{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.772 visninger | Oprettet:

Forrykt historie om bortløben hund!!! {{forumTopicSubject}}

Enya er en ruhåret hønsehund, som forsvinder hjemmefra.



De fleste husker sikkert dette kønne hoved. Nemlig det er Enya!

Her så så den historien der er at fortælle om, hvad der er sket for Enya siden hun den 23. november 2013 forsvandt.
Enya blev samme dag fundet 2 kilometer fra vores hjem. Hun havde forelsket sig i en flok høns på en af nabogårdene. Ida som ejer hønsene besluttede sig for, da Enya - insisterende som hun jo er og ikke ville gå, - at hun hellere måtte ringe til politiet for at høre om der var en familie der savnede Enya. Trods vi et par timer tidligere hos Midtsjælland og hos Sydsjællands- og Lollands Falsters politi havde meldt Enya savnet, fik Ida at vide, at ingen havde efterlyst den slags hund. Dansk autohjælp afhenter derefter efter aftale med Ringsted politi Enya for, at transportere hende til en lokal hundepension. Et par timer efter ankommer en lokal betjent så til samme hundepension for at chipscanne Enya. Det lykkes undertiden ikke betjenten at finde hendes chip. Derfor beder han pensionen om at passe godt på Enya indtil de hører nærmere. Vi kontakter dagligt de næste 1-2 uger politiet dagligt for at høre om de har fundet vores "brune kølepot". Men hver gang får vi samme svar, " Nej det må vi beklage der har ingen henvendelser været på jeres hund". Efter 2 uger ringer vi lidt færre gange, da vi fornemmer at Politiet finder os ret insisterende. Ingen har indtil videre set eller hørt noget til Enya. Jeg kontakter igen politiet og for at være sikker på at vores efterlysning ER aktiv!! Og det er den! Nu er vi på 4. uge. Håbet om at hun kommer hjem igen er ved at slippe op.
Så sker det forunderlige at en mand ringer og vil tilbyde os oplysninger om Enya... Han vil bare ha penge til gengæld, og vi snakker ikke under 5.000kr.!! Det gibber i os begge og selvfølgelig vil vi gerne betale for at få hende tilbage. Manden ringer aldrig senere tilbage, men til trods for at den slags mennesker er usmagelige og uden empati for andre, vil vi alligevel sende ham en venlig tanke for igen, at have givet os håb om at få Enya tilbage.
Ugerne går og vi er nu på snart 7. uge. Politiet kontaktes med jævne mellemrum, og igen med samme resultat, ingen Enya. Sydsjællands og Lollands Falsters politi kontakter os så med det formål at få lov til at slette vores efterlysning, da de mener at sandsynligheden for at hunden dukker op er lig nul! Det får vi overbevidst dem om er en dum ide´, og efterlysningen opretholdes.
I går blev vi som sagt kontaktet af familien fra Bromme. Konen mente at det var Enya hun var kommet i besiddelse af. Vi bad hende tjekke forskellige særheder/kendetegn ved hunden, og det kunne kun være Enya. Vi hentede hende, og kl 22.45 var hun igen en del af familien.
HER KOMMER DET FORRYKTE og det er her hvor vi vil opfordre alle til at være ihærdige i eftersøgningen af deres forsvundne kæledyr. Den såkaldte hundepension oplyser til politiet at de er i besiddelse af en Gordon Setter HANHUND som er mørkebrun. Den tidl. omtalte betjent som skulle finde hendes chip, hæfter sig ikke ved at der her er tale om en Tysk Ruhåret og at det er en TÆVE! Men men men det kan jo også være svært at se! Gennem de 1,5 mdr hvor Enya var på internatet, og hvor omtalte betjent kontinuerligt har spurgt sine kollegaer fra "afdelingen for forsvundne hunde" om de havde kenskab til en efterlysning på en hund, er det ikke faldet ham på sinde at spørge om der evt. i det område hvor hun er blevet fundet, skulle være en familie som måske har efterlyst hende! Hundepensionen gør heller intet. Det vil sige vores efterlysning er fuldstændig ubrugelig i den sammenhæng. Den 6. januar 2014 er der kl. 15.30 bestilt aflivning af Enya, da ingen ejer har meldt at de savner hende.. altså bortset fra OS og vores stemme høres ikke der hvor vi forsøger at trænge igennem.
