{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.546 visninger | Oprettet:

Hund bider ved løb og leg {{forumTopicSubject}}

Hej derude

Jeg er lidt i vildrede omkring hvordan jeg håndtere min Newfoundlænder ‘hvalp’ på 8 mdr. ift. leg.
Sagen er den at hver gang mine børn på 8 og 5 år leger, løber, spiller fodbold osv. ‘angriber’ hun dem, hun hopper op, bider i dem, gør af dem, knurrer etc. Ved irettesættelse af hende ‘NEJ’ .. Gør hun som besat af mig, og styrter væk. Hun har været en utrolig bidende hvalp fra 8 ugers alderen, hvilket især er gået udover min ældste på 8 år.
Vi træner med hende dagligt, hun får 2-3 gåture om dagen, vi går til unghundetræning 1 gang om ugen, hun er stort set aldrig alene hjemme, hun er meget højt elsket af os alle, hun mødes 2-3 gange om ugen med hundevenner (Berner Sennen og Golden Retriever) .. Hun har egentlig et alletiders hunde liv, og jeg synes selv jeg er meget rummelig og pædagogisk ift. hendes behov og adfærd, men jeg har simpelthen ikke formået at kunne bremse denne MEGET uønskede adfærd!!
Hun er en stor pige (45kg) og bliver kun større, så jeg er nødt til at få hjulpet familien bedst muligt lige nu.

Er der nogen der har været i samme/lignede situation, som kunne hjælpe mig med fif eller noget vejledning?
Jeg er åben for alt lige nu?

På forhånd tak!
Kh. Signe (Luca’s mor)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund bider ved løb og leg
  • #1   25. dec 2021 Det er jo svært når man ikke har set det, men mit bud er, at hun ser en sjov leg og ikke ved hvordan man deltager mere hensigtsmæssigt.

    Jeg ville formentlig lære hunden at blive i kurven/på tæppet e.l. klart afgrænset område (uden børnene i nærheden) og så bringe børnene på banen med først rolig leg på afstand og så gradvist tættere på og omkring hunden.
    - her er det så væsentligt at der er god belønning for at blive i kurven og at det er vel indlært, før børneleg introduceres. På sigt har man jo så muligheden at sende hunden i kurven, uden at det er en straf, når man har brug for, at den ikke deltager, og hunden lærer at se på børneleg uden at koge helt over.

    Men det er selvfølgelig antaget, at der er tale om en lidt for stor, men legesyg hvalp.



  • #2   25. dec 2021 Hvad siger din træner?

    Og bider hunden, eller napper den? Hvis den bider, skal du have fat i en adfærdsbehandler i dag, eller omplacere straks. Jeg tror dog ikke den bider, for så havde du næppe lavet det her opslag.

    Jeg tænker at din hund leger, og nogle hunde leger med tænder og lyd. Hvilket er meget sødt med små hunde, men ikke så sødt når den vejer 45 kg.

    Den nemme løsning er, at holde hunden fra de situationer. Hav den inde, sæt den bag hegn eller hold den i snor. Og så må du til træning arbejde på en ordentlig “stop”-kommando, som børnene også skal lære at bruge.

    Der er næppe en nem løsning på adfærden, men med lidt hårdt arbejde (og det at hunden bliver ældre), skal det nok løse sig.


  • #3   26. dec 2021 Vi har en Landseer på 9 mdr. der skal have absolut alt i munden. Hun bider ikke, men hun tager fat i arme, hænder, og hvad der ellers er i nærheden. Når hun er ophidset, og gerne vil lege, kan det godt blive voldsomt, netop fordi det jo er en stor hund, og forsøger vi at undslippe hendes gab, så kan vi være uheldige, at blive nevet godt og grundigt, i hendes forsøg på, at få fat i os. Jeg kan forestille mig, at det er meget det samme i står med, bortset fra, at I så også har børn det går ud over.

    Jeg er begyndt på nogle forskellige øvelser, som vi træner hver dag, i større eller mindre grad. Havde vi børn, så havde jeg klart trænet det noget mere end jeg gør. Jeg bruger bare hendes morgenmad til det, for det er hun rigeligt motiveret for.

    Det jeg startede med, var faktisk bare, at røre hende på hovedet, for det resulterede altid i, at hun ville tage min hånd i munden. Jeg startede ovenpå hovedet, og skyndte mig at rose og give belønning, inden hun begyndte at ville tage fat, og så har jeg på den måde arbejdet mig videre rundt i hele hovedet, så nu kan jeg være virkelig provokerende, og det er faktisk ligegyldigt hvad jeg gør, hun sidder bare og ignorerer det - når jeg altså har noget spiseligt i nærheden af mig. smiley

    Som forlængelse af det, har vi også øvet, at jeg svinger rundt med armene, både tæt forbi hendes hovede, højt oppe, og rundt omkring hende, jeg hopper på stedet, og rundt omkring hende, og skaber mig i det hele taget ret tosset, hvilket hun også er blevet ret sej til at ignorere - når hun altså får noget spiseligt ud af det. smiley

    Det sidste er en øvelse, hvor jeg løber rundt i huset. Hun må gerne løbe efter, men når jeg stopper, skal hun dække. Jeg løber med armene i vejret, arme der svinger, jeg siger en masse sjove lyde, og det er faktisk blevet en virkelig sjov leg for hende, for hun får lov til at jagte mig, og i det sekund jeg stopper op, der smækker hun i gulvet, der vanker belønning, og så løber jeg videre. Nu har vi ikke voldsomt meget plads, men i starten skulle jeg også kun løbe ganske kort, så hun ikke nåede at hapse ud efter mig, før hun skulle dække, men jeg kan efterhånden løbe i længere og længere tid, uden at hun begynder at hapse ud, så det er bare lige med at ramme timingen.

    Alt det her er jo så også noget børnene kan hjælpe med at træne, når først hunden har fundet ud af, hvad den skal, og i kan øve selvkontrollen på andre punkter, hvor det nu måtte være relevant for jer. smiley


Kommentér på:
Hund bider ved løb og leg

Annonce