Børn og det sidste farvel {{forumTopicSubject}}

Louie er nu 16 år, og vi begynder at se, at han ikke varer evigt. Hovedet begynder at svigte, og han skal lige i gang og halter lidt på sit ene forben, når han har sovet. Så der går ikke længe, før vi må sige farvel. Jeg ved allerede, at det skal være med en dyrlæge, som kommer hjem til os. Men vi har en meget empatisk og følende 4-årig dreng, som knuselsker sin hund. Vi har længe talt om, at Louie er gammel, og at han skal begraves på et tidspunkt snart - ligesom Oldemor, som døde sidste sommer. Så han er forberedt og fortæller offe gæster, at Louie snart skal begraves, fordi han er gammel. Men hvordan har I andre gjort på selve dagen? Jeg tænker ikke, at knægten har behov for eller godt af at være en del af selve aflivningen, men hvordan gør man lige det? Fortæller man, at det er i dag, og når du kommer hjem, så er Louie her ikke mere og så skal vi begrave ham sammen? Eller skal man bare fortælle det bagefter, når han kommer hjem? Eller?
Jeg har et dybt, smertefuldt minde fra min egen barndom, hvor min kanin kom til dyrlægen og blev aflivet, uden jeg fik sagt farvel (mine forældre vidste ikke, at han ikke kom med hjem) så jeg vil gerne gør det mindst forfærdeligt for den bette dreng, som uden tvivl bliver knust.