{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.071 visninger | Oprettet:

Andre med hund der ik' bli'r overfald? {{forumTopicSubject}}

Totalt neanderthaler overskrift, men der kan jo næsten ikke stå noget *G*

"Andre med hunde der heller ikke bliver overfaldet!?"


Jeg synes virkelig at der bliver oprettet mange tråde hvor folk beskriver hvordan deres hund igen og igen bliver overfaldet af løse hunde..
Ikke at jeg betvivler dette men tænker bare at jeg da virkelig bor i et godt område for jeg har i alle de år jeg har boet her ( også boet på denne vej som jeg bor på nu, som barn ) kun hørt om 2 seriøse overfald - Og det er over mange år..

Her hvor jeg bor går MANGE med deres hunde løse, men alle tager deres hund i snor når de møder andre ( Der er da altid et par missere hist og her ) og dem der ikke gør, det er fordi at deres hund er ligeglad med andre hunde.
Her er mange hunde i området så det er ikke fordi at vi aldrig møder nogen. Og rigtigt mange forskellige hunde og mange forskellige typer ejere..

Jeg er aldrig utryg over at min hund er løs og jeg er heller ikke utryg hvis der en gang imellem er en hund der ikke lystrer ejer og alligevel løber ned for at hilse min hund, for vi har aldrig mødt en aggressiv hund og SLET ikke en løs en..


Vi hører altid om det sure og negative og jeg ville da også blive ked af det og fortælle om hvis Laura blev overfaldet, eller hvis der var idioter der luftede hunde fra knallerter eller var ligeglade med om de var løse og ustyrlige !!
Men det er jo ikke kun dårligt..


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardinstang 250 kr.
  • Montere en kattelem i en dør 1.000 kr.
  • El løbehjul - skift af bremseklodser - kugoo g2 600 kr.
  • Flytterengøring 2.500 kr.
  • Samling af 2 garderober fra jysk 2.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Andre med hund der ik' bli'r overfald?
  • #1   23. jun 2009 Miiiig, folk skal nok se at komme væk og holde deres hunde i snor når vi kommer gående. Men føj tænk sig hvis vi en dag mødte en bidsk løs hund.

  • #2   23. jun 2009 Hehe, ja så er der fri passage smiley
    Tør folk ikke lade deres hunde hilse på Cæsar ?


  • #3   23. jun 2009 Nej, det er ikke kun dig. Jeg er også altid lidt forbløffet ovet at læse hvor mange, der får deres hunde overfaldet, eller hele tiden møder løse agressive hunde.
    Jeg møder ikke så mange hunde, hvor jeg bor nu - langt ude på landet - med har også boet i by og har gennem mange år med hunde mødt masser af andre hunde både løse og i snor, og langt de fleste har været venlige og møderne uproblematiske.


  • #4   23. jun 2009 For et par år siden forsøgt 2 hunde, som rev deres ejer på røven at overfalde Babett. men det lykkes ikke.
    Men ud over den epesode, er Babett ikke blevet overfaldet.

    Når jeg går en tur, så er Babett løs, og Babett er ligeglad med andre hunde, hun gider dem simpelhen ikke. Hun vil bare gå sine egne veje,uden indblandig fra andre hunde.

    Men når vi er på træningsbanen, så skal der leges, hygge nusseri. især er der en tæve, som er 1 år ældre end Babett, de 2 er udadskillige, de kan ligge og rulle rund og hygger sig.



  • #5   23. jun 2009 Stine P
    Lige præcis, tror ikke jeg kan tælle på en hånd hvor tit jeg har set folk med løse hunde gå i panik og famle febrilsk med snoren og så bagefter gå i en kæmpe bue udenom eller endda vende om haha og så kommer man trækkende med et stykke dovendyr som aller helst ville sidde på en trækvogn hele gåturen. Men der er da også nogle der godt tør. Men ja han ligner jo et stykke med uhyre.


  • #6   23. jun 2009 Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de hunde der ofte bliver overfaldet, selv sender nogle signaler til andre hunde.

