{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
34.575 visninger | Oprettet:

*Jensen* .
*Jensen* .
Tilmeldt:
15. sep 2010
Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91

Hvilken race - Førstegangshund/familiehund {{forumTopicSubject}}

Hej,

Nu har jeg set rigtig mange tråde herinde, hvor folk har fået gode råd, så nu vil jeg selv forsøge lykken...

Vi er en familie på 3 - To halv-modne vokse (+30 år) samt vores søn på 2 måneder.
Det er ikke her og nu, vi søger hund, men næste sommer hvor sønnike så også vil være fyldt 1 år pg der er lidt mere rytme i hverdagen igen Vi vil dog gerne lægge os fast på nogle racer allerede nu, så vi dels har tid til at læse om dem (og dermed finde den helt rette) og dels finde en god kennel.

<b>Lidt om os og hvad vi kan tilbyde hunden:</b>

Farmanden i familien er vokset op med hund (bl.a. irsk setter og lab/flatter-blandinger)

Moren har siden barnsben læst en masse bøger om hunde og set stort set alle hunderelaterede programmer i TV, men har kun haft hund - engelsk cocker spaniel - i 1 år (hvorefter broren fik allergi og den blev solgt)

Moren er selvstændig, så hunden har mulighed for at komme med på arbejde, blive luftet midt på dagen osv.

<b>Hvad ønsker vi os/ønsker vi os ikke af en hund?</b>

Vi ønsker en familiehund, der synes godt om børn (sønnike skal naturligvis lære at omgås hunden på dens præmisser)

Vi ønsker ikke en hund, der kræver daglig pelspleje, men det gør ikke noget, at der er lidt pelspleje

Vi ønsker ikke en superaktiv hund (her tænker vi f.eks. border, setter o.lign.), men er omvendt heller ikke interesseret i en hund, der slet ikke er til leg og aktivitet

I og med at det er familiens første hund, vil vi hellere have en hund, der er til den nemme side rent opdragelsesmæssigt end en udfordring (den kan vi så evt. tage, hvis vi skal have en hund nr. 2 på et senere tidspunkt)

Moren kunne godt tænke sig at "gå til noget" med hunden, men har jo ingen erfaring i dette, så det er svært at sige konkret hvad, dte skulle være, men det kunne f.eks. være spor (på hyggeplan)

Vi vil gerne have en hund af en vis størrelse (skal helst gå over knæene)


Vi håber meget, at der er nogen, der har nogle gode bud, så vi kan låne en stak bøger her i sommerferien og læse mere om Jeres forslag smiley


Hvilken hunderace skal jeg vælge?
Hvis du overvejer, hvilken hund du skal have- fx en god førstegangshund - kan du med fordel kaste et blik på vores store guide. Her har vi samlet informationer om de mange forskellige hunderacer, og du kan blive klogere på, hvilken race der er den perfekte til dig - du kan læse det hele her: Info om hunderacer

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvilken race - Førstegangshund/familiehund
  • #2   7. jul 2011 Jeg ville også stemme på retriver (labrador, golden) hvis størrelsen er afgørende. Ellers ville jeg anbefale mellempudel og Cavalier King Charles Spaniel.

  • #3   7. jul 2011 Hej familie Jensen,

    Jeg tænker at muligvis vil en Euraiser passe godt til jeres famile både af sind og mht. dens motions behov, dog er der noget pelspleje men der kunne man tage vapsen med til hundefrisør.

    Her er lidt om Euraiseren som er lånt fra www.eurasierklubdanmark.dk



    Historien om Eurasieren

    Eurasieren er en forholdsvis ny race, som blev skabt i 1960’erne af tyskeren Julius Wipfel. Han parrede en Wolfspitz (Keeshond) med en Chow-Chow, og kaldte denne ”race” for WolfChow. WolfChow’en var dog ikke perfekt for Wipfel og han parrede den med en samojede for at få det vi i dag kender som Eurasieren.

    Eurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tyk underuld. Pelsen er ikke længere end man kan ane kroppens harmoniske opbygning.

    Eurasieren er en familiehund, som knytter sig til hele sin familie. Den er velafbalanceret og rolig af temperament og har en høj irritationstærskel. Eurasieren kan umiddelbart virke som sin egen herre, men det er blot dens rolige og selvsikre temperament der gør, at hunden hviler i sig selv.

