1.160 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 48 Svar

:( Suk.... :( Suk....

Min papsøn er dødsens angst for Ivy..... smiley Har prøvet i flere måneder, at få ham til at kunne lide hende... (han er 2½ år) Alt er uden held.... Ivy bor ude i køkkenet, de dage og weekender han er her... (Hver onsdag, mandag og hver anden weekend) Og hver gang vi skal spise, bliver hun lukket ud i haven... (både morgen, frokost, og middag) Hun fryser derude, og hun vil bare være sammen med sin "flok".... Jeg synes det er SÅ synd for hende, og tager mig selv i, at tage hendes parti, flere gange.. Jeg har også selv en søn på 2½ år, som ELSKER hende...

Jeg har endeløse diskussioner med min kæreste om dette problem.. Hvad faen skal jeg gøre??


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hækkeklipning 500 kr.
  • Gardinskinne i loft 250 kr.
  • Hej! Jeg har lige købt et IKEA garderobeskab (model: Rådmansö]), og jeg har brug for hjælp til at samle det. Skabet er bresde 118 dybde højde64H190 cm, og det er stadig i sin originale emballage. Kan du hjælpe mig med at samle det hjemme hos mig i Nørrebro? Hvad vil det koste, og hvornår har du tid? Venlig hilsen, Sasha please, if possible, reply in english thanks! i would need it to be done ideally this morning, but also tomorrow morning is fine 800 kr.
  • Udskift Nilhane / Stophane 1.400 kr.
  • Reparation af tørretumbler 1.500 kr.
  • Træfældning 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  :( Suk....
  • #1   21. dec 2009 Ja jeg havde sku ikke smidt min hund ud det er helt sikkert. I den her kulde kan den jo nå at blive pænt syg uden for alene i en have...

  • #2   21. dec 2009 mmmm U said it!!

  • #3   21. dec 2009 ufff den er svær... er barnets mor bange for hunde ? kan virke som et dumt spørgsmål, men sårn hænger det tit sammen, børn spejler deres forældre og også tit deres angst

  • #4   21. dec 2009 nu ved jeg ikke hvordan i er når de to ( barn hund ) er sammen, men jeg ville prøve at lade som ingenting, eller når barnet fik et anfald prøve at ned tone hysteriet ved du ve " ej stop nu det er noget pjat " hvis du forstår...har selv haft børn på besøg der var hys over hundene, og når vi ligsom viste i vores adfærd at hunden bare SKU være der, så dalede hysteriet, selvfølgelig sørgede vi for at hunden ikke gik for tæt på barnet for at respektere hans personlige rum, og når de så ku gå lidt og se hinanden an så gik det i sig selv.... når i lukker hunden ude, så bekræfter i barnet i at hunden er "farlig" og barnet når aldrig at sku forholde sig til den... og så bliver det aldrig naturligt for nogen af dem... de ka jo også mærke på jer at stemningen er anspændt



  • #5   21. dec 2009 Aner ikke noget om den fede ko... (ej undskyld... det var grimt.. haha) Jeg ved bare, at den unge er bange for alt levende! Han bliver hysterisk og tuder over alt hvad der ikke lige passer ham....

  • #6   21. dec 2009 Han må bare holde sig væk fra hunden, det er hundens hjem.
    Aldrig ville jeg lukke min hund ude fra flokken, den føler den bliver straffet og vilforbinde barnet med straf
    Det er min overbevisning


  • #7   21. dec 2009 Giv dem tid til at vænne sig til hinande. Han skal acceotere hunden, og hunden skal acceptere at han ikk "gider" hende. Vi havde det samme problem med en kammerats søn, og vi sagde bare at de gjorde da ingenting og han skulle stoppe det hysteri. Nu accepterer de allesammen hinanden. Men han kan dog stadig blive lidt "skræmt" hvis de slikker på hans hånd. Men giv dem tid og bed ham om at stoppe hysteriet.

