{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.073 visninger | Oprettet:

Hente hvalp i udlandet. {{forumTopicSubject}}

Først vil jeg bare lige sige at jeg ikke skal ha hvalp, det er ren nysgerrighed.

Men når man, som helt almindelig hvalpe køber, vil købe en hvalp fra udlandet, hvordan foregår processen så?
For mig virker det lidt uoverskueligt.
For det første, at finde en opdrætter, derefter kommunikation på fremmedsprog.
Hvordan sikre man sig at kuldet og hvalpen er lige det man ønsker?
Besøger man opdrætteren/hvalpen?
Og så er der alt det omkring lovgivning/papir for at få den hjem.

Jeg synes det virker helt vildt kompliceret, så hvis der er nogle der vil dele erfaringer, er jeg meget taknemmelig????


Kommentarer på:  Hente hvalp i udlandet.
  • #1   6. jul 2020 De researcher (forhåbentligt) racen og sælger - De tager kontakt til sælger - besøger dem evt - Finder ud af hvornår hvalpen må importeres- informerer sælger om de danske regler for import - overfører depositum/betaling -kæmper en kamp for at finde fly... eller om man skal køre - henter hvalpen

    Sådan burde det være..

    For mange er det: Forelsker sig i en hvalp - henter den

    Reglerne er faktisk ret ligetil og det er ret nemt. Man kan altid få hjælp hos FVST :O))


  • #2   6. jul 2020 Tja.. man må nok indse at det kræver en vis risikovillighed.
    Jeg købte hest i Holland for over 10år siden, det var video på nettet som gav interessen, derefter samtale(r?) i telefon, betaling og så ventede vi på at sælger kom op med hesten (det var en hestehandler, så han kom meget rundt, leverede min hest i dk da han alligevel skulle til Norge og se på en anden hest)

    En hund er selvfølgelig mere et kæledyr, og processen er måske nok anderledes, men jeg tænker stadig der er en masse ubekendte, som man ligesom må tage med.

    Det var iøvrigt den mest raske, mest energiske og dejlige hest, jeg nogensinde havde haft (omend jeg helt sikkert ikke havde købt den, hvis jeg havde prøvet at ride den på forhånd) smiley
    Han endte med at blive solgt tilbage til samme hestehandler, da jeg blev 20år og følte mig helt færdig med at ride.


  • #3   6. jul 2020 Jeg har selv hentet i udlandet et par gange. Det har jeg gjort fordi jeg ikke har kunnet finde det jeg ville have herhjemme. Dem jeg kender der henter i udlandet gør det på samme måde som jeg; man kender racen godt og ved hvilke opdrættere der laver hvad - også i udlandet. Kontakt på fremmedsprog har ikke været et issue for mig og papirarbejdet har været ret nemt.
    Min næste Dobermann bliver med overvejende sansynlighed fra udlandet. Jeg kigger kenneler og linier pt. Jeg kigger ganske enkelt på to af de linier som hende jeg har indeholder. Jeg har selvfølgelig fulgt med hen ad vejen og jeg kan godt se af hvis jeg skal have en smule mere 'motor' end jeg har med min nuværende Dober så skal jeg nok kigge i hendes fars linier smiley Dette leder mig til to kenneler; en i Tyskland og en i Sverige smiley


  • #4   6. jul 2020 alle vores 3 border collier er hentet i udlandet. 1 i tyskland hvor vi kørte ned og 2 i Italien hvor vi fløj.
    De 2 vi har hentet i Italien havde vi gjort vores forarbejde grundet og vidste at det var disse linjer vi ville have fra smiley Vi kontaktede opdrætter, hvor det virkelig handlede om at ``sælge´ os selv - dette gav pote. Vi har det allerbedste samarbejde med opdrætter i Italien idag.
    Vi hentede hvalpene omkring 9 ugers alderen og der var de stadig så små, så vi kunne have dem med i kabinen - super nemt. Mht. til papierne er det rigtig nemt, der er ikke meget man skal have styr på inden.
    Vi betalte først for hundene da vi hentede.


