{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.457 visninger | Oprettet:

Ønsker ikke at græde ved dyrlægen før hun er væk (langt) {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg sidder her med tårer i øjnene, har de sidste par dage set min dejlige schæfer pige begynde at halte. hun er 4 og har HD grad E.

Jeg vidste denne dag ville komme, og har sørget for at nyde hver en dag med hende. men alligevel føler jeg det er for tidligt..

Kæmper konstant med tanken, hvornår er det rigtige tidspunkt. Vil jo have hver eneste dag jeg kan få, men vil heller ikke sige farvel for sent.

Jeg ville først have oprettet et emne hvor jeg ønskede råd til hvornår det rigtige tidspunkt er, men tror aldrig jeg kan få et rigtigt svar på det. det er noget jeg selv må finde ud af...

Men min mor spurgte mig så idag om jeg selv mente jeg kunne klare at tage hende til dyrlægen...

Begge mine hunde reagere nemlig voldsomt på når jeg græder. Man kan se og mærke de bliver kede af det, klynker pibende og forsøger at slikke mig i hovedet, er ikke i tvivl om de reagere meget på mine følelser, derfor er det også vigtigt for mig at min lille piges sidste minutter ikke skal være fyldt af sorg og frygt.. Hun skal ikke føle andet end kærlighed og tryghed... Dette vil hun ikke føle hvis jeg sidder og græder voldsomt.

Jeg er meget knyttet til hende, mere end til mine andre hunde, eller hvertfald på en anden måde. hun var min første egen hvalp. hentede hende selv 8 uger gammel... Jeg trænede hende selv op, frem til at blive optaget på kåringhold i DPHF. og brugte hende de senere år som makker da jeg gik vagt alene om natten, hvor hun altid stod ved min side klar til at beskytte mig uanset hvad.
Hun har været med mig alle vegne, som sagt også på arbejdet, så vi har sammen 24/7 og hun var min støtte hele vejen igennem.

Nogle vil nok mene mit forhold til hende ikke er helt sundt, at hun "kun" er en et dyr, men når man har været så meget igennem med et andet væsen skaber det bare et bånd der gør det ufattelig svært at bryde...

Meningen med alt det her er vel nok at jeg håber nogle kan hjælpe mig med hvordan jeg gør hendes og min farvel ordentlig? Og hvad gør i andre? Lader i være med at græde til bagefter, eller græder i også under?

Ved godt vi ikke helt kan styrer om vi græder, men ønsker ikke min pige skal ligge forvirret og ked af det fordi hun ikke forstår hvorfor jeg er ked af det.

Beklager hvis det hele blev langt og kedeligt, men håber nogle af jer kan hjælpe mig lidt

Med venlig hilsen Michelle


Kommentarer på:  Ønsker ikke at græde ved dyrlægen før hun er væk (langt)
  • #2   11. nov 2012 Det er så svært smiley

    Jeg valgte at tage fri et par dage og så ellers prøve at "nyde" de sidste dage vi havde sammen
    http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/477539-updatepaa_fies_poter


  • #3   11. nov 2012 Synes helt klart du som også tidligere er skrevet skal gøre det til hendes dag. Måske tage et sted hen hun ikke har været før og husk billeder.
    - når du skal til dyrlægen, så skal du prøve på ikke at blive ked af det, ved det er svært, men prøv. Tænk på at hun har smerter nu og det ikke er et hundeliv. Det er helt i orden at græde, men du skal ikke vise det til hende (at græde uden lyd). Hvis du begynder at græde Højlydt, kan hun mærke der er noget galt og vil tænke på at "mor er ikke som hun plejer". vis hende at du er tryg ved situationen, men samtidig vis at du holder af hende, snak kærligt og roligt så hun slapper fuldstændig af og også føler sig tryg ved situationen.


  • #4   11. nov 2012 Vi er i samme situation. Du kan se min tråd fra sidste dag. Der er kommet mange smukke kommentarer.
    Jeg græder. Jeg kan ikke holde det tilbage, så sådan må det være.


  • #5   11. nov 2012 Jeg fravalgte billeder sidste dag, der skulle jeg kun koncentrere mig om Fie, tog lidt billeder dagen før, men det er godt nok svært at tage billeder, når man ved det bliver de sidste.....

    Så lige der ville jeg få en anden til det.

    Lige til det med at græde, det styrer man jo ikke helt selv.