    Eurasieren kan være reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Dog er den hverken nervøs eller aggressiv over for fremmede.

    Eurasieren er ingen vagthund men en udmærket ”alarm-hund”, da den er meget opmærksom.

    Eurasierens forfædre har givet hvert sit til at eurasieren er som den er:

    Fra Wolfspitzen, som i gamle dage var vagthund på de hollandske både, har den fået det vagtsomme uden at være larmende
    fra Chow-Chow’en har den fået sit rolige og lidt reserverede gemyt
    fra Samojeden har fået sine stærke og kærlige bånd til familien

    Eurasieren findes i mange farver, dog er hvid, hvidbroget og leverfarvet ikke tilladt. Nogle eurasiere har maske, dvs. de har mørke aftegninger på snuden og nogle gange omkring øjnene.

    Eurasieren er lærenem og hvis man opdrager den med tillid, konsekvens og ikke mindst kærlighed, er der ingen grænser for hvad man kan lære sin eurasier.

    Vil man have en hund som lystrer blindt og hører man til dem der går ind for en hård opdragelse, er det IKKE eurasieren man skal have.

    Eurasieren egner sig heller ikke til at være lænkehund, den elsker sin flok og elsker aktivitet, dog behøver den ikke timelange motionsture.

    Eurasierens pels kræver ingen større behandling. Den skal børste igennem et par gange om måneden og et bad et par gange om året er nok. Eurasierens pels er nemlig selvrensende, hvilket gør at eurasieren sjældent lugter af hund. Ca. 2 gange om året fælder eurasieren sin underuld, og det kan man børste af med en kam eller karte. Ulden er lige så blød som mohair og kan bruge til håndarbejde, når først den er spundet til garn.

    Hvis man anskaffer sig en Eurasier, har man en ven for livet.


  • #4   7. jul 2011 Jeg vil, for en gang skyld, pege på labben og grunden er her:

    *Moren kunne godt tænke sig at "gå til noget" med hunden, men har jo ingen erfaring i dette, så det er svært at sige konkret hvad, dte skulle være, men det kunne f.eks. være spor (på hyggeplan)*

    En lab skal nemlig bruges. Det er for så vidt lige meget hvad man bruger den til, bare den bliver stimuleret både fysisk og mentalt.


  • #5   7. jul 2011 en labrador er en fantastisk familie hund, det eneste der er et minus ved den er den fælder ekstremt meget smiley

  • #6   7. jul 2011 Ps.

    Fik formuleret mig noget klodset mht Euraiseren's pelspleje og mener naturligvis som beskrevet ''Hisorien om Euraiseren.''


  • #7   7. jul 2011 Labradoren er der desværre rigtig mange, som "går fejl i byen af".

    Jeg har desværre en del hanner i adfærdsbehandling, og fælles for dem er enorm voldsomhed, lille samarbejdsevne, ekstrem høj sexualdrift, så selvom labradoren går for at være en nem hund, så er det altså en sandhed med modifikationer.

    Hvis det skulle være en labrador, ville jeg anbefale jer en tæve.

    Det samme kan jeg faktisk sige om goldens. Der er alt for mange oversexede, usamarbejdsvillige, voldsomme hanner.

    En boxer er også en ret livlig og tl tider meget voldsom hund, og bestemt en hund i den meget aktive katagori.

    Pudel er et godt bud, - berner sennen er ligeledes en hund, som har noget krop, men ikke det store aktivitetsbehov. Pas dog på temeperamentet her, - der dukker desværre lidt for oftel bernere op med skyhed/usikkerhed.

    De franske bassets ( basset vendeen og fauve de bretagne ) er bestemt også et godt bud. De er ikke så høje, men der er masser af hund, robusthed og legeglæde. De kan dog være mere sværere at træne end eksempelvis labradors.

    Alm. collier ( enten langhårede eller korthårede ) er jo også en nem hund. Her er der nok noget pelspleje, men det er en alsidig hund for en familie, - synes pæn stor, men har egentlig ikke så meget krop, og den har det ikke med at brase ind i folk og fæ, som labradors og goldens kan finde på. En let og elegant hund, som også kan bruges på en træningsplads, især hvis man kigger sig godt for og ikke kun vælger fra forældredyr som kun er avlet med show for øje.