  • #8   21. dec 2009 nu handler det her jo ikke kun om hund og barn...men også om dig og din kæreste... så det er hele familien der er indvolveret og man ka ikke bare trumfe sit igennem.... du og kæresten er nød til at være enige om hvordan i takler problemet, for ellers går det hele i ged... find ud af hvorfor barnet er bange for dyr... dernæst lav en plan om hvordan i får ham til at være ok med hunden..det er bare super vigtigt at i er 100% enige om hvordan det skal gøres... for så skal det nok gå iorden

  • #9   21. dec 2009 Christina Plejehund Sascha mangler et nyt hjem :O) /
    lige mine ord...er meget enig


  • #10   21. dec 2009 Jeg har prøvet ALT!! Jeg er total hundemor, altså... Men samtidig er jeg også mor til en dreng, som elsker Ivy overalt på jorden... Det er virkelig frustrerende, at være papmor til et barn, som er bange for alt levende... Jeg har virkelig være large og gjort alt for, at han (Bertram) skal føle sig hjemme, SAMMEN med hunden... Jeg har også gjort klart overfor ham, at det her er hundens hjem, og hun er kun en babyhund, der ikke gør noget.. Jeg er total overpædagogisk og nede på jorden, hele tiden... Totalt press, altså... (&/!"¤#%&!¤#&%!¤&%)

  • #11   21. dec 2009 nu er børn ikke kun på besøg hvis den ene part er forældre.... de har for såvidt lige meget ret til at være der.... de skal bare lære at respekterer hinanden... barnets hysteri bliver bare værre fordi han ka se at han får ret.... hunden er jo lukket ude, det duer bare ikke, for de SKAL begge være der

  • #13   21. dec 2009 Uhh den er svær, for selvfølgelig skal drengen kunne besøge jer uden at være bange. Et barn i den alder kan jo ikke gøre for at han er som han er, det er omgivelserne der præger ham. I dit indlæg lyder det somom du ikke bryder dig om ham og at du føler han bare er irriterende. Jeg tror du er nødt til at tage den med din kæreste, I er nødt til at være enig om hvordan drengen skal vænnes til hunden. Prøv at tænke løsninger a la hvad ville jeg gøre hvis det var mit eget barn der havde en fobi???? Jeg mener hvis dit barn f.eks er monsterbange for en rutschebane tvinger du ham vel heller ikke til at køre i den.
    Kunne det måske være en mulighed at stille en hvalpegård op i stuen eller køkken? Så kunne hund og barn være i samme rum uden at tvinges til at være i nærkontakt.
    Eller her hjemme har vi nogle gange besøg af børn der også er bange for vores hunde og der har vi gjort det at hundene bliver lagt dæk i deres kurv, barnet bæres ud i køkkenet og bliver sat på en stol og bliver båret ud igen når vi er færdige med at spise, efter en del gange hvor vi har respekteret barnets grænse er de langsomt blevet mere trygge.
    Håber I finder en god løsning for jer alle.


  • #14   21. dec 2009 drop det der overpædagoiske noget, vær bestemt i din holdning barnet om at hunden skal være der , vis ham at hysteri ikke hjælper, så skal det nok komme MEN FADEREN SKAL VÆRE MED DIG ( ellers er det håbløst)
    ser dette ligsom børn i supermarkeder de finder hurtigt ud af at hvis de skriger og skaber sig så falder der slik af fra forældrene ( for freden skyld )...resultatet er en umulig hysterisk plagende unge HVER gang man handler.... man ska en gang ( måske 2 gange ) tage kampen og holde fast i sit " nej jeg bestemmer " så er man fremover fri for de mange små kampe...


  • #15   21. dec 2009 tror bare at hvis man er alt for overbærende med forsigtigt at lade dem være lidt sammen osv. så laver man for meget unaturlig pyller pyller ud af det.... vær normal lad som om alt er normalt, og lad ikke barnets hysteri styre forløbet....så længe barnet ikke har haft nogle dårlige oplevelser med hunde, så er det skaberi og hysteri, og det skal stoppes

  • #18   21. dec 2009 Jeg har en bullterrier på knap 8 mdr... smiley Hun vil glo underligt på mig, hvis jeg bad hende om at dække af, i sin seng.. Hun er meget glad for små børn, og vil SÅ gerne hilse på Bertram når han kommer... Så hun er jo nok også lidt for vild.. (og ja, jeg træner med hende, hver eneste dag)

    Desuden så var hun her egentlig ikke først.. Jeg købte hende, imens kæresten og jeg holdte en lang -pause-..

    Jeg er bestemt i min holdning.. Men kæresten ser den letteste udvej, og lukker Ivy ud i haven, så vi slipper for hysteriet... Og jeg HADER det!!!! Vi bliver dødeligt uvenner, hver eneste gang...

