{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.305 visninger | Oprettet:

Anne J
Anne J
Tilmeldt:
11. okt
Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9

Stresset af hvalp {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg har fået en hvalp for 8 uger siden. Det var planlagt og velovervejet og jeg havde glædet mig rigtig meget.
Men jeg har aldrig oplevet noget lignende og jeg føler mig meget stresset - har ondt i kroppen, hovedet, meget træt og let til gråd, og jeg føler hvalpen begrænser mig uendelig meget. Jeg når slet ikke det jeg skal af mit hjemmearbejde og andre ting, og mit sociale liv er en by i Rusland. Det kan jeg sagtens leve med for en periode, men det kan ikke blive ved.
Min hvalp kan slet ikke tolerere at jeg ikke er hjemme og går jeg ud af døren begynder han straks at pive, gø og hyle - hvilket har resulteret i at jeg stort set ikke har været hjemmefra siden jeg fik ham, og de gange jeg har, har jeg haft andre til at se efter ham - og selv der kan han være helt oppe at køre fordi jeg ikke er der. Jeg har prøvet mange gange og træner stadig alene hjemme med ham, men der er ingen fremgang. Jeg har prøvet både med babylåge og helt almindeligt, hvor man går ud af døren og sætter tiden løbende op. Men jeg kan aldrig sætte tiden op, da han gør så snart jeg lukker døren og bliver ved meget, meget længe.
Derudover bider han mig hele tiden; i ankler, hænder osv. og hans humør kan skifte meget, og er til tider meget aggressiv. Han har meget svært ved at sove om dagen, det til trods for jeg forsøger at få alle dage til at ligne hinanden, så han får en rutine og jeg på sigt kan passe mit fysiske arbejde igen fra 8-16.
De sidste par uger har jeg grædt rigtig meget og tænkt meget på om jeg skal finde et andet hjem til ham. Jeg elsker ham overalt på jorden, men det her tærrer meget på mig og jeg kan snart ikke holde til det mere.
Jeg tror det jeg har brug for er lignende der har været i samme situation og kommet ud på den anden side.
Vh. Anne


Kommentarer på:  Stresset af hvalp
  • Jeanette O
    Jeanette O Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 8 Emner: 3 Svar: 2.038
    #1   11. okt Hvor meget bliver han mentalt stimuleret?

  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #2   11. okt Flere gange om dagen, hvor jeg træner små trænings- og søgeøvelser

  • #3   11. okt Hvilken race er det?

    Hvor gammel er hvalpen?

    Har du på 8 uger slet ingen fremgang haft med alene-hjemme-træning?

    Har du nogen gange været nødsaget til at gå fra ham i længere tid selvom han ikke kan lide det?

    Vil du prøve at beskrive situationen, når du oplever ham som agressiv?



  • #4   11. okt Vi har haft den slags tråde før, og erfaringen er, at situationen er noget nær umulig at vende om, når først ejer har så meget uro i kroppen som du beskriver.
    Du er stresset, ked og begrænset i dit liv.
    Sådan bør det ikke være at få hundehvalp.
    Havde du købt hvalpen hos mig, havde jeg tilbudt at tage den tilbage - for jeres begges skyld.
    I fortjener begge at være glade, tilpasse og i balance.


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #5   11. okt Det er en Coton de tulear. Han er 4 måneder.
    Absolut ingen fremgang på alene-hjemme træningen, og det til trods for jeg kun træner det når jeg ikke har brug for det.
    Jeg har én gang været nødt til at gå fra ham i 10 minutter, men ellers har jeg ikke gået fra ham. Og når jeg træner det med ham, selvom jeg kun åbner døren, går ud og så kommer ind med det samme igen, bliver han meget omklamrende og overgearet hvor han begynder at bide i mine ankler, hive i mine bukser og løbe efter mig.

    Når han bliver aggresiv er jeg meget obs på om det er fordi han har behov der ikke er tilfredsstillet, men det er der ikker umiddelbart - udover at han formentlig er rigtig rigtig træt. Men han bider meget kraftigt ud efter mig, og jeg kan ikke komme i kontakt med ham, og når han stopper med at bide så løber han rundt for så at komme tilbage og bide igen. Jeg kan ikke give ham noget han vil have i stedet for at bide mig.