  • #8   7. jul 2011 Lise L:

    *Labradoren er der desværre rigtig mange, som "går fejl i byen af".

    Jeg har desværre en del hanner i adfærdsbehandling, og fælles for dem er enorm voldsomhed, lille samarbejdsevne, ekstrem høj sexualdrift, så selvom labradoren går for at være en nem hund, så er det altså en sandhed med modifikationer.*

    Enig. Labradoren er nok en af de mest misforståede racer:-(. Men hvis man evner at få den brugt rigtigt, så ER den nem:-)


  • #10   7. jul 2011 I skal helt klart overveje retrieverfamilien. Især golden, labbe og flatcoated.

    Retrieverklubben kan hjælpe med yderliger vejledning. smiley
    http://www.dansk-retriever-klub.dk/


  • #11   7. jul 2011 hvis i ville have en lidt mindre hund ville jeg sige japanese..


    men ellers syntes jeg her er mange gode bud..


    det lyder til i kan tilbyde gode forhold og gerne vil have lidt at arbejde med --


  • #12   7. jul 2011 Vores familie har aldrig haft hund før.

    Da vi for ca 3.år siden begyndte at snakke om at få hund, fandt jeg enelleranden side på nettet, hvor man kan taste sine ønsker/krav til hunden ind.

    Siden endte med at fortælle os, at vi skulle have en Grosser Schweizer. Ingen af os kendte denne race, så vi fandt et par hunde rundt om i landet vi kunne hilse på.

    Det endte naturligvis med at vi faldt for denne hunderace, og det lykkedes endelig for 14 dage siden at få hentet netop den hund vi ville have.

    Jeg kan desværre ikke huske siden og ved heller ikke om den findes mere.

    Selvom den kun kommer med et forslag til hunderace, ramte den plet i vores tilfælde.

    Da vores krav til race til forveksling lignede Jeres, synes jeg du skal kigge her :

    http://grosserguiden.dk/intro_til_racen/intro_til_racen.html



  • #15   7. jul 2011 Labrador retriever - den passer perfekt på jeres behov vil jeg mene.

    Vi har selv labrador, og af alle hunde vi har haft har det været den nemmeste at opdrage på. Hun er sød og kærlig og vi har aldrig haft nogen problemer med hende.

    Jeg vil foreslå dig at gå til noget alm. hvalpetræning i starten og senere måske hoppe på noget jagthold, da det ihvertfald er det labradoren tit og ofte bliver brugt til - og elsker smiley
    held og lykke..


  • #16   7. jul 2011 *Men er man villig til at stimulere og træne med den så er det en fantastisk nem hund, hvor gerne jeg end vil indrømme det ;-)*

    Uuhhh, den gør ondt, hva`??.......*GGGG*

    Jeg vil sige at I kan vælge en lab- eller en goldentæve.

    Lise har ret i at hannerne kan bliver meget "fysiske" hvor en tæve, oftest, er mere lydhør og lidt mere forsigtig.

    Flatten er den smukkeste af retrieverne (efter MIN mening) men den bliver bare aldrig voksen. Derfor skal JEG ikke have flatcoated.


  • #17   7. jul 2011 Jeg tænker labrador eller golden retriever. Mest golden. En golden retriever er en super god familie hund, og langt over halvdelen af dem er meget venlige overfor børn. Jeg synes træningen er okay, men kræver måske en lille smule erfaring. smiley Labradoren er en meget aktiv hund efter min mening, og efter min mening, synes jeg også at den kræver noget mere træning.

    Hvis hunden ikke skulle gå jerover knæene, så ville jeg klart anbefale en Cavalier king charles spaniel. Bedre familiehund findes ikke. Den er ikke agressiv overfor hverken andre/fremmede mennesker eller dyr. De er nemme i pelsplejen og meget nemme at træne + at de elsker at putte sig ind til deres ejere, som for mig er rigtig hyggeligt om aftenen. smiley


  • #19   7. jul 2011 Jeg vil egentlig bare rose jer for at tage overvejelserne i god tid, og gøre så mange tanker om det som i gør. smiley

    Der er forslået mange gode racer, så jeg vil ikke tilføje nogen. Men måske nogle andre tanker....

