{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.131 visninger | Oprettet:

Hundene slås - hvad gør jeg? {{forumTopicSubject}}

Hej alle. Jeg har lige haft en kedelig oplevelse med mine to piger, håber at kunne få et godt råd herinde.

Jeg har to hunde, Bertha på 9 år og Bodil på 2 år.

Jeg lukkede dem ud at tisse kl 3 i nat (jeg er natteravn) og den ene hund begynder straks at gø. Bertha går tit og gør ud i luften uden det betyder noget, men det her lød som alvor, så jeg troede der måske var nogen i haven og kiggede ud af terrassedøren. Så begynder Bertha at skrige af smerte og jeg styrter ud i haven, og ser så at Bodil har angrebet Bertha, og har fandens godt fat i hende, og Bertha piber og skriger, ligger på ryggen. Jeg får dasket Bodil væk, og står lidt og kigger på dem, fatter slet ikke deres opførsel. Bertha står og svajer og har ondt, støtter ikke på det ene forben, hun er snasket og ryster.

Jeg tager et skridt tilbage og bliver stukket af noget på hælen, troede det var en tidsel, men det var så et kæmpe pindsvin. Det er første gang et pindsvin er kommet ind i haven, hegnet er mega småmasket og skulle egentlig kunne holde alle dyr ude.
Så de er tydeligvis kommet op at slås over pindsvinet. Fair nok, de har begge ret tydelige dræberinstinkter og går efter fugle osv når de kan. Men det her var voldsomt, Bertha er kommet til skade.

For to måneder siden havde hundene været hjemme hos mine forældre, hvor der er kæmpe have, hundene render derude i timevis normalt. Den dag da de kom ind var Bertha blodig og forslået, og kunne ikke støtte på det ene forben. Vi tænkte at de nok havde tumlet og hun havde ramt en træstub eller noget, tænkte slet ikke over at de kunne have været oppe at slås for alvor. Men Bertha har fuldstændigt samme skader nu.

Bodil vejer 25% mere end Bertha og er i topform, hun er sindssygt aktiv og mega muskuløs. Bertha er en lille gammel og sløv pekingeser blanding med gigt i ryggen. De leger/tumler tit meget voldsomt, og Bertha har svært ved at stoppe legen fordi Bodil ikke har en stopknap, så jeg skal nogen gange bryde ind.

Hvad gør jeg? Jeg elsker begge mine piger på hver deres måde, men kan slet ikke bære hvis den unge skader mine gamle pige, hun er alt for mig.
Skal jeg være nervøs for Bertha hver gang der er en fugleunge eller andet “spiseligt” i nærheden?
Fuck det er ubehageligt, de enes ellers fint normalt..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hundene slås - hvad gør jeg?
  • #1   10. jun 2020 Jeg ville her og nu, sørge for at holde dem adskilt i alle situationer, hvor du ikke har overblikket.

    Og så ville jeg ringe til en dygtig adfærdsbehandler.

    Med 2 tæver, der er så forskellige i størrelse, ville jeg slet ikke turde vente.
    Tæver kan være nogle rigtige kællinger, og det sker desværre ikke sjældent, at når først de er blevet uvenner, blive de aldrig rigtig gode igen.

    Så jeg håber nogen her i tråden, kan anbefale dig en dygtig adfærdsbehandler der kan hjælpe jer!

    Øv hvor er det en trist situation du står i. Jeg håber du får styr på det. Kæmpe kram herfra.


  • #2   10. jun 2020 Jeg ville lige runde dyrlægen inden adfærdsbehandler, bare for at udelukke den ene ikke har ondt et sted

  • #3   10. jun 2020 Kunne være en god ide som frk Jensen siger med at få den der starter tjekket ved dyrlægen... Mops har jo desværre tendens til at kunne ha problemer med feks ryg, knæ og hofter som kan gi smerter som kan påvirke adfærden.. Har selv oplevet det med en fransk bulldog jeg overtog som havde dårlige hofter smiley Er ihvertfald fint at få udelukket!

  • #4   10. jun 2020 Find triggeren og fjern den, eller undgå at hundene er alene i de situationer.

