{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.286 visninger | Oprettet:

Hvis din mand kæreste blev allergisk ?? {{forumTopicSubject}}

Inspireret af en tråd længere nede om allergihunde, kom jeg til at tænke på en diskussion jeg og en veninde havde i weekenden:


-Hvad gør man lige, hvis ens samlever bliver så allergisk at et liv med hunde ikke er en mulighed??

Jeg kunne virkelig ikke forestille mig at skulle af med mine to piger, så hvad gør man så..Min veninde ville klart vælge manden fra, men hun er så også single nu.

Hvad siger I?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af lamper 900 kr.
  • Cover holes in walls and ceiling 1.000 kr.
  • Hoved og terasse dør lukker ikke ordentligt 1.300 kr.
  • Lavet et makeup bord 750 kr.
  • Ophæng af TV og ophæng af lamper 1.485 kr.
  • Fixe opvaskemaskine der lækker vand 1.090 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvis din mand kæreste blev allergisk ??
  • #1   16. mar 2012 Der mangler self en skråstreg i overskriften!

  • #2   16. mar 2012 Hvis alle muligheder var udtømte, så ville hunden nok blive omplaceret her

    Jeg er så single *G*


  • #3   16. mar 2012 Han ville få medicin, manden altså :-)) og så ville jeg nok ikke anskaffe et andet dyr når Peanut ikke er mere.

  • #4   16. mar 2012 Er der ik noget om at man kan blive vaccineret mod allergi, måske er det kun ved mild grad af vovse,katte allergi.. Tja jeg ville nok lige se på forholdet og alt efter hvor længe man har været sammen og hundens alder,, er man i et godt solidt forhold ville hund-kat være den der måtte videre i livet, der er jo allergivenlige hunde at få.

  • #5   16. mar 2012 Tja.. Så var han bare ikke drømme-manden for mig.. Jeg kan ikke leve uden hunde i mit liv.

  • #6   16. mar 2012 Ja altså vi er gift og har to børn, så hvis alle muligheder var udtømte måtte hundene nok omplaceres eller aflives. Ville dog nok i første omgang have dem i hundegård.

    Min mand har så faktisk allergi, men kun en smule overfor hund, så det fungere fint. Min største frygt er børnene:o((


  • #7   16. mar 2012 Jeg tænker selvfølgelig på, hvis medicin/vaccination ikke hjælper - hvilket det jo desværre ofte ikke gør (har jeg ladet mig fortælle)



  • #8   16. mar 2012 Charlotte: Puha ja, børnene havde jeg slet ikke tænkt på smiley (ikke at jeg har nogen, men det kommer jo nok)

  • #9   16. mar 2012 Manden røg.. Ganske enkelt.. smiley

  • #10   16. mar 2012 Jeg ville helt bestemt aflive Emma og beholde manden :o)
    I min verden kan man ikke fravælge manden over en hund. Det er jo ham man har valgt at leve sit liv med og selvom det ville være et voldsomt stort tab, at miste Emma, så ville tabet være større hvis det var manden.

    Hvis man ikke vil beholde manden p.g.a allergi, så var det nok ikke den rigtig man var sammen med i første omgang.
    Men et liv uden hunde ville bestemt være hårdt.


  • #11   16. mar 2012 Men nu taler jeg om en man har været sammen med længe og ikke lige et 6 mdr forhold. Har været sammen med min mand i 27 år :o)

  • #12   16. mar 2012 Så bliver han skiftet ud, altså manden smiley

  • #13   16. mar 2012 Jeg aner ikke hvad jeg ville gøre i den situation... men alt skulle forsøges - det er helt sikkert!!!

    Jeg er i den situation at min kæreste har fem børn - så her ville det ikke blot være et spørgsmål om at han fik allergi, men også hvis en af ungerne fik det!

    Som Rikke skriver, så kommer det nok helt an på hvordan forholdet er, for er det som mit, meget solidt og og godt - og ja, det ville i sidste ende være hunden der måtte findes nyt hjem til, det tvivler jeg ikke på...