    Hver eneste dag, prøver han at få mig overbevist om, at det er en dårlig idé at have Ivy.... Men det synes JEG sjovt nok ikke...


    Det er fandeme svært det her.. Og ja jeg ved godt, at det nemmeste ville være, at smide manden ud.. smiley Men det har jeg jo sådanset heller ikke rigtig lyst til... Hmm...

    Jeg må bare være hårdt og konsekvent, næste gang.. Tror jeg stiller mig foran havedøren!!


  • #19   21. dec 2009 Hey babs.. Luk.. Hun kommer sådanset også UD og gå i KULDEN flere gange om dagen.. Hvert måltid tager højst 10 min. for de små unger... Hvorfor tror du jeg skriver her inde, og søger efter gode råd? Tror du det morer mig, at skændes med min mand? Tror du jeg synes det er fedt, min hund skal være ude i haven, pga. HANS unge???

    Du hedder Pinky babs på din profil, og skriver at JEG ikke er voksen nok til at have hund? Hmm...


  • #21   21. dec 2009 Hvad med en hvalpegård? kunne det ikke tilfredsstille alle parter, eller i det mindste være en løsning i kunne mødes omkring? Lav den dejlig med sækkepude, så du ind i mellem kan sidde hos ham, giv hunden lækre store kødben derinde og andet godt legetøj.
    Er enig med de andre i at det er synd at lukke hunden ude, og drengen bliver på den måde ikke vænnet til hunden


  • #22   21. dec 2009 Luckys mor.. - Heeey den var ski da go!! -Den med, at han tog både mig og hunden, da han kom tilbage!!! smiley Den skal helt klart afprøves... Hehe

  • #25   22. dec 2009 Ej bliver altså lidt tja hvordan skal jeg beskrive det. Jeg synes der er kæmpe stor forskel på at skrige fordi der er noget man vil have og så skrige fordi man er bange!!!!! Tror bestemt ikke at et barn på den alder siger til sig selv "hey nu skriger jeg fordi jeg vil bestemme at hunden skal udenfor"

  • #26   22. dec 2009 Babs... Jeg var flejnet fuldstændig, hvis hans mor havde sagt sådan til mig.. Nu er jeg i forvejen ikke særlig begejstret for den ......... som hun nu er... -

  • #28   22. dec 2009 Puha. Det løber mig koldt ned af ryggen. Det gør ondt på mig at høre hvordan i kan sidde og omtale en dreng på 2½ år sådan.

    Han er 2½ år. Han er din mands SØN. Du valgte også at tage hele pakken......

    Din hund skal ikke stå ude så mange gange i døgnet, men hvis drengen er hysterisk eller virkelig er bange, så må du få nogen til at hjælpe dig med at få ham til at acceptere hunden.

    Muligt at den lille dreng ikke bor hos jer perment, men hans far bor der, og de har alle rettigheder til at se hinanden.


  • #29   22. dec 2009 altså jeg ville ikke bare lade barnet stå alene og skrige, for hans angst kan for ham være ægte nok, den er jo bare ikke reel, fortæl ham at: hunden SKAL være der, den gør ham IKKE noget, det er noget PJAT at skabe sig ( for den gør ikke noget ) og vær så ellers naturlig når de er sammen, ikke pylre, ikke gøre det til en forestilling og et show, hold øje ud af øjenkrogen, sørg for at barnet er et sted hvor han føler sig tryk ( ikke trængt oppe i en krog ), ros når han holder kæft og virker nysgerrig, og dys ned når han skaber sig og er hysterisk....

    men vær nu enige, du og kæresten, i vil jo gerne begge to at det skal lykkedes og at hele familien ( også hunden ) ka være i stue sammen uden bøvl og ballade... det andet der nu foregår skaber dårlig stemning fordi du er ked af at hunden er smidt ud af familien og kæresten fordi du presser for hans støtte,,,....

    Lykke


  • #30   22. dec 2009 Jeg tror jeg er lidt shock efter at ha læst med her.. Faktisk fatter jeg slet ikke, at i kan finde på at skrive det i gør!!! Heldigvis kan jeg se det ikke er alle.
    Ja det er ikke en fed løsning for hunden, det er jeg helt enig med jer i, men vi taler om et lille barn her.

