{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.212 visninger | Oprettet:

Gøende hund {{forumTopicSubject}}




Skrevet: 17-01-2010 09:44:04 Slet hele emnet

Hejsa.
Vi er ejere af en dejlig Papillon på 10 måneder, han er sød og kærlig, MEN han er hyber aktiv, gør konstant af alt og alle både i haven og når vi går tur.
Han piver konstant her hjemme og formår slet ikke at slappe af.
Sådan har han været siden vi fik ham da han var 8 uger.
Vi har trænet, både med godbidder og uden, vi har haft hundepsykolog, vi aktivere, vi går ture, vi har også forsøgt at dæmpe med det modsatte, INTET af det har en længere varende effekt og jeg må indrømme jeg er ved at kaste håndklædet i ringen nu.
Han stresser mig fra kl 6 morgen til 23 om aftenen, kun afbrudt af to timers søvn i løbet af dagen, han går rundt og piver, gør, og vil ud, ind ud ind.
Vi har forsøgt begge træningsmetoder som sagt, han startede hvalpekursus som 8 uger, så vi har på ingen måde bare ladet stå til.
Vi tænkte han havde brug for en at lege med så vi fik en lille chi, men ak, han formår ikke at lege, han piver videre, gør videre, mens den lille ny på 2 år, leger med Isac istedetfor.
Han har IKKE ondt, han er tjekket for alt hos dyrlægen.
Jeg forventer ikke at nogen af jer kan give et svar på dette, jeg skulle bare af med det, jeg opgiver ikke så let mine dyr, men i det her tilfælde, ja så er han ved at kører mig helt ned.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gøende hund
  • #1   17. jan 2010 Nogle hunde er desværre bare underlige. Men jeg vil nok mene at de fleste problemer kan afhjælpes. Mit bud var også om han mon havde ondt. Men det burde dyrlægen have fanget så.
    Hvordan omgås du/I ham om dagen? Flyver i rundt og ordner ting, forlader ham ofte mv.?
    For det kan jo være stresssignaler. Papillon'er er kendt for at være urolige og de gør ofte meget tit. Så her skal man være tålmodig, bevæge sig roligt og være helt afslappede i hundens selskab. Hunde gør ligesom børn: efterligner forældrene. Så hvis man vil have rolige hunde, skal man selv være rolig. Jeg ved jo ikke hvordan I er, så måske er alle muligheder afprøvet..
    Rigtig meget held og lykke.


  • #2   17. jan 2010 Jeg går hjemme med ham, og jeg er på ingen måde en person der stresser vildt rundt, tværtimod er jeg den eneste der kan kæle for ham uden han vil lege og stresse, vi har en fast rytme og ak ja, hvad skal jeg snart sige.
    Han er stortset aldrig i tvivl om dagens rytme, blot går vi forskellige ture for at give ham nogle nye dufte.
    Tak for dit svar:)


  • #3   17. jan 2010 Har du prøvet en kiropraktor?
    Har du i samarbejde med dyrlægen prøvet at give ham noget smertestillende i ca. 14 dage, for at se om der er en ændring af hans adfærd?


  • #5   17. jan 2010 Nej han har ikke fået smertestillende, han fejler ingen ting, han er blevet røgent fotograferet, taget blodprøver for evt infektion osv, han er super sund, så jeg kunne ærligt ikke drømme om at give ham medicin.

  • #6   17. jan 2010 Han har fået bachs div blomsterdråber, det hjælper absolut intet, og den til stikkontakten er afprøvet, mit gæt er goså ADHD, men jeg ved ikke om hunde kan have dette.

  • #7   17. jan 2010 Har du prøvet at ignorere det? For mig lyder det som om han får opmærksomhed når han larmer - det er temmeligt forstærkende hvis han får lov at gå ind/ud, bliver tysset, nusset, givet godbidder el lign hver gang han piver/gøer længe nok.

    Min egen hund er på samme måde, men vi har fået nogenlunde styr på det ved "bare" at ignorere det uønskede adfærd. Nu skriver jeg "bare" i gåseøjne, for det BLIVER værre før det bliver bedre og det kræver virkelig meget tålmodighed.


  • #8   17. jan 2010 Jeg er af den holdning man ikke skal forstærke dårlig addfærd med godbidder, eller kæl, så det har vi aldrig gjort, vi har ignoreret ham, og selvom han vil ud ,ind ud ,ind, så er han ikke kommet det.
    Vi reagere ikke når han piver, men vi er nødt til at stoppe hans gøen pga naboerne.
    Godbidder gider han iøvrigt slet ikke her hjemme, han har ikke tid.
    Han var faktisk sådan fra dag 1 vi fik ham, men vi formoede at dette ville gå over med alderen.
    Vi træner alt muligt med ham, men dog i sådan en grad han ikke kører op, lige pt går vi til træning hos en hunde addførdsekspert, men det giver heller ikke pote.


