Vores ene hund har bidt.... {{forumTopicSubject}}

Hejsa

Uha bliver nød til lige at høre hva jeres erfaringer og måske råd..

Vi har 3 hunde. Boomer en 9års berner sennen - Anton og Alfred er 1år bandinger af Lhasa apso/Tibetanske spaniel/penkengeser..

De har kommet rigtig godt ud af det sammen alle 3, men har haft et par sammenstød, da de har skulle finde rangorden..

Men her det sidste stk. tid har vi kunne se lidt ændring i deres adfær.

NÅÅÅ men til det...

Alfred har altid vist en vis skeptisk overfor nye folk, der iblandt selv mine forældre som kommer tit..
Bare han får lov til selv at komme så går der 5min også kan de klappe osv med ham..
Men sådan er han så bare..

Anton elsker alt og alle.. smill

Min søster samt hendes datter kommer her tit. Datteren er 3år, men er vant til hunde og har jo også kommet her meget siden vi fik de 2 små.. Hun omgås dem på en fornuftig måde, og vi er altid i nærheden..

Vi har 1 gang set/hørt Alfred knurre af hende, men vi blev enige om det var fordi hun havde overskredet hams granser.
Vi sad lige ved siden af, dette er ca 2-3mdr siden..

De var her så i fredags og vi hyggede. De var kommet ved 10tiden og datteren havde gået og leget med min datters barnevogn.. Ingen problemer..
Da min datter kom hjem fra skole, blev pigerne enige om de ville lege skovtur/camping midt på stuegulvet..
Så der blev fundet tæpper - soveposer osv frem..
og de hyggede..
Alfred havde ligget i sin kurv og kigget på dem hele tiden, Intet unormalt i det..
Så gik min datter lige på wc..
Så går det hele meget stærkt.
Min søsters datter(tullen) sætter og leger med dukken og vil putte den under soveposen, VUPTI så springer Alfred frem og bider hende lige over næsen. ???????
Jeg springer op, får hunden væk og tager tullen op,vi får renset de 2 små huller som der var kommet..
Jeg fik ski slet ikke skældt hunden ud, jeg var bare målløs...
Det kom virkelige HELT bag på mig og min søster..
Alfred havde INGEN grund til at reagere på hende, hun var nok 1,5m fra hans kurv ????

Vi snakker meget om det og lader hunden værer, dog beder jeg ham om at lægge ved siden af mig, så jeg havde lidt mere styr på ham..
Der går 1-2 timer og Alfred har lagt sig ved siden af mig i sofaen.
Tullen kommer hen og viser sin dukke til mig, da hun vil gå igen, tja så begynder Alfred at knurre helt vildt af hende, samt vise tænder.??
Hun gik forbi, rørte ikke ved sofaen eller ham..

Vi er sku helt ude af den, for selvfølgelig fik jeg afvide at min søster og datter IKKE ville komme igen inden han var væk..
Jeg forstår godt hendes reaktion, for hva fanden finden Alfred på næste gang ???

Min mand og jer er i vild rede, hvor har vi fejlet ???
Hva kan vi gøre ???

Vi ELSKER vores hunde og vil ski helst ikke sige farvel til en af dem.. Men kan heller ikke lide hans måde at reagere på..

Vi snakker meget om om det pga. han/de er blevet kønsmodne og de ikke ved helt hvordan de skal reagere med de nye homoner ???
Kan det hjælpe at kasterere ham ???
Eller må vi bare se i øjnene at vi har fejlet et sted i hans opdragelse ????

Det skal lige siges at det altid har været Alfred som er føgerhunden her hjemme, Anton har prøvet ham af nogle gange, men det blevet ved det..
Vi har hele tiden snakket om at de skulle kastereres, da 3 hanhunde aldrig ville kunne gå..

Jeg har ikke brug for at få afvide jeg er en dårlig hundemor osv.. Vi gør det så godt vi kan...

Håber I vil give jeres erfaring vidre til mig..