    Vi taler om en LILLE dreng på på 2 1/2 år som er dødsens angst for hunden. Uanset om der er grund til det eller ikke, så føles det jo virkeligt for ham. Det er ikke en eller anden lille hys unge, der vil ha slik eller som bare skal sendes på væreslse ,fordi man ikke gider den opførsel, det er en dreng der bange og angst.
    En lille dreng der ikke har valgt at hans forældre skulle gå fra hinanden, og at han pludselig skal være to steder. Han er da ikke bare på besøg... Det skulle da gerne være hans 2. hjem. Et sted hvor han føler sig tryg og velkommen.

    Jeg har en dreng, som var panisk angst for alle mindre dyr, da han var omkring de 2 år. Det var en utrolig hård tid, og vi kom bestemt ikke igennem den med straf og slet ingen forståelse. Nej, men med tålmodighed, kærlighed og støtte fra vuggestuen..

    Tror jeg bliver nød til at stoppe her.........................................





  • #31   22. dec 2009 Jeps Betina C

  • #32   22. dec 2009 giver altså * Staffordshire Bull Terrier Mom * ret, der går lidt for meget AL RET TIL HUNDEN, UD MED BARNET i denne tråd....
    måske dette problem virker overvældnede for dig Sandra, ( så meget at du åbenbart overvejer at fyre kæresten ud ) meeeen det mener jeg er at skyde gråspurve med kanoner.... det er helt op til jer ( du og kæresten ) om det her bliver løst....
    hvis din hund er lidt vild så lad dem mødes ude hvor der er plads til at hunden ikke vil være ved drengen hele tiden, eller giv den en snor på når de ska se hinanden an, forklar drengen ( når du kan få ørenlyd for skrig og skrål ) at hunden har snor på så han ka være helt rolig og bare se på hunden, evt. ka du binde snoren fast i din bukserem, og så ellers begynde at tulle rundt og bage med drengen så opmærksomheden går fra hund til hyggebagning ( men med hund i rummet ) hvis drengen begynder at være nervøs og lidt pivet er det bare : ja ja ...men nu bager vi osv håber du ved hvad jeg mener.

    Lykke


  • #33   22. dec 2009 Betina C men jeg har altså også set børn være hys mere end bange...og mest fordi forældrene pustede til ilden ved at ynke og pylre.... lige så snart mor og far var ude af døren og vi andre tog over og var rolige og naturlige omkring det...vupti så var det ikke mere tuderi.... så vidt jeg har forstået har barnet ALDRIG haft dårlige oplevelser med hunde eller andre dyr, så en meget dyb angst ka der vel ikke være tale om, måske mere noget man har lært af feks moren s adfærd...

  • #34   22. dec 2009 puha, det er nu rart at se, at der er flere der også tænker på drengen..

    Staffordshire Bull Terrier Mom --- Du skrev lige hvad jeg mener, bare uden alt mit bla bla :0)

    Der må jo kunne findes en god løsning........


  • #35   22. dec 2009 Jeg tror heller ikke der er mange børn der synes det kunne være fedt, at få Albert flyv-fart i hovedet når de kommer og besøger mig. Men det er mig der så må træne med min hund. Det er svært for han er en enormt glad hund, men det skal jo ikke være sådan at der ikke kan komme nogen på besøg i mit hjem.

  • #36   22. dec 2009 De behøver BESTEMT ikke ha haft dårlige oplevelser for at blive angst..
    Min søn havde ingen dårlige oplevelser, men angsten var der, og den var meget stærk


  • #37   22. dec 2009 Hov, det var skrevet til Lykke


  • #38   22. dec 2009 Har du prøvet med et børnegitter imellem dem, så den lille dreng kan se hende an på afstand?


  • #39   22. dec 2009 Betina C mener bare at hvis en angst er irationel, så skal den behandles anderledes end hvis den er rationel.... hvis du forstår...
    mener ikke at drengen bare bom SKAL ku med hunden, men jeg mener det er en fejl at pylre for meget, for det tror jeg kun forstærker bare balladen, denne sag tror jeg er taklet forkert helt i starten og det er nu gået i hårdknude med spændinger over hele linien.... måske han sku møde en anden hund med folk der ikke er indblandet i denne historie....