    Tag ud og besøg nogle kenneler og træningssteder, få et indtryk af de forskellige hunderacer. Aftal evt. at passe en hund en weekend, så i kan se, hvordan dagsforløbet passer ind i jeres normale dagsforløb!

    Gør jer selv den tjeneste, at se hvordan forældrene er temperamentsmæssigt og energimæssigt, måske specielt hvis i vælger labrador - det kan være en god ledetråd.

    Sørg for at tage fat på opdragelsen med meget kærlig hånd fra starten, så er indlæringen meget nemmere end hvis man venter.

    Og til sidst glæd jer, der er næsten intet der beriger ens tilværelse som en hund!


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #21   7. jul 2011 Sikke mange gode bud, der er kommet - deriblandt nogle af dem, vi selv havde i tankerne på forhånd, men også nogle vi ikke lige havde tænkt på...

    Jeg kan tilføje, at vi umiddelbart havde overvejet en tæve, og det lyder jo godt i forhold til, hvad der bliver skrevet ovenfor. Derudover skal vores kommende hund have DKK-tavle.

    <b>Retrieverene</b>
    - Er der nogen, der kan ridse de største forskelle op blandt retrieverne?
    - Der er, så vidt vi ved, to linjer, og jeg tænker, at vi med vores "krav"/manglende erfaring skal vælge en af udstillingslinjer?
    - For labbens vedkommende: Vi har læst, at der er mange uheldige eksemplarer blandt de brune, men ER det muligt, at finde en afbalanceret brun lab, eller er det bedre at gå helt udenom denne farve?
    - For goldens vedkommende: Vi har hørt, at der findes amerikanske goldens - adskiller de sig mentalt fra de "alm." goldens eller er det kun udseendet?
    - Er der nogen, der kan anbefale nogle kenneler, vi kan overveje (evt. i PB)?

    Af andre racer som er nævnt ovenfor og som vi umiddelbart synes lyder interessante, men ikke selv havde overvejet så meget, er Eurasieren og Berneren.

    Vi ved, at Berneren døjer meget med kræft, så det er selvfølgelig noget, vi vil tage os i agt for, hvis valget falder på denne, men er der andet, som vi bør være obs på?
    Og er der nogen, der kan anbefale gode berner-kenneler?

    Eurasieren er helt ny i vores univers, men ud fra beskrivelsen ovenfor lyder den umiddelbar interessant.
    Er der noget, vi bør være obs på i forhold til racen?
    Og er der nogen, der kan anbefale gode Eurasier-kenneler?


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #22   7. jul 2011 Maj-Britt *DKK snob, *> Vi bor på sjælland, men skal på ferie i det jyske deromkring og overvejer faktisk at se, om ikke vi kan få det til at passe, så vi kan komme forbi udstilligen en af dagene og se de forskellige racer "live" + få en snak med nogle opdrættere.

    Jeg kan desuden tilføje, at mht. kenneler har det ingen betydning, hvor i landet det er. Vi kører meget gerne efter den rette hund smiley


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #23   7. jul 2011 Kirsten R > Tak for de søde ord og de gode råd.

    Vi vil netop gerne gøre forarbejdet ordentligt for at sikre det bedst muligt match mellem os og den kommende hund, så vi på den måde allesammen kan få de bedste betingelser for mange gode år sammen smiley


  • #24   7. jul 2011 Krumme:
    Hvad mener du? smiley


  • #25   7. jul 2011 Jeg ville vælge fra udstillingslinerne hos labberne. Eller muligvis dual, men her "kræver" de fleste opdrættere et minimum af træning og engagement for at hunden kan fungere bedst muligt.

    Temperamentet er den største forskel på retrieverracerne.

    Jeg ville HELT glemme farverne. I skal have en god og sund hund med et fornuftigt hovede, så glem farverne.

    De amerikanske goldens (og her håber jeg ikke at I har kigget på nogle på sydsjælland??????) findes der ikke mange af i Danmark. Vel kun et par stykker.

