{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.415 visninger | Oprettet:

Hvordan kommer man videre? {{forumTopicSubject}}

Hvordan kommer man videre?

- Vi mistede Hemingway igår efter den mest meningsløse ulykke man kan forestille sig.

Èn ting er at miste en voksen hund, som har levet livet, og haft et langt og godt liv, eller en syg hund, som man vælger at slutte livet for, på grund af smerter, og den manglende mulighed for et langt og godt liv.

- men at miste en sund og rask hvalp på grund af en ulykke overgår mine vildest mareridt.

Vi er begge så handlingslammede, og ingen af os har lyst til noget som helst.
Ingen af os sov godt i nat, og alle mine drømme omhandlede kun én ting - Hemingway.

Vi har begge grædt. Grædt sammen, og grædt hver for sig, for sorgen er så voldsom. Og vi har talt om ham. Talt om hvor tomt her er, og hvor meget han mangler i alle situationer.

Hvordan kommer man bedst videre? Ikke i den forstand at jeg vil glemme ham, overhovedet - men at vi når til et punkt, hvor det er tåleligt at være her, og hvor vi kan mindes ham på en positiv måde, uden hele tiden at begynde at græde.

Hvad gør i når i skal hanke op i jer selv?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kommer man videre?
  • #1   30. okt 2009 hvad skete der med den lille fyr?


  • #2   30. okt 2009 Åh, hvor jeg dog føler med jer - det er sådan en svær situation, og der er ikke andet I kan gøre, end det I allerede gør.

    Græd, snak, tænk på ham - . Synes ikke I skal "hanke op i jer selv" - I skal tillade jer selv at være kede af det, og mindes.

    Og selvom man ikke tror det, så bliver det stille og roligt bedre for hver dag, der går. Ikke at man nogensinde glemmer dem, eller holder op med at sørge over dem - men med tiden bliver det til at bære.

    Mange tanker her fra!!


  • #3   30. okt 2009 da vi mistede Lystig (gamle hund) i august - græd og græd vi selvfølgelig, gør jeg stadig den dag idag når jeg finder gamle billeder frem !
    Men vi tog ud til hendes yndlings steder, sejlede i kano som hun NØD og snakkede om hende igen og igen- jeg lavede en Mappe med hendes billeder og skrev små ord og sætninger ved hvert billede - det hjalp mig rigtig meget !!

    (Igen. er SÅ ked af det på jeres vejne)

    Tror nu ikke det er noget i kommer over snart... det er en forfærdelig tragedie der er sket og der skal også være plads til jeres sorg og ulykkelighed.
    Det er godt at i kan være sammen om det, det er hørt før at folk har skubbet hinanden væk :S

    Gode tanker fra mig !


  • #4   30. okt 2009 joan L

    Han brød ud af køkkenet, hvor han normalt opholder sig når han er alene, fik revet en pose ned fra vindueskarmen i stuen, og blev kvalt i den.
    - Han lå død da vi kom hjem.

    Karina - vi giver også hinanden fuldt ud lov til at være kede af det, og trøster hinanden hele tiden. Det er bare hårdt.. Ingen af os kom afsted i morges /-:


  • #5   30. okt 2009 Vi vil også give os lov til at sørge, det har vi brug for.

    Men vi er så handlingslammede, og kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle kunne komme igennem en hel dag hjemmefra uden at bryde sammen.
    Herhjemme er det let at sørge, men jeg kan jo ikke blive hjemme til den værste sorg er ovre /-':
    I næste weekend er der julefrokost med min side af familien, og det bliver også noget af det hårdeste, for de kendte alle sammen Hemingway, og jeg ved, at jeg bliver ked af det, når emnet falder på ham..


  • #6   30. okt 2009 Lyder forfærdeligt...

    Tror desværre kun tid kan hele den slags sår.. Lidt efter lidt.
    Man skal føle, før man kan komme opad igen... Tillad følelserne, og kom ud med dem, og støt jer op af hinanden.

    Det er altid frygteligt at miste, og man kan aldrig forberede sig på så voldsom en smerte.

    Varme tanker og trøsteknus herfra.




