{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
951 visninger | Oprettet:

"Det er bare en hund" {{forumTopicSubject}}

Efter at have læst et indlæg om Himmel hunde, blev jeg lige motiveret til at oprette et indlæg.

Inden jeg fik Freyja, kunne jeg slet ikke forestille mig hvor stor en betydning hun ville komme til at have for mig. Allerede en uge efter jeg fik hende, brød jeg mig ikke om at undvære hende. Gensynsglæden hvis jeg har været væk i et par timer er også ret stor, og nu efter 9 mdr med hende, kan jeg faktisk ikke forstille mig en hverdag uden at hun var der.
En weekend havde jeg sovet sammen med en veninde fra fre til lør, da hun så spurgte om jeg ikke kunne overnatte igen fra lør til søn. Da jeg så svarede hende at jeg skulle hjem til Freyja, var hun nærmest ved at tabe hovedet: "Jamen Lise, det er jo bare en hund?!". Men NEJ - for mig er Freyja, Luffe eller Simba ikke bare nogle hunde. Freyja især har en helt speciel betydning, og jeg turde faktisk godt vove mig ud i at sige at jeg elsker hende. Det er virkelig uhyggeligt så meget et dyr kan komme til at betyde for os mennesker, og det følelsesmæssige bånd vi ligger til dem er ofte ligeså stærkt som til vores familie.
Ligesom i "himmelhunde indlægget", beskrives der hvordan man kan komme til at græde ved at se på billeder af sin gamle hund, trods det kan være 11 år siden den gik bort.
Her til aften gik jeg en tur med Freyja i solnedgangen. Der fik jeg bare den dér følelse: "For satan det er en skøn hund jeg har" ;o) Ved ikke om andre har prøvet det, men det føltes dælme godt.

Ja, undskyld mit lille følelsesmæssige 'trip', men havde lige behov for at komme ud med det ;o)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Det er bare en hund"
  • #1   15. jul 2009 Jeg er enig!

    For mig har Morris en 1. plads i forhold til næsten alt andet. Det er en hund, men "ikke bare en hund"

    Jeg ELSKER også min Morris og har altid lyst til at kramme ham helt ind til mig hele tiden smiley men det gider han kun om morgenen! he he...

    Jeg glæder mig hver dag til jeg skal hjem til ham efter arbejdet!



  • #2   15. jul 2009 Forstår hvad du mener og har det på samme måde. Man føler man er heldig at man har de hunde og man ville for intet i verden undvære dem og det værste ville være at miste dem.

    For mig er det mest Lilly, nok fordi hun er ældst - men hun er mit "barn" - mit et og alt. Og få timer væk fra hende, får mig til at savne hende.

    Før jeg fik hund tænkte jeg heller ikke sådan, men det er da godtnok ændret sig.


  • #3   15. jul 2009 Jeg er glad for mine hunde... men det er altså "bare" hunde...

  • #4   15. jul 2009 bliver næsten rød i hovedet når folk siger

    DET ER BARE EN HUND,,,


    den slags bemærkninger skulle forbydes
    kender godt følelsen ej hvor jeg elsker mine tøser

    en hverdag uden dem nej tak ...
    bliver helt rørt ligenu og varm indeni så meget man kan elske sin hund/hunde



  • #5   15. jul 2009 For mig var dutte ikke bare en hund. Hun betød dælme ligeså meget for mig som et menneske ville gøre.
    Min mor havde en hund som var hendes"barn" ..
    Så forstår udemærket godt hva ud mener


  • #6   15. jul 2009 Har lyst lige at komme med denne her (syntes den siger alt)

    "Bare en hund", er der mennesker, der siger.
    Er det "bare", at et andet liv har sluttet sig til mit,
    at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme,
    at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd,
    at to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed ?"
    Kaj Munk


  • #7   15. jul 2009 fik sku helt tåre i øjnene af den kaj munk

  • #8   16. jul 2009 Elsker også mine hunde, men kan altså sagtens undvære dem, når jeg er på ferie, for så ved jeg de hygger sig hos deres passere, men tanken om at de en dag er helt væk.....puhaaa....det kan få det til at løbe ned ad min ryg, selvom jeg faktisk er af den mening, at det "bare er en hund".