    Jeg har hjulpet flere familier med at omplacere deres elskede hund af netop denne årsag... Jeg har i et par af tilfældene passet hunden for at de så fik indtryk af hvor hurtigt og hvor meget det gjorde ved allergien at der ikke var hund i hjemmet... Der var alle muligheder udtømt... Jeg har set folk tage afsked med deres elskede hund i min stue... grædende - fordi det for dem var det samme som at sige farvel til et barn!!

    Kun i ET af disse tilfælde ringede den "raske" part mig op, og bad mig passe hunden, til hun havde fundet et andet sted at bo... for hun magtede ikke hverdagen uden sin hund!!

    Så jeg tror det kommer meget an på hvordan vi ser vores liv, og vores partner... om vi kan leve i en hverdag uden hund... selv ville jeg have svært ved det, da hundene - dyr - i det hele taget fylder fantastisk meget!!!

    Og jeg ber til at jeg ALDRIG bliver sat i det valg!!!


  • #14   16. mar 2012 totalt enig med susie og mh
    hvis min kone ville vælge hundene frem for mig pga.sygdom så kunne hun lige så godt finde et andet sted og bo nu
    er sikke på hun har det ligesådan


  • #15   16. mar 2012 Hvis man vælger hund frem for mand hvis han for allergi såå burde man overveje sit forhold meget nøje.
    Man kan jo ikke gøre for man bliver allergisk


  • #16   16. mar 2012 Da min kæreste og jeg købte hund, fandt vi ud af jeg var allergisk overfor hund og kat. Jeg kunne ikke være i samme rum som vores hund det var ganske forfærdeligt.. Jeg fik så noget medicin og det hjalp.. Jeg tager ikke længere medicinen så tror min krop har vænnet sig til min hund, men jeg er stadig allergisk overfor katte smiley

  • #17   16. mar 2012 Ja man må lige huske, hvorfor man valgte manden i første omgang....hvis en allergi kan vælte det hele, så vil der komme mange andre udfordringer i livet som kan være lige så svære valg.....man vælger til og fra i livet og det gælder så også hund.
    Min mand ville blive, men han skal da ikke vide det, for så bliver han nok bare for høj i hatten *GG*


  • #18   16. mar 2012 Med alle behandlingmuligheder udtømte, så ville jeg finde det allerbedste hjem til mine bamser, evt. aflive, hvis det var en hund, der ikke kunne omplaceres..
    Min mand har jeg valgt for livet, vi står sammen i godt og ondt. Det har vi gjort indtil nu i 13 år - han ville altid komme i første række.
    Men jeg ville være dybt ulykkelig, og Vi ville miste en stor glæde i livet, da en af vores fælles interesser netop er hundene.
    Og så ville jeg nok blive besøgsven på et dyreinternat eller hos en avler eller lign., kan ikke forestille mig et liv uden hunde.....


  • #19   16. mar 2012 Jeg er ikke sikker på hvad jeg ville gøre...
    Medicin til manden og så et par hundefrie rum... Køkkenet og soverværelset tænker jeg - Disse rum er der hvor han gør størst nytte ..... og ellers har han jo sit værksted og kontor ovre i den anden bygning...*Lol*


  • #20   16. mar 2012 *Lise - *Tesla, Rami og ?.*


    super ide ;O)) Den vil jeg notere hvis det skulle blive tilfældet her en dag ;o))


  • #21   16. mar 2012 Min kæreste er pollen allergiker big time, han får svære astma anfald og kan somme tider sidde oppe hele natte om sommeren. Med tre langhårs hunde, som har pollen i pelsen det meste af sommeren, kan han ikke tåle dem.
    Han tager medicin for at holde det ud, men det har aldrig været på tale at hundene skulle ud..


  • #22   16. mar 2012 Lige et longshot og ved ikke hvordan det foregår men.........

    Min lille bror var meget alergisk over for hunde som barn og det var så slemt at han skulle side i damp en masse damp for at kunne få åbnet luft vejene.

