Panik i skoven (Watsons springtur) Panik i skoven (Watsons springtur)
Watson og jeg var i skoven (Bernstorffsparken) i dag. Som noget helt ekstraordinært trak jeg i løbetøjet og fandt den støvede løbeline med tilhørende halsbånd frem. Jeg ved ikke hvad jeg fejler, men løbes, det skulle der altså åbenbart bare i dag.
Nå, men afstig-afsted med os ned til parken, og det går som det plejer: Watson løber med, stopper op, overhaler, stopper op, løber med, og så videre. Her er jo tale om en hund på lige knap 6 år, som godt ved hvem hans menneske er, og som kan hilse hurtigt på andre hunde og gå videre...
Troede jeg... Det viser sig at selv en 6 årig kan have en off-dag, for lige pludseligt vender jeg mig om, og der er ingen hund i syne. Det er ikke mere end 30 sekunder siden jeg sidst så ham, men han er altså bare fosvundet.
Jeg venter, for han kunne være ude i skovbunden, eller bag et træ. Men som sekunderne går, bliver jeg mere urolig, for der er altså bare HELT stille... Jeg kalder, først lidt forsigtigt, så højt og glad "hvor er du pølle? Skal du have en gooodbid?" i håb om at lokke ham frem.
Her begynder jeg at bliver ret bekymret, for hvis der er én ting der kan få pelsbollen ud af starthullerne, så ER det altså mad. Men træk vejret, måske snuser han bare til noget rigtigt lækkert...
Jeg begynder at bevæge mig i den retning jeg kom fra, for nu skal han bare findes. To piger går forbi og jeg spørger om de har set en "lille langhåret rød hund". Det har de, for bare et øjeblik siden. Jeg sætter i løb af stien mens jeg kalder. Der er bare ingenting.
Jeg bevæger mig rundt i området, tæt på ground zero (jeg ved nemlig ikke om han søger hjem eller tilbage - han løber nemlig aldrig sin vej!), kalder og kalder, og giver mit nummer til alle jeg møder - ingen af dem har set min lille hund.
Hvor hulen kan han være? Har nogen mon stjålet ham? Der er ikke gået mere end 5-10 minutter, og de mennesker jeg fanger kommer fra alle mulige forskellige retninger, så det er som om han bare er "puff" forsvundet.
Jeg ved ikke hvor længe der efterhånden er gået mens jeg leder, kalder og giver mit nummer til alle jeg møder(10-15minutter?), men lige pludseligt hører jeg et meget irriteret HAAAAAALLO fra længere ned af stien. Det bliver åbenbart råbt af det ældre ægtepar der kommer gående, men de reagerer ikke på det.
Så kommer det igen: HAAAAAAALLO!? Stadig ingen reaktion fra ægteparret... Det er her det slår mig. Denne irriterede stemme er jo min redning. En frelsende engel i trenchcoat og sorelstøvler der uden at vide det lige har reddet min dag ved at blive sur på de forkerte mennesker - for jeg ved jo udemærket godt hvem skovens mest irriterende hanhund er! Hvilken lykketræf!
Jeg spurter afsted, med tårer i øjnene (SÅ lykkelig for at han bare er vandret, og ikke stjålet), kalder og roser og roser og roser min lille mand, og naturligvis bukker, skraber og undskylder besværet, og ikke mindst takker for at have fundet hunden.
Jeg ved stadig ikke hvor han har været, men han er endt med denne kvinde og hendes tæve (som var langt fra begejstret for hans opmærksomhed), og de var endt lige der hvor jeg havde mistet ham.
Den anden hundeejer tog det nu meget pænt. Hun slog det hen med et smil og vi blev enige i at det der med at holde hund.. der er ikke noget der hedder 100% sikkert...
Men én ting er i hvert fald 100% sikkert - jeg gider ikke løbe mere.
apr 2009
Følger: 34 Følgere: 38 Hunde: 8 Emner: 169 Svar: 3.796
Men godt han kom hjem i god behold
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 135 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 159 Svar: 12.876
Godt du fandt ham igen.
For halvandet års tid siden var vi i indhegnet hundeskov med Lúa. Vi gik en runde og hun fandt udgangslågen som hun plejer bagefter. Jeg skal lige binde mine sko, og vupti, så er hunden bare væk. Jeg kiggede på hende få sekunder før, og nu var hun bare væk - forsvundet op i luften.
Hvad var der sket? Havde hun mon fundet et hul i lågen, havde hun åbnet lågen, var hun måske sprunget over lågen..?
Min bror løb ud af skoven og til p-pladsen; nix, igen hund der. Jeg kaldte og kaldte inde i skoven.
Efter 10 minutter kommer Lúa spurtende ud af noget krat. Dumme hund. Hun mente åbenbart ikke at vi var færdige, så hun havde da lige taget en ekstra runde i skoven!
nov 2006
Følgere: 49 Hunde: 8 Emner: 131 Svar: 7.567
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.350
Nicolai & Malene
Jamen, det er også så vildt så stille en ellers "larmende" hund kan blive! Min er sådan en der "snakker" meget, og kradser/mosler rundt i underlaget hver gang han letter ben (hvilket er sådan ca hver 10.-20-sekund).
Mit gæt er at han først har fulgt efer én, men har skiftet mening og har enten fundet en der skulle samme vej, eller har mødt "redningskvinden" på stedet, efter han selv har søgt tilbage.
Men vi er altså yderligere handikappet af at han har samme farve som skovbunden lige nu. Han går simpelthen i ét med bladene og skovstien.
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 135 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 159 Svar: 12.876
Til vinter får vi nok problemer med hvalpen i stedet, da hun er helt lys
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.350
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.350
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.350
Jeg burde nok have nævnt at den blev pillet af da vi nåede parken.
jan 2009
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 88 Svar: 493
så hun går i sele
Godt du fandt ham, man bliver så bange når de pludselig er væk..
(og godt det var en rationel person han forfulgte, og ikke en fra eksemplet i en meget lang tråd her inde de sidste par dage
mar 2006
Følger: 65 Følgere: 65 Hunde: 1 Emner: 499 Svar: 20.350
Jeg ved seriøst ikke hvad der gik galt for ham lige den dag, men der bliver i hvert fald gjort ekstra meget ud af at holde øje med ham fremover, og knalde snor på ved det mindste tvivl. Jeg kunne jo godt have været uheldig - tænk hvis han var endt ovre ved nogen der ikke kan med andre hanhunde?
Panik i skoven (Watsons springtur)