mali har følt vores datter som en del af familien. Hun får lov til at møsse og kysse, er med til bleskift og leg. På det sidste er hun dog begyndt at bide ud efter os, hvis hun tager noget hun ikke må, eller hvis vi skælder hende ud. Forleden bed hun ud efter mig, blot da jeg bad hende hoppe ned fra sofaen. Denne adfærd har hun ALDRIG vist os før. Vi er bange for hvad der skal ske når vores datter begynder at kravle.

Jeg er så ked af det hele, men føler at vi bliver nødt til at gøre noget NU. Jeg føler hun er en tikkende bombe, og jeg vil ikke have det pludselig bliver rigtig galt.

Hvad gør vi? Flere siger at en aflivning er det eneste rigtige. Jeg har det svært med det, da hun udover dette er sund og rask. Vil det blive bedre hvis hun kommer til en anden familie eller vil det “ødelægge” hende mere?

Hjælp en frustreret hundeejer ??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min hund bider ud efter os
  • #1   2. jan 2020 Du er utryg ved hunden - omplacer til et hjem uden børn men med hundeerfaring og gerne fra polarslædehund. Vær ærlig om hendesadfærd. Men det er bestemt ikke sikkert hun udviser samme adfærd i et andet hjem.
    Få evt. en snak med jeres dyrlæge inden for at være helt sikker på hun ikke har ondt som årsag til adfærden.


  • #2   2. jan 2020 Jeg ville vælge at få en adfærdsbehandler ud for at denne så kunne hjælpe med at vurdere den rette løsning.. Mht aflivning vil jeg slet ikke mene er noget vi kan udtale os om uden at kende hunden eller have set den.. Jeg ville ihvertfald ikke tage det valg udfra et skriv online!! Men på den måde får du et kompetent bud på hvad der vil være bedst for alle.. Så får I også ro i sindet på en anden måde i og med det virkelig er en der ved hvad h*n snakker om.. Dog ville jeg vælge adfærdsbehandleren med omhu smiley

  • #3   2. jan 2020 Det har vi også overvejet. Vi har dog haft kontakt til en adfærdsbehandler før ang. hendes gøen i starten, og hun var IKKE god. Da vi bor på Bornholm er der ikke så mange muligheder for adfærdsbehandlere. Men tusinde tak for dit svar, du har helt ret i det du skriver. smiley

  • #4   2. jan 2020 Håber en god adfærdsbehandler siger at omplacering er en god løsning så hunden får chancen hos en børnefri familie smiley Det ville da klart være den bedste løsning på det hele.. Må være forfærdeligt at stå i den situation! Al mulig held og lykke!! smiley

  • #6   2. jan 2020 www.sea-hund.dk er en mulighed. tag en snak med en rådgiver. telefonen kan bruges i første omgang når i bor som i gør... på Bornholm altså

    smerter kan give denne adfærd hvor uro og stress adfærd flytter rundt uanset hvad man forsøger.... mit umiddelbare bud er at det er en fysisk årsag der ligger bag.


  • #7   2. jan 2020 Jeg ville få tjekket hende for smerter som det første. Det er ikke unormalt, at hunde kan begynde at opføre sig anderledes, hvis de har ondt. Så det er et oplagt sted at starte, synes jeg.

  • #9   2. jan 2020 Har dyrlægen tjekket hende grundigt for evt smerteproblematik?

  • #10   2. jan 2020 Jeg får sådan en fornemmelse ag mistillidsproblematik, når jeg læser indlægget.
    Jeg læser at hunden er med til børnetingene - har hunden SIN plads i familien eller er den blot en part i andres?
    Hvad laver I specifikt hunderelateret?
    Hvad skælder i hunden ud for at gøre? Hvordan skælder I ud? Hvot ofte?



  • #11   2. jan 2020 Nej, det har vi ikke prøvet, men vi kontakter en dyrelæge som det første i morgen for at få hende tjekket igennem.

