Vigtigheden i at lærer sin hund indkal {{forumTopicSubject}}

Ja godmorgen/formiddag, jeg vil lige slå et slag for vigtigheden af at man øver indkald, indkald, indkald med sin hund....

For sikke da en morgen vi lige har haft os... Som altid åbner jeg døren til den aflukkede terrasse og går i bad. Enzo er med mig på badeværelset og da jeg er færdig, tuller han rundt i lejligheden.. Jeg får et par bukser på samt en t-shirt på men har stadig håret i håndklæde med mere....
Kæresten er ikke nået så langt endnu, da han pludeslig råber "Enzo er løbet ud - lågen sprang op"
Jeg styrter ud af døren i bare tæer og håndklædet tabte jeg, men fuck da det, jeg sku ud og ha min hund, da jeg kommer ud af havelågen og ud på græsset kan jeg ikke se Enzo..
Får dog øje på ham længere nede ved blokken overfor.. Løber og det MEGET kolde græs og råber "Enzo HER" og straks løber Enzo mod mig, selvom han stod og havde fundet en meget spændende lab at snakke med (det var den han havde set og var løbet efter)
Så jeg får min hund under armen (hvilket jeg normalt ikke gør, men har jo ingen snor) og mærker nu hvor pisse hamrende ondt sådan noget frossent græs gør under mine fødder.... Og vi kommer da ind i varmen igen.. Undskylder self overfor manden som tager det meget roligt....
Nu skal jeg så ha fundet ud af hvordan fanden lågen kan gå op, og ha lavet det... Suk, men det er da det mindste af det.. Jeg har min hund ved min side, takket være jeg har øvet indkald, indkald, indkald......