{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.496 visninger | Oprettet:

Hvordan kan man være så ligeglad med sin hund. {{forumTopicSubject}}

Man oplever flere gange og læser herinde om folk der ikke har styr på deres hund, og folk som får deres hund overfaldet osv.
Men personligt har jeg nu flere gange oplevet folk, som hverken tænker sig om, eller direkte virker ligeglad med, hvad deres hund laver.
Senest var vi ude at gå med vores hunde på et eng område, som er klacificeret som hundeskov. Det er et rigtig godt område, da man let kan overskue det hele, og mere eller mindre selv bestemme om man vil møde andre hunde. Der er dog en del af det, hvor der vokser en del krat, og der kun er en smal sti at gå ad.
Og lige som vi går der, møder vi 2 løse cairn terriers.
Vi kalder vores hunde til os, og sætter snor på dem. Ikke fordi de ikke må hilse, men mere af respekt for andre hunde ejere. Lidt længere nede af stien står den anden hunde ejer og snakker i sin mobil telefon, mens hun kigger op mod os og hendes hunde. Hun siger intet og snakker bare videre.
Ok tænker jeg og vi går videre på stien stadig med vores hunde i snor. Vores shar pei er ligeglad med andre hunde, og vores miniature bullterrier kan med de fleste, så længe de ikke er ude på ballade. De løse hunde kommer hen til os, hvor den ene af dem begynder at knurre af vore minibull. Jeg er som sådan ligeglad da jeg har mit på det tørre, og ved godt hvilken hund det går ud over, hvis den gør noget. Jeg kigger lidt forundret op på ejeren som står og kan se det hele, men hun siger ikke noget.
Vi går videre og den ene af hundene følger efter os. Jeg gider ikke stoppe op og sende hunden tilbage, det må være ejerens ansvar. På et tidspunkt er vi vel 200-300 meter væk fra ejeren og stadig med hunden i hælene på os, og stadig uden at hun har kaldt på den. Til sidst langt om længe, så løber den tilbage, men stadig uden ejeren har kaldt på den.
Jeg undrer mig over, at man kan være så ligeglad med sin hund.
Det ene er at det er respektløs over for andre hunde ejere, men hendes hund kunne være kommet til skade, hvis den havde haft den adfærd over for den forkerte hund.

En anden gang havde jeg min søster og ekssvogers rottweiler med ude at gå, hvor vi mødte en løs fransk bulldog som var ekstrem egetkøns aggressiv. Den sprang op og bed rottweileren omkring brystet. Rottweileren trippede bare rundt og forsøgte at undgå at træde på den. Igen her stod ejeren og så på det imens hun halvhjertet forsøgte at kalde hunden til sig. Hun syntes faktisk det var likdt komisk, at denne lille hund havde så meget "selvtillid", at den ville skælde ud på en stor rottweiler.
Jeg tror slet ikke hun tænkte på, hvad der ville ske, hvis rottweileren pludselig sagde STOP og bed igen.
Efterfølgende har jeg snakket med 3 andre, som har oplevet den løse hidsige franske bulldog, og ejeren bruger stadig ikke snor.
En dag vælger den en forkert hund, og så kommer den slemt til skade.

En anden historie er omkring vores han hund, som havde fået for vane at tisse op af en potteplante ved vores dør. En dag fandt vi ud af hvorfor.
Vi så en lille DSG gå op af vores indkørsel. Vi gik ud og åbnede døren, og der stod den lille hund og tissede op af vores potteplante. Den fik et mindre møgfald af os, og så begyndte den at knurre af os. Jeg tog sko på og var på vej til at losse den ud af vores grund. Hunden stak så af og jeg gik ud til vejen for at kigge efter ejeren. En ældre kvinde gik ca. 100 meter nede af vejen og jeg råbte til hende, om det var hendes hund. Det var det og hun kaldte bare på den og gik videre. Det skal siges at der mellem vores hus og hende er 2-3 sideveje, som hunden så skulle passere på egen hånd. Igen her undrer jeg mig, hvordan man kan være så ligeglad, da hunden enten bliver kørt ned en dag, eller møder en sur hus ejer, som er træt af at have en hund løbende og skide og pisse på deres grund.

Der er mange hundeejere som får så mange advarelser og alligevel har de en opførelse, som måske ender med at koste deres hund livet.
Se bare på den lab der blev aflivet, da en nabo skød den.
De havde fået bunkevis af advarelser, og alligevel gjorde de ikke noget ved det. Og da hunde så blev skudt, så angrede de ikke en gang og reflekterede over deres egen dumhed. Nej de skal da have en ny hund, og så fortsætter de.


Jeg fatter ikke folk kan være så ligeglad med deres hund, og hvad der kan ske med den. Og det er fuldstændig umuligt at snakke fornuft med disse mennesker, da de ikke kan se problemet, og mener det er andre det er galt med.


aaaaaarrrggggggggg
nå så kom jeg af med lidt galde der smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kan man være så ligeglad med sin hund.
  • #1   25. dec 2012 Jeg fattwr slet ikk folk der er så ligeglade!