  • #6   11. okt Jeg tror, du skal finde et nyt hjem til ham smiley

  • #7   11. okt Okay, nu lyder det til at dit tilfælde er rimelig seriøst og du virkelig oprigtigt overvejer at omplacere din hvalp.

    MEN jeg havde nogle af de præcis samme følelser de første mange uger jeg havde Umi. Træt, uoverskuelig, let til gråd. Faktisk havde jeg så vildt ondt i maven og kvalme de første par dage, at jeg ikke rigtig kunne spise noget.
    Nogle reagerer bare anderledes på at have hvalp, og det er bare ikke altid det fedeste i hele verden. Det slår dine rutiner, vaner og hverdagsliv fuldkommen i stykker.
    Umi kunne ikke være adskilt med dør fra mig, hun bed så sindssygt meget at jeg aldrig har oplevet lignende, og hun kunne da bestemt ikke bare sådan lige sove 2 timer om formiddagen.

    Jeg elsker min lille fis så højt at jeg ikke kan forestille mig IKKE at have hende, hun er simpelthen noget af det allerbedste, skøreste, dejligste og herligste smiley
    Men at have hvalp er bare slet ikke det samme som at have hund.

    Jeg synes simpelthen det lyder til, at du er på kanten til at det går for meget ned ad bakke - måske det ville være en god idé at få en form for træner ud, der kan vurdere jeres alene-hjemme træning og give råd til den gode begyndelse?


  • #8   11. okt Ja, som Fünke er inde på, du kan få en træner på hjemmebesøg for at give råd til hverdagen. Det kan være en løsning.

    Hvis du derimod er mere klar til at sige stop, så levér hunden tilbage til opdrætter. Lad være med at sælge den på den blå eller lign. Opdrætter bør ønske det bedste for sin hvalp og være villig til at tage den tilbage.


  • #9   11. okt "han bider meget kraftigt ud efter mig, og jeg kan ikke komme i kontakt med ham, og når han stopper med at bide så løber han rundt for så at komme tilbage og bide igen. Jeg kan ikke give ham noget han vil have i stedet for at bide mig."

    Ja, sådan er hvalpe - han er ikke aggressiv, han er bare pisseirriterende smiley

    Jeg har aldrig været i tvivl om, at selv i Umis værste momenter, så var hun selvfølgelig min. Er du bare lidt i tvivl om hvordan du håndterer det hele og om det nogensinde går over, så er det vist meget normalt - men går du med seriøse overvejelser om at sende ham retur til opdrætter, så tror jeg næsten beslutningen er taget for dig


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #10   11. okt Fünke, hvordan trænede du hende til at være alene hjemme, og hvor lang tid gik der? Og hvornår stoppede alt bideriet. Dejligt at høre fra en, der har oplevet noget lignende smiley

    Jeg har haft en hundeadfærdsbehandler inde over det i forhold til at få ham til at sove, og det er også blevet bedre, men stadig slet ikke tilstrækkelig søvn han får.

    Jeg håber af hele mit hjerte det her bliver bedre og rigtig godt - jeg kan slet ikke overskue han ikke skal være hos mig og hen til en anden familie, men omvendt vil jeg ham kun det absolut bedste.


  • #11   11. okt Det lyder til, at din hund har nogle lidt større problemer med at være alene hjemme. Her gik det egentlig forholdsvist smooth, men hun er bare en af de hunde der ikke gider være adskilt derhjemme, så det er ikke altid, at babygitter-adskillelse er nogen determinant ift. succesen af alene-hjemme træning (selvom det er det, man bliver rådet til at starte med).

    Jeg startede med at gøre det mens hun var helt udkørt og sov. Hun åbnede lige øjnene og kiggede op på mig, og så sov hun ellers videre. Jeg fandt ud af, at hun ælsker at ligge på dørtrinnet til entreen (wtf) så det får hun lov til og så hviler hun bare. Det er en rigtig rigtig god idé at filme. Jeg fik hende i starten af sommerferien og da jeg startede på studie igen kunne hun være alene 5-6 timer. Så jeg tror desværre ikke jeg har nogen guldkorn lige dér.

    Bideriet stopper ikke smiley Ej, Umi er 5½ måned og det er blevet meget bedre. Men hun har altså stadig - hver dag - flip hvor alt andet end mine hænder/fødder er usynligt for hende. Det eneste der hjælper er at stille mig kortvarigt bag en glasdør, så hun kan se mig, men ikke kan komme fysisk til mig. Tandskifte er helt sikkert også en synder her.
    Nogle hvalpe er bare de værste slyngler, har jeg måtte erfare, og så må man prøve det bedste man kan og tænke at det altså er ganske naturligt og går over.

