{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.065 visninger | Oprettet:

Ødelagt hund????? {{forumTopicSubject}}

Kan en hund være ødelagt (for livet) når den er 20 uger????

Hvis den kun har gået sammen med sin hundefamilie og aldrig været inde i huset (altså ikke er blevet præget).
Og evt. fået bank.........

Chilie har aldrig været inde i huset før vi fik hende, det GAD de ikke, dem der havde hende.......
Og vi tror ikke hun er blevet behandlet ordenligt.....

Hun har som sådan egentlig mod på livet, er glad og fræk. Er enormt kontaktsøgende og en puttegris uden lige...... MEN...... man kan ikke opdrage på hende, heller ikke lære hende tricks eller lign., hun kryber konstant!!!!!!!! Eller underkaster sig!!!!!!!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre??????

Kan hun være ødelagt for livet.........

Håber I forstår mit spørgsmål.... ellers må I spørge :0)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ødelagt hund?????
  • #1   5. nov 2007 Min mor har en videreformidlingshund der var præcis sådan der. For guds skyld ignorer hendes kryben. Nej hun er ikke ødelagt for livet. Sæt igang med faste rutiner, og indlæring uden ord.

  • #2   5. nov 2007 hvad med at gå til træning med hende? Jeg tror godt man kan rette op på hende

  • #3   5. nov 2007
    Christina : Jeg kan ikke komme til hundetræning før til februar, med lidt held..... der er ikke plads hverken her hvor jg bor eller i de 2 nærliggende byer...... SKOD!!!!!!!!


  • #4   5. nov 2007
    Vivi : Vi ignorere også når hun kryber....... men hun må da ikke have det godt, når hun konstant er bange for at få en på hovedet....... Hun er ikke bange for os, men hu stoler ikke på mennesker (tror jeg).


  • #5   5. nov 2007
    Vivi : Hun underkaster sig hvis jeg prøver at lære hende noget..... både med og uden snor......


  • #6   5. nov 2007 Jo de KAN godt være ødelagt for livet. Det er jo de første uge af livet der ligger grund for senere adfærd overfor de ting de har/ikke har mødt.

    -men dermed ikke sagt du bare skal give op. For self kan man få gode resultater vha træning.


  • #7   5. nov 2007 Hm......det lyder meget underligt I hverken kan opdrage eller træne hende.

    Jeg har selv overtaget sådanne hunde, og her er det vigtigt ikke at skælde ud eller have et negativt kropssprog. Uønsket adfærd = Ignorering, træning = Udelukkende positivt uden at rette eller stille krav. Tillidsøvelser og ikke for meget nyt i starten. Alt kører i faste rutiner mens hunden opbygger sig selv og sit syn på omverden.

    Klikkeren er et fantastisk værktøj til sådanne hunde. Overvej om det er noget i skulle prøve.........


  • #8   5. nov 2007 Chancen for en ødelagt hund er der, men jo hurtigere du får hjælp i form af en adfærdsterapeut, træner el. lign. des nemmere bliver det at rette op på det igen

  • #9   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~* >

    <b>Kan en hund være ødelagt (for livet) når den er 20 uger????</b>

    Ja, det mener jeg godt den kan ... hvis den aldrig er blevet præget og socialiseret på mennesker, og så måske oven i købet kun har haft dårlige oplevelser med mennesker, så er det altså op af bakke at have sådan en hund :'o(.

    Nu har jeg jo aldrig set din hund, så den vil jeg overhovedet ikke kommentere - MEN generelt synes jeg man skal overveje fremtiden for en ekstremt dårligt præget/socialiseret hund, for et er om den kan komme til at fungere i hverdagen - et andet er hvordan den rent faktisk har det ... der er ingen hund der er tjent med at leve et nervøst liv :o(.

    /Carina


  • #10   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~*
    Forstår dig!! Prøv at find noget hun ikke kan modstå og træne med, leverhapser, skinketern eller sådan noget uimodståeligt og så bare bliv ved med kun at give hende belønning når hun er rolig. Vend hende ryggen når hun kryber eller trækker sig for at signalere du intet gør men ikke vil se den adfærd. Evt sæt dig ude i haven med en super lækkerbidsken og lad hende komme til dig og beløn hende når hun leverer en ønsket adfærd, se om hun vil komme til dig og se hvordan hun ellers reagerer. Pas endelig på med de hurtige bevægelser. Igen håndtegn og træning uden lyd virker og så undgår man også en an hundens rædsels faktorer.


  • #12   5. nov 2007 Vil anbefale dig at få hjælp til træningen. Det er så lidt der skal til for at gøre ødelægge det yderligere når hunden først har haft så dårlige oplevelser.

    Men krydser fingre for i finder en løsning, og at det kommer til at gå bedre i fremtiden.

    Men et lille spørgsmål melder sig, og se det nu ikke som kritik -men hvorfor har i valgt at købe hund fra sådan et sted?