    Jeg har haft hund i 20 år, og jeg har aldrig oplevet at mine hunde er blevet overfaldet af andre hunde. Og jeg går meget i byer, og har ofte mine hunde løs forskellige steder


  • #7   23. jun 2009 Lene - Rart at høre smiley

    Babett - Ja sådan var vores gamle hund på sine gamle dage. Hun gad bare slet heller ikke andre hunde..
    Laura er heldigvis ikke lige så vild når hun ser andre hunde som da hun var hvalp.
    Men dejligt ikke at skulle tænke på at finde snoren frem hver gang i møder andre smiley

    Susanne - Ja håber da at kastration virker smiley

    Vivi - Hehe, nå ja sådan har jeg nu aldrig været. Laura har godtnok hilst på mange "farlige uhyrer" på vores gåture ..


  • #8   23. jun 2009 Stine P

    Sådan har Babett altid været, sådan en der bare vil passe sig selv, selføllig kan hun finde ud af at leg med andre hunde, men det er ikke den store interresse.

    Her hejmme, har jeg fjernet hegnet, da haven er lagt om, men her går hun kun til græskanten i baghaven, selv om der er åben, så kan hunde, katte og mennesker gå forbi ude på vejen, uden at hun gør eller løber ud efter dem.
    Skraldemanden kan hente skraldespanden, og posten kan komme med post, uden at hun går over græskandten, bliver bare liggende. men har et vågen øje.
    Men der er ingen der skal komme ind i baghaven, så bliver hun sur.


  • #9   23. jun 2009 I skal da bare flytte til Aalborg Øst, så skal det nok ændre sig ;o)

  • #10   23. jun 2009 Mine er heller aldrig blevet overfaldet.

    Da jeg havde Cairner, skulle jeg lige have et vågent øje med mine hanner - de havde en tendens til at tro, at de var på størrelse med Rundetårn.
    Men Norwichen MÅ IKKE vise tegn på aggressivitet, så de render åbenbart ikke i problemer ( jeg har i hvert fald aldrig oplevet det ) jeg har besøg af en del Cairn hanner, som ikke tåler synet af andre hanner.......men de har ingen problemer med mine Norwich hanner.


  • #11   23. jun 2009 Oscar err blevet overfaldet af en schæfer da han var lillle .

    Med ellers ingen :o)

    Dog mødte vi en meget hidsig dalmatiner han den ene dag vi var på vores morgen tur. Den var ikke i snor og kom løbende meget truende hen i mod os. Den kom dog på andre tanker, et par mtr. fra os, da mine pustede sig op og stod sammen - så den tog ,bogstavligtalt, halen mellem benen og løb tilbage til ejeren :o)

    Jeg har aldrig mine hunde løs - kun hvis vi går ned på en nærliggende brakmark :o) men aldrig hvor vi kan møde andre hunde :o)


  • #12   23. jun 2009 Jeg har også haft hund i 20 år og har kun 1 gang oplevet et overfald og det var i en hundeskov.
    Emma var kun 4 mdr og uden varsel kom en tysk ruhår flyvende lige i flæsket på hende og den ville ikke slippe igen........men et par ordentlige rap af en lædersnor fik den på andre tanker.....ejerne var ...tjaaaa...ham så vi ikke:o(
    Men ellers har jeg aldrig oplevet overfald, men jeg kommer så heller ikke i hundeskove mere og de fleste løse hunde er venlige eller så finder de hurtig ud af, at de ikke har lyst til, at bide skeer med Emma.


  • #13   23. jun 2009 Fie er heldigvis aldrig blevet overfaldet

    Men der har været et par kedelige episoder i parken


  • #14   23. jun 2009 Jeg tror også tit, det er fordi folk slet ikke kan læse, hvad der sker - og derfor tolker det som et overfald.

    I forrige uge mødte vi bla. én med en frisk og fræk lille uldtot, som piskede rundt, og ville lege med Aqui (som jo er temmeligt meget større) Hver gang Aqui løb efter den og kom tæt på, så lavede den rullefald (vi snakker altså INDEN han overhovedet nåede hen til den) og så drønede den ellers glad videre.

    Ejeren gik fuldstændig i panik, og forsøgte at kalde den til sig, for som hun så det, så forsøgte den at flygte fra Aqui, som bare fulgte efter og væltede den omkuld, så den ikke kunne flygte. Hun forsøgte med skinger stemme at kalde den hen, men det ville den selvfølgelig ikke, for den havde det jo lige så sjovt.

    Behøver jeg fortælle, at den fulgte efter da vi piftede og kaldte Aqui til os?

    Men jeg er da ret sikker på, at hun sagtens kunne gå hjem og fortælle at hendes lille hund var blevet overfaldet af en stor ulv!


