{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
904 visninger | Oprettet:

Blive luftet midt på dagen {{forumTopicSubject}}

Jeg har altid haft den mening, at hunden ikke har gavn af at der kommer nogen og lufter den midt på dagen for så at gå igen - eller at blive luftet i frokostpausen.

Nå men det har jeg så selv gjort nu smiley
Fx har jeg indimellem vagter, der hedder 7:30-16. Selvom jeg har kort på arbejde synes jeg det er mange timer at være alene, og jeg har det SÅ meget bedre når jeg ved, at hunden lige har fået et break midt på dagen.
Enten kan jeg selv lige hurtigt nå at cykle hjem, gå en kort tissetur og nusse lidt på hunden, eller også har jeg været så heldig at min mor har kunne komme forbi og bruge lidt tid med hende. Og jeg kan jo se, at hun lægger sig og slapper af igen bagefter. Så jeg har ændret min mening - og jeg føler, at min hund får noget ud af det, selvom hun jo bliver forladt igen.

Hvad synes I? Og hvad gør I selv?


Kommentarer på:  Blive luftet midt på dagen
  • #1   8. okt Tja, det er jo hvad man vænner hunden til. Seiko har er enormt stort behov for at være sammen med mig, og de meget få gange jeg fx har måtte lave et hurtigt kig og så ud igen - så har hun været ked af det. Der havde det været bedre at bare "lade hende være" og vente de timer...

  • #2   8. okt Jeg har gjort det, når jeg en sjælden gang imellem har været tvunget til at være væk i for mange timer, og samtidig ikke har haft en til at være der hele tiden. F.eks. Til min brors bryllup, hvor min mor (som er hende der normalt passer) jo også var med. Der fik vi en til at komme og hygge med dem lidt der omkring aftensmad og gav dem mulighed for at komme i haven, og så klarede de sig fint til vi kom hjem.

    Men jeg foretrækker helt sikkert at efterlade dem én gang og så bruge mere tid på dem når jeg kommer hjem, når det er muligt.
    Nu kan teemo slet ikke være alene hjemme, så det er så enkelt, men når han forhåbentligt lærer det, tror jeg også det er bedst ikke at forlade ham flere gange. Jeg tror lucky er ret ligeglad, han sover bare når jeg går alligevel.


  • #3   8. okt Jeg har kun 3 og 4 timers vagter, men min nabo er så glad for tøserne at han altid ber om at få nøglen så han kan kidnappe dem smiley Har prøvet at sige til ham at det ikke er nødvendigt, men så får jeg pænt af vide at det skal jeg ikke blande mig i smiley

  • #4   8. okt Med en hund, der kan være alene hjemme, er der ingen problemer i den løsning.
    Vi går fra hundene mange gange om dagen, for at fragte børn, handle, arbejde, lufte i hold osv.

    Problemet kan være hvalpe eller hunde, der bliver kede af at blive forladt. De vil få krise flere gange dagligt af den løsning, hvilket sender alt for store mængder stresshormon ud i kroppen. Det er adskillelsen, der er svær.


  • #5   8. okt Vi har begge så langt på arbejde, at det ikke er en mulighed og heldigvis har mine voksne whipper intet problem med at holde sig. Jeg har en skobakke stående med et tisseunderlag i, hvis en af dem skulle blive trængende. Det er brugt to gange i de 8 måneder vi har boet her (af 4 hunde).

    Jeg arbejder 2 hverdage om ugen og den ene af dagene er hundene nogle gange alene i 9½ time. Det går fint med de voksne jeg har nu, men skal have fundet en hundelufter, når vi forhåbentlig snart får hvalp i huset igen.


  • #6   8. okt Det afhænger jo meget af hunden - Sten er helt ok med at der kommer nogen og at de går igen, og han hygger sig gevaldigt når naboen i ny og næ lufter ham midt på dagen.

    Reiki kunne det slet ikke. Han havde det stramt med at blive forladt og krævede meget faste rutiner - når først man var væk var alt ok, men selve det at man gik var svært for ham. Han kunne bedre efterlades i 10-12 timer om nødvendigt end have en der luftede midt på dagen


  • #7   8. okt jeg er helt enig med jer i at det handler om den enkelte hund smiley Det er netop også derfor jeg - indimellem - gør det med Umi, fordi hun tager det fint. Jeg ville aldrig gøre det med en lille hvalp, som ikke var sikker og erfaren i at være alene endnu.

