4.365 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 20 Svar

Naboens hund står og gør konstant. Naboens hund står og gør konstant.

Hmm hvad kan man gøre i den situation.
Naboen har to store hunde og de er ude hele dagen. Jeg ved ikke om naboen er hjemme i dagstimerne men det er rigtig irriterende, hver gang der cykler eller kører nogen forbi gør de helt vildt og ind imellem er det bare bjæf bjæf af alt muligt og intet. Åbner man et vindue eller går i haven er de også helt oppe og køre.
Hvad kan og må man gøre i denne situation, tror de tager det ret så ilde op hvis jeg går over og snakker med dem om det. Kan man tillade sig at putte et brev i postkassen til dem?
Har tænkt over et anonymt brev med stop gøen træning.


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.
  • Havearbejde 900 kr.
  • Hækkeklipning 1.200 kr.
  • Opsætning af gardinstang 500 kr.
  • Male to værelser + lofter 2.750 kr.
  • Samle IKEA møbler 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Naboens hund står og gør konstant.
  • #1   29. maj 2009 Jeg følger lige med her... vores naboer har lige fået en "ny" hund på fire år, som åbenbart skal bo i haven og skuret! Den gøer og gøer hele tiden, og det stresser både os og Vito... især her i sommervejret hvor vi ofte er i haven!

  • #2   29. maj 2009 Har samme problem her.....skal vi lave en forening imod "nabogøning"???

  • #3   29. maj 2009 Jeg tror den aller aller bedste måde at gøre det på er først og fremmest at prøve at tale fornuftigt med dem og måske til at starte med spørge dem om de er klar over hvor meget deres hunde gør når de er væk og prøve at tale med dem stille og roligt. DIalog er altid den første og oftest bedste løsning. Der er intet så irriterende som et anonymt brev. Fik stoppet et i min gummistøvle uden for min dør - de havde ikke engang turdet lægge det ind ad brevsprækken for tænk hvis jeg opdagede dem (havde midlertidigt stillet lidt storskrald i vores kælder under renovation af min lejlighed, vel at mærke uden at det stod til gene).

    Prøv at tænk på hvis det var dig selv, hvordan ville du foretrække at folk reagerede? Man reagerer meget mere positivt hvis naboen er venlig og måske endda hjælpsom - måske synes de selv det er irriterende at deres hunde gør og vil blive glade for gode råd... Hvis man bliver "angribet" går man oftest i forsvarsposition og er meget svær at have med at gøre smiley

    Held og lykke!


  • #4   29. maj 2009 Griner "forening stop nabogøen" ;-D fed koncept!!

  • #5   29. maj 2009 Jeg gik faktisk ind en dag da hundene havde gøet i lang tid. Jeg havde den ondeste hovedpine, men selv om jeg spurgte meget pænt om hun ville være sød at tage sine hunde ind en halv times tid, var svaret NEJ....."alle andre lader også deres hunde gø i haven" var svaret.

  • #6   29. maj 2009 Jeg joiner i øvrigt gerne foreningen med en nabo med en psyko-gravhund og dertil en overbo med en fed jack russel der stemmer i - fantastisk når de står på hver sin etage og gør af hinanden...

  • #7   29. maj 2009 hvis du syntes det er irriterende, så syntes jeg du skal gå ind til din nabo og spørge pænt om de er klar over deres hunde gør meget, og spørge om de ikke kan være lidt obs på det, vi bor på landet og har fået et anonymt brev om at vores hunde gør for meget, så har vi taget brevet og gået rundt til alle vores næremste naboer, men så siger de alle de hører dem aldrig, og de er ikke et problem, hvor dan skal man så forholde sig til sådan et brev.
    vi vil hellere end gerne hvis folk lige kommer og siger det, så kan man snakke om det og gøre noget ved det...


  • #8   29. maj 2009 Jeps...Jeg vil gerne være med i den forening!!!! Lige nu pisser det mig af at naboens boer boel, igen igen igen, bare står og galper af ingenting!! De lukkler den ud kl. 6 om morgenen (også i weekenderne) og det første den gør er at fare hen til hegnet og gø og opfordre mine hunde til at komme ud og slås!!!

  • #9   29. maj 2009 Og JA; de er klar over at hunden står og gør. Men de kan bare ikke høre den, når den er i haven, for de sidder selv i den anden ende af huset!!!

  • #10   29. maj 2009 Tror jeg får svært med at formulere mig pænt, så den skal jeg vist lige tygge på.....

  • #11   29. maj 2009 Jeg ville også foretrække at du kom hen og snakkede med mig, hvis det var mig. Jeg ville blive sur/irriteret over et anonymt klagebrev.

    Jeg har én hund som også gør. Og nogle gange har hun gøkonkurrence med de andre hunde på vejen. Hun får besked på at stoppe. Men hvis nogle klagede over hende ville jeg foretrække de kom personligt.
    Så har man mulighed for lige at tage en snak om det, og jeg kunne evt. fortælle at jeg forsøger at vænne hende af med det, istedet for at folk måske tror at jeg er ligeglad.


  • #12   29. maj 2009 Hvis det er nogenlund fornuftige mennesker tror jeg du får mest ud af en venlig samtale.

