{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor langt ville I gå??
  • #1   17. okt 2009 Hov, vil os meget gerne hører hvis nogle af jer herinde har kæmpet med et problem, som I har fået "styr" på...

  • #2   17. okt 2009 Vi gik meget langt med Ugly....Han blev opereret i sit øje da han var en lille vaps... Var efterfølgende blind resten af livet.. som s´desværre kun varede 2 år.. Havde multiallergi... Konsulterede 7 dyrelæger, til sidst hos <flemming christensen i bagsværd.. Kørte derind 1 gang om ugen... Tog 1 time hver vej.. Kørte ½ time 3 gange om ugen for, at bade ham..
    Ugly kostede 40.000 på under 2 år.. Døde af en mavevending.. Tænker, at han skulle have været aflivet før, så vi kunne have undgået mavevendingen..... Det var frygteligt for ham og os i den grad.., han gik i kredsløbschock og meget andet.. PUHA!


  • #4   17. okt 2009 Jeg har alene hjemme problemer med min, men jeg har valgt ikke at give op endnu, håber på at træningen en dag bærer frugt, men self. har jeg dage hvor jeg tænker at nu er det sku nok. Men bare tanken om at det bette pus ikke er ved mig gør at jeg vælger at overse de kampe vi går igennem.

  • #5   17. okt 2009 Puha er "glad" for jeg ikke er HELT alene..
    Jeg ville os overveje aflivning hvis vi snakkededet fysiske, og i svære tilfælde også hvis det var psykisk.
    Jeg har jo så en tæve på 2år der ikke kan være alene hjemme, og på lang sigt har jeg ikke pasningsmuligheder. Jeg har så bla af den grund valgt at finde nyt job, hvor jeg max er væk i 3-4timer om dagen(det kan hun godt klare alene) eller hun kan komme med.. Jeg har valgt at flytte-ikke primært pga hende- men flytter tættere på vennerne såder ikke går så meget tid med transport.. Mange har sagt jeg går langt, men hun erjo mit liv??? er det så forkert?? jeg har valgt hende og ikke omvendt..


  • #6   17. okt 2009 Jeg vil gå gennem ild og vand for min hund.. Har feks. for kort tid siden brugt 27000 kr. på dyrlæge regninger, så penge vil ihvertfald aldrig skille os ad.. smiley

    Fik jeg allergi eller noget måtte jeg jo bare ha´ noget medicin, han er jo min bedste ven smiley

    Min gamle RR ødelagt ALT, sofaer, gulve, fjernbetjeninger osv osv indtil han var 2 år, skide træls, men det er jo døde ting:) Og ham ahvde jeg indtil han blev 13½ år og måtte aflives...

    Så ja intet kan skille mig fra min hund smiley


  • #7   17. okt 2009 Jeg ville altid gøre det på hundens præmisser og ikke mine. Tror ofte man vil gøre meget for at beholde sin hund for ens egen skyld, men tænker man istedet på hunden vil det i tilfælde nok være bedre at lægge den til at sove eller omplacere den....

  • #8   17. okt 2009 Afhænger jo af problemet.

    ved fysiske problemer stopper det når jeg ikke mener hunden har eller kan få et godt liv indenfor en overskuelig periode.

    Psykisk afhænger det af om problemet er noget der kan trænes væk, hvordan hunden har det (hunden kan jo have det enormt skidt og er udsigten at den skal have det et helt år før det måske bliver godt igen, så er det slut), hvordan fremtidsudsigten er osv.


  • #9   17. okt 2009 Kald mig bare dum: Tusind tak:-) jeg vil heller aldrig undvære hende.. så må jeg jo bare gøre det så jeg ikk skal det:-)

  • #10   17. okt 2009 Det du gør, ville jeg også gøre. Jeg har ikke haft så mange problemer med Luna. Der var de gængse teenagerproblemer, hvor hun bed lidt i vægge, men det var ikke meget.

    Pt går hun til massør hver anden uge ca og skal i waterwalk for at få bygget noget muskel på hende og tage lidt vægt af samtidig.

    Jeg vil gøre alt for min hund, dog kun så længe hun har sin livsglæde


  • #12   17. okt 2009 Jeg ville gå langt, bare så længe der stadig er livskvalitet i det for hunden.
    Vi har vel brændt omkring 30.000 kr af på vores staff, på dyrlæger og undersøgelser. Han lider af angst anfald, og selv en myre kan dominere ham. Vi har prøvet alt forskeligt medicin, vi har fået røntgen billeder af hele hans krop. Vi har fået hans hjerne scannet osv osv osv. Vi har stadig ikke fået en diagnose, men "eksperterne" kan godt se, at der er noget galt. Han er vel lidt som en rainman hund, der falder i staver en gang imellem, og kan ikke tåle noget nyt.
    Hvis der er et nyt tæppe på sofaen, eller en indkøbspose på gulvet han ikke har set før, sø gør han af den, og løber ud og gemmer sig i gangen.
    Bare vi nævner hans navn, så kan han smide sig ned på maven og ryste.
    Vi har mange gange ligget på kanten til en aflivning, men hver gang er vi blevet ved. Vi har nu sendt ham ned til min kærestes søster, hvor han kan få fuldstændig ro, og alt kan gå efter rutiner, så må vi se hvordan det går. Vi har trappet ham ud af medicinen, men får han alvorlige tilbagefald eller kommer til at fejle andet, så bliver han nok aflivet smiley


  • #14   17. okt 2009 Jeg vil gå til verdens ende for mine hunde, så længe de har livskvalitet til det!!!!
    Den dag hvor værdigheden forsvinder for dem, stopper jeg!! Og det er kun dyrlægen og os, der kan vurdere det:-)

    Vi lider begge af allergi overfor hunde, men vi er begge på piller og vi skal IKKE af med vores hunde. Vi har fået både Lotus og Kaido EFTER at vi har fået konstateret allergi, så vi har taget et valg og det står vi ved!!


  • #15   17. okt 2009 Helt enig med Mette. Jeg vil gøre ALT for mine to kræ, men de skal dælme ikke lide under at jeg har svært ved at sige farvel når den tid kommer.

    Dog er der ingen anden allergi her i huset end min svigerfar, og ham æææælsker begge drenge helt absurd højt. Så måske er der bare noget xtra spændende ved allergikere.


  • #16   17. okt 2009 Pyha, svært spørgsmål. Det ville komme an på livskvalitet, sandsynligheden for at hunden kom til at fungere nær normalt og så også hvorvidt hunden udgør en fare for sine omgivelser.

  • #17   18. okt 2009 Laika var til dyrelæge ca. 6 gange, inden hun kom på BARF.
    Hun havde heletiden dårlig mave, vi skiftede foder 5 gange.
    Så i julen 07 var hun til læge forsistegang, og da var det lægen der overtalte mig til at tage Laika med hjem, og vente til hun ville blive et år.
    på det tidspunkt var hun 6 mdr. og allerede været til dyrelæge 4 gange.
    Men den 6 og sidstegang, snakkede jeg med min nye dyrelæge om BARF, og hun synes at det lød som en god ting, og ville gerne støtte mig i forsøget.
    Siden da har det kun været det årlige tjek, hun har været til.
    Laika er idag 2 år, og dejlig som aldrig før.


Kommentér på:
Hvor langt ville I gå??

Annonce