Når smerten bliver ved. {{forumTopicSubject}}

Nogen som har fået aflivet en yngre hund pga skade eller uheld?
Fik aflivet min Silver den 11 maj 2007, pga han trådte ned i en knust flaske og alle sener og blodåre blev skåret over. Der blev gjort alt for ham, alt hvad der kunne gøres, alt hvad der kunne købes for penge og de bedste dyrlæger, men efter 9 dages kamp for at få ham til at overleve, var der så meget betændelse og han havde fået blodforgiftning. Så meget aflive ham. Da det hele skete så hurtigt havde jeg slet ikke overvejet hvad jeg ville med ham, så lod dyrlægen beholde ham efter aflivnngen, og det gør så ondt for ville gerne havde begravet ham eller få ham brandt og lade hans aske bæres af vinden ud over hans yndlings gå sted.
Der er meget som går mig på pga tabet af ham. Savner ham og tænker på ham hver dag.
ved godt mange siger det bare er en hund, men det var han ikke for mig, han var et liv, mit liv, min første hund, mit barn, noget jeg elskede mere end alt på jorden.
Og det er nu 8 mdr siden jeg måttte sige farvel og på gensyn til min bedste ven og stadig bryder jeg ofte sammen i gråd.

Og så sidder jeg og kigge på marked, dba og tv hvordan folk bare går at med deres hunde, som var de et møbel. Men afslag i pris ved hurtig handel og jeg ved ikke hvad. Jeg har fået en ny hund som jeg elsker over alt på jorden og savnet på Silver påvirker helt sikkert og Beni, min nye hund, for jeg passer på ham, rigtig rigtig meget. Går ikke fri med ham medmindre at jeg ved at det ville tage ham en dagsrejse at løbe til den nærmeste vej, selvom han er lydig og en rigtig dygtig og dejlig hund, men tænk nu hvis jeg skulle sige farvel til endnu en ung hund.
Og så laver folk ikke andet end at sige farvel til deres bedste ven overalt hvor man kigger, så skal de flytte, rejse, allergi, skilsmisse, fået barn, ikke tid , osv. Om jeg så skulle leve på gaden så gik jeg ikke afg med Beni og jeg skulle live af havregrød et helt år gik jeg ikke af med Beni, fik jeg allergi, ville han komme til at gå mere i hundegård, men vi ville stadig kunne have en masse gode stunder sammen og for ham ville jeg gerne spise piller hver dag de år han måtte have tilbage at leve i. Og fik jeg et barn og Beni fik et problem med det, ville jeg slå mig selv hårdt oven i hovedet for ikke at have socaiseret ham ordenligt, så det ville aldrig blive et problem for mig. for jeg ved eller håber at Beni kommer til at være den hund som kommer til at være her når jeg får barn, så derfor har jeg selvfølgelig gjort ham trug ved børn.

Det jeg egentlig er så sur over er at flok ikke tænker fremad. Hvad vil jeg bruge de næste 10 år af mit liv til, har jeg plads til at have en hund i mit liv? eller burde jeg vente?
En hund er ikke et møbel, men et levede væsner, som giver en gode oplevelser, en bedste ven, som man virkelig skal huske at elske mens man har den.

Det var bare det som skulle ud.
blev vist bare noget rod men det hjalp