  • #7   30. okt 2009 dannielle k-det gør mig så ondt.stakkels jer.

  • #8   30. okt 2009 Det er så trist og jeg føler virkelig med jer.
    Aner ikke hvilken råd jeg kan give jer da jeg kun kan forstille mig hvor svært det er.
    Men som i gør,så giv hinanden plads til at være kede og græde,og trøst og være der for hinanden.
    Mindes den dejlige tid i fik med ham, og forstil jer at han er på de evige græs marker hvor ham løber rundt med en masse andre hundevapser og hygger sig mens han holder øje med jer smiley
    Varme tanker fra Nessa og Lena


  • #9   30. okt 2009 Iben R

    Du har ret. Det er aller værst, når man intet laver, for så falder tankerne automatisk på ham hele tiden. Jeg har det faktisk bedst når jeg holder mig i gang..

    Frygter bare at komme til at tænke på ham hjemme fra, i bussen eller et andet sted, og så bare bryde sammen. Det er jo ikke alle mennesker som har forståelse for, hvor meget en hund kan betyde for en, og hvor tom man er når man mister et kæledyr. Ikke alle forstår, at det bliver som et medlem af familien


  • #12   30. okt 2009 I er så søde alle sammen..Tak for støtten!

  • #13   30. okt 2009 Jeg gjorde ligesom By Frey, da vi mistede den gamle hund. Lavede et album med alle billederne af hende og skrev noget til hvert billede. Det hjalp rigtig meget.

  • #14   30. okt 2009 <jeg må indrømme over for dig ( sådan, imellem os to? smiley ) at Bullterrieren altdi i Mine øjne har været en grim hund, men kan tydeligt huske da jeg så hemmingway for første gang tænkte jeg WOW ! - super meget Wow, for han er/var da bare Så flot, sikke en udstråling - så i har ændret min mening det er helt sikkert !

    Men som de andre siger - Giv jer selv tid, og Lov - Det er okaii at græde og okaii at sørge - VI forstå jer selvom det måske ikke er alle der gør !
    Håber sådan i kan finde et lille lyspunkt i hverdagen selvom det er svært !


  • #15   30. okt 2009 Min kæreste er simpelthen bare sådan en guldklump i dag.

    Han har taget sig af alle regninger, været på apoteket med en recept for mig, købt ind til koldt bord og købt en kæmpe pose slik med hjem.

    Nu stæser han rundt ude i køkkenet, koger æg og jeg ved ikke hvad..

    Og lige før kom han ind, gav mig et kæmpe gram og et kys og sagde ''jeg elsker dig - lov mig, at du ikke også bare forsvinder fra mig''


  • #17   30. okt 2009 Åh giv ham High Five fra mig !!! Kærester er bare livsnødvendige i sådanne situationer !!

    Er glad for at høre han tager situationen sådan ! smiley


  • #18   30. okt 2009 Årh, det lyder til han bare tackler det rigtig godt. Han må bestemt være guld værd!

  • #19   30. okt 2009 tænker så meget på jer, Danielle

    hvor er det godt i er to til at sørge. Din kæreste lyder som en dejlig mand


  • #20   30. okt 2009 Han er virkelig guld værd. Ved ikke hvad jeg dog skulle gøre uden ham!

    - Tænker også tit på hvor glad jeg er for, at vi tog hjem sammen igår, og at jeg ikke bare tog hjem før ham...


  • #21   30. okt 2009 Hej Danielle. Jeg kender hverken dig eller Hemingway, men du har min dybeste medfølelse. Det var dog en dyb tragisk måde at miste sin unge
    hund på.
    Før Malou havde jeg et x, der havde adfærds.prob., troede jeg, men en
    røntgenfotograf. viste at den var hel gal med begge hofter. Så efter 11
    uger sammen måtte jeg tage hjem uden hund - helt uforberedt på dette.
    Som du selv skriver, alderdom og sygdom kan man bedre forholde sig
    til end det pludselige og uforklarlige farvel.
    Du kan ikke forhindre sorgens fugl i at flyve over dit hoved-
    men du kan hindre den i at bygge rede.
    Velmenende venner sørgede så for, at jeg fik Malou inden der var gået
    2 døgn. Havde ellers sagt absolut nej til anden hund. Men tror nu nok, at det var meget godt at SKULLE koncentrere sig om noget andet (en anden). Knus og tanker


  • #22   30. okt 2009 R.I.P.
    Vi føler meget med jer.