  • #16   23. jun 2009 næææ mine bliver heller ikke overfaldet.. men jeg holder mig også langt væk fra områder hvor dette kan blive en mulighed. benytter ikke offentlige hundeparker osv mere.

  • #17   23. jun 2009 Dejligt at læse at mange har det som jeg !!

    Og et par gange er Laura da også blevet kastet om på ryggen ( Hun kan være frygteligt dominerende ) af en tæve der var stærkere end hende.
    En gang var det en Schæfertæve der fik nok af hende.
    Hun blev lige vippet om på ryggen og så stod Schæferen ellers ovenpå hende med de mest blottede tænder jeg nogen sinde har set..
    Laura lå helt stille *G* .. Og bagefter var der ikke noget med nogen af dem.
    Det ville mange nok ha' set som overfald hvis de ikke var inde i hvordan hunde fungerer , men det var jo ikke engang i nærheden af noget der mindede om overfald.

    Så vil gi' jer der skriver det, ret i at mange tror at visse situationer er overfald, hvor det bare er leg eller rangordens halløj.
    Laura kan godt være streng, og tit siger jeg også til folk der ikke kender hende "Det er altså kun lyd og aldrig tænder" smiley


  • #18   23. jun 2009 Anne-Marie -
    Tror også bare at jeg er blevet træt af alle de der "få hunden i snor" tråde , for det giver jo et billede af en virkelighed der ligger langt fra hvordan det forgår i mit område..


    Babett - Dejligt at du ikke behøver at tænke på snor og hegn.
    Vores låge til haven står nu også for det meste åben ude i haven og Laura går aldrig ud. Hun har simpelthen lavet en usynlig låge i sit hoved - Jeg aner ikke hvorfor.
    Men når der går folk forbi ude på græsset, så sidder hun bare og kigger på dem. Men havde vi været ude på græsset så var hun gået over og snuset til dem hvis hun fik lov..

    Karina og møghundene - SÅdan nogle mennesker er så belastende :-S


  • #19   23. jun 2009 Jeg bor i indre københavn, hvor der er mange mennesker som har kamphunde/muskelhunde. Og hvergang jeg ser sådan, ryger mit hjerte op i halsen og jeg skynder mig væk. Tænk hvis hunde få vristet snoren ud af ejens hånd.
    Jeg har prøvet hvor Zena bliv blidt af en kamphund og hende damen som ejede den sage, guuud det har den aldrig gjort før.
    Derfor har jeg den lige med de racer at, jeg holder mine hunde langt væk fra dem, og jeg er generalt bange for de hunde, specielt her i indre by, hvor der er mange unge mænd som gå løse med deres hunde elller ikke kan holde dem, fordi de ikke har fået den træning de har brug for.
    Desværre er det sådan her, jeg ved ikke hvordan det er i villa kvaterene, men her i sydhavnen, skal man værer meget opmærksom på sin hund og andres hunde man møder smiley


  • #20   23. jun 2009 Jeg har aldrig oplevet overfald, men jeg tager også mine forholdsregler. Holder mig langt væk fra muskelhunde af enhver slags (medmindre de ikke er kønsmodne) og kommer aldrig i hundeskove. De overfald jeg har hørt om, blandt andet fra kursister har alle undtagen et været i hundeskov.

  • #21   23. jun 2009 jeg har før skrevet herinde , at det undrer mig .... at nogen hunde kan være blevet overfaldet 5-6-7 gange...... jeg skrev at må være deres EGEN hund , der sender forkerte signaler........ men det er der aldrig nogen der har givet mig ret i.

    Jeg har haft hunde i over 40 ( voksen ) år...... der er aldrig nogen af mine hunde , der er blevet overfaldet..... eller har været oppe og slås....
    Jeg har altid haft 2 hunde samtidig......... både 2 tæver sammen... 2 hanner sammen.... eller som nu 1 af hver..... har heller ikke haft problemer herhjemme.....

    Mange gange tror jeg , at folk ikke vil indse , at det er deres EGEN hund , der er noget i vejen med......

