{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
800 visninger | Oprettet:

hunden for enhver pris og barn {{forumTopicSubject}}

hejsa derude inspiret af en anden tråd kkommer denne:)
jeg har flere gange oplevet at folk opretter tråde herinde fordi de har fået barn og hunden ikke kan acceptere dette, og udviser dette gennem nervøs/ aggrasiv adfærd såson knurrende , vise tænder osv.

jeg kan virkelig godt undre mig hvor mange der mener at man blot skal arbejde med denne adfærd og egentligt i min verden vægter hundens tilstædeværelse højere end barnets sikkerhed.
jeg mener jo klart at en hund der har overstående adfærd ikke høre til i en børnefamilie.

hvad mener du /i og hvorfor?
skal hunden blive selvom det er risikabelt for barnets sikkerhed?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hunden for enhver pris og barn
  • #1   7. jul 2013 Hvis hunden er til fare for barnets sikkerhed, så er det fordi menneskene har gjort noget forkert. Og det må man tage ansvar for, ved enten at arbejde på at rette fejlen op eller aflive hunden. Den vil jo ikke få det nemmere et andet sted, da man kan møde børn overalt.
    Jeg kan ikke klare denne evige omplacering hver gang man støder på en udfordring. Hunde fødes ikke aggressive, frustrerede eller komplicerede. Det er noget mennesket gør ved hunden via forkert håndtering.


  • #2   7. jul 2013 Det bliver nogen gange lige nemt nok, hov hunden knurrer når barnet kravler hen over den, hunden er agressiv og må væk!
    Jeg er så glad for at jeg ikke har solgt hvalp til unge med små børn;) det er alt for ofte hunden der bliver taberen;(


  • #3   7. jul 2013 Jeg er meget enig med Malene..
    Når jeg læser virker det ret tit på mig som om de forventer en masse af deres hunde men egentlig ikke gider at arbjede med det.. De skal jo lærer at den lille ny i familien er okay, hvis de ikke er vandt til børn..
    Jeg snakkede med min kæreste om det her den anden dag faktisk og vi var begge meget enige om at når vi får børn og hvis vores hunde ikke lige acceptere det med det samme så må vi arbejde på det og så tage vores forbehold.. Med mindre de bliver til direkte fare (Det tror jeg nu ikke da de ikke har noget imod børn ellers) men hvis nu vi siger at de blev til fare for vores børn så måtte vi tage stilling til hvad der ville være bedst, men det ville sikkert blive afliving da de som Malene også skriver kan møde børn overalt..


  • #4   7. jul 2013 Hov ja.. lige en tilføjelse.. Som Bodil skriver, det er jo ikke kun hunden som skal arbejdes med det er jo lige så meget børnene som skal lærer at omgåes hunden/hundene.. Og vide hvad man skal og ikke skal med en hund..

  • #5   7. jul 2013 nu tænker jeg ikke på at hunden reagere hvis barnet, hopper på den sidder på den , rykker den i øre hale osv, og bare generalt gentagende gange overskrider hundens grænser( men der irettersætter man forhåbeligt sine børn)

    tænker mere at hunden fx knurre/ brummer eller lign, hvis et bette barn fx ligger på et legetæppe. altså hvad jeg anser som fulstændigt unødvendigt

    jeg kom også til at falde ligeoveni vores border collie da jeg var en 3 år, hun lå i dyb søvn og blev så forskrækket at hun snappede efter mig. hun blev slf hverken aflivet eller omplaceret


  • #6   7. jul 2013 Jeg er enig med Malene.
    Jeg har utrolig svært ved at forstå at man ikke kan få hund/barn til at fungere sammen.


  • #7   7. jul 2013 Malene -jeg er nu ikke enig i at hunden pr definition er "fejlbehandlet"hvis den ikke bryder sig om børn. Jeg har selv en der elsker børn og en der ikke rigtigt kab finde ud af dem.
    Jeg har ingen børn og ingen planer om at få nogle, så det er ikke et problem hos mig "man kan møde børn alle vejne" er osse en halv andhed... JA der findes børn tort set over alt. Men jeg kan da sandeligt fortælle ungerne at de ikke må hilse på hunden. Så kan man finde det rette sted, kan jeg heller ikke se problemer i omplacering, hvis det kun er børn der giver problemer.

    En hund der ikke bryder sig om børn eller blot har lidt svært ved at omgås dem, er jo ikke nødvendigvis aggressiv. Men er den ikke fra start af blevet vænnet til børn, kan de altså være nogen underlige nogen, de der skabninger som blafrer med arme og ben, siger sære lyde mm... Det kan jeg da sådan set godt forstå nogle hunde synes virker skræmmende.