  • #5   6. jul 2020 Jeg har fået en hund hjem fra usa, det var ret nemt, jeg var interesseret i en race som næsten kun opdrættes i usa, jeg var så heldig at en anden opdrætter skulle til usa for at hente en anden hvalp, hun tilbød at tage min med, opdrætteren i usa fik jeg kontakt til gennem fælles udstillings bekendte og hun sendte mig video og beskrivelser på de hvalpe og linjer jeg kunne være interesseret i:)
    På den måde var det ret nemt at vælge ud og papir arbejde klarede opdrætter også, betaling er jo nemt nok og vi fik verdens dejligste lille livstykke hjem sidste efterår;)


    profilbillede
  • #7   6. jul 2020 Tusind tak for jeres erfaringer. Hvis man nu kigger på en race, som man ikke har noget netværk indenfor, det ville være mit udgangs punkt, hvor er det så bedst at søge oplysninger om opdrættere ude i verden? Er det bare at søge på kenneler og så tage kontakt til dem man umiddelbart bedst kan lide og tage den derfra?

    Jer der henter hvalpe, er det så fordi i skal ha nogle bestemte linjer til avl, en bestemt type til en given sport, eller ville i også gøre det, hvis hunden bare skal fungere som familiehunde/trænings hund uden konkurrence ambitioner?


  • #8   6. jul 2020 Jeg ville gøre det for en familiehund (men har ikke gjort det med hund, kun været yderst tæt på smiley )

  • #9   6. jul 2020 @7: Jeg har hentet i udlandet som 'familie-hund'. Jeg bruger ganske vist også mine Irske Terriers som træningskammerater, men de er købt som familiehund. Med Irsk Terrier bryder jeg mig ganske enkelt ikke om de linier som jeg har kunnet få her i DK. Jeg synes der er alt for meget usikkerhed i dem og det gider jeg ikke bøvle med hos min 'familie-hund' smiley I Sverige findes opdrættere af racen, der gør virkelig meget ud af racens mentalitet og bl.a. kun avler på forældredyr, der er mentalbeskrevne og som udelukker avlsdyr med for dårlig score på bestemte parametre. Den slags proffesionalisme savner jeg lidt hos de danske opdrættere af racen. De svenske irere jeg har haft har været længder bedre rent mentalt end mine danske irere.
    Når jeg kigger Dobermann i udlandet så skyldes det at jeg vil have mig en hund, hvor jeg får sikkerhed for at jeg kan bruge den til den slags træning jeg dyrker. Det er ganske enkelt sjovere med en hund med byttedrift og en vis potion mod. Der er meget meget få der laver brugsliniedobermann i DK og de laver sjældent hvalpe. Det er noget nemmere at finde det i fx Tyskland. I DK opdrættes der udstillingslinier. Og jo, man kan sagtens træne med dem, men man har bare ikke samme odds for at nå fx A-klassen og få det sjovt i A-klassen ;-). Den skal selvfølgelig også bruges som familiehund og her har den brugsliniedober jeg har været superduper smiley


  • #10   6. jul 2020 Jeg har hentet hvalp i Sverige, og ellers har jeg været både i Sverige og i Tyskland for at få parret min tæve.
    Jeg synes ikke det er kompliceret bortset fra, at man bruger meget tid på transport.

    Jeg har kontaktet opdrætterne, har skrevet med dem og fortalt, hvad jeg ønsker af en hvalp/hanhund. Dernæst har jeg talt med andre der kender linjerne eller opdrætterne, og så har jeg besøgt dem.
    De to gange jeg har brugt hanhund fra udlandet har jeg taget turen ned nogle månder før parringen, for at hilse på hannen og se stedet, og så er jeg kørt afsted igen, når tæven skulle parres.

    Her hjemme er det meget svært at finde hanner til avl, og det er svært at få en hvalp, fordi der lige nu fødes meget få colliehvalpe. Selv får jeg mange henvendelser på hvalpe, men jeg må henvise videre til udlandet, der anbefaler jeg så de to opdrættere jeg i forvejen kender i Sverige og Tyskland.

    Det papirmæssige er ikke vanskeligt, der går man ind på nettet og ser, hvad der kræves fra myndighedernes side, det afhænger af, hvilket land man skal importere hvalp fra.
    Fødevarestyrelsen har et system, der er nemt at bruge, der klikker man sig bare frem.


  • #11   6. jul 2020 Det har ikke været et problem at kommunikere med opdrætter?
    Hvordan har opdrætter reageret på, at man måske ikke har mulighed for at komme på besøg, eller har i været på besøg?