    Men det er jo bare MIN mening...... :O)


  • #22   23. jun 2009 Jeg har haft nogle ubehagelige episoder..
    Nogle siger at hvis der ikke sker skade, så er det ikke et rigtigt overfald...
    Jeg oplevede det som et overfald da jeg kom gående på fortovet med taco i snor, og der uden varsel springer en hund ud fra en have og går direkte ind og bider Taco i nakken... Nu er Taco ikke en hund der viger, så det udviklede sig ret hurtigt... heldigvis var ejeren også i haven og kom ud og hjalp med at skille dem ad.
    Ingen synlige skader på vores hund... Blev ikke for at spørge til den anden.

    Forleden da til træning går vi forbi en masse hunde (som jo logisk nok er der til hundetræning).. Dess har fået øje på en anden belgier, der ikke plejer at være der, så hun er meget opmærksom på den. da hun somregel ikke er særlig sød i nærkontakt med hunde holder jeg også øje med den hund hun er fokuseret på, så jeg kan nå at reagere, hvis de skulle komme for tæt på hinanden (er begge i snor, men den anden har LANG snor) Pludselig er der nogen der råber " TINA !!!! PAS PÅ!!!!! " Og et split sekund efter er der en rottweiler, der går løs på Dess bagfra..
    Den og Dess kan ikke lide hinanden, og den stod bundet (ejeren lige ved siden af).. Da den så Dess skældte den voldsomt ud, som den altid gør, og kastede sig frem i linen... karabinhagen sprang...
    Jeg var totalt uforberedt og nåede slet ikke at reagere.. Heldigvis kom der folk til for at hjælpe med at få rotten væk... ejeren blev bidt i hånden, men ikke alvorligt.
    Ingen af hundene fik synlige skader


    Var det overfald ??
    Jeg synes det, men måske tolker jeg helt forkert


  • #23   23. jun 2009 Anne-Marie og Bulldog - jeg er enig. Jeg tror mange gange, at hundeskoven er den "lette" løsning og folk slipper gladeligt deres hund løs - selvom de ikke har styr på den. Så jeg holder mig væk. Det er lidt trist at det ernødvendigt..

  • #24   23. jun 2009 Mine er belvet overfaldet 6 gang.. mon deres røve signaliserer noget?.. for sjovt nok kommer de hunde der overfalder vores altid løbende bagfra

  • #25   23. jun 2009 Iben.. Det er rigtigt, men når man et par gange har oplevet at hunden er blevet sat af i indhegnet hundeskov, og ejeren er kørt igen.. Ned for at handle måske ?? Så bliver man sørme noget forbeholden overfor hundeskove..

    Har snakket med en anden, der bla. oplevede at en tysk ruhåret gik helt amok på hans golden i en hundeskov... Da manden gik igen med sin golden sprang den tysk ruhårede over vildthegnet og angreb igen.....

    Der er også en hundeskov man bestemt skal holde sig fra....
    Nogle bestemte typer med bestemte hunde har besluttet sig for at det er deres skov.. "Vis dig her og din hund bliver flænset"


  • #26   23. jun 2009 Her har vi heller ikke haft nogen deciderede overfald, men folk er også søde til at sætte snor på deres hund når der kommer andre og spørg pænt om Chianti vil lege

    Dog er hun blevet måslet let rundt da hun var lille hvalp. Naboen havde fået en Newfoundlænder (Mickey) på samme tid som jeg havde fået Chianti, den var én dag yngre end hende og så syntes vi jo at de skulle lære hinanden at kende. Men den var lidt for voldsom i sin leg, for selvom det var en lille hvalp var den jo noget større end min lille Fis.
    Efter det har Chianti altid undgået Mickey, som dog er blevet aflivet idag pga voldsom HD


  • #27   23. jun 2009 Min hund er aldrig blevet overfaldet og hun møder fremmede hunde jævnligt. Selv den hund i kvarteret som folk ser lidt skævt til hygger min hund sig med. Men Tirith er også god til at kaste sig i støvet hvis nødvendigt, for derefter at springe op igen for at lege. Men en hunderace som vi skal holde os fra er gravhundene - de hader Tirith for et godt ord og sådan har det været fra dag 1. Det må være noget med Tiriths attitude - rejste øre og høj haleføring??? Jeg ved det ikke.

  • #28   23. jun 2009 Tina, jo de to episoder, du nævner vil jeg også kalde overfald.

    Og jeg vil da heller ikke påstå jeg aldrig har været ude for et overfald, men på trods af 29 år med hunde, er det kun sket enkelte gange.

    Jeg har selv pt. en hund, der ikke altid bryder sig om andre hunde. Og kommer de hen og hilser alligevel, så snapper hun efter dem. Ikke noget voldsomt, bare et: gå væk, der ikke bliver fulgt op med mere agression.