    Men jeg har helt klart tidligere været mere låst i mit syn på det, og er blevet mere åben over for at det sagtens kan fungere. Tidligere kunne jeg slet ikke se meningen med det; selvom hunden sagtens kunne efterlades igen. Men nu må jeg sige, at jeg virkelig ser noget godt ved det, også selvom det måske bare er min egen følelse af, at min hund får et lille break og noget input midt på dagen smiley


  • #8   8. okt Jeg har faktisk netop gjort det med Sten, da han var hvalp, for at undgå lange dage.
    Han var ret god til at være alene fra start. Den første uge havde jeg fri, herefter 1-2 uger med halve dage og herefter havde jeg alm fuldtid. Min nabo var hjemmegående, så stort set hver dag indtil han var ca 7 mdr kom hun og luftede Sten og var sammen ned ham en times tid +/-. Det var fantastisk for Sten, der aldrig var nødt til at holde sig og fik afløb for den energi han fik samlet efter formiddagsluren

    Nu er vi så flyttet ind ved siden af samme nabo for et par måneder siden og hun/hendes søn er søde til at kigge forbi, hvis jeg af en eller anden grund ikke kan komme fra arbejde til tiden e.l.
    I dag var sådan en dag. Min nabo var forbi en times tid til middag og så hentede min mor ham senere - hun fortalte så, at han var kommet helt søvndrukken imod hende og var egentlig ikke voldsom interesseret i at blive hentet, så jeg antager, han var ret veltilpas efter besøget - det var samme oplevelse da han var hvalp

    Så jeg ville uden at blinke gøre det igen med en hvalp - forudsat den har nemt ved at være alene


  • #9   8. okt Sam kørte meget faste rutiner som hvalp og unghund, i den periode kunne han ikke efterlades mere end en gang, og havde bedre af at være alene hjemme i længere tid en sjælden gang imellem, hvis ikke søster kunne komme og blive hos ham.
    Nu hvor han er 4 år, kan jeg godt efterlade ham 2 gange på en dag, uden han reagerer over det,men jeg gør det meget sjældent. smiley


  • #10   8. okt Jeg prioritere så lidt alene tid som muligt.
    Så her er der ofte nogen hjemme forbi og lige lukke hundene ud, nusse lidt, give en godbid og afsted igen.
    Nu har vores hunde så heller ingen problemer med at være alene.


  • #11   8. okt Svende havde lufter på som hvalp/unghund. Naboen, Dorit, var en moden dame, der var gået på pension, havde mistet sin mand og flyttet i lejlighed. Hun havde haft hund hele livet og savnede hund i sit liv.

    Så hun tilbød at lufte omkring middagstid…det gjorde hun i godt og vel et lille års tid smiley

    Svende ventede på hende foran døren hver dag og ville meget gerne med ud på tur og Dorit nød at gå med Svende smiley

    Når de havde luftet poter, hygget og hilst på de andre pensionister i kvarteret, gik de hjem og Svende blev lukket ind igen. Han strøg direkte hen i kurven og lagde sig godt til rette smiley

    De to nød virkelig hinandens selskab de to smiley

    Så her fungerede det fantastisk smiley


  • #12   9. okt Mine er noget så fløjtende ligeglade. Jeg arbejder så kun 1 dag om ugen i 2½ time, så det er kun hvis der er noget ekstraordinært at det kan komme på tale. Når de skal være alene, får de en tyggeting, som de kan hygge sig med, så de synes faktisk at det er hyggeligt at være efterladt alene i huset smiley Og hvis man kommer og lufter og forlader dem igen, giver det jo en tyggeting ekstra, så det er helt ok smiley

  • #13   9. okt Jeg tror også godt, jeg kunne gøre det med en hvalp som Sten, Michelle - men når jeg siger det i #7 så mener jeg, at en hvalp skal være helt sikker/tilpas i at blive forladt, og have noget erfaring med at være alene, før jeg ville gøre det smiley

    Nogle gange bliver jeg nødt til at forlade Umi 2 gange på en dag.. hvis jeg fx lige skal 5 min. hen til Føtex efter de hakkede tomater jeg står og har glemt til maden, eller skal hente en pizza etc.. og jeg priser mig lykkelig for at have en hund, der er rimelig ligeglad med at jeg går.

    Det er så rart når hundene ser sådan noget som en lufter der kommer forbi, mere som en hyggelig middagsting end en trist adskillelse. Men selvfølgelig kommer det an på individet, og min holdning til at det kan være til gavn for hunden, er jo kun gældende for de hunde der rent faktisk kan kapere det


  • #14   9. okt Mine hunde er lært op med at mennesker farer ind og ud af døren hver dag, og det har aldrig været et problem for dem, at en hundesitter er kommet og gået igen.