  • #12   6. jul 2020 Jeg har kommunikeret på dansk med hende fra Sverige og på engelsk med hende fra Tyskland, der har ikke været problemer i det.
    Jeg har hentet hvalp fra Sverige uden at have været på besøg først, det var der ingen problem i, men vi havde jo så en del kontakt over messenger.
    Jeg sidder så også i bestyrelsen for vores specialklub, jeg ved ikke om det har gjort, at hun stolede på mig, hun vidste også at jeg var opdrætter, så hun kunne se min hjemmeside.

    Men ellers er der ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det. Hvis du har nogen, der kan anbefale dig, så er det jo også en god måde at komme i betragtning på.

    Hvis du ikke kender så meget til opdrætteren, og selv står for alt, så er det en god idé at besøge opdrætteren, hvis muligt, men det er jo ikke altid, at det kan lade sig gøre, så må man bare være indstillet på, at hvis man ser noget man ikke kan lide, når man skal hente hunden, så må man køre hjem uden hvalp - det er jo den risiko man tager.


  • #14   6. jul 2020 Kennelmor: det lyder som en god ide, at komme i kontakt med folk indenfor en given race, og få lidt netværk, så måske man kunne starte feks i Facebook race grupper.

    Krumme: har du haft mulighed for at besøge hvalpen inden køb, i Spanien, Og er du selv taget ned og hente? Det er jo nogle lidt større racer du har, hvordan er de i størrelsen, i forhold til regler om hund i kabinen på flyet?


  • #16   6. jul 2020 Jeg har hentet Albert i Stockholm. Jeg havde studeret racen inden køb og havde været på udstillinger og talt med en masse folk. Jeg havde helt specifikke krav, som sundhed og farve, og det fandt jeg så i Sverige.
    Ingen jeg kendte, kendte denne opdrætter, men igen, hun havde det jeg søgte, så jeg tog kontakt via mail.
    Jeg fik besked om, at hun solgte ikke via mail, eller telefon så hvis jeg var interesseret, skulle jeg komme til Stockholm. Det gjorde jeg da Albert var 4 uger gammel.
    I mellem tiden havde hun sendt billeder ofte, så jeg havde fulgt ham tæt.
    Dog var jeg velvidende om, at jeg kunne få et nej til at købe, efter besøget.
    Det fik jeg heldigvis ikke og tog turen igen da han var 8 uger.
    Jeg har stadig en super kontakt til opdrætter, og hun går stadig op i Alberts ve og vel smiley


  • #17   6. jul 2020 Krumme: Tak for svar. Det var tragisk med dine drenge, det må ha været hårdt oveni hinanden.
    Håber det går godt med den nye race.
    Tager du så afsted og møder opdrætter i lufthavnen og tager samme fly hjem, som hvalpen er med?


    Staffordshire Bull terrier mom: Det var også en lang tur, når du ikke var sikker på at blive godkendt, men forstår godt opdrætteren, må også være svært at sende en hvalp afsted til en, man kun kender via mail og Tlf.
    Men skønt du fik det ønskede plus en god opdrætter i baghånden.


  • #19   6. jul 2020 Det var da også virkelig tragisk og uretfærdigt at miste så mange på så kort tid, kan godt forstå at du overvejer at stoppe med boerne, det er da ikke til at holde ud at opleve den ene syge hund efter den anden. Ønsker dig virkelig held og lykke, med det næste kuld og corb'en.

