Hundekaos i familien. {{forumTopicSubject}}
Hej med jer.
Jeg, og resten af min familie, står med et lille problem når vi er på besøg hos hinanden.
Vores hunde kan ikke rigtig enes.
Min egen hund, Marlie. Blanding af Grand Danois og Rottweiler på 5 måneder. Nysgerrig og legesyg, som en hvalp jo er. Men egentlig meget stille og rolig af sin alder at være.
Min mors hund, Orla. En gammel dreng på 11 år af ukendt blanding. En sød og rar hund, der dog ikke altid har været særlig go' til at være i nærheden af andre hunde. Men han er dog noget bedre til at være sammen med hvalpe og tæver.
Sidst, og også mindst, er der min mormors hund, Freja. En lille langhåret dværg gravhund på 6 måneder, med et energiniveau jeg aldrig har set mage til før.
Når jeg er ude og besøge min mor, og har Marlie med, vil hun meget gerne lege med sin gamle onkel Orla. Men det er han ikke rigtig enig i. Han gør og snapper efter hende når hun kommer for tæt på. Også selvom hun bare vil hen og snuse til ham. Når hun så endelig er begyndt at forstå at han ikke gider at lege, og der kommer en smule ro på, så kan han alligevel ikke helt holde sig fra hende. Han vil gerne hen og snuse til hende, og det tager hun som en opfordring til at nu vil han gerne lege. Og så har vi balladen igen.
Når jeg så er ude ved min mormor er der så lige pludselig to hvalpe der gerne vil lege. Og det er jo egentlig fint nok, hvis ikke det var fordi at det skulle foregå så voldsomt, og den store størrelsesforskel. Marlie forstår ikke at Freja er så meget mindre end hende selv. Og Freja forstår ikke at det måske ikke er en særlig god ide at lege så vildt med en der kan ha' hele hendes hoved i munden.
Det er såmænd ikke fordi at jeg ikke kan få Marlie til at falde til ro, og lade den lille være, når de lige har fået lov til at "sige hej". Det holder desværre bare sjældent særlig længe. For det er altså virkelig svært ikke at lade sig rive med når der er sådan en lille spirrevip der løber rundt og hopper oven på en fordi at den gerne vil lege.
Freja er ikke kommet til skade endnu. Men jeg er virkelig urolig for hvor galt det går hvis hun engang gør.
Det kunne jo nem "løses" ved at vi bare lader dem blive hjemme når vi besøger hinanden. Men det er jo det vi gerne vil prøve at undgå.
Ja, det var en ordentlig mundfuld. Men jeg håber virkelig der er nogen der kan hjælpe.
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 553 Svar: 30.929
-det er helt ok at den gamle siger fra (hvis den gør det på en ordentlig måde), men når ikke det fiser ind hos hvalpen, må i træde til med en hjælpende hånd.
Vil en gamle gerne hilse, så lad ham, men lad ham osse sige fra når den lille bliver for vild (det er jo sådan hvalpe lærer hvordan man skal opføre sig overfor andre hunde), og træd så til igen hvis det bliver nødvendigt.
Ang de andre to, kunne det ære en lille gåtur (i snor) inden de forventes at kunne slappe af, ville hjælpe. I hvert fald tager det gerne toppen af den vilde leg når min mors tæve og Gaia skal være sammen, og der ikke lige er mulighed for at de kan give den gas løse udenfor først.
feb 2005
Følger: 80 Følgere: 75 Hunde: 4 Emner: 366 Svar: 11.299
Så helt ærligt, indtil de er blevet ældre og mere rolige, så ville jeg ikke tage den store med ud til den lille.
Din mors hund opdrager på din og det må den gerne, men samtidig, må i også respektere at han er en ældre herre og måske bare gerne vil være i fred, så hvis du skal have din med, så hold den fra den store.
maj 2004
Følger: 9 Følgere: 14 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.549
Hvis den gamle ikke gider hvalpen, så lad den sige fra, og få så hvalp væk. Om I så skal have den i snor, for at holde den væk, så må I gøre det, indtil der kommer ro på. Eller gå en tur med den, så den falder lidt til ro, hvis andet ikke hjælper.