    Tværtimod beretter deres hundesitter om, at når hun har været der i et par timer, går hundene i seng, og viser hende, at nu har de altså underholdt hende længe nok smiley

    Mine hunde er normalt alene fra ca. 7.15 til 15.30, og så forlader jeg dem ikke igen. Om mandagen er jeg først hjemme 17.30, og det er de dage de har hundesitter på.

    Hvis Umi er typen der kan håndtere det med at blive “forladt” flere gange om dagen, synes jeg da bare at du skal gøre det, der føles mest rigtigt smiley


  • #15   11. okt Vi bor 5 min kørsel fra vores bedste venner. Vi lufter hinandens hunde midt på dagen, hvis vi kan se at dagen bliver meget lang. Nogle gange planlagt andre gange er det noget der bliver aftalt når et møde der slutter sent pludselig dukker. I begge hjem lader det til at fungere fint for hundene at de kommer ud og gå en lille tur og så bliver forladt igen.
    Jeg får en hvalp sidst i november og her overvejer jeg faktisk at betale vores venners søn på 14 år for at komme og være hos hundene om eftermiddagen de få dage hvor hverken min mand eller jeg kan arbejde hjemmefra.


  • #16   11. okt Jeg går kun fra mine en gang om dagen. De har det fint med at være alene, og jeg ser ingen forskel på deres reaktion om de har været alene i 3 timer eller 10 timer.

    Jeg har enkelte gange haft nogle til at komme midt på dagen og lukke dem ud i haven lidt, hvis jeg tænker dagen bliver meget lang. De gange det er sket har personen fortalt, at hundene er forvirrede over det, og at især den ene af dem, skal nærmest tvinges ud i haven, for det er ikke mig der kommer hjem, så derfor mener hun åbenbart ikke hun beøver at deltage i det der foregår LOL


  • #17   12. okt Haha jeg elsker historier om jeres hunde og hundesittere smiley Der kan man jo også bare se, hvor forskellige hunde er.
    Jeg er i hvert fald enormt glad for at have muligheden for det, hvis der nu skal opstå en situation, hvor hunden har behov for at blive luftet på en længere dag. Og jeg tænker da også, at jeg vil blive ved med det. Men det kan også sagtens være, at det er mit eget behov - en bedre samvittighedsfølelse når man kan sige, puha, så fik hunden lige et break på en lang dag smiley


  • #18   12. okt Altså her i huset er det bestemt mest mit behov nu hvor han er voksen - jeg synes det er lidt synd, når han skal være længe alene, men når det en sjælden gang sker, kommer han typisk ud fra soveværelset, når jeg kommer hjem, og det er tydeligt, han har ligget og sovet, så tænker ikke han lider nogen nød.

    Men han er super glad for naboen og hun for ham - han jan næsten ikke være i sig selv, når vi går forbi hendes indkørsel og hun er ude, og det giver mig bare mindre dårlig samvittighed at vide, at gan har været ude at hygge nogen timer i løbet af dagen.


  • Dyreelskeren
    Dyreelskeren Tilmeldt:
    sep 2019

    Følger: 4 Emner: 2 Svar: 94
    #19   13. okt Når min datter og svigersøn har lange dage tager jeg altid over til dem ved middag og lufter og hygger med deres hund. Vi kalder det mormor tid og han elsker det. Så snart jeg kommer så står den på total lalleglad glæde, kæl og godbidder. Tror godt han kunne være alene hele dagen , men tror også dagen ville være lang for ham hvis jeg ikke lige kom forbi en tur. Men hunde tilpasser sig men synes nu 8-10 timer alene er meget for en hund hvis det sker ofte

  • #20   13. okt Ja. Hunde tilpasser sig - desværre alt for meget indimellem smiley

    Når jeg kommer til at bo alene, vil jeg helt sikkert finde en eller anden, der kan lufte, når jeg har lange vagter. Dette især når jeg har aftenvagt, for jeg går ikke en lang tur i skoven kvart i tolv om natten efter otte timers arbejde smiley smiley


  • steffen C
    steffen C Online Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 4 Hunde: 1 Emner: 17 Svar: 1.176
    #21   13. okt Sidst vi var væk længere tid havde vi fået naboen til at gå ned og lukke hundene ud og fodre..
    Han sendte så det her billede, med teksten
    "SKAL jeg gå ind" smiley ?? det endte lykkeligt, da Alva man lige kan skimte i baggrunden hørte tale om mad blev han lukket ind :D:D jeg ville ikke kører hjem midt på dagen for at køre kørt efter. Det ville vores hunde ihvertfald være træt af.
    Men det er jo forskelligt fra hund til hund.
    Du ved bedst selv hvordan din hund takler det??


    profilbillede
Kommentér på:
Blive luftet midt på dagen

x