    Er hunden decideret farlig for barnet, er det self ikke holdbart at have både bar og hund sammen... og barnet kan man jo nok ikke sådan lige omplacere, så self vil det være hunden der må videre på den ene eller anden måde.

    Men at påstå at det altid er ejer der har fejlet når det ikke lige fungerer med barn og hund fra dag 1, synes jeg er lige groft nok... udover manglende socialisering på børn, findes der jo altså osse hunde der ganske enkelt ikke kan fungere med børns uforudsigelige og (i hundens øjne) mærkelige adfærd, uanset træning og opvækst.

    Noget andet er at en knurren ikke altid betyder at hunden er farlig -det kan ganske enkelt være dens måde at sige "lad mig lige være i fred" eller "ikke så tæt på"... det må man så vurdere fra hund til hund, om det var et "jeg æder ungen hvis denne ikke fjernes" eller bare et lille hint om at det var rart med lidt fred og ro...
    ER hunden farlig, ja så må barnets sikkerhed self komme i første række.

    Men generelt synes jeg folk ofte er bange for hundens signaler... uha den knurrer så er den altså agressiv o.l.


  • #8   7. jul 2013 okay når nu vi er ved emnet hund og barn, så kunne jeg måske godt bruge et råd eller to smiley

    Jeg har en hund og venter en barn til 1 nov.. Jeg er ikke bange for at min hund bliver aggressiv, for det hun bare ikke og har heller aldrig været det (har været sammen med børn før), men hun bliver let nervøs og virker sådan lidt små bange for babyer og børn...

    hvad kan jeg som ansvarsfuld hundeejer gøre for at min hund bliver rolig og tryg ved at der er en baby i huset?


  • #9   7. jul 2013 Kristina, du bør allerede nu præge hunden på de ting og lyde, den kommer til at møde senerehen. Lær den at gå ved barnevognen, lad den snuse til babytøjet, legetøjet og bleerne. Prøv at møde andres børn, så den på afstand hører lydene og forbinder dem med noget godt.
    Jeg foretrækker at hunden nysgerrigt observerer barnet, uden hele tiden at være over det. For jeg vil ikke have en baby smurt ind i savl og pels. Vægtningen af barnet vil jeg under ingen omstændigheder acceptere, men det ligger nu heller ikke til min race.
    Jeg er enig med Michelle om at nogle racer er bedre til børn end andre.


  • #11   7. jul 2013 Super flot arbejde Lena. Det er skønt at høre, at nogen tager udfordringen op.
    Vi har haft Tori i et halvt år nu, og selvom hun var vant til børn, så var hun ikke vant til at bo indenfor sammen med et barn. Det krævede en masse træning dør hun var helt tryg ved de pludselige lyde og spjæt et barn laver, men det lykkedes jo.
    Jeg mener at man skal lade hunden have et sted, hvor barnet ikke må komme. Det kan være et værelse, en hule eller en flugtmulighed. Vi har fx hundelem til udestuen, så hundene altid kan søge væk fra larm, mennesker mv.


  • #12   7. jul 2013 Tak for dit svar Malene smiley Jeg ønsker netop at hun bliver nysgerrig, selvfølgelig uden at slikke baby i hovedet smiley Jeg må igang med at træne med hende...

    et andet spørgsmål: vi skal jo have hunden passet når jeg skal føde (naturligvis) og osse de dage vi på hospitalet.. min kæreste vil så gerne at hun også blive passet nogen dage efter vi er kommet hjem.. og jeg kan høre det hurtig bliver til 2 uger, men er det en god ide? burde vi i stedet få hende hjem med det samme vi selv kommer hjem?


  • #13   7. jul 2013 Vi havde familie til at komme og være ved hunden hjemme i vores hus. Da vores søn var et døgn gammel, tog min mand så hjem til hunden med en stofble, som baby havde sovet med. Den blev placeret ved hundekurven sammen med min mands bluse.
    Da baby så kom hjem næste dag, var duften bekendt og forbundet med flokken.
    Min mor gik tur med hunden, da vi kom hjem. Vi satte os til rette i sofaen med baby mellem os. Da hunden kom hjem, gik hun hen og hilste på os, snuste til baby, og så var han bare accepteret smiley
    Mange gør ikke ligeså meget ud af det, og det får fint alligevel. Nogen lægger baby på gulvet. Det ville jeg aldrig gøre. For jeg vil tydeligt vise hunden, at baby er højere i hierarkiet end den, og at baby er mit afkom, og dermed skal respekteres. Men vi har også en meget flokstruktureret race, som har tydeligt hieraki, så vi skal fastslå det hver gang flokkens medlemstal ændres. Andre behøver måske ikke vise det ligeså tydeligt.