  • #13   5. nov 2007 tror sagtens a du kan blive ved med at kæmpe, selv om jeg ved at det til tider kan være hård! held og lykke smiley

  • #14   5. nov 2007
    Michelle : De skulle ellers aflives, og det kunne jeg ikke bære........ men det er sidste gang jeg gør sådan noget...... :0(


  • #15   5. nov 2007 Ok. Ja sommetider kan man bare ikke ignorere det når sådan noget sker:o(

    Men som sagt vil jeg krydse fingre for jer, og håber i finder ud af noget der virker, så hun kan blive en glad hund igen


  • #16   5. nov 2007
    Jeg vil ikke give op endnu, men jeg er bange for at jeg har gabt over for meget, mere end jeg har kompetence til. Så jeg er ikke i tvivl om at jeg har brug for noget hjælp...........

    Langt hen ad vejen er hun en glad hund, men man kan mærke at hun er mistroisk...... En normal hvalp ville ikke tøve med at komme hen til en når man kalder på den, og da slet ikke hvis man er lidt "sjov" samtidig med....... Chilie hun kryber hen til en...... Man kan lokke nok så meget....... hun kryber stadig.......

    Hvis jeg vil øve Gi pote f.eks......... sætter mig på hug foran hende...... så kryber hun ind til mig og underkaster sig.......


  • #17   5. nov 2007 det vigtigste er at i ikke gir op, det er bare at blive ved og ved til sidst skal hun nok fange den, men det kan godt tage tid... håber det lykkeds jer... alt mulig held og lykke herfra Hilsen Lisa

  • #18   5. nov 2007
    Øve dæk...... så underkaster hun sig......

    Sit (med snor på) og jeg skal gå et par skridt væk fra hende...... enten kommer hun ikke hen til mig når jeg kalder hende ind, ellers kryber hun hen tl mig......


  • #19   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~* >

    Noget der slår mig når jeg læser dine indlæg:

    Du taler mig om at du vil lære hende noget - give pote - sidde - ligge - komme ... altså alt sammen noget der har direkte med kontakt med dig at gøre.

    Hvad sker der hvis du begynder at lære hende nogle øvelser der kræver lidt selvstændighed, så hun også får succes med at gå nogle ting selv - det være sig spor, problemløsning, lære at løbe hen og sætte snuden på en stol og blive kllikket for det ... altså noget der måske har at gøre med afstand til dig - det kunne være hun ville syntes det var positivt, og så blev glad for selve indlæringssituationen - og så kunne I lave alle kontaktøvelserne på et senere tidspunkt.

    F.eks. et lille spor, hvor hun går sporet, og ude i slutningen ligger der så et kødben til hende og en madpakke til dig ... så sætter I jer ned sammen og spiser derefter - så har I været en lille flok der har været på jagt, og hun finder ud af at hun har en funktion i flokken = du har brug for hende ... det plejer altså at være noget der virkelig kan give hunde selvtillid :o).

    /Carina


  • #20   5. nov 2007 Elsker mine hunde
    Jeg har selv en hund jeg har frikøbt fra et dårligt hjem. Hun er ikke blevet præget på noget som helst andet end skæld ud og tæsk. Hun er i dag 11½ år, og jeg overtog hende da hun var et år.
    Den dag i dag er hun stadig mistroisk når hun skal have snor på, hun kommer krybende, men det ignorerer jeg. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har fået tæsk med hundesnoren. Der er så mange andre ting med den lille hund, hun kan ikke med andre hunde, hun bider hvis de kommer hen til hende. Hun opsøger ikke selv andre hunde, hun kan ganske enkelt ikke lide dem. Jeg har ikke fået hjælp til min hund, det ville helt sikkert have hjulpet. Jeg fandt ud af, da hun kom til gravtræning, at hun fik meget af sin selvtillid igen, og jeg synes hun har det ok.
    Jeg tror, hvis du skal rette din hund op, skal du søge professionel hjælp, samt lægge et enormt stykke arbejde i det, uden at være sikker på et godt resultat


  • #21   5. nov 2007
    AnneMette : Det kanvære lidt svært ikke at irrettesætte på hende, for jeg har 2 børn, og jeg vil ikke acceptere at hun bider dem (hun har lige bidt min søn i hovedet, ved øjet. Det var godt nok i leg, men alligevel).
    Hver gang man går forbi hende eller lige nusser hende så bider/hapser hun i fingrene ( det vil jeg heller ikke have), hun hopper op ad begge unger, gæster og os..... det vil jeg heller ikke have....... men det er dælme svært når hun så kryber hver gang man ber hende om noget (gå ud, læg dig, ned, ikke hoppe op ov.......)

    Jeg forsøger virkelig ikke at kræve for meget, men der er grænser for hvad hun må, prøver at lære hnde at man får ros og guffer hvis man gør noget godt og at man bliver irrettesat når man gør noget man ikke må..... irrettesætte sker ved ordet nej eller ahr ahr. Jeg tager ALDRIG fat i hende.......


