{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.527 visninger | Oprettet:

Farvel Cleo {{forumTopicSubject}}


I tirsdags kom dagen jeg længe havde frygtet. Dagen hvor jeg måtte sige farvel til min bedste ven igennem næsten 16 år. Søde Cleo havde langsomt fået det dårligere og dårligere og selv om jeg forsøgte alt jeg kunne for at hjælpe hende med medicin osv. var det ikke længere nok til at holde kvalmen og kramperne væk. Derfor måtte jeg træffe den beslutning jeg havde aller mindst lyst til. Nemlig at Cleo og jeg ikke mere skulle være sammen og at Cleo skulle videre til et sted uden sygdom. Men hvor var det hårdt. Lige siden den dag jeg hentede Cleo var jeg den hun ville være sammen med og hele hendes verden drejede sig om. Sådan en kærlighed og loyalitet kan slet ikke beskrives.

Jeg hentede hende da hun var 8 uger og jeg var 19 år. Hun sov hos mig i min arm hver nat og hun var med med mig alle steder; på gymnasiet, på universitet, på seminariet, på ferier, på job, alle steder og hele tiden. Jeg kommer til at savne og manglen hende så ubeskriveligt meget.

Dagen dyrlægen kom var en af Cleos gode dage. Lige så dejligt det var at vide at Cleo ikke skulle slutte sin tid med en dag hvor hun havde kvalme og kramper lige så svært var det at vide hvad der om lidt skulle ske med min fantastiske lille hund der logrende stod i sengen og sagde godmorgen.

Cleo havde været syg de sidste par år af hendes liv og havde derfor fået en del stik. Derfor var hun bange for både dyrlæger og nåle. Derfor kom dyrlægen hjem til os og Cleo havde forinden fået lokalbedøvende salve på. Alligevel kunne dyrlægen ikke helt skjule sin dyrlægelugt og selv om den bedøvende creme hjalp mærkede Cleo stadig stikket. Heldigvis have vi alle Cleos bedste godbidder og det hjalp. Hun faldt i søvn i mine arme og med maven fuld af bedste godbidder.

Men hvor mangler hun her bare nu. Hele tiden og alle steder; når jeg tager Saliks snor og hendes hænger klar ved siden af, når hendes favoritbamse bare ligger og flyder, og når jeg ser over på de sidste 3 spegepølsepinde, som var Cleos yndlingsgodbidder, som hun altid ville have, som hun aldrig fik nok af, som vi købte 10 styks af dagen før og som hun aldrig nåede at spise.

Hun var den kærligste, sødeste og mest loyale lille person og jeg kommer til at savne hende helt forfærdelig meget smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Farvel Cleo
Kommentér på:
Farvel Cleo

Annonce