    Mine forældre fik så et råd om at gå til kiropraktor, og det endte det så med.
    Efter behandlingen har han ikke haft en eneste allergisk reaktion, og vi har endda selv haft hund efter det.


  • #23   16. mar 2012 Jeg læste lige de fleste indlæg op for gemalen, så når jeg til * ~ Ann-Sophie - Red Is The New Black! ~ * indlæg, og slutter af med at sige til ham "Det tror jeg heller ikke jeg kan, så vil du nok blive henvist til første salen" han nikker og siger "mmmh" gu've om han overhovedet hørte efter lol

  • #24   16. mar 2012 Jeg ville ikke kunne leve uden hunde.. Det ville jeg bare ikke.. så det ville være manden der røg o.o

  • #26   16. mar 2012 Heidi: Jeg har en kæreste der har samme problem som din (han får 2 kure om året i sæson for pollen)- vi har dog kun en korthåret hund. Min kæreste har ved test vist en lille allergisk reaktion, men han har altid haft hund og har aldrig vist nogen allergisk reaktion på det.
    Hvis det en dag skulle komme dertil, at vi ikke kunne have hund mere, ville Krøyer blive give til min storebror smiley


  • #27   16. mar 2012 Her ville manden få medicin.
    Jeg skal ikke af med hundene.

    Da vi ventede vores søn, spurgte folk os ofte: "Hvad hvis barnet ikke kan tåle hunden?!. Svaret var enkelt: "Jamen så sælger vi da barnet" smiley


  • #28   16. mar 2012 Jeg kunne aldrig drømme om, at sige farvel til kæresten, hvis hun fik allergi... Alle muligheder skulle naturligvis afprøves. Hvis intet virker må en omplacering være vejen frem. Et liv uden hunde ville blive et helvede, men det ville et liv uden den man elsker også...

    Situationen var nok helt anderledes, hvis det var en ny potentiel kæreste. Så kunne jeg godt finde på at sige: "Vi to passer desværre ikke sammen..."


  • #29   16. mar 2012 trine l : jeg ville bestemt osse vælge et nyt bekendskab fra hvis hun havde allergi
    men smide min kone igennem 13 år ud fordi hun fik allergi.det kunne jeg sku aldrig finde på
    mine hunde ville bare ikke blive omplaceret de bor ved mig hele deres liv smiley


  • #31   16. mar 2012 Herhjemme ville hundene blive omplaceret til nogen familie medlemmer så jeg stadig kunne se dem..
    det er ikke bare lige at skifte manden ud når man er gift smiley


  • #32   16. mar 2012 Gabrielle og andre, desværre er det ikke alle, der kan blive hjulpet med medicin. Jeg har en bekendt, hvis søn har svær allergi, og selvom han er på medicin og er forsøgt hjulpet på andre måder, så reagerer han så voldsomt, at livet med pelsdyr i huset er fuldstændig umuligt.
    Bare når jeg besøger dem, og mit tøj jo indeholder en del hundehår, så får han allergianfald, nyser, hæver op og i slemme tilfælde vejrtrækningsbesvær. Og det er selvom han er på medicin......
    Min bror reagerer ligeledes, men gud være lovet kun på kat, overhovedet ikke på hund.


  • #33   16. mar 2012 Se Mamma det er da den bedste løsning

    Hvis jeg pludselig ikke kunne tåle hund vil jeg da fortrække gæsteværelset med ægteskabslige besøg - og så ellers FRIHED smiley

    Det er jo ikke kun en løsning men en mands drømme scenarie smiley


  • #34   16. mar 2012 Mamma del Culo Maculato

    Men hvis han ikke kan klare at huslige pligter såsom at støve af, støvsuge, vaske gulve eller vaske tøj pga. hundehår - så må du sende ham ud og ordne haven i stedet *GG*


  • #35   16. mar 2012 Aner det ikke. Jeg er single, så jeg synes at det er nemt at sige at hunden kommer først, men jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere hvis jeg var sammen med en jeg virkeligt elskede.