  • #5   10. jun 2020 Vi har haft det med 2 tæver. De havde set sig så sure på hinanden at de, hvis ikke vi holdt dem helt adskilt, havde forsat til den ene var død eller meget ilde tilredt. Det kom aldrig til at fungere. Så snart de kunne se hinanden startede det hele forfra.

  • #6   10. jun 2020 De to skal aldrig være sammen uden opsyn igen.
    Og så skal begge en tur om dyrlægen og tjekkes for skader, der ikke kan ses.

    Var det sket hos mig, ville de to blive skilt ad permanent


  • #7   10. jun 2020 Vi oplevede det med to hanhunde, også da nr 2 blev 2 år og vi endte desværre med at måtte finde et nyt hjem til den yngste.
    Under alle omstændigheder ville jeg ikke turde lade dem være sammen uden opsyn mere


  • #8   10. jun 2020 Jeg har det som CH. Jeg ville nok overveje et nyt hjem til den ene.

    men tjek lige smerter først. hos begge. Jeg har haft sager hvor den raske angreb en syg hund så det er ikke sikkert det er den der angriber der fejler noget.

    Det kan også være et ressourceforsvar.

    uanset skal de adskilles og selv ville jeg aldrig kunne stole på dem sammen igen, uanset træning

    og for hvis skyld skal man træne det? altid hundens tarv først


  • #9   10. jun 2020 Og hvis jeg må tilføje

    det er fandeme godt nok synd for jer! Det er en ganske skrækkelig trist situation at skulle vælge et elsket kæledyr fra og beholde et andet

    jeg havde nok beholdt den der angriber for at undgå at den igen angriber andre.

    mange kram!


  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 13 Svar: 373
    #10   10. jun 2020 Nu behøver man jo ikke gå af med en hund bare fordi den ikke trives sammen med ens anden hund. Man kan sagtens holde dem adskilt.
    Jeg ville også skille dem ad og holde dem helt fra hinanden. To tæver der bliver uvenner er ikke for sjov..


  • #11   10. jun 2020 nej det gør man ikke hvis man 110 % kan sikre deres sikkerhed, hvilket min erfaring er at de færreste normale hjem kan.

    hertil kommer at mange har to hunde fordi de har glæde af hinanden. hvis de ingen glæde har af hinanden og de skal deles op og måske på skift være hos ejeren så mister man noget dyrebart

    Dette er mix af selskabshunde.

    for hvis skyld skal man beholde og adskille i årevis..

    Det er ejeren nødt til at spørge sig selv om. Hvad ejeren vælger er helt op til dem

    selv har jeg haft en hund der var dødangst for katte. Jeg forsøgte at dele op men så havde jeg en gæst der glemte at lukke, så sad jeg der med ondt i maven over at enten hund eller katte ikke var i samme rum som mig... Det var et mareridt af stress.

    hunden stortrives i dag i et kattefrit hjem

    havde jeg beholdt dem begge havde det været mit behov.

    Det kræver nosser at indrømme det og måske er det ikke tilfældet i dette hjem. Det ved kun ts da ingen af os har besøgt hjemmet


  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 248
    #12   10. jun 2020 Når jeg læser dine indlæg - efter du har fået Bodil - ville jeg nok finde et nyt hjem til hende og beholde din forsigtige og kærlige Bertha, hun fortjener en god og rolig alderdom.



  • #13   10. jun 2020 Udfra hvad du skriver, så skal du nok overveje kraftig at finde et nyt hjem til Bodil og så nyde Bertha og give hende den ro og stabilitet hun har brug for.

    At have et hjem med to hunde som ikke kan sammen er både stressede for personerne i husstanden, men også for hundene. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men det var ikke noget jeg personligt ville give mig i kast med, jeg ville være fuldt af dårlig samvittighed konstant overfor den hund der er lukket væk.


  • #14   10. jun 2020 Åh det er hårdt. De har været sammen 24/7 siden Bodil var 8 uger gammel. De sover endda nogen gange i samme seng, men Bertha trækker sig tit og flytter sig. Hun er ikke til tæt fysisk kontakt som Bodil er. Bodil vil gerne være så tæt som muligt, på mennesker og andre hunde.