  • #6   11. nov 2012 Min hund blev pludselig meget syg, og det blev værre og værre. Der var pille kur, men det blev stadig værre så vi bestilte tid til dyrlægen, og vi vidste alle hvad der blev nødt til at ske. Jeg holdte fri fra skole i de fem dage han var syg. Jeg kunne ikke tage i skole, for hvis han nu en dag var død når jeg kom hjem, og jeg ville bare bruge alt min tid med ham. Onsdagen(dagen han skulle aflives) lå han og hyggede i min seng, og jeg smurte en leverpostejs mad til ham, som han elsker. Så jeg brugte bare hele dagen på at nusse og hygge med ham. Han kunne ikke løbe og lege så jeg gik en mini tur med ham af det han nu kunne. Også satte vi os ved bænken og krammede. Det var altså svært at vide at det var hans sidste tur, men jeg er glad for at jeg gjorde det.
    Vi tog til dyrlægen og det vidste sig at hele hans mave var fyldt med kræft. På røntgen billeder kunne man ikke se samtlige organer pga det. Min far og dyrlægen gik ud og betalte og jeg sad med ham i det rum han skulle aflives i imens. Der kunne jeg ikke lade vær med at græde, mens jeg krammede ham farvel. Men jeg fik stoppet inden dyrlægen kom, for ville ikke græde når han skulle have sprøjten. Jeg blev til han var helt væk også gik jeg ud i bilen, men min far var derinde til han var død. Kunne ikke lige høre det der "så er han død". Ville nok begynde at græde hvis jeg var blevet der. Jeg græd så bagefter. Ville ellers lade vær med at græde, men nogen gange kommer det bare smiley Du kan evt. også spørge om du må gå ud af en bagudgang... Og jeg tog et billed af ham på vej til dyrlægen. Det er ikke det bedste billeden med sollys ind i hovedet og det hele, men det betyder rigtig meget for mig...


  • #7   11. nov 2012 Da jeg arbejdede hos en dyrlæge oplevede jeg mange aflivninger af elskede hunde (Desvære), Nogle stille og fredelige afgange og nogle hvor hunden var tydeligt bange og ulykkelig.
    Den sidste slags var dem hvor ejer stod og græd voldsomt. Jeg kan huske at jeg altid i den situation ønskede i mit stille sind at ejer var blevet ude i venteværelset til hunden sov. Ikke fordi ejers gråd generede mig men fordi det så tydeligt var skidt for hunden.

    Da Cleo skulle afsted, brød jeg totalt sammen da jeg forstod dyrlægen prøvede at fortælle mig det var den vej vi måtte.
    Jeg overlod Cleo til min støtte og gik ud i gangen. Jeg havde bestemt ikke lyst til at gå fra hende men jeg ville ikke have Cleo forlod denne verden skræmt.
    Jeg gik ud i gangen græd voldsomt 1 minuts tid og tog mig så sammen. Nogle dybe vejrtrækninger og så på med et smil. For Cleos skyld.
    Jeg gik ind igen og var der for hende. Ingen tåre kun smil kærtegn og kærlige ord.
    Det blev et godt farvel.

    Min støtte fortalte mig bagefter det var godt jeg kom ind fordi Cleo havde været ked af det da jeg gik.

    Jeg vil sige at hvis du ved det er sidste besøg hos lægen og hvis du ved du vil stortude før hunden er væk, så tag en din hund elsker og stoler på med evt din mor. Bliv i venteværelset indtil hunden sover. Da kan du komme ind og holde din hund og nusse den indtil den er helt væk. Det er bedst hvis du ikke græder men kommer der nogle tårer der betyder det ikke helt så meget.

    Knus


  • #8   11. nov 2012 Hvis du kan styre det med at græde så er du mere sej end den sejeste person jeg kender, man kan desværre ikke styre det helt...

    Derudover så er jeg 100% sikker på at din hund nok skal mærke det på dig alligevel...
    Dyr er så sensitive i at se lugte eller hvad de gør at man har ændret sig bare en lille smule...