    Hun har bestemt sin egen plads i familien. Vi er tit ude på længe gåture hvor hun løber frit, oftest uden baby. Vi træner med hende, sørger for at hun fx. Har sit tæppe og mad for sig selv. Hun har altid et rum der er hendes, hvor hun frit kan gå ud og være fri for baby. Vi synes selv vi gør det bedste vi kan for at give hende alene-opmærksomhed som førhen. Jeg er af den overbevisning at positiv indlæring er vejen frem. Derfor er hun opdraget hvor vi ignorerer dårlig adfærd og belønner god.

    Derfor skælder vi sjældent ud, kun hvis hun gør ting vi direkte ikke tolererer som fx. At stjæle mad og nu at bide ud efter os. Vi skælder ud for dette, men er nu i tvivl om vi griber det forkert an.

    Jeg har taget kontakt til opdrætter og ringer og snakker med dyrelægen imorgen. Det er rart at høre andres meninger og gode råd. Det er en meget frustrerende situation at stå i. Tak for jeres svar smiley


  • #12   2. jan 2020 Jeg tror I skal betragte hendes adfærd som kommunikation - indtil I har fået afklaret hvad hun kommunikerer, ville jeg afholde mig fra at irettesætte for det.
    Det betyder ikke, at I ikke skal stoppe hende når hun laver numre, men bare begrænse konflikten i det.
    Skæld ud er i det hele taget sjældent noget, der fører gode ting med sig - det er nok mest noget, der giver os lidt mulighed for at afreagere.

    I forhold til det med hundens plads i familien så bemærker jeg at du i høj grad beskriver den med udgangspunkt i babyen.
    Steder, hvor hun er fri for babyen, steder hvor hun kan fjerne sig hen - er der også steder hvor kun hun fylder tid og rum?



  • #13   2. jan 2020 Det vil vi gøre fra nu af. Tak for det.

    Hmmm... Hun har adgang til 1200m2 indhegnet have hvor vi tit er ude. Hun ELSKER at være med i haven og når min kæreste er ude og ordne ting udenfor og ordne bil osv. det gør vi tit, og lader Mali være med. Hvis det er sådan du mener? smiley


  • #14   3. jan 2020 Derudover sørger jeg også for at give hende nusseture, ubetinget kærlighed og regelmæssig bad og børstning. Samt træning med guffere.

  • #15   3. jan 2020 Er du utryg ved hunden så syntes jeg du skal finde et godt hjem til den:) med et lille barn i huset er det ofte rigtig svært at finde overskud til reel hundetræning, jeg tror hunden vil få det rigtig meget bedre i et andet hjem og jeg tror du vil kunne slappe mere af smiley

  • #16   3. jan 2020 Det lyder som om, noget helt grundlæggende i forholdet mellem hund og ejer har været skævt helt fra start.
    Den gøen skulle have været håndteret fra begyndelsen. Racen ER meget gøende, men en hvalp skal ikke gø af sin ejer 1-2 timer dagligt. Det er ikke normalt.
    Idet adfærden ikke er håndteret, og hunden ikke mødt i sine behov, er adfærden nu eskaleret. Det er klassisk når signalerne ikke imødekommes.
    Hunden føler ikke tillid og virker til at være i tvivl om noget, når den reagerer sådan.
    Jeg ville hidkalde eller telefonisk konsultere en rigtigt dygtig adfærdsbehandler og bede om råd til omplacering i et hjem uden børn. Jeg tænker nemlig ikke at adfærden nogensinde bliver fuldstændig stabil, når problemet har været der så længe. Men småbørn i huset kan man ikke tage chancer.


  • #18   3. jan 2020 Jeg tror ikke din hund fejler noget som helst - den har bare ikke fået nogen retningslinier at gå efter og så tager de tingene i egen hånd.
    Man kan også gøre "for meget" for at endelig ikke hunden skal føle, at den ikke er the shit.

    Hvis du gerne vil beholde din hund - og det vil jeg slet ikke være den, der skal afgøre - men hvis det er det, du satser på, så ring til Lise fra sor hundeskole .. hun vil kunne hjælpe dig med de udfordringer du står overfor.