  • #22   5. nov 2007
    Carina : Det lyder som en rigtig god ide :0)
    Hun er rigtig dygtig til at løse opgaver (de 2 jeg har prøvet). Den ene var at hun skulle vende en skål, så hun kunne få guffen. Den anden var at binde en knude op på et viskestykke, så hun kunne få guffen.
    Den med skålen var hun ikke så hurtig til, men den med viskestykket tog ikke mange sek. Ikke at hun fik knuden op, men hun fik gufferne ud allegevel, uden at ødelægge den.


  • #23   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~* >

    <b>Det kanvære lidt svært ikke at irrettesætte på hende, for jeg har 2 børn</b>

    Jeg kan sagtens følge dig - selvfølgelig SKAL børnene være der :o).

    Spørgsmålet er så måske også, om hunden skal være i et hjem med børn ?!?

    /Carina


  • #24   5. nov 2007
    Carina : Hun elsker ungrne og det virker somom at hun stoler mere på dem, end på voksne........
    Hvad ville dit bud være, hvis hun skulle i en anden fam.?? Uden børn????


  • #25   5. nov 2007 Maj-Britt : Det lyder godt nok ikke rart :0(

  • #26   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~* >

    <b>Carina : Hun elsker ungrne og det virker somom at hun stoler mere på dem, end på voksne........
    Hvad ville dit bud være, hvis hun skulle i en anden fam.?? Uden børn????</b>

    Aner det ikke ... jeg har jo aldrig mødt hende - hvis det var min hund, så ville hun dog ikke blive omplaceret ud fra det du skriver .o(.

    Det jeg mente var bare, at der naturligvis er langt flere belastninger i en familie med børn end en uden - børn der kommer hjem med legekammerater, legetøj der ligger på gulvet som man ikke må bide i, glade børn der kommer løbende gennem huset som hunden ikke skal fange og bide i tøjet osv.

    og det skal man selvfølgelig overveje om hunden kan klare en sådan hverdag, hvis den i forvejen ikke har den bedste psyke ... men det kan kun du svare på :o).

    /Carina


  • #27   5. nov 2007 <b>Aner det ikke ... jeg har jo aldrig mødt hende - hvis det var min hund, så ville hun dog ikke blive omplaceret ud fra det du skriver :o(.</b>

    Klodset formuleret - jeg aner ikke hvad der er bedst for din hund.

    Ud fra det du skriver, så ville der hvis det var min hund være to muligheder:

    1) Jeg vurderede at jeg kunne klare opgaven, og så evt. acceptere en gevaldig ændring af hverdagen for at give hunden de trygge rammer den har brug for. Og en realistisk vurdering af om jeg ville have evnerne.

    2) Hunden ville få fred. Jeg tror ikke på at en omplacering af denne hund (som jeg jo stadigvæk kun kender gennem det du har skrevet) ville være til gavn for hverken hunden eller den nye ejer.

    Så derfor - umiddelbart synes jeg ikke omplacering lyder som noget godt alternativ :o(.

    /Carina


  • #28   5. nov 2007
    AnneMette : Jeg ved at jeg er en god hundeejer, og at jeg har hjertet på rette sted..... men jeg er bange for at jeg ikke har det der skal til for at hjælpe hende....... for kærlighed og omsorg får hun MASSER af, men det er bare ikke altid at det er nok :0)


  • #29   5. nov 2007
    Carina : Herhjemme er vi også enige om at hvis ikke jeg kan hjælpe hende (med hjælp fra en der ved noget om det - adfærdspsykolog), så bliver hun aflivet......... jeg ville ikke have det godt med at sende hende et andet sted hen......
    Men lige nu er hun ikke opgivet........ for langt hen ad vejen er hun en dejlig hund, og jeg håber at det at hun finder ud af at vi ikke gør hende noget, hjælper på hendes mistro.
    Men jeg har da mine tanker, og jeg vil ikke være urealistisk.....


  • #30   5. nov 2007 Nej det vil jeg give dig ret i, men dengang vidste jeg ikke der var adfærdsbehandlere. Og det var heller ikke in, kunne man ikke klare sin hund, så kunne den blivet aflivet.
    Jeg valgte at prøve på at redde hunden, hvilket til dels er lykkedes. Hun var 3 år om at blive renlig, hun turde ikke sige til for hun var vant at så fik hun skudeballe eller tæsk med snoren. Hun var dødsens ræd for skud og fyrværkeri, men i dag vil hun med ned når det er nytårsaften. Det har kostet blod, sved og mange tårer at nå så langt


  • #31   5. nov 2007
    AnneMette : Nej jeg misforstod overhovedet ikke :0) Jeg tog det ikke som noget negativt :0) Så no hard feelings her :0)
    Men netop det at jeg ikke vil være urealistisk, så hellere kaste håndklædet i ringen, end at hun går og er bange og mistroisk hele tiden


  • #32   5. nov 2007 *~Elsker mine hunde~* >

    OK - det lyder meget fornuftigt i mine ører ... jeg mener heller ikke man skal give op lige med det samme, men lige give det hele en chance for at komme til at fungere :o).

    Pøj-pøj med hende....

    /Carina


  • #33   5. nov 2007
    Ch *Papirløse Hunde*: Hvad gjorde du for at hun fik det bedre??


Kommentér på:
Ødelagt hund?????

Annonce