aflivning eller salg? langt. {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen. Vær sød at læse hele tråden igennem før I svarer:)
Jeg sidder i en forfærdelig situation omkring hvad jeg skal gøre med min hund.
Samson var den mest stille og rolige hund af det kuld han kom fra. Faktisk sad han tit bare for sig selv i et hjørne. De fleste ville aldrig købe sådan en hund, men jeg, naiv som jeg desværre var, tænkte ikke videre over det og betaler prisen nu. Han er sytten mdr gammel, har et fantastisk sind, er glad for børn, hunde (også hanhunde!) og de mænd han kender, legesyg og en dejlig kammerat. Det lyder jo perfekt, men så stopper det også der! Han er kronisk syg! I løbet af de sidste fem måneder har jeg været til dyrlægen med ham 4 gange!! Tarmbetændelse, ørebetændelse, udslæt og jeg ved ikke hvad. Udover det har han en masse fejl: Han er bælgøjet, har en ektra brystvorte på siden, rygsøjlen er for høj og så lider han af stress: Da han var seks mdr gammel havde han splittet alt af i min lejlighed, både møbler, tapet og dørkarme, også selvom han kun fik et rum at være i og en masse legetøj. Jeg fik af vide jeg kunne købe et bur til ham en overgang og det var det jeg gjorde. På det tidspunkt sov han i soveværelset hos mig, men det blev hurtigt ulideligt! Så han skulle ud af soveværelset og nu var han også i sit bur om natten. Det synes jeg personligt grænser til dyremishandling, så besluttede mig for, at gøre en ektra indsats med hensyn til alenehjemme træning så han ikke skulle være i bur så mange timer igen. Mit badeværelse er ca 8 kvadrat meter, ikke stort men tænkte det ville være alt for stressende for ham at få hele lejligheden med det samme. Jeg started med at "gå" fem min, så ti min og så videre og jeg siger jer: Samson hyled og skreg som om jeg tæskede ham ude på det bade værelse. Så begyndte han at løbe frem og tilbage og smadre ind i døren, som om han vil brase ud. Tænkte først at det nok var fordi han kunne høre jeg var der, så lod ham være et par timer alene hjemme. Da jeg kom hjem havde han revet dørkarmen af, ødelagt vasken og var godt i gang med skabet! ja, der er mere endnu:( For et par mdr siden skulle jeg på ferie og Samson skulle i pension. Jeg valgte en pension hvor forstanderen var uddannet hundeadfærdspsyk og en der havde erfaring med muskelhunde. Da jeg kom tilbage efter ham sagde han følgende: "Din hund er den mest usikre, underlige hund jeg nogensinde har mødt! Jeg kunne slet ikke få kontakt til ham og han sad og knurrede af alt od alle!" Det skal lige siges at sådan har Samson ALDRIG nogensinde været før og jeg mener bestemt jeg har socialiseret ham rigtig godt da jeg har gået til træning med ham lige siden jeg fik ham, har fem forskellige hunde han leger med og har sørget for at han fik/ får en masse menneske kontakt (positiv selvfølgelig) Det her var altså fuldstændig uvant for mig! Før jeg fik ham undersøgte jeg racen grundigt, og om mig og min daværende kæreste havde råd til at have ham på su og lærlingeløn og det var intet problem, men havde ikke regnet med at få en hund der konstant skal til dyrlægen, har ødelagt fem ud af syv rum i min lejlighed samt diverse møbler. Ovenikøbet gik mig og min kæreste fra hinanden hvilket resulterede i at jeg blev nødt til at tage et lån og betale syv tusind til ham for indskud, den gæld er jeg stadig ikke kommet ud af. Økonomisk har jeg taget munden for fuld.Hvis jeg havde pengene til det, tro mig, så havde jeg taget to mdr fri fra arbejde og startet helt forfra med ham - den mulighed har jeg bare ikke:( Det er så hårdt at indrømme overfor sig selv, og er så ked af at min naivitet bliver på bekostning af min hund men jeg vil hellere indrømme det nu end aldrig. Nu kommer så pointen: Hvad ville I gøre? Er han "værd" at holde i live når der er så meget i vejen med ham? Er det humant at lade ham få en ny familie når han er så nervøs for at være andre steder? Hvem ville købe sådan en hund? Det her problem har stået på i de sytten mdr jeg har haft ham, og er faktisk bare blevet værre. Er ikke et øjeblik i tvivl om at jeg bærer en del af skylden, men er i syv sind.