    Og husk - det er aldrig en skam at give en hund fra sig, hvis den ikke passer ind i familien, så vælger du den løsning skal du ikke gå og have dårlig samvittighed overfor nogen smiley


  • #19   3. jan 2020 Jeg er helt enig i at den adfærd hun havde i starten absolut ikke er normal. Dengang var vi til dyrelægen flere gange, vi var til 2 forskellige adfærdsbehandlere der alle ikke vidste hvad vi skulle stille op. Det endte med at opdrætter gav os noget beroligende medicin hun anbefalede at vi gav Mali. Jeg var imod at skulle medicinere hende, men når man når så langt ud er man tilbøjelig til at gøre alverdens, for at finde en løsning. Hun fik de piller og i løbet af 3 dage forsvandt det. Fuldstændig. Siden da har der ikke været problemer indtil nu.

    Det jeg er nervøs for er om adfærden vil stoppe hvis hun bliver omplaceret - eller om det fortsætter. Jeg vil jo ikke have hun bider nogle.

    Men jeg ringer til dyrelægen idag, og får hende grundigt undersøgt og undersøger muligheder for evt. kiropraktor. Er der ingenting med hende så forsøger jeg at finde et nyt og blivende hjem til hende. Så hun kan få det bedre hos nogle andre.

    Det er frygteligt hårdt. Tusinde tak for alle jeres svar - det er så dejligt at høre andres mening. Tak smiley


  • #20   3. jan 2020 Jeg ved ikke, om du bruger Aakirkeby eller Rønne som dyrlæge, men i Rønne er en af de kvindelige dyrlæger også uddannet kiropraktor.
    Så det kan du godt få, selvom du bor derover.


  • #21   3. jan 2020 Tak! Vi bruger Rønne smiley

    Jeg har netop snakket med dyrelægen der ud fra det jeg fortalte synes det kunne lyde som om hun kæmper med noget psykisk. Vi skal derhen med hende til udredning på onsdag. Det bliver godt snart at finde en løsning. Det tager på energien og overskuddet, og det var bestemt ikke sådan jeg ville have det hele skulle gå. Men nu vi må se hvad de siger på onsdag.


  • #22   3. jan 2020 Rønne har nogle gode og kompetente dyrlæger, vi brugte dem i de 5 år vi boede derover.
    jeg håber, I finder en løsning. Ellers skal jeg gerne prøve at se, om jeg kan hjælpe jer med at finde et nyt hjem til hende, hvis det bliver det I vælger.
    Jeg har ikke erfaring med samojeder, men flere eurasier-opdrættere har også haft samojeder og har derfor stort netværk.


  • #23   3. jan 2020 Det er så stort af dig, tusinde tak! Hvis det bliver det vi ender med, så vil jeg meget gerne kontakte dig! smiley

  • #24   4. jan 2020 Vær særdeles påpasselig med at vælge en adfærdsterapeut.
    De nævnte her “ behandler” med straf og ikke positivitet.


  • #25   4. jan 2020 hvilke er nævnt her C? Jeg vil gerne vide det i pb da jeg henviser ejere af og til på Bornholm men aldrig har kunnet finde en på øen. er der nogle der som er dårlige?

  • #27   4. jan 2020 Jeg tænker der er en på Bornholm... Jeg har forsøgt at finde en men aldrig lykkes så troede slet ikke der var en derovre men fint hvis det ikke dur så kunne det være fint at vide så man kan gå uden om at henvise

  • #28   4. jan 2020 Mon ikke det bare er Martines anbefaling, der henvises til...

    Lidt plat i virkeligheden... Der er næppe nogen, der behandler med straf. Men de fleste benytter sig af det om de så er beviste om det eller ej.


  • #29   4. jan 2020 åh undskyld det havde jeg ikke set... kender hende ikke...

  • #30   4. jan 2020 Det gider jeg ikke engang at kommentere - men sejt alligevel, at gemme sig bag en profil og tale skidt om andre.

