{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.535 visninger | Oprettet:

Sov sødt min skat {{forumTopicSubject}}

Måtte her til aften sige farvel til min smukke hundepige, Two Face, på 11½ år.

Two Face har været igennem meget - i sommers fik hun slugt et stykke ben, og dermed perforeret mavesækken med bughindebetændelse til følge.
Samtidig havde hun en milttumor, så hun fik fjernet milten. På daværende tidspunkt var der ingen synlige metastaser.

I starten af december begyndte hun at gå mærkeligt. Vi havde hende omkring egen kiropraktor, som mente at det sandsynligvis var degenerativ mylopathy.

Efter oprettelse af tråd herinde omkring emnet fik jeg kontakt med en bruger, som henviste mig til en neurolog på Sjælland.

Vi tog i fredags turen fra Nordjylland til Sjælland, og fik desværre nedslående nyheder.
Neurologen mente ikke det var DM, men med Two Face's historik nærmere at det enten var en hjernetumor eller cerebrellar ataxia.

En væsentlig forstørret bughule var med til at styrke mistanken om at det var milttumoren der alligevel havde spredt sig.
Allerede der snakkede vi om, at det nok ikke var længe vi havde tilbage med hende. Hun fik en prednisolon-sprøjte, og kvikkede væsentligt op i weekenden.
Dette medførte at vi startede hende op på medrol-tabletter - desværre ikke med helt den ønskede effekt.



I dag sagde kroppen så stop. Mens hun stod og spiste aftensmad væltede hun - og efterfølgende også mens hun var ude og tisse.
Da vi kom ind ville hun ikke engang kigge på mig smiley Hun var bange efter at være væltet.


I samråd med neurologen - som var den sidste dyrlæge der havde set hende - valgte vi at ringe til vagtdyrlægen og få hende akut aflivet.


Det foregik stille og roligt - da hun fik den beroligende sprøjte og hun slappede helt af, var jeg slet ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning. Nu kunne hun få fred og ro, ikke flere smerter.

Vi får hende hjem i en urne - jeg kan ikke bære tanken om ikke at have hende ved mig.


Two Face var min første hund - min soulmate - eneste ene - og hvad hun ikke har hjulpet mig igennem tør jeg slet ikke tænke på.

Jeg er træt, ked, tom, alene (med min kæreste og vores anden hund Alvin) - men sidder stadig med følelsen af at det var det rigtige valg.

Hvil i fred mors smukke pige - du vil være for evigt savnet!
06.06.2002 - 09.01.2014


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sov sødt min skat
Kommentér på:
Sov sødt min skat

Annonce