{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.125 visninger | Oprettet:

Senada S
Senada S
Tilmeldt:
17. jul 2019
Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7

Stresset hvalp? {{forumTopicSubject}}

Hej alle.
Det er første gang vi har hund, og brug for et par gode råd.

Vi har en lille pomeranian hvalp på 5 måneder, 1.2kg (fik hende hjem for 4 uger siden).
Sagen er den at vi tror hun er stresset, hun napper i alt og lige pludseligt flipper hun og bider for alvor i os, både i ansigtet, fingre og fødder, det er som om hun ser sort og bare skal have fat i os. Vi afleder med lejetøj hun kan bide i, og et nej (som hun i øvrigt ikke har forstået endnu)
Hun graver i alt, specielt på tarassen i et hjørne, hun gør og løber frem og tilbage som sindssyg (hver aften inden sengetid, og så falder hun bare i søvn) men sker også i løbet af dagen i mindre omfang.
Hun er her de sidste par dage begyndt at humpe vores arme og ben også. Hun vil kun nusses hvis hun må bide i vores fingre, hvilket vi ikke vil have, hun snapper også efter vejret engang imellem, lidt ala hihihi med tungen ude, selvom hun ikke har været aktiv.
Hvis hun ikke har set en af os i 5 min. og vi lige kommer gående så hopper hun op af os, logrer med halen og slikker på os, for så at nappe og bide.
Vi har været til dyrlæge og hun er sund og rask.

Hvis vi føler hun er i en stresset situation, forsøger vi selvfølgelig at få hende til at føle sig tryg.

Vi er gået i gang med at træne, og har også meldt os til hvalpetræning til august.
Flere har sagt at det er ganske almindelig hvalpeadfærd, men noget i mig siger at der er lidt mere end det.
Har i nogle gide råd og vejledning?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Stresset hvalp?
  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #2   17. jul 2019 Tak for svar smiley
    Måske tænker jeg også for meget over tingene, det er en hel ny verden for mig. Havde ellers forberedt mig inden jeg fik hende hjem.


  • #3   17. jul 2019 Din hvalp er sandsynligvis bare hvalp, og ikke nødvendigvis stresset men beskriv gerne hvordan en hverdag ser ud smiley

    Indlær et nej, det bliver du glad for: https://www.gipote.dk/hunde-artikler/24-nej-oevelsen/

    Fortsæt endelig med at aflede med legetøj. Ros og leg med når legetøjet bliver bidt i. Hvalpen skal bare finde det sjovt og dejligt. Når I leger sammen er der noget kontaktøvelse, hvalpen bliver stimuleret og hvalpen lærer at der er noget sjovere at bide i end fingre. Dårlig opmærksomhed er altid bedre end ingen opmærksomhed. Prøv om du kan aflure tendensen og komme hvalpen i forvejen og gerne lege med fx træktorvet inden den får mulighed for at blive opmærksomheds-belønnet for at hoppe op og bide i dig.
    Ziva blev bedt om at sitte da hun var hvalp. Både fordi hun skulle lære at blive siddende til jeg sagde fri, men også fordi hun ikke måtte få succes med at hoppe op.

    Ulvetimen om aftenen er træls.. Rigtig træls.. Jeg havde en labrador, så jeg snød med mad. Jeg ved ikke hvor madglad de hvalp er, men jeg anbefaler kong med frossen vådfoder - gerne kattens, det lugter grimmere og smager åbenbart bedre smiley https://www.zooplus.dk/shop/hund/hundelegetoej/kong/kong/181757?gclid=Cj0KCQjwjrvpBRC0ARIsAFrFuV9hwfHdDtPuiSfokXKT6EL4wIqWRn_M2HoKMKtnitoBhOfxxz0_ykkaAmZUEALw_wcB eller brug tørrede kødstykker som den skal ligge og gnave i. Det er en god rolig aktivitet for jeres alle sammens skyld. Det her er vores yndlings https://www.zooplus.dk/shop/hund/barf_og_frostfoder/tyggesnacks/tyggesnack_okse/224675 og struberne bliver ofte også fyldt med frossen vådfoder / blendet tørfoder, vand og aftensmadsrester


  • #4   17. jul 2019 Enig med de andre. Vil tilføje at det med graveret plejer at stoppe hvis man dumper et par af deres efterladenskaber i yndlingshullet. Det bryder de sig naturligt nok ikke om at grave i.


  • #5   17. jul 2019 Jeg var overbevist om, at min pomeranian havde adhd, da han var hvalp. Det blev bedre ved 2 års alderen.

  • #7   17. jul 2019 Yup smiley
    Ej han havde da sine øjeblikke inden da... smiley


  • #8   17. jul 2019 At den farer rundt og er kvik ved sengetid er vist ganske naturligt.

    Menneskerne har siddet og set tv/læst og slappet af, og hvalpen har sovet.
    Når man så rejser sig for at gå i seng er hvalpen selvfølgelig kvik, den har ligget og sovet mens menneskene har slappet af.