    Jeg købte Bodil fordi hun skulle være selskab for Bertha, Bertha har haft selskab af anden hund hver dag siden jeg fik hende for 9 år siden. Og de fungerer super fint sammen, de skal bare ikke have mad lige ved siden af hinanden, det er det eneste der kan give problemer, men de er i samme rum når de spiser uden problemer. Vi har haft alene-hund i familien og han blev eddermame gammel hurtigt. Så kom der selskab og han blev 3 år yngre, adfærdsmæssigt, blev frisk og glad.
    Jeg synes hunde er flokdyr og skal have selskab af hinanden, jeg kan se hvor meget de giver hinanden, og de er sammen når jeg er på arbejde og giver hinanden tryghed.

    Hvis de skal holdes adskilt, så ved jeg sgu ikke. Jeg købte netop hus for et år siden og fik indhegnet og istandsat kæmpe have fordi de begge er glade for at være ude, og de elsker at døren bare står åben og de kan løbe ind og ud.
    Jeg synes ikke jeg kan holde dem adskilt og stadig have glæden og hyggen ved 2 hunde.

    Adfærdsbehandling og træning - det tror jeg ikke jeg ville stole på 100%, at der ikke ville ske noget næste gang der var et pindsvin eller en fugleunge i haven, som de begge ville lege med.


    profilbillede
  • #15   10. jun 2020 Min opdrætter har prøvet at 2 af hendes tæver kom gevaldigt op at slås, da den "gamle" lykkedes at fange en fasan og en yngste så synes hun skulle have fat i den.

    OBS opdrætter bor på landet og har indhegnet alle sine marker, så hun har aldrig halsbånd på hundene eller snor med når de går markerne rundt.

    Der var ingen af tæverne der ville give op, så havde det lykkedes den yngste, havde hun slået den ældre tæve ihjel. Det var ekstrem voldsomt, det lykkedes kun min opdrætter at få skilt dem ad ved at holde den unge tæve i bagbenene og samtidig få snøret sit ene snørebånd ud af skoen, som hun så kunne bruge som halsbånd og kvæle den unge tæve med, til hun slap og kunne skynde sig ind med hende og derefter komme tilbage og hente den gamle og akut til dyrlægen, de overlevede begge 2.

    De kunne aldrig være i samme rum igen de 2 tæver.

    Den yngre tæve er Sam's mor og den ældre tæve er Sam's farmor.

    Jeg vil sige de aldrig må være uden opsyn sammen og at worst case scenarie er at de aldrig kan sammen igen..


  • #16   10. jun 2020 Åh det er hjerteskærende smiley

    mange tanker ts til dig i dit valg


  • #17   10. jun 2020 Du må jo bare sørge for at hundene ikke er uden opsyn i haven. Vi har også været det igemmen, da vores hunde kom op og slåes. En stor golden retriever og en dsg. De bliver fodret under opsyn, da det tigger dem. Og de får sjældent alene tid sammen.


  • #18   10. jun 2020 Jeg overtog Gipsi akut for snart et år siden da familiens 2 tæver ikke kunne enes mere. De havde for anden gang været oppe og slås og for anden gang måtte Gipsi lappes sammen med x antal sting og dræn. Hun havde hul i kinden, i øret, i halsen, i mundvigen, i benet osv.