  • #23   30. okt 2009 Hvor je gdog føler med jer, og hvor må det bare ha været forfærdenligt at komme hjem til..
    Godt at i har hinanden, og super at din kæreste nurser dig i denne til...
    Trøste kram herfra.....


  • #24   30. okt 2009 Da jeg mistede min højtelskede hund, godt nok af alderdom, købte jeg Pluto dagen efter, kunne ikke klare tanken om at komme hjem til et tomt hjem :(( Og det hjalp helt fantastisk meget...
    Føler så meget med jer, det er så pisse uretfærdigt :((
    Kæmpe trøstekram fra mig...


  • #25   30. okt 2009 Nej for fanden en kedelig ulykke, det gør mig så ondt at læse smiley

    Kæmpe knus herfra


  • #26   30. okt 2009 R.I.P smiley

    Vi føler virkelig med jer:( skrækkelig oplevelse. Det er der ingen der burde opleve.
    Det er godt dig og din kæreste har hinanden til at komme igennem denne her tid.
    Kæmpe knus og kram herfra


  • #27   30. okt 2009 Hvor jeg føler med jer. Det må have været grusomt at komme hjem og finde ham død. Vi må håbe han ikke har lidt.
    Og så tænke på den gode tid I har haft sammen. Et liv måles ikke i kvantitet men i kvalitet. I vil nok aldrig glemme denne ulykke, det tror jeg ikke nogen, som har mistet, gør.
    Men I kommer igennem og vil lære at leve med den, og måsker er der en lille hund, som allerede nu venter på jer.


  • #28   30. okt 2009 Det var dog ganske forfærdeligt. Man kommer ikke sådan lige over sådan et tab....Jeg savner stadig indimellem min gamle hund selvom det er 6 år siden han døde, men jeg sørger ikke mere.
    Jeg græd og lavede billeder af ham og faktisk skrev jeg breve til ham, ja lyder skørt I know, men det var det, der hjalp mig videre....
    Ved at I også med tiden vil kunne glæde jer over minderne uden at bryde sammen, men tid, det tager det altså...


  • #29   31. okt 2009 What? Det er godt nok ikke længe siden, at jeg sad og beundrede "den lange snude"'s profil. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige - sikke et chok det må have været, hvor er det dog bare forfærdeligt og meningsløst, og det gør mig virkelig ondt!!

    Det er lidt over et år siden, at vi mistede vores øjesten og der går da ikke en dag forbi, hvor han ikke er mine tanker - jeg savner ham hver dag og kan stadig få en klump i halsen når jeg tænker nærmere over det - husker dét, som var det i går...

    Men det bliver lettere med tiden og livet skal jo gå videre. Det bliver lettere når man får det hele på afstand, og selvom savnet altid vil være der, så bliver det nemmere at leve med.
    Det er meget forskelligt hvordan vi som mennesker bearbejder tab, for mit vedkommende fandt jeg stor trøst i at se på billeder og videoklip af ham, og mindes alle de gode stunder vi havde med ham - hans små særheder osv. Og så havde vi også Milo, som vi fandt stor trøst i, selvom det også var hjertensskærende, at se ham sørge de første par uger bagefter.

    Varme tanker herfra - det bliver lettere, selvom det ikke synes sådan lige nu smiley


  • #30   31. okt 2009 ej hvor er det dog skrækkeligt for jer, føler virkelig med jer det føles som om man aldrig kommer videre i starten man er så langt nede har selv prøvet det for 5 år siden og savner stadig mozart som vi mistede men det blir bedre med tiden, det værste var at folk ikke forstod hvordan man havde det, det jo bare en hund kom dog videre sagde de, men det kan man bare ikke, tusind tanker til jer

Kommentér på:
Hvordan kommer man videre?

Annonce