    Men jeg kan godt lide Mammas løsning smiley


  • #36   16. mar 2012 Jeg ville smide manden ud i en mandegård i haven smiley


  • #37   16. mar 2012 Ville I virkelig kun henvise ham til ET værelse o.O Jeg tilbyder da min gemal hele første salen ;o) og må heller tilføje til mit tidligere indlæg, at jeg har det skidt med trapper, så det bliver hårdt hver aften at skulle derop og ligge i ske, kan da ikke undvære gemalen ;o) hundene kan så få vores seng hernede helt for dem selv om natten ;o)

  • #38   16. mar 2012 Moster, ja det ville han kønnet elske så kan de sidde derude og snitte træ mænd :-))

  • #39   16. mar 2012 Hvis man nu forestiller sig konen får en sådan allergi var det så ikke en mulighed med aflivning ?

    Tænker så udsætter man jo ikke en anden for det samme, er generelt imod at sende sorteper videre ?


  • #40   16. mar 2012 'Mamma di cane piu del mondo ' ja ikke smiley Bare de har læ og adgang til frisk vand og mad, så må det da være lykken for dem smiley

  • #41   16. mar 2012 Ryan

    Mja, man skal ikke redde alt, men kunne man så ikke nøjes med at sterilisere og omplacere til et hjem som kan håndtere den slags?


  • #43   16. mar 2012 Hahaha Søster

  • #44   16. mar 2012 Dyrene skal være der, han må være der. Og jeg ved han aldrig ville bede mig om at give afkald på noget der har været hele mit liv, hele mit liv. Men jeg håber da aldrig det sker- for min mand elsker jo dyr ligeså meget som mig og måske endda mere, så det ville være rent helvede smiley

  • #45   16. mar 2012 LOL Søster jo det er selvfølgelig også en løsning for at undgå avl på dårlige gener smiley

  • #46   16. mar 2012 Havde jeg været gift i 20-30 år og ingen medicin hjalp på manden blev det jo nok hunden som røg.
    Dette gælder også hvis jeg en dag får børnebørn som ikke kan tåle mit selskab (grundet skæld fra hunden) Ikke at min hund er høj allergen men det kunne jo stadig tænkes.

    Det ville gøre frygteligt ondt og mit liv ville nok ikke rigtigt være til at holde ud da min hund er det primære indhold i min dagligdag.

    Nu er jeg så ikke gift derfor vil jeg sige at, finder jeg en som er allergisk så stopper forholdet inden det bliver til noget rigtigt forhold.
    Finder jeg en som efter 1 år eller deromkring udvikler allergi, ja så må han jo omplaceres.
    En hund er mere end "bare et dyr" for mig, og afskaffelse ville føles næsten lige så slemt som at sende et barn væk eller få det aflivet. Derudover er et liv uden hund som sagt ikke meget værd i mit tilfælde.


  • #47   16. mar 2012 Kæresten ville ryge :b Jeg er kun 20, så der er go' tid til at finde en der kan tåle og kan li' mine dyr smiley

  • #48   16. mar 2012 ville finde en løsning hvor mandan og jeg ikk boede sammen så jeg stadig ku ha mine hunde

    er singel nu og et stort krav til en eventuel kæreste er at han kan/ vil hundene


  • #49   16. mar 2012 Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, og er også single smiley
    Hvis jeg fik en kæreste der pludselig udviste allergi ville jeg sende min hund til min mor, leve et meget besparet liv og sende ham til at få vacciner mod allergi. Min kusine fik dem og de virkede rigtig godt - dog er virkningen snart helt væk igen. men hun vil gerne have dem igen den dag hun får råd. Jeg ved også det ikke er alle det virker på, men ville give det et forsøg alligevel så jeg kunne få min hund hjem igen smiley


  • #50   16. mar 2012 Hvis virkelig alle muligheder var udtømte og det gik væsentlig ud over min mands livskvalitet at have hund i huset, så ville vi nok kontakte opdrætter og spørge om hun kunne hjælpe med en god omplacering.