    Lykke


  • #40   22. dec 2009 jeg har nogle underboer med 2 små piger, den mindste var utryk ved vores hunde i starten, hvilket er forståeligt da vi har 4 Grand Danois... jeg tog vores roligste hund ned holdt fast i halsbåndet og skubbede så hundes mås hen til hende så hun ku klappe, det gav bonus for det er som regel forenden (hovedet) der ka virke skræmmende på børn.... når hun så stod og klappede stod vi voksne og snakkede som var det det mest naturlige i verden det gentod vi nogle gange til hun var tryk... NU kommer hun tit op og spørger om der sku være en hund der ka lege .... jeg er 100% sikker på at det var VORES adfærd der løste problemet og ikke så meget hund og barn

  • #41   22. dec 2009 Desværre har trådstarter logget af, for hvor ville jeg gerne høre mere.

    Men husk at din mand elsker sin søn. Han har ikke bedt om den situation han står i.

    **Lucky's mor* *
    Tror ikke en dreng på 2½ har udtænkt noget så stort, som at jeg skriger og hunden kommer væk


  • #42   22. dec 2009 Lykke N (Brønshøj)
    Den brugte jeg også med Harley. Han var jo så stor at han gloede de små børn lige inde i hovedet. Bagenden til, og så gik der ikke lang tid før de fandt ud af, at det værste han kunne gøre, var at savle lidt på dem smiley


  • #43   22. dec 2009 ja den virker altså godt den med måsen til hovedet væk... tror også at mindre hunde fordi de tit er lidt mere livlige og måske hopper op er for meget for børn, ... store sløve rolige hunde virker måske ikke så skræmmende... hmmm ved det ikke

  • #44   22. dec 2009 Uanset hvilken slags angst det er, så skal drengen ha hjælp, og ikke straf, og der er så mange dårlige foreslag og holdninger i denne her tråd. Efter MIN mening.
    Vi ved jo heller ikke noget om den lille drenge, heller ikke jeg, men Sandra starter selv med at skrive, at drengen er dødsens angst for hunden, og det er det jeg læser og svare ud fra. Jeg læser også andre ting, der gør mig meget trist, og synes holdninge er af weekend børn kun er på besøg og til besvær.

    Jeg siger ikke man skal pylre, men anerkende hans følelser, udvise forståelse og det mener jeg er mangel på her. Sammenlign ham ikke med andre på 2 1/2 år, men hold af ham for den han er.

    Det lader til de fleste er gået i seng, og det vil jeg også gøre nu. Jeg bliver aldrig ening med de fleste af jer her. Jeg føler mig trist efter at ha læst denne tråd, så jeg takker helt af nu og glemme alt om den, og skynder mig op og kigge på mine dejlige unger en sidste gang inde jeg skal sove.


  • Nitin K
    Nitin K Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 1 Hunde: 1 Svar: 52
    #45   22. dec 2009 lad din egen søn lege med hunden og lad din papsøn kigge på....så kommer lysten måske stille og roligt....måske :o)

  • #46   22. dec 2009 Man kan ikke sige til en 2½ årig at han skal lade være med at være hysterisk og tage sig sammen i stedet for. Der stikker noget under, som skæld ud ikke kan reparere. Han er tydeligvis bange for hunde, for han har dem jo ikke i sin hverdag.

    Der skal tillid til den lille dreng kan løse opgaven, i stedet for at være sur og frustreret, fordi ens egen søn kan håndtere det.

    Giv ham tryghed og tro på at han også er velkommen selvom det er en belastning for dig. Sæt et gitter op hvor det er nødvendigt, så behøver hunden ikke være ude. Sid med drengen på skødet og giv hunden guffer sammen med ham, det kan måske bane vejen. Samtidig ville jeg købe en tøjhund til drengen som han kan have med hjemme hos sin mor, så han kan vænne sig til at dyr er en god ting. Måske det lyder åndsvagt, men jeg tror det er vejen frem.


  • #47   22. dec 2009 Jeg læser med ndren denne tråd...hvor mange af jer har børn??