    Jeg vil gerne forsøge at hjælpe jer med at finde et par labkenneler, som I kan besøge:-)


  • #26   7. jul 2011 *Krumme:
    Hvad mener du? :-)*

    Krummes bemærkning var til mig..........*G*


  • #27   7. jul 2011 Hvor på sjælland bor I?

  • #29   7. jul 2011 Har i lyst til lidt mere info om berneren, så er her nogle gode links:

    http://berner-sennen.dk/ kig f.eks. under kredse og se om der er nogen i nærheden af jer.

    (link fjernet)

    Vil i se en masse bernere i nærheden af Kbh (ved ikke hvor i bor) så http://www.bricksite.com/bernerskoven/velkommen

    Og eller så er i velkomne hos os hvis i har lyst, vi har pt. to hvalpe på 7 og 9 mdr. - de er så absolut i lømmelalderen, herlige og vidunderlige. Og så har vi også en tæve på 5 år hos os ind imellem.

    Berneren lider meget under kræftsvøben, og desværre også med problemer med hofter og albuer. Der er dog gode opdrættere, der målrettet avler på længelevende linier med focus på gode og sunde hunde.


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #30   7. jul 2011 Mette (med ligslæberne :P)>

    Tak for din uddybning smiley Mht. temperamentet er du så enig, når der bliver skrevet ovenfor (Mette H), at labben er mere aktiv end goldens? Eller har du en anden opfattelse?
    Vi bor i Valby.


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #31   7. jul 2011 Kirsten R > Mange tak for linksene.

    Mht. de gode opdrættere er det så nogle, man vil kunne få oplyst af specialklubben, hvis valget faldet på berneren?

    Mht. bernerskoven: Vi bor i Valby, så det er jo ikke så langt væk. Det lyder rigtig hyggeligt. Det kunne bestemt være sjovt at kigge forbi, når vi kommer på den anden side af sommerferien.


  • #32   7. jul 2011 Jeg har 2 labtæver. De er begge af udstillingslinier. Den ene er en "rigtig" lab og hun tager tingene som de kommer. Intet kan hidse hende op.

    Den anden er en krudtugle og altid med på sjov og ballade. Hun går ikke af vejen for at drille og der er fuld fart på hende.

    Så at kunne generalisere er umuligt for mig........*G*

    JEG synes dog (og det står HELT for min egen regning) at goldentæverne er blevet lidt "presset" at se på. Og det skriver jeg emd sorg i hjertet, for jeg har haft goldens i henved 30 år og den race står mit hjerte meget meget nær. Der er bare ingen steder, jeg synes at jeg ville købe fra. Derfor blev det labber istedet.


  • #33   7. jul 2011 I er også velkomne her og opleve mine to tøser:-)

  • #34   7. jul 2011 Krumme:
    Jamen så forstår jeg det også meget bedre! smiley


  • #35   7. jul 2011 Men de amerikanske goldens I har kigget på, de kommer ikke fra en kennel på sydsjælland, vel?

  • #36   7. jul 2011 Mette H

    Krumme er til de store "barske" hunde. Og så er det svært at indrømme at en lab kan være skøn..........*GGGGGGG*


  • #38   7. jul 2011 Jensen, specialklubben hjælper, ingen tvivl om det.

    Men berner-debatten kunne også være et rigtigt godt sted at spørge om gode opdrættere. Der færdes mange derinde, både DKK-folk og fra andre Berner raceforeninger, nogle gange kan det godt betale sig at forhøre sig lidt omkring, hvis man ikke er fast besluttet på en bestemt avlsforening.

    Under alle omstændigheder, så er der avlere både indenfor DKK og udenfor, der avler målrettet på sunde, længelevende hunde.

    Vi er lidt ubeslutsomme på punktet, har en DKK-hvalp og en DDH-hvalp. Har kun haft DKK tidligere, men fandt det vi søgte med hensyn til sundhed(tror vi) hos en DDH-hund denne gang, så nu prøves det....


  • #39   7. jul 2011 Og lige et p.s. if.m. pelspleje:

    Bernerens pels er ikke så slem at holde, som det måske kan se ud til. En børstning en gang om ugen, det er fint - pelsen er temmelig selvrensende, når de er blevet våde og beskidte, så tørrer skidtet bare og drysser af (stakkels gulve;-)) nogle timer efter er de rene og fine igen.