  • #14   7. jul 2013 Det stadig gode råd, selvom vores racer ligger laaangt fra hinanden smiley

    nu må vi jo lige se hvordan det hele forløber sig, men jeg vil nok aller helst have min hund hjem lige så snart jeg er hjemme.. kan ikke se hvorfor hun skal blive væk 3-4 dage mere... hun kræver virkelig (næsten) ingenting, hun er bare en gammel, stille og rolig hund smiley


  • #15   7. jul 2013 Jeg synes også I skal få hende hjem så snart I er hjemme. Nyfødte babyer sover utroligt meget, så der er normalt rigeligt tid til at klappe hunden i smiley
    Man er jo på sygehuset i max to døgn efter en fødsel, så tre dages pasning burde være fint.
    Min fødsel endte i akut kejsersnit, så jeg kunne ikke gå med hunden i de første to uger. Det var strengt. Efter seks uger kom der sne, og så måtte jeg bare ud med hund og slæde. Jeg fik mig en fibersprængning i arret, så jeg skulle jo have ventet de otte uger smiley


  • #16   7. jul 2013 Vi gjorde det samme som Malene...
    Far tog noget tøj med hjem til hunden som baby havde haft på og sovet i som hun så kunne have ved sig så hun kendte lugten.. Da jeg så 4 dage senere kom hjem med baby blev han stilt i sofaen i hans autostol og så fik jamie lov til at snuse ALT det hun ville.. Da hun havde snust og accepteret ham smed hun sig på ryggen foran ham og sov..

    Den dag i dag er hund og barn uadskillelige


    profilbillede
  • #17   7. jul 2013 Åh smukke Jamie smiley Arthur og Nanna er ligesådan. De fungerer som søskende. Men de er jo også født ind i hjemmet nærmest samtidigt. Jeg elsker båndet mellem hunde og børn.

  • #19   7. jul 2013 her var hundene hjemme. Jeg var indlagt i 5 dage.Min kæreste kørte hjem og luftede og var sammen med dem. Hundene fik et dynebetræk med hjem og da vi kom hjem satte vi ham på gulvet og sagde værsgod. Så fik de kigget og nusset og så var det bare sådan.. Selv hende som ikke kan li børn.

  • #20   7. jul 2013 Kristina- for mig da jeg havde født var det vigtig at Ginga var hjemme når vi kom hjem med vores datter så hun var der når tingede ændrede sig og ikke bare kom hjem til et hus fuld af baby hvis du forstår!

    Ginga tog det et halvt år og acceptere at José rørte hende. (Hun trak sig hvis hun prøvede) men José havde en legeplads i stuen som var hendes og hvis Ginga befandt sig der ja så måtte hun altså finde sig i at José rørte og brugte hende som støtte, hun vil jo aller helst være tæt på mig og da jeg jo lå eller sad med José der valgte hun jo selv at komme til José og til sidst accepteret hun at José rørte og støttede sig til hende!

    Hun har en gang markeret efter José fordi jeg ikke var opmærksom på at ungen faktisk kravlede rundt på hende på et tidspunkt hvor hun havde ondt!

    Jeg skældte hende ikke ud men bad hende gå i sin kurv og skældte så min datter ud for ikke at høre efter.

    Ginga har tit knurret af José men aldrig har jeg været bange for om hun var sikkert for hun retter sig ikke med sin knurren til José men til mig som for at fortælle mig at jeg skal tage hende fordi det bliver for meget!


  • #21   8. jul 2013 Båndet mellem hunde og børn ER fantastisk hvis barn og hund kan fungere sammen..

    Barnet skal respektere hunden og selvfølgelig også omvendt.. For mig har det været super vigtigt at Marcus kender vores grænser for hvad han må gøre ved hunden, for hun finder sig i alt..

    Da Marcus var 6-7 mdr gammel brugte han Jamies øre som sutteklud.. Det var ikke just lækkert.. I dag bruger han hendes hale som nusseklud, hvilket betyder at Marcus sidder i sofaen, jamie ligger ved siden af med røven til, også i sofaen og så sidder marcus ellers med hendes hale og nusser hans øre med den.. Det ser ret sjovt ud..


    Nu er vi ved at lære lillebror hvad man må og ikke må, og Marcus hjælper med at sige nej til lillebror hvis han gør noget der ikke er okay smiley


Kommentér på:
hunden for enhver pris og barn

Annonce