{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.172 visninger | Oprettet:

Therese  F
Therese F
Tilmeldt:
24. sep 2019
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1

Schæfer, aggressiv overfor heste {{forumTopicSubject}}

Hej, håber sådan I kan hjælpe mig med, hvad vi skal gøre!
Jeg har købt en schæferhvalp på 4 mdr, som virkelig er rolig i forhold til, han er så ung. Der er bare et lille problem - vi har have ved siden af vores hestefold, og han er lige begyndt på at springe op ad hegnet, gø som en sindssyg og bide ud efter dem, og vi er super bange for, at han formår at springe igennem hegnet og ind på folden, hvor han så kan jagte hestene rundt, eller at de i frygt sparker/bider ham.

Nu er det så sådan, at vi ikke tør lukke ham ud, for han er meget optaget af hestene og så snart de kommer tæt på, så gør han det samme igen og igen. Vi har forsøgt at aflede hans opmærksomhed, men det er næsten umuligt.

Har I nogle gode råd til, hvad vi kan gøre?
Han er endnu ikke begyndt at tisse eller lave hundelort, når vi går tur, så vi er lidt afhængige af, at han kan komme ud og gøre, hvad der skal gøres, så det ikke bliver gjort indenfor


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Schæfer, aggressiv overfor heste
  • #1   10. sep 2020 I skal have et tæt hegn op så hunden ikke kan komme ind til hestene, Men samtidig ville jeg da have snor på og Fortælde hunden at det ikke er ok at gø og lave udfald smiley

  • #3   10. sep 2020 Som de andre siger, tæt hegn og snor på.

    Og så ville jeg lade ham lære hestene at kende.
    Det duer da ikke at han reagerer sådan på heste når i selv har dem.
    Snor på ham og tag ham med i stalden.
    Hvis i har en venlig hest, så lad ham snuse til den hvis han har lyst så han finder ud af at de ikke er farlige.
    Des yngre han er, des nemmere bliver det.


  • #4   10. sep 2020 Talte I ikke med opdrætter i jeres boligforhold, før I købte hunden?
    Det er sådan ret afgørende at nævne den slags. En hund på 4 mdr er ovre den vigtigste prægningsfase, så det havde været optimalt at hunden havde mødt heste før, når den skal bo op og ned af dem.
    I har et stort arbejde foran jer nu, og til dette bør I have en adfærdskyndig med. Jeg er helt sikker på at I læser hunden forkert.

    En schæfer på 4 mdr skal ikke være rolig, så det er altid bekymrende når en ejer opfatter den sådan. Får hunden brugt sin energi korrekt? Stimuleres og aktiveres den korrekt?
    Hvad laver I i løbet af dagen?
    Hvad har den oplevet hos opdrætter?

    Mens I arbejder på prægningen, skal I selvfølgelig have sat et bedre hegn.


  • Therese  F
    Therese F Tilmeldt:
    sep 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
    #5   10. sep 2020 Okay, vi må ud og skaffe os et tættere og bedre hegn i morgen hurtigst muligt

    Anni:
    Vi har gået nogle ture med ham og hestene, og det er gået helt fint, men så her i går snuste ham og vores søde pony til hinanden(i snor self), hvor han gav sig til at hoppe op og gø, og siden da har han været aggressiv overfor dem. Vi prøvede lige før at gå en tur med ham og en af hestene, hvor han kunne gå fint i nogle minutter, og så prøvede han lige pludselig at bide ud efter den. Her forsøgte jeg så at aflede hans opmærksomhed og få ham til at sitte (har lært til hundetræning, vi ikke må sige "nej").
    Men ja, det er bare super frustrerende, for vi kunne så godt tænke os, at han kunne være med i stalden og på rideture osv..

    Malene - og huskierne:
    Vi har købt ham af nogle, som havde købt ham af opdrætter. De havde desværre ikke tiden til ham. Derfor ved vi ikke så meget om hans opvækst hos opdrætter, vi ved kun, at han har boet hos tidligere ejer i et rækkehus med halvbroren.

