Træning af forældre eller hund? {{forumTopicSubject}}

Ja overskriften er måske lidt mærkelig, og kræver en forhistorie.

Herhjemme er hunden familiens hund, ikke desto mindre mener Anton selv at han er MIN hund. Og det er da også mig der gør alting med ham, går, træner, fodrer, strigler og leger. Ikke sådan at hvis jeg er afsted, så ligger han bare i et hjørne og ikke kommer ud, så passer mine forældre naturligvis rigtig godt på ham, og går gode lange ture osv. men i hverdagen er det altså mig der gør det meste. Hvilket naturligvis har gjort, at han har knyttet sig meget til mig.

Problemet er så lidt herhjemme, at når jeg er i rummet, så laver han ikke ballade ( i hvert fald ikke helt så meget ) og han er meget mere omgængelig, men når jeg ikke er der, så kan han virkelig være teenager med stort T! Og på trods af at mine forældre er gode til at sige NEJ bestemt og stopppe ham i det, så gør han det 2 sekunder efter igen. Lidt som om at han har respekt for dem når de siger det, men sekundet de vender sig om, så er det glemt.
Så er spørgsmålet, er det mine forældre jeg skal træne og i så fald hvordan?
Eller er det hunden der skal trænes? Og er det så noget jeg kan, eller skal jeg lade de gamle om det?