  • #20   7. jul 2020 Vi har "hentet" 4 i udlandet. Vores første hund var fra Sverige. Ham hentede vi. Skrev til en dansk opdrætter (ja brev) hvor vi beskrev alt om os selv, hvad vi kunne tilbyde samt erfaring, men fik intet svar retur. Så kiggede vi udad og da jeg var i terrier verdenen i forvejen, så vidste jeg hvem jeg ville kontakte. Vi var 22 og 21 år. Et halvt år efter hentede vi Magnus. Jordens dejligste hund. Der var ingen problemer overhovedet. Det var i 2002. I 2006 fik vi en Bedlington hjem fra Novosibirsk. Det var på samme måde. Jeg vidste hvad der rørte sig indenfor racen, men kendte kun et par danske ejere. Lisa fløj fra Rusland til Finland og deltog på Europaudstillingen i Helsinki. Hun var 10 mdr. Der mødte jeg opdrætter, fik papirer osv, da jeg var oppe og udstille i forvejen. Efter udstillingsdagene fløj opdrætter med Lisa til Kastrup, hvor vi hentede hende. Super super dejlig velpræget hund fra et mindre men meget seriøst opdræt. Lisa flyttede hjem til mine forældre, da de mistede deres sidste Kerry Blue. I 2014 fik vi Maja fra Slovenien. Hun er Airedale og jeg var ikke inde i racen. Jeg ledte og ledte på nettet. Kiggede sundhed og type og fik skåret gevaldigt ned på opdrætterne. Jeg vidste dog at Mirja eksisterede, da jeg har solgt 2 sealyer til Slovenien og hun var den første der habde et kuld sealyhvalpe dernede. Det er mange år siden og hun har siden opdrættet airedales, men er nu gået over til at opdrætte Border Collies til konkurrencebrug. Jeg spurgte mine hvalpekøbere (begge opdrættere og nu dommere) om deres indtryk af Mirjas hunde. De kunne KUN sige noget positivt og jeg tog kontakt. Hun havde så hvalpe der lige var født og jeg ville få den bedste tæve. Hendes bror fløj Maja til Kastrup i en sportstaske og jeg har ALDRIG kunne sætte en finger på hund eller opdrætter. Hun har altid været der!
    For 2 år siden hentede vi så en ny Bedlington Terrier i Kassel. Stoffer skulle bo hos mine forældre efter Lisa døde. Det er deres hund men på papiret vores. Det er bare nemmere.
    Jeg tog kontakt og jeg valgte egentlig Sabine af flere årsager. Markedet flyder ligesom ikke over med Bedlies og jeg havde set (vi var fb-venner) at hun havde et kuld. Samtidig var moderen til hvalpene fra samme russiske opdrætter som Lisa. Igen en helt fantastisk dejlig og velafbalanceret hund.
    Pt overvejer vi igen at få noget hjem udefra og det kunne nemt blive Rusland, Ukraine men også Tyskland eller sydøsteuropa.


  • #21   7. jul 2020 Louise c: sikke nogle gode oplevelser du har haft, dejligt at høre. Super flot at opdrætter e sørger for at få hvalpen til Danmark.

    Jeg er super glad for alle jeres erfaringer og oplevelser, jeg synes stadig det virker lidt "vildt" at skulle købe hund på den måde, men også ret interessant og spændende.


  • #22   7. jul 2020 @11: Jeg har købt mine tre importer i samme kennel. Inden jeg købte den første forlangte opdrætter faktisk at vi kom og besøgte dem i Kalmar. Så vi tog en fridag og kørte til Kalmar og hilste på tæven og hannens kuldbroder (kuldets far var efter parring blevet eksporteret til Australien). Siden besøgte vi hvalpene to gange inden vi hentede vores hvalp smiley Min næste hund fra den kennel var en avlshan jeg overtog. Inden Clinton overhovedet blevet lavet var vi oppe og møde nogle tæver hun påtænkte at parre og snakke om hvad vi var mest interesseret i. Så Clinton er resultatet af en virkelig lækker megaaktiv, opfindsom og fremme i skoene tæve og en virkelig skøn tysk hanhund (ham har jeg set massere af video af og jeg har mødt hans forældre). Clinton besøgte vi 2 gange inden de var 8 uger. Næste gang jeg henter i udlandet kommer jeg også til at besøge hvalpene et par gange undervejs. Og ja, det koster ferie og penge, men det synes jeg at det er værd smiley

  • #23   7. jul 2020 Mette: det ville jeg også fortrække, både så man har set opdrætter hunde med egne øjne, og så tror jeg også at det er lettere at sikre sig at begge er enige om aftale når man har snakket ansigt til ansigt.

  • #24   7. jul 2020 Nemlig smiley

  • #25   7. jul 2020 Man bør entenselv tage forbi på visit eller kende nogen der har været forbi som man stoler på.
    Eller på anden vis have en ide om hundenes forhold.

    Vi havde for nogle år siden en sag med en italiensk Bolo opdrætter der viste sig at have flere hundrede hunde af flere racer der gik i eget møg og som de selv aflivede og gravede ned i baghaven. Total fabrik opdræt.
    De havde finehunde med på udstillingerne så folk solgte og købte gladeligt fra dem. Indtil en italiensk dyreværns organisation rettede henvendelse til nogle af de større opdrættere i Europa. Om de vidste deres “hvalpe” var på vej på internat fordi politiet lukkede foretagenet.

    Så altid se stedet. Snak med menneskerne. Så man vedhvordan hundeholdet er.


  • #26   7. jul 2020 Ginne: Det lyder da også grimt, øv.


Kommentér på:
Hente hvalp i udlandet.

x