    Altså selvfølgelig har han hvalpeenergi, og der skal helst ske noget, men han kan også sagtens ligge og slappe af - vores første hvalp tonsede rundt i haven og bed ud efter ankler og fødder, så det er mest i sammenligning med ham, jeg konkluderer, han er rolig.
    I løbet af dagen går vi ture, leger med hans legetøj, lader ham lege med en aktivitetsbold med mad i, træner forskellige kommandoer osvosv


  • #6   10. sep 2020 jeg ville tage snor på vovse i haven. På den måde kan i have ham med i haven, uden fare for at hverken hund eller hest.

    Samtidig ville jeg rose hunden hvergang den er i ro omkring hestene.
    Den er kun 4 mrd. så jeg tror sagtens det kan lykkedes.


  • #7   10. sep 2020 Jeg synes det lyder som om han er bange for hestene og derfor reagerer uhensigtsmæssigt. Desuden kan hyrden vel også komme frem i en schæfer?
    Min hund er altså heller ikke blevet præget til heste fra hvalp - og nu bor hun sammen med fem. Hun bliver dog stadig utryg når de kommer for tæt på og så gø'er hun og gør udfald. = hun har lært hestefolden er No Go medmindre jeg kalder hende derind.


  • #8   10. sep 2020 Det er måske lidt overdrevet at male fald en på væggen fordi hunden ikke har mødt/lært omgang med heste som 4 mdr gammel. Ja, der er en prægningsfase - men der er altså ikke lukket og slukket fordi den ikke har mødt ALT inden 16 uger.

    Nå, men schæferen er hyrdehund, og selvom den ikke bruges eller avles til det, så er det ofte heller ikke helt fjernt for dem at ville jage/hyrde ting der bevæger sig.
    Så mit bud ville være, at der enten er tale om noget hyrde-noget eller at hvalpen er utryg ved hestene og derfor gør af dem.
    I begge tilfælde ville jeg, som allerede nævnt af andre, sætte snor på og så få øvet (og belønnet) fornuftig opførsel i nærheden af dem.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #10   10. sep 2020 Jeg tvivler på at det virker bedre at ignorere en sådan opførelse. Fortæl hunden at man ikke ønsker det.. Hvorfor skal den have lov at køre op over det.

    Det er jeres opgave at vise han hvad han må og ikke må. Det tager hunden ikke skade af. Tværtimod.


  • #13   10. sep 2020 Puha, at træne ro med en rolig schæferhvalp på 4 måneder smiley

    Jeg er enig med Malene i, at der er noget galt et sted, men det er jo svært at sige hvad, når man ikke har set hunden smiley

    Hundetræning og hundeopdragelse kører i samme bølger som børneopdragelse. Og det er nærmest en religion, når man vælger sin “retning”. Personligt er jeg med Max, og mener at hunde skal lære klare grænser. Ikke med vold, ikke med råb, men bare kærligt og konsekvent.

    Nej er det første ord mine hunde har lært, og det blev flittigt brugt da de var små (og stadig også i dag). Nej betyder bare, at hunden skal stoppe det den har gang i, uden diskussion.

    Men hvis hunden er bange for hestene, er nej bestemt ikke vejen frem, så skal der i stedet ske en gradvis tilvænning, hvor hunden belønnes for ikke at reagere - start med stor afstand og kom tættere på over tid.