    Sluk for tv .. en halv times tid inden i går i seng og brug tiden til at lege med - træne lidt med hvalpen så den får brugt energien inden sengetid.


  • #9   17. jul 2019 Hvordan stimuleres hvalpen i løbet af dagen?

  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #10   18. jul 2019 Vi træner hver dag er ved at lære hende kommandoer, jeg gemmer godbidder hun skal søge efter, hun elsker at hendes foder kommer i en papkop, og hun derefter skal skubbe og slå til den før at den falder. Jeg kaster godbidder i haven og hun søger efter dem, aktivitetslegetøj, jeg gemmer mig hvor hun så leder efter mig. Så jeg tænker at hun bliver stimuleret i løbet af dagen.

  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 247
    #11   18. jul 2019 Synes ikke jeg ser "gå-/snuse ture" smiley

  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #12   18. jul 2019 Det gør vi også, vi går både morgen og aften, men i og med hun er så lille går vi 10-15 min. af gangen, og ellers leger vi i haven smiley

  • #13   18. jul 2019 At slikke på, og bide i ting, her inkl. mennesker, som hvalp, er 100% normalt hvalpeadfærd, og det kan være voldsomt, og det er ofte årsagen til, at hvalpe sendes tilbage til opdrætter inden for en uge, fordi hvalpen er "aggressiv".
    Jo mere værdi relationen har, jo mere "glad" hvalpen bliver, jo mere og hårdere vil den komme til at nappe.
    Der er SÅ mange årsager til den adfærd. Men det vigtigste er at vide, at den er helt normal, og at bidehæmning er noget man skal arbejde intensivt med, hvis man vil have stoppet den adfærd.

    Min hvalp er 9 uger nu, og hun napper, og bider, når hun bliver kåd/når hun skal undersøge noget nyt, når hun er stresset (uanset om det skulle være positiv eller negativ stress) ... Det gør hun, fordi hun er en hvalp (og hyrdehund ... vil jeg tro kan forværre det).

    Fx. vil hun helt vildt gerne nusses stille og roligt på maven, det er en adfærd hun tilbyder meget, og nakke og pande og ører etc. Men samtidig kan hun ikke deltage i dette, uden at bide voldsomt.
    Det virker ikke som noget hun selv kan styre, mere som instinkt. Altså vil hun gerne nusses, men napningen og bidningen er ikke noget hun gør, for at ville skade mig, hun gør det, fordi hun fysisk ikke kan lade være.
    Derfor skal der være noget i hendes mund HELE tiden, under de bondingsessioner.
    Jeg tager hende med op i sengen, og så får hun lov til, at styre hvordan hun vil ligge etc.
    Hun ligger sig helt ind til mig, og tilbyder mig hendes bløde hvalpemavse, og hun virker næsten selv frustreret over, at hun på instinkt, bliver nødt til at bide.
    Så her er der en hånd, der HELE tiden, sørger for, at holde noget i munden på hende, et tov eller en bamse etc., og hun tager det ivrigt.
    Mister hun grebet, så stopper nusningen, til jeg lige har fået noget i munden på hende. Hun prøver også nogle gange selv, ved at bruge dynen. Hun flår ikke, hun har bare brug for, at have noget i munden. Jeg tænker det må være hvalpeadfærd.

    Det samme hvis hun bider i tøj, fødder, sko. Alt positiv kontakt stopper, udover, at der tilbydes et lovligt alternativ, at bide i. Så snart hun tager imod afledningen, så fortsætter den positive kontakt.
    Hav noget afledning på jer HELE tiden. Har du ikke lommer så smid det i BH'en, så lugter det også af dig smiley
    Min opdrætter sendte vildt mange tyggeben, træningsgodbidder, legetøj etc. med, samt en mappe med træningsmetoder, og jeg har virkelig haft brug for det hele. Det at have hvalp er faktisk ret frustrerende til tider. Det må være derfor de er så helt igennem nuttede, så man kan komme igennem den tid, uden at kvæle kræet smiley

    Jeg har tyggeben eller bamser på mig, HELE tiden. Og har jeg det ikke, ja så napper/bider hun mig, for hun kan ikke lade være (hun er dog begyndt at reagere på lyd). Hun er en pleaser, vil helst ikke gøre noget, hun ikke må, men hun skal jo så støttes i dette smiley
    Det er min opgave, at lære hende det.

    Det er MEGET vigtigt, at I får løst det med nusningen. Den bonding er essentiel!!
    Som alt andet, så må det trænes hele tiden. Og når det sidder fast, så er det lige pludselig tandskiftealder, og så kan det blusse op igen. Men det er jo sådan hvalpetiden nu engang er, for mange, tænker jeg.

    Humpning er ganske rigtigt ofte stressrelateret. Især jo hormonstress, og ses både hos hvalpe af begge køn og unghunde, når det kommer til hormonrelateret stress.
    Herhjemme er det ikke acceptabel adfærd. Så det stoppes ved afledning.