    Jeg håber, du meget snart finder ro i din situation, enten sammen med ham eller ved at sende ham retur smiley


  • #12   11. okt Det lyder ikke godt, og jeg er da ked af det både på dine og hvalpens vegne.

    Hvalpe er ikke aggressive, og din hvalp lyder til at være en ganske almindelig fungerende hvalp.
    Den er blevet fjernet fra sine vante omgivelser, mor og søskende, det har ikke været særlig rart for den.
    Den bider og angriber dig, fordi det er sådan hvalpe leger, og da den ikke har nogle søskende den kan lege med, så leger den med dig.
    Og selvfølgelig bliver den ked af det når den skal være alene, det er jo ikke noget den er vant til, den er vant til søskende og mor, samt at det er en selskabsrace.

    Hvor lang tid det tog Fünkes hvalp om at lære at være alene og stoppe bideriet kan du ikke bruge til noget som helst.
    Det kommer helt an på individet, racen og hvordan man træner.
    Min kunne være alene fra dag et, han bider og angriber stadig hver aften inden vi går i seng, selv om han er 2½ år, det skyldes så, at han får lov til det, fordi vi begge to synes at det er sjovt.

    Jeg tror aldrig, at det bliver godt med dig og din hvalp, og det er synd for jer begge to.
    Hvalpen kan også mærke, hvordan du har det med den, og det er ikke fair over for den.
    Jeg synes, at du skal levere hvalpen tilbage til opdrætteren så hurtig som muligt.
    Og hvis du stadig gerne vil have en hund, så få en voksen velfungerende hund.
    En omplacering som kommer fra et ordentligt hjem og ikke en omplacering fordi den har adfærdsproblemer, for en problemhund kan du nok ikke rette op på.


  • #13   11. okt Hvordan føler du ellers, at din relation er til din hvalp? Hvis du ser bort fra bide-episoderne (som jeg ikke går ud fra er hele tiden) og alene-hjemme-træningen?
    Jeg har svært ved at gennemskue, om der også er gode, rare og positive ting, du kan hive frem, hvis du mærker efter?


  • #14   11. okt jeg føler hvalpen begrænser mig uendelig meget. Jeg når slet ikke det jeg skal af mit hjemmearbejde og andre ting, og mit sociale liv er en by i Rusland. Det kan jeg sagtens leve med for en periode, men det kan ikke blive ved.


    Hvad mener du med at hvalpen begrænser dig uendelig meget ?

    Er det fordi du nu er ikke mere kan gøre og lade som det passer dig, fordi du er afhængig af hvalpen ?


    Og hvorfor når du ikke dit hjemmearbejde ?

    Du kan vel godt lave noget selv om hvalpen render rundet ?
    Og hvorfor når du ikke dit hjemmearbejde ?


    Og hvorfor er dit sociale liv nu en by i Rusland ?

    Er det fordi hvalpen ikke kan være alene hjemme så du kan komme i byen med vennerne i weekender og om aftenen ?
    Det er første gang at jeg har hørt at man ikke mere kan have et socialt liv fordi man får en hvalp.
    Man kan da tage hvalpen med når man er på besøg hos venner og familie, samt at der da er masser af mennesker der gerne vil stå og sludre når man kommer kommer gående med en lille hvalp.


  • #15   11. okt Desværre er det ikke ualmindeligt at Coton'er kan have alenehjemme-problemer. Dermed være sagt at det kan være overordentlig svært. Det er vigtigt at gå ualmindeligt langsomt frem.

    At få hundehvalp er som at få et spædbarn. Ja man er i dén grad begrænset i alt. Fordelen ved en hvalp er dog at man hurtigere (normalt) kan forlade huset alene i nogle timer.


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #16   11. okt #13 Vi har en god relation udover det. Han er nysgerrig, legesyg og kærlig. Men bideepisoderne fylder en stor del af dagen, og desværre også mine tanker.