    Men alligevel ser jeg folk blive forarget og nervøse. Hun er ikke løs. Det er ikke i mine øjne i overfald, men bare kommunikation, som hundene i hvert fald ikke misforstår. Men ikke alle mennesker forstår det.


  • #29   23. jun 2009 Lene : Tak.... Rart at vide jeg ikke er pylret omkring de oplevelser :o)
    Det med rottweileren var jo et uheld.. Var karabinhagen ikke gået i stykker var det aldrig sket, så bebrejder ingen i den sag.

    Nu er mine hunde jo ikke de sødeste i verden.. det er jeg helt klar over, men jeg gør så alt der står i min magt for at de ikke kan skade andre.. Ved bla at holde dem i snor og holde mig væk fra hundeskove... Men det kan jo ske alligevel, og det tror jeg er det vigtigste at huske. Hvis man lader sig lulle ind i en illusion om at der aldrig sker noget, så rammer det pludseligt og hårdt..

    Det var så en opfordring til alle.. Både dem med søde hunde og dem med knap så søde hunde


  • #30   23. jun 2009 Anne-Marie, nej, hun er ikke en hundeskovshund.

    Men i de fleste situationer kan hun nu godt omgås andre hunde, men på hendes præmisser
    F.eks. var vi på skovtur i pyr-klubben i søndags, og mens vi samledes på parkeringspladsen før vi gik, kom de fleste hunde lige hen og hilste på hende, til trods for at de fleste ejere godt kender hende, og jeg ikke lægger skjul på at hun ikke vil hilse. Alle undtagen hvalpen fik besked på at humme sig. Ingen dramatik omkring det og heller ingen ejere, der hidsede sig op der.
    Når vi så først kommer ud i skoven og gå, slapper hun af, og kan f.eks. sagtens stå i klump med alle de andre for at snuse samme sted, eller gå lige op og ned af fremmede hunde og bare ignorere dem.

    Det burde ikke være svært at accepterer, men jeg har været ude for folk, der synes at det var dog frygteligt, sådan en sur hund. Og klart, det ville da være nemmere, hvis hun bare elskede alle hunde, men så længe hun ikke er opsøgende agressiv, så ser jeg ikke det store problem.


  • #31   23. jun 2009 Min gamle hund blev på sine næsten 16 år overfaldet 2 gange. 1 gang af en kat og den anden var en bullterrier (årsagen til at jeg har det svært med dem i dag). Hunden overfaldt vores mens hun var i snor og totalt uopfordret ...

    Kia er 2 år og er endnu ikke blevet overfaldet. Jeg siger endnu fordi når så mange konstant får deres hunde overfaldet så kan vi jo næppe håbe på at gå fri ...

    Kia har været ude for episoder som for andre måske ville blive beskrevet som overfald men at hun får et hak af en hanhund fordi hun vælger ikke at respektere et nej (han havde advaret hende ved knurren om at lade ham have sin pind i fred) jah det er ikke et overfald det er alm. socialisering ...

    Jeg har tit tænkt som Anette, at de hunde som bliver overfaldet gang på gang måske nok sender forkerte signaler ... Dette ville for mig være en logisk konklusion frem for at satse på at de bare er uheldige ...
    Man bør som ejer overveje dette ...

    Ang. hundeskov så er jeg nok en af dem som er doven. For vores hundeskov er en lille bitte indhegning som ikke er så sjov at gå tur i da den flyder med hundelort langs stierne.

    Så vi bruger den kun til hundesocialisering og vedligeholdelse af denne.

    Slutter tit ude i hundeskoven efter at vi måske har gået en lang tur i den alm. skov eller tilbragt en lang dag med at bade og lege i åen ...

    Kia er ikke vildt socialt anlagt. Hun er som typisk schæfer reserveret over for mennesker og hunde der ikke er en del af hendes flok. Hun ignorerer dem bare og tager ikke kontakt hvis ikke jeg beder hende om det ..

    Hun er lidt som Babett beskrives. Hun ignorerer som regel andre hunde (de hunde der indgår i hendes flok/faste legekammerater undtaget) og tuller rundt og snuser og leger i udkanten af de andre hunde.
    Men det betyder ikke hun ikke får noget ud af at være sammen med dem.