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #40   7. jul 2011 Mette> Mht. de amerikanske goldens så har vi blot bidt mærke i, at de har været omtalt herinde, hvor vi også har set billeder af dem. Vi har ikke umiddelbart bidt mærke i, hvor de kom fra, men nu vil vi da tage os i agt for sydsjælland så smiley

  • #41   7. jul 2011 hvis du gerne vil gå spor og lydighed (på hyggeplan) er berner sennen eller eurasier ikke lige hvad jeg ville vælge... så er labrador, nova scotia duck toller eller golden langt mere oplagt. synes dog også at en mellemstor hyrdehund er værd at overveje såsom australsk hyrdehund eller schæfer, nogen vil nok sige de er meget tidskrævende men det er alle hunde jo hvis de skal have det godt....

  • #42   7. jul 2011 Enhver syntes jo bedst om deres race, det er altid svært at råde andre, men kig forbi min hjemmeside og læs om corgien, en dejlig race og god til børn.

  • #43   7. jul 2011 Det kunne måske også være at Appenzeller Sennen Hund kunne være interessant for jer.

  • #44   7. jul 2011 Jeg synes nu også en Welsh corgi cardigan kunne være en mulighed. De ligger klart til den nemme side synes jeg. Det er en aktiv hund, men jeg synes de er gode til at tilpasse sig, hvis de bliver mentalt stimuleret. De er som regel glade for børn, især hvis de er vokset op med børn. Det eneste problem er at de kan finde på at hyrde børnene, så det skal man selvfølgelig være obs på. Den kan sagtens bruges til lydighed, rally, agility osv. Der er heller ikke meget pelspleje.

  • #45   7. jul 2011 Så lige det med den skulle gå over knæene, og det gør corgien jo ikke, men den tror selv at den er meget stor smiley

  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #46   7. jul 2011 Sjovt I nævner corgien, for det er faktisk en af de racer (der til trods for dens "højde") har været oppe at vende her i familien, og en af dem, der også vil blive læst op på i ferien smiley

    - Inden da må I dog meget gerne komme med relevant input her i tråden, hvis I har lyst? Såsom:
    - hvad er den største forskel på pembroke og cardigan?
    - Hvad skal vi helbredsmæssigt være obs på?
    - Kan I anbefale nogle gode kenneler?


  • #47   7. jul 2011 I kan finde en masse om corgien her: http://corgi.dk/
    og her http://www.hunderacer.com/welsh_corgi


  • #49   7. jul 2011 Maj-Britt *DKK snob, *: Jeg vil altså gerne møde Juice en dag smiley

  • #51   7. jul 2011 Hehe.. Jamen det kan være jeg kommer forbi så smiley

  • #53   7. jul 2011 Jensen - vil også varmt anbefale en welsh corgi cardigan (eller til nøds en pembroke, hihi). Det er en robust og meget kærlig hund der er med på både vild leg, lange gåture og en slapper i sofaen. Hvis bare den må være sammen med sin familie, er den tilfreds. Det er en hund med et udpræget hyrde-gen og derfor skal man være opmærksom på at den ikke kan holde sig fra "objekter" (børn, voksne, dyr osv) der bevæger sig lidt vildt. Men skal jeres barn lære at gå, er den den mest tålmodige støtte.
    Den vil meget gerne "gå til noget" og lære nye ting, men har også sin egen mening om tingene, hvilket er charmerende men også kan kræve lidt humor en gang imellem. Det er generelt en meget rask race, døjer ikke med nogen racerelaterede problemer og er også meget stabile rent mentalt.
    Forskellen på cardigan og pembroke ligger i at det er to vidt forskellige racer. Cardien er en udpræget hyrdehund mens pembroken hælder lidt i retning af en spidshund med hyrdegen. Pembroken er mindre, mere spinkelt bygget og har mere busket pels samt mere spids snude og ører.
    Hvad gode kenneler angår vil jeg ikke fremhæve den ene fremfor den anden (men kan naturligvis anbefale mig selv, hehe), der skal du kigge hjemmesider og kontakte nogle forskellige kenneler og finde ud af hvem du sympatiserer med. Jeg synes ikke generelt vi har nogen dårlige cardigan-kenneler i dk.