  • #9   11. nov 2012 Vi fik aflivet 2 hunde på en gang. Vi fik af vide, at vores unghunds knæ var færdigt - og da vores gamle hund havde kræft, så skulle de afsted sammen. Vi valgte at have små 14 dage sammen med dem. Sif blev dopet med smertestillende. Vi lavede alle de ting de elskede - Dusty som havde været på streng diæt grundet kræft og crushing fik alle hans livretter - og Sif kommer til vandet og bade.
    Det var nogle meget hårde uger, da vi jo vidste at det nærmede sig enden.
    Vi tog alle tre afsted sammen til dyrlægen, og det lykkedes ikke helt at undgå tårene, men vores hunde var glade og trygge til det sidste smiley
    Du skal mærke efter, hvad du mener, der er bedst for dig. Måske det ikke er at være sammen med hende, mens hun får sprøjten, men at en anden er ved hende. Måske du skal være sammen med hende, men så lade følelserne få frit løb, dem kan vi alligevel ikke styre sådan en dag.
    Sender dig et kæmpe kram. Det er en hård beslutning at tage, men vi skal også sætte pris på, at vi kan befri vores dyr for deres lidelser inden de bliver for slemme.


  • #10   11. nov 2012 Jeg græd ikke da Fie blev aflivet, men det var ikke bevidst, havde en kæmpe klump i halsen og koncentrerede mig om at gøre det sidste besøg så naturligt som muligt, vi var jo ofte ved dyrlægen, så hun var helt tryk ved det besøg, også da vi sad og ventede i venteværelset.....

    De var desværre lidt forsinkede, så den anden dyrlæge kom ud og snakkede lidt med Fie og mig, præcis som de altid gjorde, når der var mulighed for det.

    Det var dog en meget tom følelse at stå med hundesnoren i hånden bagefter, ligesom det at gå hjem uden hund var uvirkeligt.

    Fik en kæmpe flashback, da Floyd så efter et par uger skulle i narkose og have tjekket ørene, føj det var ikke sjovt at stå med en livløs hund igen smiley


  • #11   11. nov 2012 Jeg har ikke læst andet end dit indlæg, men jeg vil sige at det er helt sikkert bedst at sige farvel tids nok. Vi havde en newfoundlænder, der blev aflivet en måned før sin 6 års fødselsdag, hun begyndte at gå mærkeligt, kunne til tider hverken sidde, ligge eller stå af smerter. Vores dyrlæge kommer hjem til os, (en fordel synes jeg) for så er hunden i trygge og vante rammer. Dyrlægen siger "jeg giver hende lige noget beroligende, de har nogle store muskler her i låret" dyrlægen vender sig om og siger "hun har ingen muskler tilbage, så det kan jeg ikke". Den slog hårdt ned, vi troede vi havde reageret ret tidligt, men åbenbart ikke tidligt nok. Jeg græd overhoved ikke, for jeg fandt ud af hvor ondt hun muligvis havde haft, og syntes bare det var en befrigelse at give hende fred.

    Så vi fik vores dyrlæge herhjem, og det var meget rart, fordi man havde alt den tid man havde behov for efterfølgende, og vi ville selv brænde hende (mine forældre kørte hende afsted, så vi kunne begrave urnen), og man kan bare være sig selv.


  • #12   11. nov 2012 Jeg kunne slet ikke klare tanken om at se Ozetta dø. Jeg græd bare ved tanken... Så jeg valgte ikke at være der. Jeg sagde farvel til hende og tog på arbejde - og græd hele vejen derhen. Hun blev aflivet herhjemme i hendes kurv, min kammerat som hun elskede sad ved hende. Dyrlægen tog hende med, hun blev kremeret, og hendes urne er sat ned et specielt sted i haven. Jeg er rigtig glad for at det blev gjort på den måde.

  • #14   11. nov 2012 Jeg fik aflivet min gamle kat i oktober sidste år og jeg kan ikke huske om jeg græd, da han fik bedøvelsen, men det er jeg ret sikker på. Jeg var godt inderst inde klar over at han skulle afsted, men vi var hos dyrlægen for at få den endelige bekræftelse.

    Jeg ved, at jeg græd mens han sov ind og efter. Og græder stadig, når jeg ser billeder, jeg tog den dag.

    Jeg synes det er okay at græde, det kan man ikke helt kontrollere og hvorfor ikke? Det er din bedste ven, du siger farvel til smiley


  • #15   11. nov 2012 Hmm.. den er lidt svær, synes jeg.
    Jeg har ikke grædt, når mine hunde er blevet aflivet, ihvertfald ikke før bagefter.

    Tror det handler om, at prøve at styre sine tanker.Det har ihvertfald virket for mig. Jeg har tænkt på det sådan, at det bare var en bedøvelse, de skulle have. Og det er den første sprøjte jo også. Når hunden var faldet i søvn, har jeg gået ud, mens dyrlægen gav den, den sidste sprøjte. Det kan jeg ikke rigtig klare, fordi når den har fået den, er der ingen vej tilbage.