    For hun ser og hører dem lege og hun ser dem kommunikere og indimellem så er der en hvalp eller en unghund der får hende overtalt til at lege ... Og ellers så er der et hav af spændende dufte som hun kan bruge tid på


  • #32   23. jun 2009 Ja, jeg bor også i Sydhavnen - så jeg kan desværre ikke sige, at jeg falder ind under denne overskrift!

    Og jeg har selv en hund, der ikke er vilde med andre (store) hanner - netop fordi han har oplevet, at de overfalder ham!
    Så han lægger selv op til det, og derfor er jeg selvfølgelig ekstra opmærksom - det er andre bare ikke!!!!

    Så jeg misunder jer, der kan gå en tur i området uden at vente på hvornår den næste løse glubske hund kommer rundt om hjørnet....


  • #33   23. jun 2009 Iben : Det lyder til at være et skønst sted du bor..

    Jeg bor også i et meget lille samfund i det mørke Jylland.. men det hjælper ikke meget.
    Alle de hundeskove her i området (indenfor 15 km ) skal man køre til.. Med mindre man har hele dagen og er i god form.


  • #34   23. jun 2009 skønst = skønt

  • #35   23. jun 2009 Jeg bor så langt inde i det mørke Jylland at det er overraskende hver gang der rent faktisk er nogen der finder hundeskoven. Møder næsten aldrig nogen når vi er i skoven eller hundeskoven :o)

  • #36   23. jun 2009 Iben : Tja... Mit profilbillede er såmænd bare en halsgivning på kommando :o)) Men giver ret i at det ser lidt farligt ud

  • #37   23. jun 2009 Jesper S - Det var da noget underligt noget at skrive. Det er da kun dejligt hvis der ikke har været mange amstaff-overfald. Men nu er det nok temmelig svært at drive statistik på et par svar på HG. Desuden er der mange fornuftige ejere af den type hunde,der har dem i snor og så sker det jo ikke. Plus der er trods alt flere schæfere, labradors etc. i DK, så chancen er stadig større for at det er sådan en hund. Men det som jo er hele sagen er at når så stærke hunde, som eks. amstaff, først overfalder er det ofte med døden til følge eller i al tilfælde med en del sammenlapning hos dyrlægen.

    Min hund er blevet tygget i to gange af labradors og en gang af en amstaff/pitbull (og der var hul i hunden alle tre gange hvilket vel kvalificerer til at det er et 'overfald' - for i andre har ret, mange er pylrede.



  • #38   23. jun 2009 Min hund må lege med alle typer hunde. Jeg er ligeglad med hvilken hund det er , bare den kan omgåes hunde..
    Men små hunde får hun nu ikke lov at lege med, da hun som regel er for voldsom selvom at hun selv er lille.
    Men selvom at min hund har leget med alle slags hunde og virkelig mange hunde generelt så er der ikke sket noget..
    Kan godt se at det er sværere hvis man bor i indre københavn eller i et område med typer der holder hund fordi at den skal bare barsk og sej - For så er det nok ikke socialisering der står først på listen over To-do med hunden..
    Og slipper en usocialiseret hund løs, er der nok større risiko for at der sker noget slemt..


    Tina - De 2 episoder du skriver om vil jeg også sige er mere end bare heftig konfrontation..



  • #40   23. jun 2009 Beanmor : Det er heldigvis kun af omtale jeg ved det... Og kan faktisk ikke huske om det er den i Hjøllund ( ude ved p pladsen på heden) eller i Gludsted....

    Jeg kommer jo ikke selv i hundeskove med mit rovdyr

    jeg tør ikke satse på "som regel"..
    Men vi kan jo gå rigtig lange gode ture i skoven...
    Vi plejer at gå over fodboldbanen og ind i skoven i hjørnet.. Derfra går vi under hovedvejen (tunnel) og ud til fængslet.. Over A13 og ind i skoven igen.. Her kan man vælge at gå tilbage mod byen, så man kommer ud på skovbakken nede vd DcH pladsen eller gå igennem øko dalen (skovdalen)..
    Man kan også gå videre.. Feks ud til rørbæk sø eller bare til Yvonne stenen....

    Ture på 1-3 timer.. Ca.. hvis man ikke holder pause.

    Det foretrækker jeg frem for hundeskove..


  • #42   23. jun 2009 Stine +
    Casio og Mike. : Tak. Det er rart nok at få at vide man ikke fejltolker.. men det er selvfølgelig også beskrevet som jeg oplevede det.