    Vores gamle naboér (vi er flyttet) havde to hunde plus datterens hund kom hver morgen kl 6 og blev hentet igen omkring kl 20. De hunde lavede intet andet end at gø, og det var ikke kun lidt eller når det blev forår, det var HELE tiden. Vi havde også selv hund der, og vores hørte man aldrig, på trods af at nabo'ens hunde flere gange forsøgte at komme igennem hegnet ind til os. Da en af hundene en dag stod udenfor vores hoveddør fik jeg nok. Hunden fik snor på og så gik turen til nabo'en. Og i venlige toner fortalte jeg om deres hunde og hvilke gener de medførte. Alt hvad jeg fik var at jeg ikke havde ret til at tage deres hund i snor, det kunne den ikke lide, den kom aldrig udenfor hjemmet, haven var dens hjem, og så kunne jeg godt smutte hjem. Jeg gav dem en uge, men intet skete, kontaktede så nogle af de omkring liggende huse som også var generet af de hunde. Ringede til politiet som faktisk kom hurtigt og tog den så derfra, de gik ind til de folk vi havde snakket med og så gik de ind til huset med hundene. 14 dage efter var der fred, meget minimal gøen, som man nu kan forvente når man har hund. Det viste sig at det var datterens hund som kørte de andre op, og efter politiet havde været der turde de ikke passe den mere. At de så lod alt gå ud over os, det er en anden sag. Men her skulle politiet altså med før der blev stille.


  • #13   29. maj 2009 Arh, suk!..

    En af mine naboer har to små hunde, og jeg er ikke så glad for dem.. Den ene er rigtig sky, så den anden overkompenserer ved at gø som en sindssyg!..

    Nogle dage kommer de ud på altanen, og når de gør det, gøer de KONSTANT!

    De gøer af alle mennesker, dyr, biler og andet der går på gaden.
    Det er skideirriterende, især fordi vi bor inde i byen, så der er altid folk. Og de kommer ikke ud og stopper hundene..

    Heldigvis er det ikke hver dag de står der..


  • #14   29. maj 2009 dyrenes beskyttelse har nogle pjecer, der hedder
    -hunden alene hjemme- rekvirer dem, og put dem i naboens post kasse.


  • #15   29. maj 2009 Jeg ville ikke ku holde det ud ret længe smiley

    Hvis det ikke hjælper at tale med naboen, ville det måske hjælpe at smide den lov, der omhandler hundegøen, ind af brevsprækken...


  • #16   29. maj 2009 Jeg har fået et brev i postkassen af mine naboer på den ene side.
    De synes at Kia gør for højt af dem og deres gæster når de kommer meget tæt på hegnet.
    Og det er mere end fair at få det at vide hvis andre har et problem med ens hund ... Jeg kan ikke dæmpe hvor højt hun gør men jeg kan træne hende mere i ikke at gø af lige præcis dem ... (De er de eneste hun gør af ...)

    Hellere et brev så man kan handle på det end at det bliver til nabokrig.

    Jeg har så haft mulighed for til gengæld at bede deres gæster lade være med at provokere Kia ved at putte fingerne igennem hegnet og bede dem og deres venner ikke sidde at synge i haven til kl. lort om natten når jeg skal på arbejde og ikke at have deres bil til at stå i tomgang op af min soveværelsesmur (som i øvrigt heller ikke er lovligt her i byen) ...

    Ang. Kia vil jeg prøve at finde en anden løsning ang. hegn (så det bliver mere lukket) - naboerne skal betale halvdelen da det er fælles hegn og så har de ellers mit telefonnummer så de kan sms'e hvis de har brug for at jeg lukker hende ind ...

    Kia er kun ude når jeg er hjemme så det er ikke et uoverstigeligt problem ...

    Kia kan lide alle mennesker, men har af en eller anden grund set sig rasende på dem ... :o(

    Tror det kan have noget at gøre med at naboerne til den anden side snakker med hende og ungerne har været ovre at lege med hende. Dem siger hun intet til, men de her dem kan hun ikke fordrage ... Muligvis fordi hun kan mærke at jeg heller ikke bryder mig om dem ...

    Men vi vil prøve at lade de naboer der har et problem med hende møde hende ... Så må vi se om det bliver bedre


  • #17   29. maj 2009 Hegnet fejler ikke noget ... Hvis de vil have et andet hegn/mur jah så må de betale halvdelen ...

  • #18   29. maj 2009 Det er deres ønske at få en mur eller et andet hegn (kan have noget at gøre med at de i forvejen har sat et stort hegn op på alle andre sider af deres hus og nu gerne skulle have mig til at betale for det stykke der vender op til mig) ...

    Mit hegn pt. (link fjernet)

    Min hund gøer og deres kat render rundt på min matrikel og jager fugle og spiser Kias mad ... Jah ... I mine øjne går det lige op :o)

    Men selvf. skal hun ikke stå og galpe i haven. Det er ingen tjent med ...


  • #19   29. maj 2009 Naboerne til den anden side er også smaddersøde. Dem her er ny og meget lidt imødekommende ...

    Næh jeg synes at det er et fint hegn, men hvis deres gæster stikker fingrene igennem jah så har de selv lært hende at gø af dem og når deres kat kommer ind i haven jah så gør hun også ... Men hvad ...

    Havde de været mere imødekommende ville der ikke have været noget problem da Kia så ville have accepteret dem på lige fod med de andre naboer ...

    Men joh et nyt hegn kan da snildt bruges ... Hvis jeg en dag får råd ... Står ikke øverst på prioritetslisten alligevel ...


  • #20   29. maj 2009 Har prøvet PRÆCIS det samme.

    Først nævne det for ejer..
    Så masser af breve til boligforeningen. Gerne med underskriftindsamling.
    Derneæst anmeldelse til politiet.


Kommentér på:
Naboens hund står og gør konstant.

Annonce