Mht. hvalpene ville jeg ikke lade dem lege, når der er så stor størrelsesforskel. Selvom de begge gerne vil, så kan det let gå galt, og det ville være så ærgerligt. Så igen må I holde dem adskilt. Hvis de ikke vil falde til ro, kan I gå en tur med dem (evt. hver for sig), eller måske give dem noget at tygge på - igen så hold dem adskilt, så de ikke bliver uvenner over det. Det hjælper ihvertfald her, hvis hvalpen vil lege og den gamle ikke vil - så må hvalpen jo aktiveres på en anden måde.
Og så husk - hundenes behov først. Så hvis hundene bare ikke kan fungere, må I bide det i jer, og lade være med at tage hundene med hjem til hinanden. Det er vigtigere at hundene er tilpasse, end hvad I synes ville være rart. :o)
nov 2005
Følger: 41 Følgere: 40 Hunde: 2 Emner: 383 Svar: 11.300
Jeg syntes i skal lade hundene være samme så meget som muligt, så de virkelig kender hinanden rigtig godt. MEN der skal selvfølgelig være styr på deres samvær så ingen lider overlast
Men det vil gavne hundene i fremtiden, når de små bliver voksne. Så vil de bare tusse rundt mellem hinanden da det ikke rigtig har "nyhedens interesse" mere.
Vi passer ofte hunde..nogle gange en weekend og andre gange optil 14 dage og efter den første time, hvor banen lige kridtes op, så går de bare rundt sammen, somom de altid har boet sammen med Emma. De hunde kender hinanden godt og hinandens grænser og sådan noget sker kun ved, at de opgåes hinanden ofte..så det er mit råd
sep 2008
Følger: 19 Følgere: 32 Hunde: 4 Annoncer: 6 Emner: 74 Svar: 4.137
Men det er vigtig at hunde lærer at omgåes hinanden udenfor hjemmet(og ser hinanden) så det ikke bliver så intenst hvergang de mødes.
Personligt ville jeg nok heller ikke lade de to hvalpe lege sammen da det kan gå grueligt galt, det var noget andet hvis den store var en voksen og rolig hund og ved at den er stor.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.314
Og ellers så lad dem mødes et sted hvor ingen er tvunget til at være sammen (den gamle kan gå væk) og sørg så for at de små respekterer at det er sådan man gør.
Sørg for at hundene er stresset af inden de skal være sammen etc.
Når jeg passer hund herhjemme er der som regel ingen problemer. Kia siger at de skal slappe af når vi er inde og så skal de i øvrigt lade hende være i fred.
De må ligge i sofaen men ikke sengen for hende.
De kan så fyre deres energi af ude i skoven, og gerne med andre hunde (screenet selvf.) hvis de har lyst til dette.
Kia gider ikke deltage. Hun sørger for at der er fred mellem hundene/i flokken men tuller ellers rundt for sig selv.
Det respekteres altid af de yngre hunde selv om de synes hun er såå spændende og spejler Kias adfærd :o)
Unge hunde skal respektere de gamle og kan de ikke det så må man hjælpe dem.
Jeg gider ikke stressen ved at tage Kia med rundt til familien. Men her er der også tale om alle de andre har egetkønsaggressive tæver. Så det er ikke aktuelt.
Kia er generelt en stressbombe når jeg stresser så afdækning er den bedste kommando ever når vi er ude ved vennerne. Jeg smider noget af mit tøj på gulvet og beder hende ligge sig på det.
okt 2007
Følger: 14 Følgere: 10 Hunde: 2 Emner: 5 Svar: 211
Mille, det store skrummel vil lege, men Bella, den lille snob, vil overhovedet ikke se til hendes side.
Fra dag 1 har vi været "over" Mille. Dvs hun skal ignorere Bella og være mere interesseret i os andre. Når vi kommer hjem til Bella har Mille snor på, når vi går indenfor. Vi går en rundtur i huset, hun får snuset det hele igennem og hilst på de andre. Hvis Bella vil, kan de hilse(vil hun MEGET sjældent)
Jeg sætter mig og Mille, stadig i snor smider sig ved mine fødder og når hun er tilpas rolig og ikke er interesseret i Bella (efter ca 5 min) får hun snoren af og kan smide sig hvor hun har lyst.
Bliver hun interesseret i Bella er det et bestemt nej og vi går udenfor og snuser haven igennem. For at bruge energi og "glemme" at Bella er spændende
Det har været en lang proces, men det virker altså
Vil til enhver tid respektere Bellas ønske om ikke at lege med Mille
Hundekaos i familien.