Betjenten, der jo har fået oplyst af den kompetente hundepensionsejer, at Enya er en Gordon Setter vælger at bruge en sidste livline. Han kontakter en Gordon Setter opdrætter, og spørg om de vil tage ud at se på Enya, for ellers vælger man at gennemføre aflivningen. Familien fra Bromme drager mod pensionen og bliver mødt af et syn der gør at de uden tvivl ikke kan køre fra stedet uden at tage Enya med. Hun er søllet ind i pladder og lugter som om hun har ligget i en svineboks og hun er radmager. Heldigvis er Enya som de fleste der kender hende den mest hengivne og venlige hund og det ser familien straks og de beslutter sig for at tage hende med. Hermed aflyses aflivningen og de redder Enyas liv!
De giver hende fluks efter hun er kommet til Bromme et bad og en stor skål vand. Ca. 2 liter drikker Enya uden at blinke med øjnene og på under 3 minutter. Mon hun ikke kun har manglet mad men også vand under opholdet på pensionen? Familien Bromme bruger nu 20 minutter på at surfe på nettet incl. facebook og de opdager vores tidligere opslag om Enya. Herefter giver historien sig selv.
Hvad der om muligt har taget politiet, og faktisk ikke lykkedes over 1,5 mdr. , nemlig at finde frem til Enyas ejere tog familien 20 minutter!!!
Jeg har i dag talt med den kompetente hundepension. Da jeg spurgte ind til hvordan de kan drive en pension, hvor der ikke sørges for hundes basale behov fik jeg dette svar " Vi besluttede at give den brune hund lige akkurat nok mad til at hun kunne stå på benene, alt andet ville være idioti da vi jo allerede for 3 uger siden fik oplyst at hun jo nok bare skulle aflives". Jeg tror jeg på en pæn måde fik forklaret at jeg fandt deres beslutninger usmagelige og at jeg skulle gøre mit til at de aldrig senere ville modtage hunde fra politiet eller nogen andre!
Her til aften har den omtalte betjent ligeledes ringet. Han beklagede dybt og forklarede at han udmærket vidste at politiet i denne sag havde "skidt i nælderne" for at bruges hans eget udtryk, og at de ville stoppe med at gøre brug af denne pension. Ligeledes forstod hans også at det var klart, hvis jeg agtede at sende en skarp kritisk mail til Politidirektøren. Og jeg måtte give ham ret i at det nok ikke var det sidste gang politiet hørte fra os.
Dyreværnet har ligeledes her til aften været på visit på den omtalte hundepension, og her var der ingen tvivl om at stedet var "lidt for alternativt" som de kaldte det. Så mon ikke der er sat en midlertidig stopper for indkvartering af hunde til pensionen.
Men historien ender nok ikke her, men vi har fået Enya hjem igen og det er det bedste. Hun nyder selvskabet af vores andre hunde, er sat på fedekur. Hendes største bekymring er pt at hun er gået glip af adskillige gode jagter sammen med os inden for den seneste 1,5 mdr.
Tak til alle jer der har deltaget i eftersøgningen af Enya. Tak til alle jer der har delt vores opslag og tak til alle jer der har haft os i jeres tanker. I er fantastiske mennesker. Og jeg skulle sige fra Enya at hvis man kommer forbi "Farendløse Slot" er man altid velkommen til at komme indenfor til en kop kaffe eller te.. adgangsbilletten er blot en hundekiks og en hånd der kan klappe hende Godt nytår fra Familien Lindkvist-Hansen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forrykt historie om bortløben hund!!!
Kommentér på:
Forrykt historie om bortløben hund!!!

Annonce