  • #19   10. jun 2020 Jeg har selv haft to tæver der ikke kunne enes. De havde begge virkelig meget resourceforsvar og meget korte lunter (Irske Terriers smiley ). Det gik nogenlunde fordi vi var ekstremt opmærksomme på at der ikke opstod situationer, hvor de kunne komme op og toppes. De var ALDRIG alene sammen; heller ikke ud i haven og tisse. Men altså vi er kun mennesker og det skete da at vi fumlede eller glemte at lukke en dør eller et gitter og at de så røg i kødet på hinanden. Det var meget voldsomt og de var svære at skille ad (to lige store, næsten lige gamle (1½ år imellem) og lige tændte tæver med stærke viljer). Jeg havde to fordi jeg gerne vil have to hunde at træne med. Man skal aldrig købe hund nr 2 for hund nr 1's skyld. Det er ikke sikkert at hund nr 1 rent faktisk synes at nr 2 er fantastisk smiley
    Jeg skal aldrig igen have to tæver af den kaliper sammen igen. En han og en tæve fungere langt bedre, når der er tale om letantændelige hidsigpropper. Det er simpelthen for bøvlet at have to hunde der skal holdes adskilt det meste af tiden og man har næsten altid sådan lidt dårlig samvittighed.
    Men altså man skal jo lige tænke sig grundigt om og mærke godt efter inden man skiller sig af med den ene.




  • #22   13. jun 2020 LOL smiley

  • #23   13. jun 2020 smiley

  • #25   13. jun 2020 når man tror man har set alt....

  • #26   13. jun 2020 WTF smiley smiley smiley smiley
    Tryllestøv må klart være vejen frem smiley smiley

    TS Håber du har fundet en god løsning med tøserne. smiley


  • #28   13. jun 2020 Er jeg den eneste der ik kan gennemskue hvad "stave" er og "stacehjulet". Jeg er klar over at Google translate har været på spil. Men hvad mon der menes?

  • #29   13. jun 2020 Jeg er bare så glad hver gang nogen deler deres vidunderlige vidnesbyrd med mig.... men jeg er også en sucker for alle trylleformularer for stavebeslag...

  • #30   13. jun 2020 smiley smiley smiley

  • #31   13. jun 2020 tror en stavebeslag er en form for troldmand/orakel

  • #32   13. jun 2020 Eller måske Spell caster

    https://en.m.wikipedia.org/wiki/Magician_(fantasy)


  • #33   13. jun 2020 Mine hunde er adskilt, det er mere besværligt for os men den store har resourceforsvar og derfor er det ikke sikkert for den lille at de går sammen.
    De hader ikke hinanden og har det fint med at være adskilt med et gitter mellem dem, de kommer ud i haven sammen uden os/mig da der kun er opstået slåskamp hvis jeg har været tilstede selvom jeg ikke gør noget for at fremprovokerer det.
    Jeg ville skille dem ad med det samme og hvis du føler omplacering er det bedste, er der ingen skam i det.
    Det er ikke altid man kan træne det væk og sådan er det bare, vores hunde egner sig ikke til omplacering af forskellige årsager så vi måtte få det til at fungere eller aflive en af dem.
    Heldigvis fungere det godt som det er nu og der har ikke været nogen slåskamp siden vi skilte dem ad for 1,5 år siden.


  • Mike N
    Mike N Tilmeldt:
    aug 2018

    Følger: 1 Svar: 11
    #34   16. jun 2020 Vær sammen med dem når de er ude, så du/i kan gribe ind hvis der sker noget. Nemt nok.

  • #35   16. jun 2020 Er den ene mon på vej i løb?
    Mine to tæver har lige haft en periode hvor de slet ikke kunne sammen. Det er mor og datter på 3 og 8 år. Hende på 3 er pludselig vendt på en tallerken og blevet arrig. 5 ud af 5 på hidsighed skalaen. De har været adskilt i 3 uger for de kunne slet slet ikke sammen. Den gamle endte med en tur til dyrlægen da hun var blevet punkteret. Men er fin igen.
    Nu er løbetiden ved at aftage og hun ligger på en 3.5/5, så nu er det til at have med at gøre igen. Det var umuligt at skille dem ad, en person. Og jeg tror faktisk godt se kunne være blevet ved til en lå død. Jeg har tyske jagtterrier, så de står jo lidt højt i tændingen i forvejen.

    I samråd med dyrlægen bliver begge tæver neutraliseret, hvilket jeg selvfølgelig håber hjælper.. Hvis ikke, må jeg overveje næste skridt - og i yderste konsekvens skulle mig af med en af dem.
    Det bliver sidste gang jeg har 2 tæver sammen


Kommentér på:
Hundene slås - hvad gør jeg?

Annonce