    Vi har så kendt hinanden siden 1998 og været gift i over 10 år - dertil kommer at jeg er allergiker og har haft nogle episoder der var helt uudholdelige, så jeg ved hvor slemt det kan være med f.eks. allergi.

    Omvendt, så havde jeg delehund da jeg mødte min mand og han kunne på daværende tidspunkt ikke lide hunde, men i et nyt forhold var det et "det er mig OG hunden" eller intet forhold.

    Og...fik han pludselig den ide at han ikke ville have hund mere bare fordi, så kom samme ultimatum nok på bordet, men det er så noget jeg ved aldrig kommer til at ske både fordi han aldrig kunne drømme om at kræve sådan noget af mig uden grund og fordi han er helt pjattet med Lia. smiley


  • #52   16. mar 2012 "ham her havde en schæfer der var allergisk overfor menneskeskæl"

    Det har jeg godt nok aldrig hørt om før, men et-eller-andet sted.. Hvorfor ikke smiley


  • #53   16. mar 2012 Hundene røg i hundegård og kom aldrig ind i huset mere.

    Kæresten SKAL være her .. længere er den ikke.

    Søster - der er faktisk en del hunde, der ikke tåler mennesker ret godt .. tankevækkende, og jeg er da glad for, at vores 5 tilbringer en stor del af deres liv i hundegårdene. Iflg dyrlæger ville en stor del af allergitilfælde hos hunde være ikke-eksisterende, hvis de levede udendørs det meste af tiden.


  • #54   16. mar 2012 Martine

    Er det menneskeskæl og husstøvmideallergi du tænker på? Eller er der andre ting som hundene ikke kan tåle indendøre?

    Jeg synes, der er mange tråde om foderrelateret allergi, men det har formentlig ikke noget med inden/udendørs liv at gøre? smiley

    Jeg er nysgerrig for jeg har ikke hørt om det før.


  • #55   16. mar 2012 Sarah -

    Seriøst ved jeg det ikke - men kan forestille mig at det primært er husstøvmideallergi dyrlægerne mente.



  • #56   16. mar 2012 Ok. Tak for svar smiley

  • #57   16. mar 2012 Svar og svar ;)))

  • #58   16. mar 2012 Tja så måtte han jo prøve med medicin eller lign mine dyr ryger ikke ud for nogen...

    Er single pt, men min eks kunne ikke tåle min kat og bad mig gå af med den da han ikke ville tage medicin, så han fik pænt afvide enten spiste han sin medicin eller flyttede retur til sine forældre smiley Det valg har jeg ikke fortrudt i dag smiley


  • #59   16. mar 2012 Det ville nok være det mest forfærdeligeste der kunne ske.. men jeg ville aldrig opgive mit forhold til min kæreste, fordi at han blev allergisk, det ville da være for koldt. Jeg elsker Mille over alt på jorden og det ville være den hårdeste beslutning nogensinde, men når alt kommer til alt, er Mille en hund og min kæreste et menneske smiley

    Men lad os håbe at det aldrig sker! Han ville selv blive sønderknust.. det er lige så meget hans hund


  • #60   16. mar 2012 Hehe, ja det er jo som man tager det ;-))

  • #61   16. mar 2012 Lige til at starte med, må jeg sige at jeg har en kæreste smiley
    Vi er nu flyttet sammen og blevet enige om at vi skal have hund. HVIS problemstillingen som trådstarter her nævner, skulle ske og allergi piller ikke ville hjælpe og man virkelig havde prøvet alt, ville hunden nok blive omplaceret, dog ikke med hast, men med ro for at finde den rigtige familie smiley
    Men det er fordi hunden kom "sidst". Havde jeg haft hunden FØR jeg fandt kæresten, så måtte kæresten bare klarer sig så godt som han nu kunne, for han vidste hvad han gik ind til.
    Nu er jeg også heste ejer, og hesten kom før kæresten. smiley (et helt halvt år :p) Og jeg ville aldrig afskaffe mig min hest pga. min kæreste. Hesten kom først. Færdig. smiley


  • #62   16. mar 2012 Jeg synes slet ikke de to ting kan stilles op overfor hinanden.