  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #17   11. okt #14 det er ikke fordi jeg skal rende i byen med vennerne, det gør jeg slet ikke normalt. Men jeg ville gerne kunne løbe en tur, tage et par timer i træningscentret eller drikke en kop kaffe med en veninde. Ikke noget af det der tager mere end et par timer.
    Men jeg kan sige så meget jeg ikke engang kan gå ud med skraldet eller gå ned at handle som det er nu. Så jeg har mere eller mindre været hjemme i de 8 uger jeg har haft ham og det føler jeg er meget begrænsende.

    Han har meget svært ved at finde ro om dagen og lægge sig til at sove. Derfor kommer han hele tiden hen til mig når jeg arbejder og bider mig i anklerne eller andet. Derudover når han er vågen det meste af dagen, skal han også ud og tisse hele tiden. Det er derfor svært at nå det jeg skal på arbejdet. Og når han endelig sover tænker jeg kun på, hvornår han mon vågner igen og jeg skal skynde mig at blive færdig med det jeg skal nå.


  • #18   11. okt Ved du hvordan de andre i kuldet er? Eller ved du hvordan hans mor fx. var i den alder?

  • #19   11. okt Helt ærligt, ring til opdrætter, har du det sådan så ville jeg som opdrætter bestemt tage hvalpen retur, det er ærligtalt ikke sundt for hverken hvalp eller dig.


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #20   11. okt Jeg ved desværre ikke hvordan de andre er i kuldet eller hvordan moren har været - jeg har ikke tænkt over de evt. kunne have de samme problemstillinger. Jeg må forhøre mig hos opdrætter.
    Jeg kan godt se I alle anbefaler jeg finder et nyt, rart hjem til ham, men jeg vil virkelig meget nødig af med ham, men ved også godt at det kan blive nødvendigt for os begge to, da denne situation er uholdbar på sigt. Jeg havde lidt håbet på nogle ville sige (udover Fünke, tak smiley ) at de havde været nogenlunde det samme igennem og jeg bare skulle holde ud, for det nok skulle blive godt med tiden smiley


  • #21   11. okt Jeg har med tre af mine fire hunde gået igennem noget lignende, men uden at blive så generelt frustreret, som du beskriver.
    Og jeg ved også, at det bliver værre før det bliver bedre.

    Når du er, hvor du er nu, så tror jeg ikke det er til hundens bedste at blive hos dig.
    Hundehvalpe må gerne gå en på nerverne, men ikke ødelægge ens generelle glæde...


  • #22   11. okt Hvor bor du henne af?
    Så kan vi evt. være behjælpelige med at få en dygtig adfærdsbehandler ud i dit hjem, som kan hjælpe jer igennem den hårde start i har haft.
    Jeg er sikker på det vil være et rigtig godt sted at starte med,
    at have en kyndig hundetræner på sidelinjen at trække på. smiley


  • #23   11. okt Jeg tror ikke at en adfærdsbehandler hjælper her.
    Når man ligefrem føler at hvalpen begrænser ens liv er det ikke godt.
    For ens liv vil jo være begrænset resten af hundens liv, det er der intet der kan lave op på.


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #24   11. okt Jeg er godt med på, at man selvfølgelig ikke kan alt det samme når man har en hvalp/hund, men jeg synes helt ærligt ikke det er mærkeligt hvis jeg føler hvalpen begrænser mig når jeg ikke engang kan gå ud med skraldet eller løbe en kort tur.

  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #25   11. okt Matilde, jeg bor på fyn. Jeg har i forvejen en adfærdsbehandler tilknyttet. Ellers mange tak for hjælpen smiley

  • #26   11. okt Det er jo rigtig vanskeligt for os at sige at du bare skal holde ud, og det bliver godt med tiden - for det er simpelthen ikke til at sige, og det er jo reelt kun dig, der kan vurdere det smiley

    Jeg ville være så frygtelig ked af at have opfordret én til at holde ud og bare blive ved, hvis det går i en negativ retning for både hund og ejer. Det er ingen fortjent med.

    Har du andre, du kan diskutere det her med? Som du kan vende dine følelser med, og som evt. har kendskab til din hvalp?


  • #27   11. okt TS, jeg tror ærligt talt ikke at din hvalp er super unormal, og jeg tror mange mennesker som for hvalp er frustrerede fra tid til anden, men den måde, du beskriver din frustration, gør, at folk siger tilbage med hvalpen.
    Så det der nok skal til for at jeres relation bliver bedre er en markant holdningsændring hos dig.

