{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.824 visninger | Oprettet:

Hvordan kommer man over tabet? {{forumTopicSubject}}

Jeg må se i øjnene, at min gamle hund Kiki ikke holder længere nu.. Hun er så slidt og træt.. smiley
Men tanken om at hun skal herfra, kan jeg slet ikke holde ud.. Jeg græder og græder, og jeg har ikke engang ringet til dyrlægen endnu..
Jeg kan slet ikke forestille mig at jeg bliver glad igen...
Hvordan "forbereder" man sig bedst muligt?
Min plan er at hun skal aflives hjemme hos min far, hvor hun også skal begraves..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kommer man over tabet?
  • #1   12. mar 2013 Det er jeg ked af at høre, men det er det bedste du kan gøre for hende - selvom det ikke føles sådan lige nu.
    Det er så svært at forestille sig et liv uden vores elskede kæledyr og aller bedste ven..

    Men når de er gamle og mæt af dage er det vores pligt at sørge for, at de kommer herfra på en værdig måde..

    Det kan tage lang tid at komme sig over tabet, og det vil gøre ondt. Men med tiden er det de gode minder der står tilbage og du er måske klar til en ny bedste ven..

    Mange tanker og kram


  • #2   12. mar 2013 Det er rædselsfuldt at skulle sige farvel til en elskede hund, men når man kan se, at hunden ikke har det godt mere, så er man nødt til det. Man kan ikke være andet bekendt overfor sin ven.

    Jeg gruer også altid for det, når tiden nærmer sig, men jeg synes, at det er så forfærdeligt at se min hund have det dårligt, at det bliver nemmere at tage beslutningen. Personligt synes jeg, jeg har vidst, når det var tiden. Man må sige til sig selv, at hvis hunden har det rigtig dårligt, har den ingen glæde af at leve en f.eks. uge mere, selvom den måske kunne, og man har heller ikke selv specielt meget glæde af den tid, hvor man alligevel ikke kan koncentrere sig om andet end sin syge/gamle hund.

    Og ja, det er en sorg og et savn efterfølgende, men ligesom man kommer videre efter at have mistet nær familie eller venner, så kommer man også videre efter at have mistet sin hund.


  • #3   12. mar 2013 Tak for jeres svar..
    Tiden er inde.. Hun har slem hofteledsdysplasi og dårlige knæ.. hun er begyndt at knage og knække når hun går, og igår opdagede jeg at hun slæber forpoterne så hun slider hul oven på dem.. smiley
    Men hun er min soulmate, mit et og alt..
    Føles som om hele verden går i stykker..


  • #5   12. mar 2013 Jeg er ikke kommet over tabet af min tæve som tog afsted sidste år. Tuder stadig til tider og "snakker med hende" i ny og næ også.

    Tror ikke at man nogensinde sådan rigtigt kan komme sig over et tab på en sjæl, man elsker dybt inde i hjertet. Men man kan leve med det. Og det hjælper at tænke, at man gjorde det bedste for putten som man kunne.

    Alt efter hvem man er, kan man søge efter muligheder der hjælper en til at dulme smerten. Nogen har brug for at snakke, nogen har brug for at tude, nogen vil tænke osv.
    Personligt hjælper det mig at tænke på, at min putte egentlig ikke er væk. Hun er her stadig, og hun vil altid være her. Vil jeg se hende, behøver jeg blot at lukke øjnene og hun vil tone klart og tydeligt frem på min nethinde.. Jeg kan stadig se hendes narestreger og jeg kan stadig mærke hendes pels mellem mine fingre..


  • #7   12. mar 2013 Jeg tror ikke man kan forberede sig. I 1 1/2 år vidste jeg at jeg havde Emma på lånt tid. Hun fik konstateret sukkersyge men bortset fra at hun skulle have diætfoder og ingen godbidder, og derfor tabte sig meget, var hun glad til det sidste. Hendes sodste aften havde vi været ude at lege på en stor græsplæne og jeg ku godt se, hun havde lidt svært ved at se i halvmørket, mem hun tullede rundt oh hyggede sig. Næste morgen. ... bang.... var hun blind, hun nægtede at stå op af kurven og jeg måtte bære hende ud. Gå ville hun heller ikke. Det kom så pludseligt selvom jeg jo havde det i baghovedet. ...
    Og i dag, 7 år efter, trækker hun stadig tårer.

    Alle mine tanker til dig og din tøs...


  • #8   12. mar 2013 Men kommer sig aldrig over det. Men ja man lære at leve med det.

    Stort kram herfra.


  • #9   12. mar 2013 Marie.
    Først vil jeg sige, at jeg føler utrolig meget med dig. Det er meget svært at skulle igennem, men trøst dig med, at du gør det bedste for din hund.

    Og ja, man kommer ikke over det, men igennem det, på den måde at man på et tidspunkt lærer at fokuserer mest på de gode og dejlige minder man har.


  • #10   13. mar 2013 Jeg vil gå så vidt at sige, at hvis det ikke gør ondt, er der noget galt med ens forhold til sin hund, men man kommer videre selv om savnet aldrig helt forsvinder.

    Jeg kan i hvert fald sige at de hunde jeg mistede for 15-20 år siden er langt mindre "nærværende" i mine tanker end dem jeg mistede for 3 år siden, selvom sorgen den gang var fuldt ud lige så stor.
    Jeg er enig med Lillian mht. minderne. Man mister en gammel træt eller syg hund, og når det første tab har lagt sig, tænker man mere og mere på hunden som den var i størsteparten af sit liv, alle de gode minder, og ikke så meget på hvordan det var den sidste triste tid.


  • #11   13. mar 2013 Det gør mega ondt sådan noget, og jeg savner stadig Jasmin selvom det er et år siden nu.
    Men det var det eneste rigtige at gøre for hende. Hun var gammel, træt, syg og mæt af dage. Vi hyggede om morgenen og tullede en lille tur, og hun fik lov til at spise et griseøre, som hun normalt ellers aldrig fik fordi hendes mave ikke kunne klare det. Og bagefter kørte vi ud til dyrlægen.
    Husker stadig den frygtlige fornemmelse af at skulle gå ud af døren og se hende lille inde på briksen. Vores dyrlæge var heldigvis rigtig sød og kom med tæpper, som hun kunne ligge på da vi lagde hende op på briksen. Det var lige meget for Jasmin for der var hun allerede væk (hun sad i mine arme da hun fik stikket og der blev hun indtil hun var helt væk), men for os var det mere naturligt at se på, og det hjalp vel også på en eller anden måde.
    Men der er en ting der hjælper rigtig rigtig rigtig meget synes jeg. Hentede min lille ny trold dagen efter. Så havde jeg pludselig ikke tid til at sidde og hyle, for så skulle der nusses om en lille usikker hvalp og hives ledninger, strømper mm. ud af munden på hende osv.


    profilbillede
Kommentér på:
Hvordan kommer man over tabet?

Annonce