Hvor langt skal vi mennesker gå? Hvor langt skal vi mennesker gå?

Inspireret af en anden tråd på siden, vil jeg tage et emne op, som jeg længe har spekuleret over, og som meget ofte er et tema på mit hvalpehold, når der kommer nye hvalpeejere.

Som I alle ved, anbefales det at man passer meget på de større racer når det kommer til deres led. En stor hund må ikke gå på trapper eller blive udfordret fysisk med løb, spring og lign. før den er 1½ -2 år afhængigt af race.

Det undrer mig, at jeg ikke oftere ser at folk reagerer mod det faktum, at de hunde (ovenikøbet også brugsracer som min egen), at vores avl er så dårlig, at en hund den skal pakkes ind i vat og bomuld for ikke at lide under arvelige lidelser, syndromer, tilstande og sygdomme.
Jeg protesterer i det stille mod dette - hvor er vi henne, når vi som hundeelskere accepterer, at de hunde vi får ind i vores stuer er i så dårlig stand, at de skal skærmes mod at gøre noget så banalt, som at gå op af en trappe 4 gange om dagen?
Vil vi virkelig det?

JEG vil ikke.
Og jeg skærmer ikke mine hvalpe. De får lov at klare skærene, når de er store nok til selv at svinge numsen over det næste trin.
Jeg vil ikke være med til, at hundeejere camouflerer dårlig avl ved at pakke hunden ind. For det er jo det, der sker......
Camouflage til fordel for opdrætterne, som dermed kan tillade sig at være mindre kritisk - og også at lægge ansvaret på alle de hundeejere, der gladeligt tager det på sig under henvinsning til, at miljøet skader hunden.
Det er hunden og racerne, der betaler prisen.

Det er bare ikke godt nok.

En anden vinkel på måske den samme sag - i dag er der en tråd der omhandler hunde, der opholder sig i transportbure, når de er alene hjemme.
Er dette et udtryk for, at vi er fortravlede og ikke længere magter at lære hunden den grundfærdighed at være alene i et rimeligt antal timer?
Eller handler dette om det samme - at avlen på mentalt stærke hunde er underprioriteret og hundeejere hjælper tendensen på vej ved at gå til en smule ekstreme metoder, når de skal løse problemet i hjemmet?

En overvejelse om, hvem det er man gør en tjeneste, når man observerer, at hundene mentalt og fysisk ikke passer ind i et almindeligt menneskeliv.
Det bør give refleksioner om, om menneskelivet ikke længere rummer et godt hundeliv, hvor hunden er i stand til at tilpasse sig, eller om avlen ganske enkelt er blevet så dårlig, at hundene ikke er stærke nok.