    Fx undrer jeg mig voldsomt over at du som hvalpeejer kan lyde forundret (og måske irriteret?) over at din hvalp skal ud mange gange om dagen. Det skal hvalpe jo.

    Og du skriver også at du har forsøgt alene-hjemmetræning, men på samme tid at du har været hjemme stort set hele tiden i 8 uger. Det virker underligt.

    Det virker ikke, som om du har tænkt over, hvor meget en hund ændrer ens liv. At en hund skal inkorporeres i livet for at fungere. Det betyder, at du skal ændre dit liv, så det fungerer med en hund, for hunden ændrer sig kun yderst lidt ift dig.

    Hvis du fx gerne vil på cafe, så tag hvalpen med, det er sundt for den at komme ud og opleve. Hvis du vil løbe en tur, så tag hvalpen i rygsækken og derudad - når den bliver 2 år kan den løbe med, det er sundt for begge.
    Start til træning med hunden, det giver også lidt på den sociale konto smiley

    Livet kan ikke fortsætte som før hund, nu bare med en hund liggende derhjemme og vente på dig. Sådan fungerer det ikke smiley


  • Anne J
    Anne J Tilmeldt:
    okt 2020

    Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 9
    #28   11. okt Jeg tror du misforstår mig.
    Jeg har trænet alene hjemme i 8 uger, men jeg kan ikke forlade en hvalp, der står og piver og gør. Det holder mit hjerte slet ikke til.
    Jeg har også haft min hvalp med på cafe og rundt til alt jeg har lavet, men når der en dag skal møde fysisk på arbejde igen, skal han selvfølgelig kunne være alene hjemme og det bekymrer mig rigtig meget, når jeg lige nu ikke oplever fremgang på alene hjemme.
    Det irriterer mig ikke at gå ud med ham mange gange, men en hvalp, der stort set ikke sover om dagen skal ud rigtig mange gange på en dag.


  • #29   11. okt Jeg har terriers. De er ofte et helvede de første 3 år og kræver virkelig meget. Airedalen bider hver eneste gang den ser en hånd/arm. Det er skrækkeligt når den har hvalpetænder. Den er kendt for at være mouthy, dvs faktisk hele livet tager den gerne fat om hænder/arme. Bider selvfølgelig ikke hårdt, men mange kan blive forskrækkede og tro at hundene bider når de hilser. Det gør de altså bare. Nogle dommere stikker hånden hen for at se om hunden tager den. Vores yngste på 8 mdr, gnaver stadig meget og kan faktisk tygge godt til. Hendes mor på 6 år gør tygger ikke mere, men sætter stadig tænderne om hånden/armen. Søster på 2,5 ligeså. Mine sealyerne bruger kun munden når de er hvalpe. Det stopper omkring 6 mdrs alderen, når de blivende tænder er på plads.
    Det er en del af det her og ligeså alle tisseturene. Det er om natten og mange gange dagligt. Vores ældste på knap 12 år har nedsat nyrefunktion og drikker derfor meget. Det bevirker at hun skal ud om natten og holder sig dårligt mere end 3 timer. Livet med hund er helt fantastisk. Jeg ELSKER mine hunde og livet med dem, men man er SÅ bundet og begrænset. Det åbner så en hel masse andre muligheder. Vi jar 3 sealyer og 2 airedales i øjeblikket.


  • #30   11. okt Selvfølgeligt skal en hvalp ud mange gange om dagen, det skal den uanset hvor meget den sover.
    Jeg tror slet ikke at du har været realistisk om, hvordan det er at have hvalp/hund inden du anskaffe dig en.
    Dette er ikke en bebrejdelse, men jeg har nu aldrig nogensinde følt at mine hunde/hvalpe har begrænset mit liv, tværtimod, så har de beriget mit liv, og de har hellere ikke afholdt mig i at have et socialt liv.
    Jeg synes at det er synd for jer begge to, men nok mest hvalpen, da den jo ikke har et valg.
    Når du ligefrem sidder og græder over hvordan hvalpen ødelægger dit liv, så er jeg overhovedet ikke i tvivl.
    Aflever hvalpen tilbage til opdrætteren, det er ikke en skam og det er ikke en falliterklæring, vi er alle sammen forskellig, nogle mennesker er bare ikke til hvalpe.
    Og som jeg har skrevet før, så ville en voksen hund måske passe bedre til dig.
    Du skal bare være klar over, at også en voksen hund vil begrænse dit liv.