    Mit bedste råd er nok, at I ikke skal sætte jeres lid til råd I får fx herinde, men i stedet få nogen ud, som kan SE hvorfor hunden reagerer. DcH har gratis adfærdskonsulenter, som kun koster kørsel. Og ellers er der en masse dygtige adfærdsbehandlere, som du kan finde på sea-hund.dk


  • #15   10. sep 2020 Ro er jo blevet mode, når man ikke lige har andre værktøjer i værktøjskassen. Godt hjulpet på vej af den unævnelige, som jo laver dejligt rolige “familiehunde” som bare ligger og pynter smiley

    En schæferhvalp skal være alt andet end rolig. Den skal helst være helt forfærdelig, cirka indtil den har rundet 2,5 år smiley


  • #17   10. sep 2020 Det lyder sært at de til træning har fortalt at du ikke må sige nej.
    Er du sikker på, at du ikke har misforstået det?
    Nej er da noget af det første man lærer sin hund.
    Hvis ikke man må sige nej til sin hund, hvordan skal man så få den til at stoppe, hvis den er i gang med noget den ikke må - den kunne jo være i gang med noget der kunne gøre den syg, eller i værste fald koste den livet?

    Jeg håber, at du kan sortere i de råd du får, for de er ikke alle lige gode.
    Jeg er en af dem, som bestemt ikke ville træne ro, og da slet ikke med en hvalp som i forvejen er rimelig rolg.


  • #18   11. sep 2020 To ting.
    Hunden er hamrende usikker og skal have mulighed for at lære at hestene ikke er en trussel.
    Det er det ene spor.
    Det andet spor er opdragelse - at hundens reaktion er naturlig - for det er den, når den er usikker - betyder ikke at den er hensigtsmæssig. Den skal IKKE have lov til at være så udfarende.

    I skal styre dens adfærd meget mere samtidig med, at den skal erfare at hestene er uskadelige.
    Det gøres med passende afstand og et nej/en irettesættelse og derefter belønning for korrekt affærd - kontakt.


  • #19   11. sep 2020 Træning af ro vil jeg bestemt ikke anbefale. Men jeg vil anbefale at have fokus på miljøtræning, og jeres relation især via leg og samarbejde.
    Der skal noget tillid og selvtillid ind i den hund. Det får den via succes og godt samarbejde.


  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 247
    #20   11. sep 2020 Du har fået rigtig mange gode råd.

    For mig virker den som den er meget usikker på hestene,
    Jeg tænker på hvad oplevelser giver i jeres hund, det er ikke nok at gå ture ude på landet og gå til træning.

    Den skal ud andre steder, hvor den lærer at verden ikke er farlig, ture til byen o.lign. men hele tiden i det tempo / afstand så den er tryg.

    Den skal lære at have tillid til jer, det er jer der skal udstråle
    -I har tjek på situationen.


  • #22   11. sep 2020 Hunden beskrives som rolig.
    Det lyder ikke som om ro er noget, der er brug for at blive trænet (schæferhvalpe på den alder er pr. definition normalt overhovedet ikke rolige).

    Ro omkring en given ting er et afkast af tryghed - og det er den, der skal skal "trænes".

    En anden ting - hvalpe på den alder er heller ikke aggressive. Undtagelserne fra dette er ultrasjældne og så handler det om syge hunde.
    Det, der her tolkes som aggression er stærke afstandssøgende signaler, som skal reageres på.
    Det er IKKE et tegn til at hunden pludselig angriber hestene..... Tværtimod, fik den muligheden for at gå tæt på, vil den holde sig på lang stand og i stedet bare stå og larme.
    Typisk for en utryg schæferhund, der ikke får hjælp af ejeren til at kapere den situation, den der i.


  • #24   11. sep 2020 Lyder generelt som en meget utryg og usikker hund. De fleste hunde i dén alder vil måske være tilbageholdende, men samtidig også nysgerrige og undersøgende. At den endnu ikke gør sig ren i snor, KAN ligeså tyde på en usikker hund. Jeg ville i sådan en situation træne selvtillidsøvelser. Måske hegne ind så hvalpen bliver tvunget til en større afstand til folden. Så stor en afstand at den forholder sig i rimelig ro (føler sig tryg).

Kommentér på:
Schæfer, aggressiv overfor heste

Annonce