    Lykke jeg syntes du lyder fornuftig,,,men (ikke sikkert jeg bliver populær) men det er kun en hund ikke forstået på den måde at dne ikke skal have retigheder men et barn bør altid komme før et dyr,,jeg tror kun folk dre ikke har børn kan påstå noget andet

    Hunden skal selvfølgelig ikke mishandles eller ligende men som anden siger så har du taget hele pakken søn og far som han har taget jer,,men en 2 årig dreng skal jo ikke leve i ansgt de dage han er hos sin far
    Hjælp ham og lær ham at omgås dyr,,jeg kan simpelthen ikke tror det ikke kan lykkedes,hvis han ikke en vant til hunde er dtet klart han skal lære at være tryg omkring dem ,jeg kan forstille mig sådan en race kan virke lidt skræmmende når de kommer busende
    Jeg har selv fks poms og mops,,når min børn venner kommer på besøg er der en del der er bange for mopperne,,,fordi de kommer busende hvorimod de elsker de små pomser,,og er der nogen hunde der elsker børn så er det mops
    Jeg lukker altid vores børne sikring låge så de ikke er hos vores besøgene,de syntes det er træls men de overlever og er glade alligevel
    Hvis jeg ikke gjorde det måtte min datter undvære sine veninder...har faktisk en der ikke må komme her af den grund

    Dertil sagt at en 2 årig kan altså sagtnes være så udspekuleret at han skriger op for at få sin vilje,det er helt klart,,,hvis han er bange for hunden og det hjælper at skrige så gør han det

    Jeg ville også forsøge at lade dem være sammen ved lge at sige,,hys jeg tager hende ud om et øjeblik,,,hun gør dig jo ikke noget osv
    ,,,eller lade ham sidde hos en af jer mens hun er der så han kan se hun ikke er farlig

    Ellers er der kun en vej,,og det er ud med kæresten

    Jeg ville ALDRIG beholde en evt kæretse der ikke respekterede og behandlede min unger ordentligt,,aldrig


  • #48   22. dec 2009 Jeg har ladet mig fortælle at små børn ikke forstår når man siger at hunden bider IKKE. De opfatter simpelthen ikke det lille ord "ikke". Så væk med det. Sig istedet noget med at hunden er sød,blød ,sjov osv. Måske kan drengen være med til at hælde foder i hundens skål eller hvor den nu bliver fodret. Til at starte med når hunden ikke er i nærheden. Senere kan hunden måske sidde pænt og vente. Det kan være at drengen selv kan få hunden til at vente. Jeg aner ikke om det vil hjælpe. Men hos mig har det virket at børn har fået lov til at være med til at "passe" hunden. Og så som andre siger. Måske et børnegitter kunne være en mulighed. Jeg vil ønske dig held og lykke med det. For det er da en rigtig synd for jer alle sammen.

  • #49   22. dec 2009 Hej Sandra !!

    Da jeg købte Asta for snart 5 år siden havde jeg også hver anden weekend børn (3 og 5 år) som ikke kunne se noget charmerende eller sødt i hunde overhovedet. De sad oppe på ryggen af min øreklapstol og hylede om kap og turde ikke gå på toilet selv og kunne faktisk næsten ikke holde livet ud. Det var noget af en udfordring for "farmand" ville sine børn det bedste og de skulle helst kun have det sjovt og uden begrænsninger når de var hos ham. Jeg har et bryggers op til køkkenet hvor hun var når vi spiste bag børnegitter og ellers var hun i stuen (under opsyn) sammen med os andre.
    Jeg bankede i bordet en dag og fortalte de hysteriske unger at Asta boede her også og at hun ville blive her i mange år og at de lige så godt kunne vænne sig til tanken. Langsomt men sikkert fandt de hysteriske ud af at hvis man ikke råbte højt, trampede i gulvet eller løb når Asta var i nærheden OG at de iøvrigt sagde "hej og klappede hende kort" når de kom så var nyhedsinteressen meget hurtigt overstået fra hundens side.

    I dag når vi fortæller dem om deres opførsel og de ser billeder af hende som hvalp griner de og kan slet ikke forstå at de var så fjollede ;O) Har ungerne pt. og lige nu ligger Henry (hvalp på 5½mdr) i den enes seng og ser tegnefilm og Asta har indtaget den andens seng og ligger i arm og snorker.

    Fat mod :O) det skal nok gå alt sammen.

    Rigtig god jul og godt Nytår !


  • #50   22. dec 2009 Har ikke lige læst hele tråden igen, så undskylder lige på forhånd hvis jeg gentager noget, som allerede er blevet sagt.