  • *Jensen* .
    *Jensen* . Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 29 Svar: 91
    #54   8. jul 2011 Tusind tak til Jer alle for de mange brugbare forslag og råd.

    Vi vil nu låne nogle forskellige race-bøger til ferien og se om vi ikke kan komme forbi Vejen-udstillingen en af dagene, så vi kan blive lidt klogere på de forskellige racer og forhåbentlig komme lidt nærmere den endelige beslutning.

    Herefter vil jagten på en god kennel blive indledt, og næste sommer har vi forhåbentlig et nyt familiemedlem smiley

    Racerne vi i første omgang vil læse op på/undersøge nærmere er:

    Labrador
    Golden
    Berner Sennen
    Eurasier
    Corgi (Cardigan/Pembroke)


  • #55   13. feb 2013 tag en blanding med en labrador og tyskkort håret hønse hund de er søde og lege syge

  • #56   14. feb 2013 Jensen

    Jeg ville kontakte en stor træningsplads, f.eks. Dch, og så se hundene og deres ejere "in action". Det får du meget mere ud af end at se på hundene i en udstillingsring.

    Her vil du også få et mere reelt billede af, hvordan hundene er og hvilke ting slås med hos de forskellige racer.

    Prøv evt. også at se, om du kan få lov til at lege lidt og gå med nogle af hundene. Det giver en hel anden fornemmelse selv at have en hund i hånden end at stå og se på den.

    Jeg gav eksempelvis her for nylig min veninde, som er på udkig efter en ny og meget samarbejde race lov mulighed for først at gå med en jagtgolden. En meget samarbejdsvillig og opmærksom hund. Bagefter fik hun lov til at håndtere min lille malletæve på 21 kg. Også en meget opmærksom og samarbejdsvillig hund.

    Hun fik SÅ meget ud af at fornemme forskellen på de to hunde. Hun kom tilbage og sagde, at den power som mallen udviste under leg var alt for meget til hende, men jagtgolden var lige i øjet.


  • #57   14. feb 2013 Jeg vil anbefale en leonberger. Det er en ret sjælden race her i dk (ca. 500) men en helt fantastisk hund. Maggie er min første hund og jeg har været overrasket over hvor nem hun har været.
    En leonberger er en stor hund. Den elsker sin familie andre mennesker og dyr. Den er utrolig god med børn. Meget mild og godmodig, hviler i sig selv, og sætter ikke de store krav til motion. Det skal dog ikke forståes som om den kan nøjes med en håtur om dagen. Den kræver skam at blive aktiveret både fysisk og mentalt.
    Den kan sagtens trænes, og er ikke "dum", men den er ikke en pleaser, og gider ikke gentage en øvelse flere gange. Du kan sagtens gå til feks. Rally og lydighed med en leonberger.

    Pelspleje er der lidt af. Jeg børster maggie en gang i ugen, og oftere når hun fælder.

    smiley


  • #58   14. feb 2013 Det ligger en SUPER golden-kennel i Juelsminde i Jylland. Han er et fantastisk menneske og hundene er han/familiens liv. Han går meget op sundhed, både fysisk, men også mentalt. Kender hundene igennem klinikken og kan varmt anbefale ham.

  • #59   14. feb 2013 I kunne også overveje whippet

    Nærmest ingen pelspleje
    ca 50 cm i skulderhøjde
    Blid og forsigtig omkring børn
    Rimelig lærenem.. Og der er plads til fejl fra ejers side.
    Vil gerne samarbejde, men ikke den oplagte lydighedshund.

    Af "noget man kan gå til" er Lure coursing oplagt ( en slags væddeløb)
    Agility er bestemt også en mulighed.
    Spor måske knap så oplagt, men de kan godt


  • #60   14. feb 2013 Har i set hvor gammel tråden er, inden i nu giver TS for mange gode råd???

  • #61   14. feb 2013 Kirsten: Jeg tænkte det samme smiley Den er jo ved at være flere år gammel.

  • #62   14. feb 2013 Haha, tror nok jeg kigger datoen på alle tråde fra nu af smiley

Kommentér på:
Hvilken race - Førstegangshund/familiehund

Annonce