    Lige meget hvor meget jeg elsker en hund, så er et menneske altså af større værdi.


  • #63   16. mar 2012 Hvis medicin ikke kunne hjælpe, ville de nok kunne bo hos min mor og stedfar så jeg stadig har dem der.
    Og i fremtiden ville vi se om han kunne tåle racer der ikke fælder. En lagotto romagnolo måske.


  • #64   16. mar 2012 Mine hunde skal ikke nogen steder - allergi eller ej smiley

  • #66   16. mar 2012 Hunde og katte kan godt være allergiske over for deres ejer.

    Hod den dyrlæge jeg arbejdede hos for mange år siden havde vi en patient som blev ved med at blive indlagt med alvorlig vejrtræknings problemer.
    Den var hos os nogle dage og fik det fint. Kom så hjem og efter kort tid var den gal igen.
    Det viste sig katten ikke kunne tåle sin ejer.
    Heldigvis havde ejeren mulighed for at give den sit eget område i huset hvor hun aldrig kom. Der boede den så om natten og når de var på arbejde. Når de var hjemme kom den ind til dem i stuen. Den nedsatte tid i området hvor ejeren færdes hjalp.
    Det skal siges at ejer hverken var et svin eller led af rengørings vanvid. Det var virkeligt hende katten ikke kunne tåle. Ikke husstøvmider, overdreven brug af rengørings midler eller noget andet.


  • #67   16. mar 2012 Som Lars sagde

    "Mine hunde skal ingen steder, allergi eller ej"



  • #68   16. mar 2012 Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor mange der sætter hunden over familiemedlemmer eller kærester/samlevere.

    Jeg vil altid sætte min kæreste/samlever/børn over en hund/hunde.

    Hvor mange af jer der sætter hunden højest har egentlig f.eks. børn eller et længerevarende godt forhold??


  • #69   16. mar 2012 Sarah; Jeg er så kun 17, så har hverken haft lange forhold eller har børn.
    - Men jeg vil ikke kunne leve uden en hund.. det ved jeg bare allerede nu.


  • #70   16. mar 2012 Ja, jeg er da også temmelig overrasket over folks svar.

    Hvad hvis I fik børn ? Røg ungerne så også ud, eller hvad ?

    Iøvrigt fatter jeg overhovedet ikke, at man gider bo sammen med en person som man ikke elsker mere end at vedkommende ville ryge ud, hvis han/hun udviklede allergi overfor hunden.

    Hvorfor så bo sammen med vedkommende - hvis det alligevel ikke er mere vigtigt ? Bekvemmelighed ? Tryghed ? Økonomi ???

    Jeg gad så godt nok ikke leve på den måde - lyder pænt fesent i mine ører ...


  • #71   16. mar 2012 Jeg har ingen børn. Og er single pt. Og jeg har valgt mine hunde frem for en evt. kæreste før og jeg gør det gerne igen.

    Måske ikke så underligt jeg er single smiley


  • #72   16. mar 2012 Jeg kan heller ikke leve uden hund, eller det kan jeg så blive nødtil hvis min mand ikke kan tåle dem, jeg har nu været sammen med ham i 4 år , godt nok har det taget mig tre år og få hund men det er så hvad det er..

    Folk der vælger deres ægtefælle fra og siger det alleredet nu, burde tænke om de egentlig burde være sammen med vedkommende..!!!


  • #74   16. mar 2012 Sandra H, nu som medløber og andre: i er så unge - og så har i simpelthen ikke mødt den rigtige mand/kvinde endnu smiley

    Hvis man først har mødt det helt rigtige menneske, som man elsker og ønsker at leve sammen med resten af sine dage, så tror jeg ikke man vil sætte dennes liv og helbred på spil. Følelserne for dette menneske er anderledes end for hundene, begge følelser er dybe og ægte, men jeg kunne leve uden mine hunde, selvom det ville gøre meget ondt - min mand ville jeg ikke leve uden, han er det menneske der supplerer mig og gør mig hel.