    Jeg var skrækslagen for hunde som barn efter at jeg blev væltet ned af en trappe af en lidt klodset doberman. Der blev ikke taget hensyn til mig overhovedet når vi besøgte venner og familie med hunde. Skulle jeg tisse kunne jeg sidde og holde mig i timevis fordi jeg vidste at så snart jeg rejste mig fra stolen (turde naturligvis heller ikke gå rundt), så ville hundene også rejse sig og komme hen til mig, så der var mange aftener af min barndom, der gik med at sidde stiv som en pind på en stol og koncentrere sig om ikke at tisse i bukserne.

    Metoden med at ignorere min skræk fuldstændig vil jeg så sige overhovedet ikke virkede på mig. Jeg var bange for hunde hele min barndom, som teenager begyndte jeg at få bugt med frygten og kunne omgås hunde nogenlunde normalt, men den forsvandt ikke helt før jeg selv fik hund (ekskæresten insisterede).

    I dag er jeg så blevet hundemenneske med stort H, så jeg har det sådan at hunden ikke skal forvises fra sit eget hjem og flok. På den anden side, så kan jeg stadigvæk sagtens huske hvordan det var at være bange for hunde.

    Det jeg gør nu når vi får besøg af voksne og børn, der er bange for hunde, er at de får besked på at ignorere hunden fuldstændig og så holder jeg ellers øje med at hunden ikke går hen til dem og skulle den gøre det så stopper jeg den hver gang. Sørger også for at de aldrig er alene med hunden, så skal jeg på toilet så kommer hunden med mig. Er hunden meget interesserede i dem eller er de helt skrækslagne, så har jeg den i snor.


  • #51   22. dec 2009 WOOOOOOOOOOOOOOOOOOOW!!! -Hovedpine......


    Der er gået et eller andet helt galt i denne tråd.... (Jeg var godt nok også træt til sidst, igår)

    Der er lige et par ting jeg SKAL have forklaret her..

    1. Jeg ELSKER Bertram. -Derfor kalder jeg ham bla. også min papSØN og ikke min kærestes søn, til daglig...

    2. Jeg startede denne tråd for, at få nogle gode råd til hans angst/hysteri.

    3. Han er bange for ALT LEVENDE, som jeg også har skrevet tidligere.. Ikke kun hunde... -Andre dyr, andre mennesker (indtil man har været sammen med ham i flere måneder) og vand.. :S

    4. Jeg har store glasdøre der går fra gulv til loft, fra stuen til køkkenet, så både Ivy og ungerne kan følge hinanden...

    5. Jeg HAR prøvet at lade hunden hilse stile og roligt, og kærligt, samt de andre gode forslag der er kommet op, men han går bare helt amok....

    Der er bare ikke andet for, end at have tålmodighed og give det tid...(JA med kærlighed og forståelse SELVFØLGELIG!!!)

    Og så lige en ting til.... -Det ER da klart, at børnene kommer før hunden.. Altid! - Men lige nu sidder jeg og skriver på et HUNDEforum, hvor jeg efterlyser gode råd, der kan hjælpe min HUND.


  • #52   22. dec 2009 tror ærligt ikke den dreng prøver at bestemme,,han ER BANGE:..han skal lære at omgås ting,,,ved ikke om det er pga hvad han har oplevet eller nærmere ikke oplevet,,men syntes dte er synd,,,så tålmodighed tålmodighed,,håber han så lærer det
    held og lykke med det


  • #53   22. dec 2009 1: "ungen" er 2 et halvt år gammel...
    2: "ungen" er faktisk en dreng
    3: Man kan ikke bare smide "ungen" og tilhørende far ud fordi drengen er BANGE
    4: "ungen" er alt for lille til at være manipulerende!

    Synes virkelig nogle herinde burde tage sig lidt sammen og kigge ud over deres egen næse...

    Stakkels dreng hvis trådstarter skulle følge visse råd her fra denne tråd!


  • #54   22. dec 2009 manipulerende er et hårdt ord...jeg har ihvertfald ikke ment detåan men helsikkert hvis en dreng på 2 1/2 år finder ud af de får deres vijle ved at skrige så gør de det..hvad ord man så skal kalde dte ved jeg ikke,,,dertil ikke sagt det er tilfælde sådan her

  • #55   22. dec 2009 jn: Ja det er der ingen tvivl om men jeg tror nu ikke at eftersom drengen er bange for alt levende så det nok ikke fordi han bare vil have sin vilje....

Kommentér på:
:( Suk....

Annonce