Løb frit Dharma {{forumTopicSubject}}

I går måtte jeg meget pludseligt tage afsked med min skønne Dronning.

Torsdag var hun sløj og havde feber. Vi mistænkte livmoderen, men ville gerne have feberen ned før vi kunne gøre noget, så vi forsøgte med antibiotika. Senere på aftenen var det ikke bedre og jeg kørte til dyrlægen og fik Baytrill samt binyrebarkhormon for at få feberen ned. Her havde hun 40,1.

Fredag morgen var hun ikke meget bedre, hun virkede mere syg, men temperaturen sagde 39,7 så den var faldet en smule.

Jeg kørte igen mod dyrlægen, med henblik på infektion, men jeg må indrømme jeg mistænkte måske caner i æggestokkene eller lign da feberen ikke var nede på trods af behandling.

Vi blev enige om at åbne hende og jeg havde aldrig nogensinde forstillet mig det vi mødte.
Milten var 4 gange så stor som den burde og fuldstændig sat til i kræft svulster. Lymferne var angrebet og der var ingen anden udvej end at lade hende sove den evige søvn.

Jeg er fuldstændig knust, min gamle pige blev kun 8 år. For en ulvehund er det en flot alder, men hun har bare været så frisk lige til det sidste at jeg virkelig troede hun ville blive mindst et år ældre.
For kun en måned siden fik vi scannet hendes hjerte og hun var sund og rask som en 3-årig.

Fordi det var fredag kunne dyrlægen ikke få hende afhentet til kremering, men vi måtte selv komme med hende. Jeg tog hende med i bilen og tog hende først med hjem. Skærmede indkørslen af og tog de andre hunde med ud og se hende i bilen.
Heldigvis havde jeg en veninde ved min side og vi satte os med en kop kaffe og tog det hele stille og roligt.
Det var trods alt en smuk afsked og jeg er glad for de andre nåede at se hende. Jeg er knust indvendigt, men der var ingen anden udvej.

Elsker dig for evigt min smukke pige. ?
Billedet er taget for knap en måned siden på dagen hvor vi scannede hjerter...