  • #31   4. jan 2020 Jeg har også henvist. måske det er en af dem C tænker på. men så har hund og træning lagt deres metoder voldsomt om smiley

    jeg tænkte det måske var dyrlægerne der behandler... men måske C vil svare.

    enig med Martine. Det er en ufin måde at rette en kritik. skriv i det mindste hvem du tænker på

    ts noget mere seriøst. Du kunne give Karen ulrich fra mit link et kald. de har elever over hele DK og måske på Bornholm. de rådgiver via skolen med en uddannet mentor. for at få praktisk erfaring. Det var.måske en mulighed. Jeg tog 200 per rådgivning den gang for at få så mange igennem som muligt og lære. Du kan forvente en dygtig behandling med en mentor og til billige penge. så det var måske et sted at starte


  • #32   4. jan 2020 Nu er adfærdsterapeut ikke en beskyttet titel.. enhver kan smykke sig med den titel.
    Og ja. Det var henvisningen til SOR jeg bekymrede mig om.
    Tag at google de terapeuter du får henvist og vær særdeles kritisk.

    Iøvrigt gemmer jeg mig ingenlunde. Min profil er vel som andres?


  • #33   4. jan 2020 Tak C for svar. Jeg kritiserede ikke din profil men den brede advarsel:)



  • #34   4. jan 2020 Helt ok

  • #35   4. jan 2020 Ja C 56 kvinde fra Nordjylland er da så offentligt, som kan blive.

    Beklager, kan ikke tage hverken dig eller din advarsel seriøst..


  • #36   4. jan 2020 Bare rolig Martine. Du scroller bare videre.


    103 år ..??


  • #37   4. jan 2020 Du kommenterer på en rådgiver jeg anbefaler - forventer du, at jeg bare scroller videre?

    Nå ja, det er da bestemt det samme. Kommer jeg gående med en af mine 2 hunde vil INGEN jo tro at jeg er mig - for jeg ligner jo trods alt ikke en på 103.
    Klart, jeg er ligeså anonym som dig smiley smiley smiley


  • #38   4. jan 2020 Ja... det gjorde jeg så.
    Jeg anbefaler hende ikke.


    Det lyder til med det forsvar du sætter op at hun er mere end bare en “ behandler” for dig.
    Og det er helt fint for mig, nepotisme lever jo i bedste velgående.
    Du anbefaler, jeg gør ikke
    Sådan ER det vel med terapeuter.
    Der er også folk derude der er vilde med Henrik Ljungstrøm og sågar Cæsar Milan.
    Og så skal jeg iøvrigt ikke stå til ansvar for dig.
    Fis videre i teksten eller deal med at der er nogle få der ikke klapper i hænderne af dig


  • #39   4. jan 2020 Sikke du da kan smiley

    Jeg er ikke ude efter at folk klapper i hænderne eller andre steder - men en kujonagtig person som dig, der sidder gemt bag en profil og udtaler sig om ting du ikke ved noget om - beklager, det vidner squtte om format.

    Kom med noget konstruktivt eller - for nu at bruge dit eget voksne udtryk - fis videre i teksten.


  • #40   4. jan 2020 Det er vel lige så konstruktivt IKKE at anbefale som at anbefale.

    Og kujonagtig?!
    Fordi du ikke kender mig?
    Jeg aner ikke hvem DU er og jeg er helt sikkert også ligeglad. smiley


  • #41   4. jan 2020 Det er det da ikke.

    Aaa det tror jeg ikke på - du har da været inde og kigge på min profil smiley


  • #42   4. jan 2020 Og lige præcis derfor kan jeg sige at jeg ikke aner hvem du er

    Og Frankly my dear... så er jeg også temmelig ligeglad.
    Du slår mig som et arrogant tossehovede der vil have ret og det sidste ord.
    Og som ikke tåler modsigelse.

    Slet ikke en jeg gider beskæftige mig mere med
    Hav en fortsat god weekend smiley


  • #43   4. jan 2020 Hellere det end en smartass "se mig jeg er modig bag skærmen" type.

    Og ja du er da bestemt ligeglad - eller ville have været det, hvis du ikke lige skulle have været inde og lure.