    Jeg synted at det er dirkekte PINLIGT hvis min hund er til besvær for andre! Jeg bliver så flov...


    Vores naboers søn har hund, og når den er p besøg, mener de det er okay at den tøffer rundt over ved os, selvom de godt ved, at vores ene hund ikke kan døje synet af den!
    Og alligevel bliver de sure hvis vores hund snuser til en busk i deres have...
    Det er for mig helt hul i hovedet...


  • #2   25. dec 2012 Jeg har kun ét at sige - jeg er helt enig med dig!

  • #4   25. dec 2012 Mennesker bruger sjældent den indvendige side af hovedet...Men egentlig er det sikkert meget mere afslappende at have hund på den måde...Ingen bekymringer overhovedtet, det skal nok gå...Lidt som det jeg og mine hunde har været vandt til før der kom så fandens mange usocialiserede hunde til...Den gang mødte men een hund om måneden ..Der var der ingen, som havde hørt ordet og begrebet at socialisere sin hund...Og tænk...Hundene de fandt ud af det ganske uden problemer og slagsmål...Suuuk.

  • #5   25. dec 2012 Mine hunde er MIT ansvar!! Det er MIT ansvar at de ikke er til gene for andre, hverken dyr og mennesker!!!!

    Her i byen har vi ikke de store problemer. Så sent som idag mødte vi en schæfertæve. Den kan ikke fordrage tøserne og de er bestemt heller ikke vilde med den. Så manden med schæferen råbte "jeg går den vej" og pegede og jeg råbte tilbage "så går jeg den vej" og pegede i modsat retning.

    Sådan bør det jo være? At man tager hensyn til andre og ansvar for sin hund!!

    Mit største problem er fodgængere.Mine tøser ænser ikke knallertkører, cyklister eller løbere. Men fodgængere går der HELT garanteret kun for at komme hen og hilse på dem. Så der VED jeg at jeg skal være specielt på vagt. Så det er jeg!!


  • #6   25. dec 2012 Jeg opfatter den form for adfærd som ....

    At være socialt handicappet , på lige fod med alle andre handicaps....

    De forstår ikke de gængse spilleregler i samfundet , ligesom at en ordblind har svært ved at stave...

    Og så må jeg som den der er `normal`begavet tage ansvaret for situationen for at hjælpe min hund...

    Man kan råbe og skrige , argumentere , appelere osv. men de har bare ikke evnen til at begå sig socialt med en hund og fremfor alt de fatter ikke hvad man mener hvis man forsøger at ...

    Realitettilpasse dem , som det så fint hedder...

    Giv op og gå videre er min indgangsvinkel til disse hundeejer

    Bøvs



  • #7   4. maj 2013 Drejer dette med hidsige hunde sig om at hundene er hidsige eller er det menneskene der er "stridslystne"?
    Ser vi på naturlige såkaldte vilde hunde, så mener jeg de er så sociale, så de aldrig slås, med mindre det er nødvendigt for at arten overlever. Altså de "dårlige" hunde, udryddes, udelukkende af naturlige årsager.
    Ser vi på mennesker, så bliver vi mere og mere unaturlige, og udrydder den ene dyrearter efter den anden, bekriger vores egne race, udrydde planter og de resourcer der er opbygger gennem millioner af år. Så derfor har jeg den holdning, at gennemgående er vi mennesker det mest skadelige rovdyr der findes på Jorde, og tilsyneladende på vej til at udrydde os selv, og en del andre levende og døde ting.


  • #8   4. maj 2013 Er så enig og så træt af at blive forfulgt flere-hundrede meter af løse hunde..

    Her i går holdte jeg i bilen på en ikke særlig trafikeret vej og ventede på at manden kom fra job. Sidder og stirrer ud i det blå og har ingen mennesker set nogle minutter.. pludselig trisser en gul labrador ned ad fortorvet. Jeg kigger rundt og i spejlene - kan kun se en person, som er noget væk. Tænker først at det var en vild afstand han havde til hunden, men så gik han ind i en opgang - altså ikke hans hund.. Så må den jo være løbet hjemmefra, så jeg springer ud af bilen og løber den retning hunden var gået. Får øje på den på en sidevej, hvor den hilser på en flere mennesker, som tydeligt er generet af den.. da jeg kommer helt tæt på den siger taler jeg til den - hvor to teenagepiger på en bænk siger - det er deres hund... WHAT - de to piger var altså ikke kommet forbi mens jeg havde holdt på vejen - så hunden rendte bare sine egne veje... rystede på hovedet og gik tilbage mod bilen, mens jeg så hunden smutte ned af en anden vej, uden at pigerne reagerede...

    Var helt i chok så ligeglad man kan være..


Kommentér på:
Hvordan kan man være så ligeglad med sin hund.

Annonce