{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.148 visninger | Oprettet:

En hundeejers mareridt!! {{forumTopicSubject}}

Her kl 01.30 ville hundene gerne ud og blive luftet til nat.. Så jeg satte seler på dem begge, gik ned af trappen og så fik de ellers deres flexliner på så vi kunne komme ned i parken..
I det jeg kommer ud af døren bliver Nima forskrækket, jeg ved ikke over hvad.. Karabinhagen på snoren knækker og hun løber panisk over vejen.. Bonzo og jeg følger stille efter hende for ikke at skræmme hende mere og pludselig er hun væk i mørket..
Hun er i forvejen meget nervøs anlagt, men regner med hun er løbet ned i parken da den ligger ovre på den modsatte side af vejen.. Går derind med Bonzo i snor og kalder og kalder.. Men der kommer ingen Nima..
Jeg går parken rundt mens jeg fløjter og kalder.. Stadig ingen reaktion og jeg kan næsten intet se i mørket..
Efter en halv time er jeg ved at være godt panisk og tårerne begynder at trille ned af kinderne..
Jeg vælger ringe til politiet og fortælle hvad der er sket i tilfælde af nogen stulle aflevere en hund til dem, eller de skulle se en på deres patrulje, selvom hun bærer navneskilt så er det rart at de er kontaktet.. Bagefter vælger jeg at ringe og vække en af bedste venner som bor et godt stykke fra mig og fortæller ham hvad der er sket.. Han vælger straks at køre ud til mig og hjælpe mig med at lede..
Inden han kommer ser jeg Nima lige udenfor parken og sætter mig på hug og kalder.. Hun er stadig helt panisk og begynder at løbe den modsatte retning..
Her kommer der en taxa som jeg får stoppet inden den rammer hende.. Nima er blot en lille 4½ måned gammel chihuahua og ikke lige nem at se..
Hun styrter så væk fra os igen..
10 minutter efter ser jeg hende inde i parken igen.. Og hun er ved at komme hen til mig i det der kommer en fremmed mand gående.. Nima der i forvejen er bange for fremmede og nu også skræmt vælger at stikke af ind i mørket en gang til..
Jeg leder og leder, men kan ikke finde hende..
Martin er nu kommet for at hjælpe mig og vi render begge rundt i mørket og kalder, fløjter, rasler med mad.. Men hun er for skræmt til at reagere på det, hvis hun da overhovedet stadig er i parken..
Jeg græder højlydt nu, jeg er så mange for der skal ske hende noget.. At hun løber ud på den store vej..
2½ time efter snoren knækkede er hun stadig ikke fundet og jeg er snart fuldstændig panisk..
Jeg går nu op med Bonzo i lejligheden da han ryster af kulde..
Jeg vælger i stedet for at gå rundt og rundt bare at sætte mig ned, fløjte og kalde på hende og rasle med maden samt godbidder..
Der er stadig ingen Nima i sigte..
Jeg trækker det sidste kort op af lommen og bestemmer mig for at vække min X kæreste som bor i nærheden.. Ved han er næsten umulig at vække og det betyder jo jeg skal gå ud af parken og hen til hans hoveddør, hvilket jeg egentlig ikke er meget for.. Vil helst blive der hvor hun sidst er set..
martin bliver i parken og kalder på hende og jeg går hen og får langt om længe vækket Jonas.. Jeg for grædende sagt ind i dørtelefonen at Nima er blevet væk og han skynder sig ned..
Da jeg kommer over i parken har Martin lige set hende, men eftersom hun ikke kender ham så godt og slet ikke i mørket er hun blevet skræmt og er løbet væk fra hvor hun var..
Jeg ser hende så stå i hjørnet af parken og spørger Jonas om han ikke vil gå ind midt i parken og kalde på hende, da hun er helt ekstremt glad for ham.. Det er alle hunde faktisk..
Og ca 30 sekunder senere sidder Nima på armen af ham og får varmen..
Tårerne bliver til glæde.. Jeg har aldrig nogensinde været så lettet i mit liv før, troede aldrig jeg skulle se min puttepige igen..
Nu ligger hun så trygt og godt under den varme dyne sammen med Bonzo og jeg..

TAK til både Martin og Jonas for hjælpen og fordi jeg måtte vække jer midt om natten.. Jeg står i en kæmpe gæld til jer begge!!!!!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En hundeejers mareridt!!
  • #1   22. sep 2010 puha!! Har stået i ca. den samme med Walle da jeg ikke havde haft hende særlig længe. Hun blev så kørt ned..
    Så ved lige nøjagtigt hvordan du har det! GODT i fandt hende!!!!