  • #17   11. nov 2012 Det er faktisk lykkedes mig at lade være med at græde inde hos dyrlægen og udelukkende være der for min hund. Til gengæld har jeg vrælet som en stukket gris, så snart jeg er gået ud af døren hos dyrlægen. Det er så møgsvært at tage den sidste tur til dyrlægen smiley

  • #18   11. nov 2012 Altså, hvis jeg hos dyrlægen havde tænkt, åh nej, om lidt er h'n her ikke mere og h*n er så glad og har slet ingen anelse om, hvad h*n er her for mm., så havde jeg også vrælet som en stukket gris, som Bente skriver..

  • #19   11. nov 2012 Da min gamle hund og soulmate på næsten 17år skulle aflives, fik jeg dyrlægen hjem, så Mandy kunne sove ind i sine vante og trygge omgivelser.
    Jeg gjorde ikke noget ekstra ud af dagen, men lod tingene ske i vores faste rutine.

    Mandy lå i sin kurv, og da hun havde fået indslumringssprøjten, sad jeg og kløede hende på brystet, mens jeg snakkede til hende med en rolig og glad stemme. Tårerne løb mig bare ned ad kinderne imens.

    Man KAN godt.

    Jeg ville som sagt få dyrlægen hjem til jer og samtidig bede din mor om at komme, så hun kan afløse dig, hvis du begynder at græde "for tidligt".
    Hjemme vil hunden finde det naturligt, at du går væk fra den. Det vil den ikke hos dyrlægen.


  • #20   11. nov 2012 didder og stor tuder min bella skal have nye piller på torsdag hun skal prøve i 3 uger virker de ik er løbet kørt.... hun er 8 år og dyrlægen ener det ik er nogen alder og at det er bedst at give hende den chance med de nye piller... det gør så ondt men ingen hund skal pines... så jeg ved hvordan du har det .. har selv to hunde men bella er min øjesten .. jeg holder meget af nala misforstå mig ik...

  • #21   11. nov 2012 Et råd, baseret på erfaringer, sørg for at have ordnet det praktiske omkring betaling osv inden i går ind, bagefter vil man bare væk og være alene så hurtigt som muligt.

  • #22   11. nov 2012 Har ikke læst alle indlæg endnu. Men hvis du kan lave det til en dejlig dag og så som minimum kan holde tårerne tilbage indtil din hund sover tungt på den sove-sprøjte som den får først. Derefter tror jeg ikke hunden vil opdage hvis du lader tårerne få frit løb, men måske prøver at beherske voldsomme grædeudbrud (ved ikke hvad man kalder det), jeg mener græde stille uden lyd. Og har du så brug for at sætte lyd på og hulke, så gør det når hunden er helt væk. Ved det kan være svært, men for hundens skyld synes jeg man skal gøre alt.

    Det er en rigtig svær beslutning du skal tage - sender mine bedste tanker.


  • #23   11. nov 2012 Da Enzo blev aflivet for en 3 år siden, holdt jeg tårerne tilbage indtil han havde fået indslumringssprøjten. Så sad jeg bare på gulvet hos dyrlægen og nussede ham og snakkede med ham, mens tårerne trillede i en lind strøm ned af kinderne. Har en super dyrlæge som lod det hele ske på mine præmisser, i mit tempo, helt stille og roligt, ingen stress og jag. En meget trist situation blev på den måde en meget smuk ting - hvis man kan sige sådan. Og Enzo fik først den sidste sprøjte når jeg sagde at jeg var klar.

    Om formiddagen havde jeg vasket Enzo, føntørrede ham som han elskede og gav ham en udstillings-klipning - han elskede forberedelserne til udstilling og at komme på udstilling.

    Mht. til betalling kendte min dyrlæge mig godt nok til, at jeg bare kunne komme forbi når jeg var klar efterfølgende. Det var jeg først ca. 14 dage efter. Men ellers kan man klare den ting inden.


  • #24   11. nov 2012 Din hund vil højst sandsynlig først få en beroligende sprøjte og når den virker opdager hun ikke at du græder.
    Så hvis du kan holde den til "derefter" så prøv det.