  • #31   11. okt Jeg forstår godt at du bliver stresset over alene-hjemme træningen. Det blev jeg selv i meget høj grad da min var hvalp for 7.5 år siden. Jeg husker det faktisk meget tydeligt! Det var det jeg havde været mest bekymret for hvordan skulle gå og det var også det mest bøvlede og stressende ved at have hvalp.

    Det der med ud og ind 20gange om dagen virkede ikke for mig. Ligeså det med at lukke døre imellem os. Jeg kunne ikke sætte mig ud i opgangen, hun kunne stadig høre/lugte mig, og så kaldte hun.
    Det blev først rigtig godt da jeg tog en kold tyrker og gik helt ud ad opgangen og væk i 10min af gangen og så til gengæld kun maks to gange om dagen med mange timer imellem. Jeg gik aldrig ind hvis hun hylede.
    Det er på alle måder ikke en metode som nogen vil anbefale dig. Hvis hunden ikke reagerer som min, så er det nærmest opskriften på en seperationsangst hund, men for min hvalp var det der jeg endelig oplevede fremgang.

    Og jeg siger ikke, at det ovennævnte er vejen for jer, eller at du skal afprøve det, min pointe er at hunde er individer, man skal finde den metode der virker.
    Og derfor kan en hundetræner være rigtig godt givet ud. Og har du prøvet fx en adfærdsbehandler, som du nævner og det ikke har hjulpet, så find en anden.

    Hvis altså du helst vil lægge energien i at forsøge at få det til at fungere:)


  •  Lykkelig -
    Lykkelig - Online Tilmeldt:
    jul 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
    #32   11. okt Har du prøvet at give ham noget rigtig lækkert (fx fyldt kong) inden du går, og gå kort ud og komme tilbage mens han stadig er i gang med at tygge/slikke i det?

    Det kommer self an på hvor madglad ens hund er, men hvis du finder noget han synes er vildt lækkert, kan det være han "glemmer" at gå efter dig og gø, og så efterhånden finder ud af at du kommer tilbage selvom du går.

    Når vores har hvalpeflip, og så hjælper det at sætte ham bag babygitter og evt sprede lidt foder ud så han tænker på noget andet. Det kan også hjælpe at tage ham ud en tur og få løbet og evt leget med andre hunde.

    Når du skal lave hjemmearbejde, og han er for overgearet og bider i dig, ville jeg prøve at sætte ham bag babygitter, give ham et tyggeben, og bare ignorere ham og arbejde videre. Så han lærer at slappe af lidt væk fra dig, og ikke får noget ud af at bide.

    Prøv også at lige give dig selv et øjeblik til at falde ned, hvis du bliver meget stresset, og vær rolig og positiv når du går ind til hunden, så han ikke bliver for "smittet" af stressen


  • #33   11. okt Man kan gøre sig så mange forestillinger om, hvordan det er at have hvalp og forberede sig nok så godt - man kan tænke på hvor mange gange man skal ud, eller hvor meget den vil bide osv osv - men så er det måske bare firedoblet i realiteten.

    Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det urealistisk, men det er umuligt at forberede sig helt på noget, man faktisk ikke har prøvet.
    Det lyder som om, du er blevet sindssygt overvældet og jeg tror A-S har en rigtig god pointe: du kommer måske til at se en masse negativt frem for de muligheder du har.

    Der er jo ikke noget forkert i at du er stresset og overvældet, vi er alle forskellige; for nogen tager det 5 timer at finde ro og rytme ved hvalpen, for mig tog det 5 uger smiley smiley
    Lad være med at sætte forventningerne op til at det skal være på en bestemt måde. Din hvalp er hvalp, og de ER jævnt trælse og kræver jo nærmest mandsopdækning 24/7.

    Som sagt tænker jeg, om du ikke har nogen personer tæt på dig du kan vende situationen med, som evt. kan give lidt perspektiv enten på omplaceringsspørgsmålet, eller hjælpe med at sparke dig lidt ud og give nogle gode oplevelser sammen med hvalpen?
    Det lyder jo til at du har haft hvalpen med til det hele, men måske mere af nød end af et ønske om dejlige oplevelser og nye gode vaner sammen?