    Mest ærgelig er jeg over at mine hunde skulle opleve at jeg ikke kunne kontrollere situationen.... Især Dess.. Hende har jeg haft rigtig meget arbejde med omkring tillid til mig (omplaceringshund)


  • #43   23. jun 2009 Iben : Altid... Der er også rigtig meget vildt, og det skal have lov at være i fred for mine hunde....+ der er skilte med "hund i snor"

    Jeg bruger 8 meter flex liner i skoven.. Så har vi begge frihed under kontrol


  • #44   23. jun 2009 Nej det giver ikke det samme.. men vi kan også risikere at møde andre med hund, selv om det er sjældent, og min hund er altså bare ikke særlig sød..
    Min hund reagerer meget bare der er et egern der er løbet op i et træ 100 meter fremme... Hun kan næsten gå på bagbenene derhen og stiller sit tit og kigger op i træet. Tit på bagben.. Og når jeg synes det er nok og begynder at gå, så kan hun gå baglæns de næste 50-100 meter... Og det var bare for et egern, hun ved hun ikke kan nå... Så forestil dig en hare eller rådyr..
    Vi ser næsten altid rådyr når vi går tur.. Tit flere gange.

    Men helt sikkert ville det da være dejligt hvis man bare kunne lade snoren blive hjemme.


  • #45   23. jun 2009 Mine hunde bliver heller ikke overfaldet.

    Reiki har været lidt uheldig med en schæfer der hoppede ud af haven og sprang på ham -men ikke i en grad at jeg betragter det som et overfald. Havde schæferen ment noget alvorligt, er jeg ganske sikker på at Reiki var gået derfra med lidt mere end bare savl i pelsen;o)

    Schæferen er meget teritorial, og har vel villet bede ham fedte af fra "dens" fortov.

    Men bortset fra den episode, har jeg endnu tilgode at opleve sure hunde der springer på mine osv.

    Det gælder både her hvor jeg bor nu, og osse da jeg boede i varde.

    Men jeg tror muligvis osse det ligger i at vi har forskellige måder at definere overfald på.
    Jeg vil tro at mange havde betragetet reikis "uheld" som et overfald. Andre mener deres hund er blevet overfaldet hvis den bliver væltet omkuld af en anden hund osv.

    Så for at finde ud af hvilke hunde der reelt er blevet overfaldet, kræver det nok at vi først definerer hvad der kan betragtes som overfald.


  • #46   23. jun 2009 Nogle definerer det ved at der skal være synlig skade på hunden...
    Men er det tilfældet, så er mine ikke blevet overfaldet..
    Nogle siger det skal være umotiveret.. Men hvem af os opfatter alle de signaler hundene kommunikerer mellem hinanden ?

    Michelle . jeg har tidligere i tråden beskrevet 2 hændelser jeg og hundene har været ude for...Selvfølgelig farvede af at jeg oplevede det og ikke bare overværede det.
    Der skete ikke rigtig noget.. men oplevelserne var voldsomme alligevel


  • #47   23. jun 2009 Tina -jeg mener bestemt heller ikke der skal være åbne kødsår osv for at det har været et overfald.

    Det var mere i forhold til episoden med Reiki. Selvom både Reiki og jeg self blev temmeligt forskrækket, og at det bestemt ikke var sjovt, så synes jeg alligevel et overfald indebærer at "overfaldshunden" ønsker/forsøger at gøre skade.
    Den schæfer der sprang på reiki, væltede ham, gav en masse lyde fra sig, men forsøgte ikke at bide ham eller gøre skade på ham.
    Den har "bare" villet skræmme ham væk fra hvad den mente var dens fortov.

    Bestemt ikke en sjov situation, men dog ikke noget jeg ser som et overfald.

    Men en hund kan sagtens overfaldes uden at den nødvendigvis går blodig derfra, det er vi helt enige i.


  • #48   23. jun 2009 ... Der skete ikke rigtig noget, fordi jeg fik hurtig hjælp til at skille dem igen,,,, (tror jeg)
    I begge tilfælde udviklede det sig til regulært slagsmål inden for under 3 sekunder..

    Men enig... Hensigten med konfrontationen er vigtig, når man skal vurdere om det er overfald eller ej


Kommentér på:
Andre med hund der ik' bli'r overfald?

Annonce