    Jeg ved det er svært og selvfølgelig må man græde hos dyrlægen, men jeg forstår os godt din bekymring, det sidste man ønsker at jo at ens loyale hund skal være bange/utryg i de sidste minutter fordi man selv er helt ude af den af sorg og tåre.

    Det gør mig ondt med hende, jeg blev helt ked af at læse dit indlæg. Mange tanker herfra til dig og din elskede hund, jeg krydser fingre for at alt kommer til at gå stille og roligt.
    Du tager ansvar for hende og det er det vigtigste. Du er en værdig hundeejer.




  • #25   11. nov 2012 helt klart en værdig hundeejer .. enig

  • #26   11. nov 2012 Nu skal jeg ikke betænke dit valg, men har du evt overvejet at få lagt guld ind i hendes hofter? operationen koster godt nok 10-12.000 +/- men dem jeg har hørt om har levet indtil de blev gamle, helt smertefrie.

    Endvidere er det ikke en decideret operation så der skal ikke gåes med krave osv osv


  • #27   11. nov 2012 faktisk mindre --- 5000-6000 kr

    http://www.vejledyrehospital.dk/BEHANDLINGER/GULDIMPLANTATION.aspx


  • #28   11. nov 2012 God idé Kim, jeg syntes bare det lyder som om beslutningen er taget.

  • #29   11. nov 2012 Ja men det lød ikke som om den er fuldbragt endnu da den er skrevet kl 3 i nat og tror ikke de har været af sted med den en søndag smiley
    og ikke alle kender til behandlingen.. jeg hørte først om den ved min træner smiley


  • #30   11. nov 2012 Nåå nej nej det tror jeg heller ikke smiley

  • #31   11. nov 2012 Det er da værd at tage til overvejning.. min træners gamle hund kunne ikke gå mere end 20-30 min på smertestillende osv osv, så begyndte den at halte (alder 6 år), så fik den lige den behandling der, så levede den smertefri resten af dens liv (12 år)

  • #32   11. nov 2012 Tusind tak til alle for jeres svar... Det varmer så meget... Har først kunne svare nu da jeg har brugt hele dagen på at finde ud af om nu er det rigtige tidspunkt...

    Har overvejet guld, men Diva er en hund der bare ikke kan sidde stille, hun elsker at lave noget. Der skal helst ske noget sjovt hele tiden, så en operation har bare aldrig været en mulighed for mig. Vi træner dagligt og hun er med mig alle steder, endda løs ved siden af mig når jeg rider ture med hesten. Så det at hun skulle holdes i ro, ville ikke være i hendes ånd, desværre, ville ønske jeg kunne få flere år med hende, men så bliver det nok kun for mig egen skyld smiley

    Er kommet frem til at tirsdag er dagen hun skal aflives...

    Og efter at have læst jeres indlæg er jeg ikke i tvivl om at jeg vil have det gjort hjemme. Har brug for tiden med hende efter.

    Og er nødt til at tage mig sammen og klare mig igennem det for det er ikke en mulighed at lade andre end mig være der... hun er ligeglad med alle andre, hun er da glad for dem, men hun vil bare med mig. så jeg er nødt til at være stærk, tror også jeg ville føle jeg havde svigtet hende hvis jeg ikke kunne gøre denne ene ting for hende efter alt hvad hun har gjort for mig...


  • #33   11. nov 2012 Det væreste lige nu når beslutningen er taget er at jeg hele tiden kommer i tvivl.
    Hvis bare hun havde været ked af det hele tiden eller ikke kunne komme rundt, så havde der ingen tvivl været, men når man som nu sidder og ser hende gnaske glad et kæmpe kødben fra slagteren i sig så er det bare så svært at forstille sig at hun er væk om 2 dage...
    jeg bliver ved med at stirrer på hende når hun går og håber hele tiden af se hun stopper med at halte, og når hun så nogle gange ser rigtig glad ud kommer denne her frygt for at det er forkert af mig at aflive hende...
    Men så ser jeg hende jo rastløst flytte sig rundt eller halte og ikke kunne følge helt så godt med de andre hunde og så er jeg jo igen henne på at aflivning er bedst...

    hvad gør man når man hele tiden bliver i tvivl??


  • #34   11. nov 2012 Det var også bare et forslag smiley Min træners hund kunne sådan set alt som om den var en unghund igen..og hun har snakket med flere som også har fået det gjort, som bagefter kunne bruge deres hunde til sport igen.. smiley

  • #35   11. nov 2012 Men du skal nok ikke bruge hende til forsvars arbejde eller agility.. Men hun kan nemt gå til lydighed og spor, samt gåture på stranden og lege med andre hunde i samme tempo som dem smiley

  • #36   11. nov 2012 Har også hørt det har hjulpet rigtig mange..