  • #34   11. okt Min vov var meget længe om, at kunne være alene hjemme, uden at smadre noget, i frustration. Det ligger til racen (i min hunds tilfælde de valgte linjer), når man har en race, som er avlet med ret ekstrem førerfiksering, som et mål, som selskabshunde også er.
    Her kom det med alderen. Om det er helt ovre, ved jeg ikke, da hun ikke er helt voksen endnu.

    Og bideriet. Er du skør hvor det varede længe. Hun var over et år, før hun stoppede med at nappe/bide så hårdt, at det lavede mærker. Og jeg er ikke sikker på, at hun ikke vil genoptage det, hvis hun stresser (det er kun inden for den sidste mdr. hvor det har været stoppet). Katten har hjulpet med, at stoppe det, da hunden gerne ville nufle katten, med tænderne, og katten så klappede hunden en, med sine nålepuder, til poter.

    Hunden bruger stadig munden meget ... ligger til racen, og her laver hun stadig blå mærker, og engang imellem huller, og det gør virkelig ondt, når hun rammer en, ved et uheld, når hun skifter bid.

    Hun er næsten 1½ år.

    Jeg har ikke været ved at opgive med hende her. Jeg var forberedt. Og jeg er heldig, at have mulighed for, at have hende med, de fleste steder, som minimum i bilen.

    Min forrige hund, der var jeg ved at opgive, og jeg havde også tudeture, og perioder, hvor det var helt uoverskueligt. Jeg stressede, og det stressede hunden, og det blev en virkelig ond cirkel.

    Stimulerer du din hund nok, og korrekt? Får du den miljøtrænet, får den evt. kontakt med andre hunde (der er ikke noget, der i min hunds hoved, kan erstatte interaktion, med andre hunde, når det kommer til aktivering).

    Du kan vælge, at give op, det er okay, når I begge ikke trives.

    Jeg tror godt, at du kan vende det. Hunden bliver ældre, og det bliver nemmere, at putte ønsket adfærd i den, udover det store indlæringsvindue, som I er ved at være ovre.
    Nogle ting kræver, at hundens hjerne er mere moden ... efter min erfaring, og her er tålmodighed essentielt.


  • #35   12. okt Lige præcis din race, er absurd svær at lære at være alene hjemme i flere timer af gangen. Den vil være hvor du er hele tiden. Det er en meget "klistrende" selskabshund.
    Læser man om racen, står der faktisk at man skal forvente at den ikke kan lære at være alene i flere timer om dagen og derfor egner racen sig ikke til til en med et fysisk fuldtidsjob.

    ang. bideriet, så kræver det tålmodighed og vedvarende træning, som fx at bytte ens ankel/hånd osv, ud med favorit legetøjet eller gå sin vej.


  • #36   12. okt Din hvalp er 4 mdr, men skal hvalpen stadig ud at tisse hele tiden?
    Jeg ville ønske, at nogle før havde sagt, at jeg skulle få lavet en urintest hos dyrlægen for bakterier.

    Jeg havde en hvalp Ziva, der ikke ville sove. Skulle ud hele tiden. Hun var træls, bed, frustrerende og drev mig fuldstændig til vanvid. Der var intet, der gik som planlagt! Det blev et meget langt og irrelevant opslidende sygdomsforløb.
    Jeg tror din hvalp er rask og helt normal. Du har ikke skrevet noget, der får mig på andre tanker, udover at en 4 mdr. hvalp altså nemt kan holde sig i flere timer.

    Hvis hvalpen ikke kan holde sig, ville jeg betale de få hundrede kroner og få tjekket for blærebetændelse. Særligt hvis du har en tæve.

    Sover i begge to igennem om natten?


  • #37   17. okt Jeg har også en Coton de tulear på snart 10. mdr. og jeg har haft de samme tanker som dig mht. en omplacering. På trods af at det er min femte hund, så har jeg aldrig haft en hund der på nogle punkter har stresset mig så meget.
    Hun har været så nem mht. renlighed, indkald, at kunne sidde foran en butik og det at være alene hjemme. MEN aldrig har jeg følt mig så stresset pga. en hvalp fordi hun ikke kunne falde til ro og aldrig har jeg haft en hvalp der har bidt i så lang tid.. Det stoppede helt og brat da hun var omkring de 9 mdr. så der er håb forude ;-).