    Min vaps får det vi kalder bullerflip (selv om hun ikke er en buller af race, så buldrer hun bare derudad). Der sprinter hun ind og ud af huset, rundt i haven, op i sit vandbassin, ind i huset (ja mine gulve ligner noget der er løgn), og tilbage til haven igen. Det er herhjemme helt acceptabel adfærd.
    Det sker hyppigst tidlig morgen, og sidst på dagen/aftenen, når temperaturen er til det. Overskudsenergi, der skal brændes af, og så ser det ud til at være vildt sjovt, især pt. hvor hun har hvalpemotorik smiley

    Hvis noget i dig siger, at det er stress ... har du så overvejet om hunden reagerer på stress i sine omgivelser, hos sine mennesker?

    Jeg var syg, da jeg havde min forrige hund, uden at vide det. Hun endte med i en periode at være på stemningsstabiliserende naturmedicin ... det stoppede, da jeg kom på stemningsstabiliserende menneskemedicin ... Hun havde spejlet mig psykisk, uden jeg vidste det.


  • #14   18. jul 2019 Der er kommet rigtigt mange gode råd her i tråden smiley

    Min eneste tilføjelse er et spørgsmål.
    Hvor meget får hun sovet/hvilet i løbet af en dag?
    For hvis hun faktisk er overtræt hele tiden, kan det give samme "symptomer", som når de er understimuleret.



  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #15   18. jul 2019 Mange tak for alle de gode råd smiley Det giver mig mere ro i sindet.
    Hun sover ca. 15-17 timer i døgnet, hun har et godt sovehjerte.


  • #16   18. jul 2019 Sov hun mere, da hun kun var 8-uger? Eller er det 15-17 timer, hun har ligget på generelt?

  • #17   18. jul 2019 Det lyder som en helt almindelig hundehvalp, der ligeså stille skal have gang i projekt opdragelse smiley

  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #18   18. jul 2019 Karina, fik hende da hun var 4 måneder, så ved ikke helt hvor meget hun har sovet da hun var 8 uger.

  • #19   18. jul 2019 Havde hun nogle søskende?
    Hvis hun var alenehvalp, så har hun slet ikke, haft de samme muligheder for at lege med sine søskende og deraf lære grænserne.
    Når det er sagt så er min den ene race (Airedale) meget mouthy. De bruger munden ustandselig og jeg kan ikke ae dem på hovedet uden at de lige skal dudde hånden eller røre med tænderne. Den en bliver altså 5 i næste måned. Det er virkelig typisk for racen. Det gælder også selvom der er søskende.


  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #20   18. jul 2019 Ja hun havde 2 søskende. Hun napper meget for sjovt, men så kan hun bare pludselig bide til. Men vi afleder bare med legetøj og stopper legen når hun bliver for vild.

  • #21   18. jul 2019 Ja det lyder som det helt rigtige. Det skal nok komme.

  • #22   18. jul 2019 15 timers søvn er ikke meget for en hundehvalp. Mine sover i hvert fald væsentligt mere. Får hun en god lang lur midt på dagen, så der ikke hele tiden sker noget?

    Jeg synes hun lyder lidt hyperaktiv.
    Leg er vigtigt, og super godt, men der skal være lige så mange rolige stunder, med fx nus, pelspleje, massage osv.
    Når hun laver søgeøvelser, koncentrerer hun sig så, eller er hun over alt på samme tid?

    Hvalpeflip om aftenen er helt normalt, men i løbet af dagen burde hun være mere afslappet, tænker jeg.


  • Senada S
    Senada S Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 9 Emner: 1 Svar: 7
    #23   19. jul 2019 Ja hun sover flere gange om dagen, og hun sover 2-3 timer. Når hun søger, så er der intet andet som eksisterer, hun er også meget koncentreret når vi leger aktivitetslege. Jeg synes også hun virker hyper. Hun vil gerne ligge og blive nusset, (hun smider sig på ryggen, med poterne i vejret), men vil bide i noget imens og helst vores fingre, så vi giver hende lejetøj at bide i, så hun lærer at det ikke er okay at bide i fingre. Men hvis vi selv vil nusse hende, uden hun selv opsøger det, så vil hun ikke være med.

    For et par dage siden, da jeg skrev opslaget, var hun blandt 7 børn og et ukendt sted næsten hele dagen, og tror det har stresset hende.


  • #24   19. jul 2019 Prøv engang 5 sekunders reglen. Når hun kommer og vil nusses, så nus hende i 5 sekunder. Så stop. Hvis hun ikke beder om mere, så var 5 sekunder "nok" smiley

    Hvis mine kommer for at nusse, så kan jeg være sikker på, at de skubber med snude, eller giver pote, hvis jeg stopper, før de mener vi er færdige. Hvis jeg derimod selv opsøger dem, så synes de det er helt ok, at jeg nusser - men så beder de ikke om mere hvis jeg stopper.
    Det er ikke alle hunde, der er lige nusse-glade, og det er helt ok. Det kan også sagtens ændre sig med alderen smiley


Kommentér på:
Stresset hvalp?

Annonce