    Men divas hofter har altid været dårlige og hun fik hurtigt en speciel måde at bevæge sig på hvor hun skåner sig selv... Selvom hun er en aktiv hund har hun bare ikke rigtig nogle musker på bagparten, ikke så mange som andre hunde, så for hende er det nok desværre begrænset hvad det hjælper.. men har læst på det og på almindeligvis bliver guld sprøjtet ind, så ikke rigtig nogen operation.. men dengang jeg snakkede med min dyrlæge om det sagde hun de var nødt til at operere og jeg skulle være opmærksom på hun ville skulle holdes i ro... Ved ikke om det er fordi hun har E hofter og dyrlægen mente at for at det skulle virke skulle hofteskålen opereres...
    Tror jeg vil snakke med dyrlægen imorgen om det når jeg alligevel skulle bestille tid.. han kender hendes "sygebaggrund" og hvordan hun ser ud..


  • #37   11. nov 2012 Jeg ville da prøve give det et skud smiley

    for at få nogle muskler bagi kan du tage hende til svømmetræning, samt give hende noget glucosamin smiley


  • #38   11. nov 2012 Tak for rådet smiley hun får allerede speciel foder og pulver til ledene så der er hun dækket ind... men hun er også en af de slemme tilfælde, og tror jeg har været heldig at have hende så længe... men nu må vi se hvad han siger.. i sidste ende er det hvad der er bedst for hende... så vidt jeg har forstået lindre guld kun smerterne, det gør hende ikke rask og når hendes hofte skåle er så dårlige som de er vil hun nok stadig skulle begrænses...

  • #39   12. nov 2012 Jeg syntes det er fint du overvejer guld eller andre ting, man kan hurtig komme i tvivl om man kunne have gjort mere, så jeg syntes det er fint du overvejer.
    Ja hun skal holdes i ro, men hvis det samtidig betød du kunne have hende nogle år bagefter er det, måske det værd.

    Jeg har selv en Schæferhund på knap 8 år med gigt i ryggen og dysplasi i albuerne, hun holdes totalt smertefri med ½ smertestillende i døgnet. Dyrlægen er virkelig positiv overrasket over hende!
    Hun får så os J/D foder fra Hills og Flexvitaltilskud ved siden af. Jeg tager ikke "hensyn" til hende, hun er med på ligefod som andre hunde og hun har ingen dårlige dage.

    Når du skriver hun halter, piver hun så? Og har du prøvet smertestillende? Det er virkelig ingen skam at give smertestillende hvis det betyder ens hund er total smertefri derefter.
    Min får smertestillende som er beregnet til at hun må få resten af livet. Altså de skader hende ikke.
    Hun får en dosis der svare til omkring 15-20 kg, men hun vejer omkring 40 kg. Hun er lidt tyk.

    Bare lidt tanker herfra smiley


  • #40   12. nov 2012 Jeg kan sagtens forstå dine tanker om at prøve alternativer, men når det så er sagt, så vil jeg lige fortælle om min siffeline.
    Hun har aldrig i sit liv vist tegn på smerter - og det var kun fordi, at vi fik hende røngtenfotografere,t inden hun skulle neutraliseret, at vi fandt ud af, at hun faktisk rendte rundt med defekte knæer smiley Der var slet ingen tvivl om, at det må have gjort forfærdelig ondt. Vi snakkede frem og tilbage om operationer m.v. men alle tre dyrlæger som tilså hende - mente at det var en et spørgsmål om tid, før det ville kommer andre ting - og med visheden om, at min hund ikke viste smerte, så valgte vi at hun skulle over regnbuen.
    Jeg mener ikke, man skal gøre hvad som helst for at holde dyr i live - og som jeg kan læse det, så har din hund flere skavanker. Så spørgsmålet er vel egentlig om det er for din skyld eller hundens skyld - den skal holdes i live?? Du kender din hund bedst, men der er jo en grund til at du overvejer aflivning.
    Jeg sender dig ovenstående i bedste mening - og en masser tanker sendes din vej også. Det er ikke nemt at være herre over liv og død smiley


Kommentér på:
Ønsker ikke at græde ved dyrlægen før hun er væk (langt)

Annonce