    Da jeg fik hende hjem sov hun hos mig i soveværelset i sin transportkasse og flere gange hver nat, når hun vågnede gik jeg ud med hende. Da hun kunne holde sig en hel nat blev hun flyttet ud i baggangen, så jeg kunne få ro til at sove. Det første jeg gjorde når jeg vågnede var at gå ud med hende. Hun fandt meget hurtigt ud af at pive ved døren, når hun skulle ud og blev derfor også meget hurtig renlig.

    Mht. Alene hjemme træningen så har jeg gjort det at jeg flere gange dagligt er gået ind og ud af rum, samt huset (ud med skrald). Jeg har også lukket hende ud i baggangen når jeg har været i bad, så hun ikke har kunnet lave ulykker imens. Når jeg har handlet i byen så har jeg ladet hende være i hele huset og når jeg er kommet tilbage har hun bare siddet og kigget mod døren. Det samme i bilen der har hun også lært at sidde alene i kort tid og selvfølgelig ikke på de varme dage.

    Hun har været meget overgearet og haft svært ved at falde til ro dvs. at hvis hun kedede sig så fandt hun selv på noget og det var ballade. Hun er utrolig kvik og lærenem så her er det en god ide at træne noget, hvor hun skal bruge hovedet. Jeg har ikke gået kilometer lange ture med hende, men kortere ture hvor jeg har trænet med hende og hvor hun har haft mulighed for at rende løs og få brugt noget af al hendes energi. Når/hvis hun ikke har kunnet falde til ro så har hun lige fået nogle minutter alene i baggangen, og det har hjulpet!!

    Jeg har så også det problem at hun er meget gøende i haven. Så hun har kun adgang derude i kort tid helst sammen med mig, og sommetider i snor fordi jeg ikke vil tolerere at hun generer et helt nabolag ;-). Den del arbejder vi fortsat på.

    Jeg endte med at sætte hende til salg, og fik også en masse henvendelser, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det da det kom til stykket. Jeg har hele tiden sagt til folk omkring mig at jeg er sikker på, at hun bliver en fantastisk dejlig hund en dag og det tror jeg fortsat på.

    Jeg håber at du kan bruge noget af det jeg har skrevet med min oplevelse med racen, og du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål. Det ER hårdt at have hvalp det er der ingen tvivl om, men det bliver bedre :-).





  • #38   17. okt "Hun har været meget overgearet og haft svært ved at falde til ro dvs. at hvis hun kedede sig så fandt hun selv på noget og det var ballade."

    Hmm, det betyder vist hverken at den er "meget overgearet" eller har svært ved at falde til ro - det er da sådan hvalpe er. Der skal ske noget.

    Jeg ved ikke hvad dine forventninger er, men jeg ville da synes der var noget helt galt, hvis en hvalp - der burde være livlig, glad, nysgerrig, krudt i rumpen - bare lagde sig til at sove eller ligge passivt hver gang den kedede sig.

    I så fald er der noget skævt, hvis vi er kommet derhen hvor vi tænker at det er galt fordi en ganske normal hvalp med sund adfærd tager initiativ og er hvalpefræk.
    Jeg synes der skal skelnes kraftigt mellem at en hvalp reelt har svært ved sluk-knappen, og så at den bare er hvalp og pissetræls...


  • #40   17. okt "hvis hun kedede sig så fandt hun selv på noget"

    Klog lille hvalp smiley
    og min Kenia på 14 måneder finder stadig på noget (hjertens gerne unoder), hvis hun keder sig smiley smiley


  • #41   17. okt #38 jeg prøver lige at tælle til ti inden jeg svarer...

    Den sætning modsiger lidt sig selv det er jeg enig i. Hvis jeg skal omformulere den sætning, så mener jeg "at hun har været overgearet og haft svært ved at falde til ro igen" samt at, "hvis hun ikke er ordentligt stimuleret så finder hun selv på noget" det sidste er normalt nok for hvalpe. Jeg har ingen steder skrevet at en hvalp skal ligge passivt hen!!

    PS: Beklager sgu jeg ikke er lige så skarpe som jer andre herinde!!


  • #42   17. okt Jeg er ked af, at jeg ikke lige fik med, at jeg synes, dit indlæg er super fint, Loppen smiley

  • #43   17. okt Det er jo helt fair at man er kommet til at skrive noget andet end det man mener. Du satte lighedstegn mellem de to ting, og det var det, jeg reagerede på. Sådan sker det jo, når man kommunikerer på skrift smiley

Kommentér på:
Stresset af hvalp

x