aha-oplevelse. Racer. Fordom {{forumTopicSubject}}

Inspireret af en anden tråd, så har mange jo visse racer, som de har fordomme i mod.


Der er flere racer jeg er utrygge ved - en af dem er gravhunden. Jeg har haft rigtig mange dårlige oplevelser som barn. Blandt andet pudsede en person sin gravhund på os, da vi var ude at rasle til fastelavn, fordi personen ikke ville åbne døren. Det endte så med, at jeg stod - ikke særligt gammel - med en gravhund i benet.

Jeg oplevede så noget sidste sommer, som jeg selv må betegne som en sød lille aha-oplevelse.
Jeg var i Blokhus med min kære kæreste, for at handle ind, og jeg spotter, at der står en gravhund og gøer foran indgangen. Jeg går i en stor bue udenom ligesom altid. Bagefter, da jeg står og skal ind i vores bil mærker jeg pludselig et eller andet stå og kilde mit skinneben. Jeg bliver lidt forskrækket og vender mig om, og bag mig stod den hersens lille gravhund, logrende og med en barnlig glæde jeg sjældent har set, og ville bare så gerne i kontakt med mig. Ejerne kom forbi, og spurgte uinteresserede om jeg ville have den med hjem, inden de ugideligt fortsatte videre. Det var kort, men på trods af det, så formåede denne lille hund at stjæle mit hjerte, på en måde, som jeg aldrig havde troet en gravhund skulle gøre.

Det er ikke noget særligt, men det har alligevel fået mig til, at måtte æde mine ord i mig, eftersom jeg før var så bange, at jeg kunne mærke mit hjerte hamre hårdere, når en gravhund skulle passere mine ben.

Lad os huske, at i bund og grund er vi alle hundeejere, som hver i sær har set det smukke og særlige i netop den hund vi har valgt - måske vi skulle omfavne netop dette, i stedet for at ''bekrige'' hinanden, og sætte spørgsmålstegn ved andres valg af race.


Har i nogensinde oplevet, at have fordomme for en bestemt race, men alligevel få en aha-oplevelse?