    "Fortsat" indikerer at den indtil videre har været god - og som alt andet du grifler om, er det igen noget, du ikke ved en dyt om.


  • #44   4. jan 2020 Man kan vel kun basere sine anbefalinger på egne oplevelser, omgangskredsens erfaringer mv.
    Jeg anbefaler heller ikke SOR til nogen, men det er næppe relevant i en sag hvor TS bor på Bornholm.
    Jeg har været på et flerdagskursus hos SOR og var faktisk overrasket - på den trælse måde - over metoderne, udmeldingerne og teorien, trods at jeg har brugshunde og ikke er sart i min omgang med dem. Der var mange ting, der var helt ved siden af de dage, og så kommer man bare ikke igen.
    Jeg er i hvert fald glad for, at jeg tog kurser hos andre instruktører efterfølgende, for ellers havde jeg ikke været hvor jeg er i dag.


  • #45   4. jan 2020 Det er dæleme glædeligt at du kom videre smiley

  • #46   4. jan 2020 Jeg forstår ikke behovet for sarkasmen i sådan et emne her.

  • #47   4. jan 2020 Du overtolker - det vil jeg ikke tages til indtægt for.

    Jeg mener helt seriøst, at det er godt at du kom videre. Vi er ikke alle til den samme slags instruktører, vi sætter ikke alle de samme krav til vores hunde, vi har ikke alle de samme mål og vi ser ikke ens på hvad der er "godt" .. så at du har fundet nogle, der ser tingene på en måde som passer dig og du derigennem kan nå videre på det plan, der passer dig ER da glædeligt.

    Ingen sarkasme herfra.


  • #48   4. jan 2020 Nu pipper jeg lige lidt Bornholm. Dyrlægen med kiropraktik er ikke på klinikken i Rønne længere, det er efterhånden flere år siden - det er så også godt det samme, vil jeg sige.
    Der er flere der laver KST herovre. Jeg har dog ikke prøvet det, da jeg ikke helt har fidus til den form for behandling, så her skal jeg nok være lidt mere desperat for at prøve smiley

    Jeg kender til 2, der kalder sig adfærdsbehandlere her på øen - om der er flere, ved jeg ikke.


  • #49   8. jan 2020 Hej Juliel, hvad har dyredoktoren sagt?
    Jeg er meget interesseret i at høre, hvad i finder ud af og hvad i beslutter jer for, selvfølgelig forstår jeg også godt, hvis du ikke har lyst til at fortælle mere.
    Under alle omstændigheder, så ønsker jeg jer alt muligt held og lykke med hende, og tak fordi du deler din historie smiley


  • #50   30. jun 2020 Hej Edis,
    Nu er der gået en rum tid - sikke et rod det hele. Mali er blevet tjekket grundigt igennem. Der er ingenting at finde på hende.. Ingen smerter, ingen led/knogle problematikker, ingenting.
    Hun kom til en opdrætter der har opdrættet samojedehunde i rigtig mange år, som forsøgte at finde ud af hvad hun fejler. Med hendes kendskab til racen tænkte jeg måske vi kunne finde en løsning. Hun har aldrig i sit liv mødt en hund med en personlighed som Mali og forstår tydeligt hvilke frustrationer vi har bøvlet med. Mali bor hos hende nu, og er stadig i udredning. Det eneste bud på hvad der kan være årsag til hendes adfærd er en psykisk lidelse. Det er bare ikke helt nemt at finde frem til hvad det præcis kan være. Opdrætteren har oplevet de samme problematikker som vi. Hun fortæller fx. At Mali kan sætte sig i hjørne og gø i flere timer uafbrudt - dagen efter kan hun være den sødeste, roligste hund. Alt i alt meget underligt.

    Det har været en rigtig svær beslutning, men nu hvor det hele er kommet lidt på afstand er det kun rart at tænke på at Mali er et godt sted - uden små børn, og hos nogle som har overskuddet og midlerne til at finde frem til den bedste løsning for lille Mali. smiley Tak for din interesse i at høre mere.

    God sommer

    Mvh Julie


Kommentér på:
Min hund bider ud efter os

Annonce