  • #9   17. jan 2010 Jeg kan godt forstå du er ved at opgive med alt det du har forsøgt, måske skal man bare erkende at hunden også er bedre tjent med at blive aflivet, for den har det jo heller ikke godt.


  • #10   17. jan 2010 ok, det lyder som en grundig dyrlæge ;o)
    Nu ved jeg ikke hvad du alt har prøvet, så jeg giver dig bare mine tanker, om hvad jeg ville prøve.

    - give ham naturlægemiddet som evt. baldrian, zylkene, serene-um, DAP eller ?
    - sørge for at han skulle arbejde for al sin mad. D.v.s. søge efter sin mad, løse problemer, træne kontakt og være i ro.
    - give ham massage - også kæberne.
    - Give ham noget at tygge og slikke i - Kong f.eks - der tager lang tid
    - give ham mindst mulighed for at se/høre noget, der kan starte hans gøen
    - hvis der er andre stressfaktorer i hans liv skal de undgåes.

    Hårdt arbejde, der også vil tage tid. Stressniveauet skal ned før han vil opleve verdenen normalt.
    Han er heldig at have dig :o)


  • #11   17. jan 2010 Du kan evt. også spørge, om han har været udsat for en chokerende oplevelse inden du fik ham.



  • #12   17. jan 2010 Øv jeg plejer altid at læse teksten nøje, men det med hunden kun er 10 md smuttede, selvfølgelig skal den så ikke aflives nu - sorry
    hvad med at finde et hjem på en gård, se om han falder til efter et par uger.


  • #13   17. jan 2010 Jeg går ud fra at I har snakket om hans foder.

  • #16   17. jan 2010 Tak for alle jeres svar:)
    Vi træner hver eneste dag, og han går faktisk altid spor, enten efter sin mad, eller andre ting.
    Vi har trænet alm lydighed siden han var 8 uger, da vi startede på holdet vejede han 1382 gram, men var lige så aktiv som nu.
    Vi har forsøgt med bure, vi har forsøgt alverdens naturmedicin, vi har forsøgt alt synes jeg.
    Vi har barfet(råfodret) men han tabte sig alt for meget, så vi måtte på tørfoder igen fra dyrlægen, hans høje aktivitet gør han forbrænder alt hvad han spiser, så han er virkelig virkelig tynd.
    Vi ved han ikke har været udsat for nogle episoder i sin hvalpetid, men han gik sammen med 5 voksne Papilloner hvilket jo nok giver en del stress, da de lidt ligner Scruffy i sind.
    Vi har en kong, den kan han ikke koncentrere sig om ret længe, så skal der ske noget andet, vi har spil som han skal løse, heller ikke det kan han koncentrere sig om, han er generelt altid på vej til nye ting, skrub forvirret og gøende, pivende, med tungen ud af halsen.
    Jeg tænker det er hammer synd for ham, sådan kan han ikke leve i feks 16 år, så vi er nødt til at finde grunden til dette.
    Det med flok, ja måske, nu havde vi kun en hund da han ankom og det er først på det seneste vi fik den nye, men han kommer som sagt fra en stor flok og han er måske bedst tjent med at være ene hund.


  • #17   17. jan 2010 Han viser alle klassiske tegn på stress.

    Det kan godt lyde som om at tæven, der fødte ham, var stresset samtidig med at, de voksne hunde, han var sammen med som hvalp, og som skulle vise ham hvordan man "gør", var det - ikke en nem start på livet.

    Ja, det er synd for ham og godt du gør noget.


  • #19   17. jan 2010 Tak for alle jeres input, det ville være en hård beslutning at skulle give ham et nyt hjem, men vi er efterhånden ret prøvet både hunden og jeg, det er rigtig synd for ham, for når man selv bliver presset ja så går det ofte ud over humøret og dermed påvirkes han.
    Vi har droslet ned på aktiviteter i håb om bedring, det får vi se på længere sigt, men jeg vil ihvertfald tale med dyrlægen igen og så se om der kan gøres noget der hjælper ham, for godt har han det på ingen måde.
    Ja hans mor er en smule stresset og en anden tæve hjalp også med hvalpene, altså med nus, men nu skal det ikke lyde som om avleren er dårlig, det hun har gjort er gjort i kærlighed.
    Blot var det nok ikke det rigtige for Scruffy at vokse op i, med gøen og traven rundt, og aldrig helt ro.
    Mange hilsner amanda


Kommentér på:
Gøende hund

Annonce