  • #2   22. sep 2010 Godt i har fået hende indfanget igen..

    Undrer mig over, at så lille en hund kan knække karabinhagen.. Den burde da kunne holde til noget mere.


  • #3   22. sep 2010 Puha, kan levende forestille mig hvordan du har haft det. Godt at have nogle der kan hjælpe en i sådan en situation, for man bliver meget opkørt i sådan en situation.

    Du bør nok træne nogle tillidsøvelser med hende så du en anden gang kan kalde hende til dig. Jeg ved godt at hun er så lille endnu, men det vil hjælpe i mange andre henseender.


  • #4   22. sep 2010 Det var godt, at du fik hende hjem.

  • #5   22. sep 2010 Ja puha da for en oplevelse. Godt at du fandt hende igen. Men som andre undrer jeg mig også over at sådan en lille hund kan knække karabinhagen.Har du set efter om den faktisk ER knækket? Den kan vel godt have siddet forkert og derfor være smuttet af. Ellers ville jeg nok overveje at nævne det for firmaet der står bag.

  • #6   22. sep 2010 Rørende historie. Dejligt at du har fået din lille hund igen. Og dejligt at du har så gode venner som Martin og din ekskæreste.

    Håber ikke den lille hund har lidt alt for megen overlast.


  • #7   22. sep 2010 Tak alle sammen..

    Har tjekket karabinhagen og ved ikke om den har været mør i metallet, det er i hvertfald pga den at hun er kommet fri.. Men et eller andet sted er det for mig ligegyldigt hvordan hun kom fri, så længe hun er hjemme i god behold..

    Jeg træner allerede så maget tillid som overhovedet muligt, men det har ikke givet nok pote endnu.. Det er jo selvfølgelig noget som jeg bliver ved med..
    Jeg tænker over hvad der kom kunne have forskrækket hende på den måde, for den ting ville jeg da gerne træne med hende i ikke at være så bange for netop den ting..
    Jeg har i forvejen haft oprettet en tråd herinde med selvtillidsøvelser og følger alle dem.. De giver både Nima selvtillid og et bedre bånd mellem os.. Jeg har nemlig heller ikke haft hende så længe endnu.. Men jeg får da heldigvis lov til at beholde hende..

    (Og sådan et løben rundt en kold nat giver altså noget af en forkølelse samt hovedpine når man vågner)


  • #8   22. sep 2010 Træn indkald med en fløjte. Din stemme kan lyde panisk, angst osv. Men en fløjte lyder altid på samme måde, derved skræmmer man ikke hunden yderligere, i den slags situationer smiley

  • #9   22. sep 2010 Tror ikke det have hjulpet igår med en fløjte.. Desværre..
    Hun var virkelig bange for et eller andet..

    Hun er ikke videre træt, men meget forsigtig idag.. Vi er i hvertfald gået et par skridt tilbage med (selv)tillidsøvelserne..
    Men jeg tror på det nok skal blive godt igen.. Vi tager en dag af gangen og laver en masse hygge sammen og succesoplevelser.. smiley

    tak for de søde ord alle sammen.. Håber aldrig nogen kommer til at opleve noget ligende..
    Det føles mest af alt som et mareridt at ens hund bliver væk, meget uvirkeligt.. Men når hun ligger her ved min side kan jeg ikke lade være med at smile..


  • #10   23. sep 2010 Jeg sidder helt med hjertet oppe i halsen. Jeg har nemlig prøvet det samme dengang jeg blev gift. Der skulle et vennepar passe min tikke men de kom til at lukke hende ud. Og da jeg kom for at hente hende sad der en seddel på døren at hun havde løbet af helvede til :O)). Så jeg vrælede og vrælede for hvor er ad helvede til henne. Vi bor ved både skov og fjord og marker så hun kunne være alle steder og hvor længe havde hun været hjemme. Vi leder og leder og 3 timer efter beslutter vi os for at køre hjem og min på strækningen sidder hun. Hun havde været på vej hjem det bette pus. Hvor blev jeg glad og hun sad i min favn resten af dagen. At vi så kom hjem til et hus i kaos med krabber i badeværelset betød intet bare min lille Tikke var hos mig.

    Godt at jeres mareridt også endte godt.


  • #11   23. sep 2010 Dorthe - Det er virkelig en kæmpe lettelse når hun sidder hos en igen..
    Og må indrømme at jeg ikke kunne lade være med at grine over krabber på badeværelset, den var godt fundet på..


Kommentér på:
En hundeejers mareridt!!

Annonce