    Det lyder måske dumt, men følelserne er af en helt anden art end overfor hundene.


  • #75   16. mar 2012 Kirsten, Jeg ville ikke kunne leve uden mine hunde smiley

    Godt nok er jeg ung, bliver 25 lige om snart, men hunde vil altid være en del af mit liv smiley


  • #76   16. mar 2012 Ud med mand og børn smiley


  • #77   16. mar 2012 tsk tsk;)

  • #78   16. mar 2012 martine, er helt enig med dig, er godt nok rystet over der sidder folk i forhold og siger at de vil smide manden ud, hvis han fik allergi....




  • #79   17. mar 2012 Mamma, ja og deres fedtede fingre på mine hvide køkkensskabs låger !!! Ud med børn og mand .

  • #81   18. mar 2012 Haha Mamma, den kunne jeg godt bruge . Ak de kære unger smiley

  • #82   18. mar 2012 LOL Rosa, den var god ;oP

  • #83   18. mar 2012 Jeg har vist lavet pjat nok i denne tråd, så nu lidt mere alvorlig.... Når det gælder børn:

    Jeg er bestemt ikke glad for medikamenter, så jeg ville havde det meget dårligt med tanken om at fylde sådan ting i et af mine børn (det Vil jeg Ikke), for at der skulle være hund i huset, der vil jeg fortrække at vente med at havde hund til de var flyttet hjemmefra, med mindre det kunne lade sig gøre at dele hytten op, hvilket jeg nok ville forsøge i første omgang for om hunden kunne blive, men går det ikke, så SKAL børnene være der, så hunden må væk....
    Men der er forskel på hvor meget man reagere på allergi ikk?

    Jeg er af den opfattelse et voksent menneske kan sige ja - nej til at tage medicin, et barn kan slet ikke sætte sig ind i hvad de propper i munden......


  • #86   18. mar 2012 Jeg vil når Lilly engang er væk, have hårløse hunde - så håber ikke det bliver noget problem. Allergi eller ej.

  • #88   19. mar 2012 Vaccinerne har altså bivirkninger og gives jo over en længere periode og ingen garanti for at det virker, det ville jeg ikke putte mine børn igennem.
    Det med hundefri rum holder altså desværre heller ikke, hårene og skællet kommer i alle rum uanset(vi har hundefrie rum)


  • #89   22. mar 2012 Hvis hun blev allergisk så var det min forenemmeste opgave at støtte hende i valget. Om hendes hunde. Tror ikke mine lavallergene hunde ville være problemet.

  • #91   22. mar 2012 Mamma jeg ville ikke vaccinere mit barn fordi at det ville være for min skyld ikke for deres. Når jeg meget sjældent giver medicin er det fordi at de har smerter, og deres vacciner er for at de ikke bliver syge.

  • #92   22. mar 2012 Mama, mener bestemt heller ikke at det er sygt eller at du er en potentielt dårlig mor, og tro mig jeg ville også gå langt hvis mine børn skulle få allergi. Men ville ikke vaccinere dem.

    Og for at lyde rigtig plat ser man alting meget anderledes når man selv har fået børn og de ikke blot er en ide om fremtiden:o)) Sådan var det i hvert fald for mig.


  • #95   22. mar 2012 Høfeber ville jeg ikke umiddelbart vaccinere i mod, men igen det er jo ting man ikke kan undgå i hjemmet.

    "En behandling med en allergi vaccine tager gennemsnitligt 3-5 år, men allerede det først år kan ofte ses en effekt. I de første 15 uger skal patienten have en injektion ugentligt med stigende doser. Derefter skal patienten i vedligeholdelsesbehandling med en injektion hver 6. uge +/- 2 uger."

    Jeg ved ikke om I har fået jeres børn vaccineret, men begge mine har været meget ulykkelige, et lille barn der smiler og er glad for lægen og vupti så sidder der en nål i låret, jeg ville ikke udsætte mine børn for dette.


Kommentér på:
Hvis din mand kæreste blev allergisk ??

Annonce