    Men selvom det "bare er en hund", er de en stor del af mit liv, og jeg har stærke følelser forbundet til mine hunde, så for mig er udtrykket ikke negativt, men bare et udtryk for, at de altså IKKE er mine børn, men mine hunde !!

    Kan godt forstå, at de udfylder det rum, hvor nogle har deres børn, hos dem der ikke har børn eller, hvor børnene er flyttet hjemmefra, men der er altså en forskel(synes jeg)



  • #9   16. jul 2009 Iben R : Lige netop det jeg mente !!

  • #11   16. jul 2009 mine hunde er mine børn elsker dem overalt på jorden, bare et par timer uden dem er hårdt, mit liv er mine hunde og de blir opdraget som hunde ikke børn, men alligevel er de mine børn i min verden, de er som regel med mig alle steder hvor jeg må have dem med, ellers er de alene hjemme men når der er gået 5 timer vil jeg hjem til dem, og kan jeg ikke det blir de passet hilsen en pylremoar... :o)

  • #12   16. jul 2009 Altså nu kan jge personligt umuligt holde grise i min lejlighed, men grise er da enormt søde og faktisk også ret så intelligente.

    Hunde kan du have boende i din seng, hvis du ønsker det og man må så gå ud fra at det er muligt at få et meget tættere forhold til sådan en....end et bondegårdsdyr !!

    Ved godt, at nogle spec. amerikanere holder de små grisearter i deres hjem....men det synes jeg simpelthen er synd for dyret, så det ville jeg ALDRIG anbefale...nej, grise hører til udendørs, hvor de kan gå og rode op i jorden...og tage sig et mudderbad, når de føler for det*GG*


  • #13   16. jul 2009 Både min familie og mine venner ved at jeg sætter mine hunde før dem - tror ikke rigtig de forstod det i starten, men de har lært at acceptere at sådan er jeg. Og heldigvis er flere af mine venner sådan.
    Så her er det hunde før mennesker. Men det er kun mine hunde. Andres hunde / dyr er jeg mere eller mindre ligeglade med.

    Jeg har også kat og en hamster - og for mig er det bare en kat og bare en hamster.


  • #14   16. jul 2009 Jeg sætter ikke min hund foran min familie.
    Men jeg sætter den utrolig højt, selvom jeg stadig behandler den som en hund. Det specielle bånd jeg har med Freyja kan jeg ikke have med nogen anden, hvilket jeg også tro er grunden til at det netop ER noget specielt. Jeg elsker hende på en helt anden måde end jeg elsker min familie, så jeg vil faktisk sige at jeg slet ikke ´kan sammenligne de to ting.


  • #15   16. jul 2009 Lia er heller ikke "bare en hund", ligesom mine katte heller ikke "bare er katte". Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg elsker dem og bekymrer mig om dem og savner dem når jeg er væk fra dem.

    Det betyder ikke, at jeg menneskeliggør dem eller at de er "erstatningsbørn", som mange tror fordi vi ikke har børn. Jeg kan ikke forestille mig, at den kærlighed jeg har til mine dyr vil være den samme som den kærlighed jeg ville have til mine børn, men der findes jo mange slags kærlighed og jeg har aldrig oplevet at den ene udelukker den anden. Jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at mit kærlighed til mit barn, sandsynligvis vil være det største og stærkeste jeg nogensinde ville komme til at opleve.

    Lige et surt opstød til sidst. Hvorfor tror folk altid at barnløses kæledyr er "erstatningsbørn"? Det virker til at det er helt okay overbærende at sige "Jamen det er jo også dine små børn" til en barnløs, men det ville man vel aldrig sige til et mand/kvinde med børn? Min mand og jeg er frivilligt barnløse. Ville vi have børn, så havde vi nok fået dem. Grunden til at vi har hund og katte, men ikke børn er jo NETOP fordi det slet, slet ikke er det samme.


  • #16   16. jul 2009 M. I skrev : Hvorfor tror folk altid at barnløses kæledyr er "erstatningsbørn"?
    ....................................................................................................................

    Jeg tror heller ikke, at det ALTID er sådan, men jeg har forståelse for, at det er sådan for nogle barnløse...eller hvor børnene er blevet så gamle, at de er fløjet fra reden smiley


  • #17   17. jul 2009 m.1 gir dig ret

Kommentér på:
"Det er bare en hund"

Annonce